"Skal du ikke ned på deltid?"

[Fister]

I vores omgangskreds tror jeg forældre generelt arbejder fuldtid. Jeg ser i hvert fald ikke for mig, at samfundet forventer at mødre går på deltid. Mere tværtimod. Det er da egentlig en underlig tilgang... at du så nok skal på deltid.

"Kære kvinde, du må da vist hellere ofre din karriere, din løn, din, pensionsopsparing, måske dine dagpengerettigheder, for at få det til at hænge sammen med de dér børn, som du selv har valgt at få, og som skal opleve nærvær og overskud i en grad, så vi kan måle på det og sammenligne det med hinanden".

 

Jeg mener jo selv alt muligt om, hvordan vi burde strikke dether samfund anderledes sammen, men det er eddermaneme giftigt, hvis vi som kvinder begynder at antage, at det er normen, at moder=deltid.

(Så skulle man gøre det til en rettighed for småbørnsforældre, men det er en anden snak).

[skruk]

11 hours ago, JustMe said:

 

 

Jeg kan dog personligt godt undre mig over hvordan nogen får råd til at undvære en indkomst hvis man har hus, og den anden part kun arbejder 37 timer... Vi har bestemt ikke noget dyrt hus! Men den samlede boligudgift ligger vel omkring de 9.000 om måneden inkl forbrug - det synes jeg faktisk ikke er vildt højt! Men hvis min mand fx skulle betale for hele vores familie, så skulle vi godt nok finde et jordhul at bo i, for han får udbetalt ca 16.000 om måneden... Selvfølgelig kan man leve for 16.000 udbetalt om måneden, men ikke i eget hus, bil osv. Vi kunne sagtens have råd til at en af os gik på deltid eller dagpenge i en periode - uden problemer, men kun een indkomst, det kan vi ikke. Jeg tænker derfor lidt, at for mange af dem hvor den ene går hjemme, så arbejder den anden tilsvarende mere, og deraf også en højere løn.

 

 

Vi har regnet og regnet på det  og vi vil sagtens kunne få det til at hænge sammen, med kun min mands indtægt  et hus til 1.000.000 og en bil og friskole til ungerne han får kun løn for 37 timer, at han så arbejder mere er en anden sag

[blomst27]

2 hours ago, skruk said:

Vi har regnet og regnet på det  og vi vil sagtens kunne få det til at hænge sammen, med kun min mands indtægt  et hus til 1.000.000 og en bil og friskole til ungerne han får kun løn for 37 timer, at han så arbejder mere er en anden sag

Men vil man bo i København og nord for København finder man ikke et hus til få penge så her hænger det ikke sammen for særligt mange. Men selvom man måske overlever på en løn de steder i landet hvor der er billige huse så vil mange måske gerne kunne tage på ferier, sende børnene til fritidsaktiviteter etc så tror ikke de fleste ville trives med kun 1 indtægt i dk. 

[millivanilli]

5 hours ago, Fister said:

I vores omgangskreds tror jeg forældre generelt arbejder fuldtid. Jeg ser i hvert fald ikke for mig, at samfundet forventer at mødre går på deltid. Mere tværtimod. Det er da egentlig en underlig tilgang... at du så nok skal på deltid.

"Kære kvinde, du må da vist hellere ofre din karriere, din løn, din, pensionsopsparing, måske dine dagpengerettigheder, for at få det til at hænge sammen med de dér børn, som du selv har valgt at få, og som skal opleve nærvær og overskud i en grad, så vi kan måle på det og sammenligne det med hinanden".

 

Jeg mener jo selv alt muligt om, hvordan vi burde strikke dether samfund anderledes sammen, men det er eddermaneme giftigt, hvis vi som kvinder begynder at antage, at det er normen, at moder=deltid.

(Så skulle man gøre det til en rettighed for småbørnsforældre, men det er en anden snak).

Åh, jeg er så enig! Jeg mener også at man på samfundsplan kunne gøre mange ting for at bedre hverdagen for småbørnsforældre, og jeg mener måske endda at man burde! Men det betyder ikke at det er skadeligt for børn at have to fuldtidsarbejdende forældre, og jeg synes det er tarveligt når andre (især andre kvinder) insinuerer at det er!

[millivanilli]

2 hours ago, blomst27 said:

Men vil man bo i København og nord for København finder man ikke et hus til få penge så her hænger det ikke sammen for særligt mange. Men selvom man måske overlever på en løn de steder i landet hvor der er billige huse så vil mange måske gerne kunne tage på ferier, sende børnene til fritidsaktiviteter etc så tror ikke de fleste ville trives med kun 1 indtægt i dk. 

Nej, alle kan definitivt ikke leve af én indtægt. Og er det ikke enormt vigtigt på samfundsplan at flest mulige arbejder? 

[skruk]

8 hours ago, blomst27 said:

Men vil man bo i København og nord for København finder man ikke et hus til få penge så her hænger det ikke sammen for særligt mange. Men selvom man måske overlever på en løn de steder i landet hvor der er billige huse så vil mange måske gerne kunne tage på ferier, sende børnene til fritidsaktiviteter etc så tror ikke de fleste ville trives med kun 1 indtægt i dk. 

Men så handler det om prioritering vi har jo intet at gøre i Københavns området, så for os er priserne derovre ikke relevante  vi tager på ferie, hvert år og vil helt sikkert fortsætte med det (det er så bibelcamping, så det er billigt) og jeg ELSKER at vi faktisk har mulighed for at skrue forbruget helt ned

1 hour ago, JustMe said:

Indrømmet, jeg er imponeret... Jeg er godt klar over at hvis jeg fx ikke arbejdede, så ville min mand kunne få mit fradrag, men alligevel... Lad os sige at han fik udbetalt 22.000 kr. Boligudgift på ca 9.000, 1 bil til ca 4500 kr ialt (dvs den ene skulle selvfølgelig sælges, og det ville være den lille, da vi ikke kan være allesammen i den) inkl 1 billån, forsikringer til ca 4.000 om året, dvs rundt regnet 800 per måned (ulykke til alle samt indbo), TV og internet til ca 300 kr/mdr, evt. friskole el.lign til ca 2.000 per måned, a-kasse til 1 person, ca 500 per måned, det alene ville give samlede faste udgifter for 16.600 kr. Det giver et rådighedsbeløb på 5.400 kr til mad, tøj, gaver, fornøjelser etc til 5 eller 4 personer... Det ville blive mere surt end vi ville have lyst til at leve... Der er ikke til opsparing til uforudsete udgifter på huset, til ferie etc. 

 

Om det så er os som er totalt forkælede, det er bestemt muligt, men jeg er helt ærligt lige dele imponeret og nysgerrig på hvordan det lykkedes..? (Du behøver altså ikke dele  )

Jeg vil rigtig gerne dele De huse vi har kigget på (vi er jo stadigvæk milevidt fra at købe) har udgifter på 6000 om mdr inkl. forbrug før skat, bil vil vi købe kontant(vi har opsparing til bil og udbetaling på hus, det har vi klaret mens vi var på su begge to og det sidste halve år), vi er forsikret ved lb og Danmark(det betyder gratis medicin) og i vores bank har vi faktisk den bedste rente på vores lønkontoer, så det vil være vores opsparing i budgettet er der sat 750 kr af i ugen til mad og diverse, hvilket vi føler er ren luksus min mand vil få alt fradraget ja, så det vil hjælpe (jeg får jo stadigvæk su også under barsel) og vi betaler kun licens (kan desværre ikke undgås)

Giver det mening? Jeg er pænt smadret for tiden, så jeg vrøvler en del

[blomst27]

Men det er jo ikke sådan alle bare lige kan flytte til den anden ende af landet. Ligesom du ikke har noget at gøre i Kbh har mange det jo med Sønderjylland eller Fyn eller hvad ved jeg. 

Det er rigtigt man kan vælge om man bor i Gentofte eller Albertslund herovre men man kommer aldrig ned på huse til under en million. 

Al ære for i synes det er dejligt at leve for de penge men det gælder nogle få få mennesker i dk. Man skal jo leve sådan som man selv synes det er rigtigt  men jeg holder fast i at det er urealistik for rigtig rigtig mange, også i Jylland, at den ene arbejder på meget nedsat tid i mange år eller slet ikke. 

 

Og man sælger jo ikke hus og flytter børnene ud af deres rammer bare sådan. 

Hvis vi gerne ville kunne vi godt klare at jeg gik ned på deltid, da vi har gode lønninger begge men i de fleste firmaer med den type stillinger ville man ikke kunne gøre sit arbejde så det er ikke muligt bare sådan. 

[Sparklinrock]

Jeg er blevet mødt med begge typer forargelse De dele af familien, der er 'lavt uddannede' og bor i provinsen, himler med øjnene og kan ikke forstå, hvordan man som forælder (Mor) kan arbejde meget mere end 20-25 timer om ugen. Når vi fortæller, at økonomien jo skal hænge sammen, så mener de, at vi har sat os ALT for dyrt De dele af vores omgangskreds, der er højt uddannede og bor i København/Nordsjælland, de kan ikke forstå, hvordan vi kan klare os uden bil og mange eksotiske rejser hvert år. Og når jeg fortæller, at jeg har et stort behov for mere tid med mit barn, kigger de bare undrende.

 

Jeg tror, at det er i høj grad er et spørgsmål om kultur. Og det vil for alle par være en afvejning af økonomi og muligheder. Jeg er netop gået ned på 32 timer, og det går min hverdag bedre. Bestemt også fattigere økonomisk Men jeg kan mærke i mit hjerte, at jeg har brug for tiden i hverdagen med vores søn. Med tiden kan det være, at det kommer til at se anderledes ud. Men det er jo mit personlige behov.

 

Jeg har respekt for (stort det) alle typer valg Det eneste, der kan undre mig, er de familier hvor begge forældre arbejder helt utroligt meget, og så får bedsteforældre/au pairs etc til at hente og bringe børn hver dag. Så synes jeg ikke, at det hænger sammen. Hvis man får børn, så skylder man da at være sammen med dem så meget som muligt, især mens de er helt små. I min optik, er der en eller anden form for minimumstid, forældre bør bruge sammen med deres børn, og derudover kan man strikke det hele sammen, som det passer med økonomi og muligheder

[Maj 2014]

Jeg synes ikke debatten burde handle om, hvorvidt man kan leve af deltid eller kun 1 løn, jeg synes mere samfundet skulle åbne op for alle muligheder, så dem der gerne vil arbejde deltid kan gøre det og dem der vil arbejde fuldtid er frie til at gøre det. 

 

En familie kan da helt sikkert godt trives med, at begge forældre arbejder fuldtid. Vi ville ikke trives med fuldtid, men der skulle være muligheder for begge dele.

[Guest]

Hos os er vi begge erhvervsuddannede... min mand er elektriker, jeg er klinikassistent. 

Min mand har fuldtid, jeg har deltid(27,5 time ugen). 

Sådan har vi valgt at indrette os... 

jeg synes ikke der er noget rigtig og forkert, og kan man få det hele til at gå op så kan jeg ikke se problemet i fuldtidsarbejder til begge forældre. 

 

Har man fuldtid bliver man mødt med "skal du ned på deltid" har man deltid bliver man mødt med "hvorfor vælger du ikke at være hjemmegående" er man hjemmegående bliver man sikkert mødt med " skal du ikke finde dig et arbejde" eller noget helt andet det er vist bare sådan det er her i verden

[skruk]

2 hours ago, JustMe said:

Må jeg spørge hvordan husene i så fald i finansieret? Altså hvilken type lån? Vi har selvfølgelig pt også den dyreste type lån, dvs et fastforrentet 3% lån i realkreditten, hvilket giver en månedlig udgift på ca 6.000 om måneden. Vi giver ca 500 kr per måned i el, ca 2.500 om året i vand (dvs 200 om måneden), ca 14.000 om året i varme (dvs ca 1.200 per måned), og derudover kommer jo så husforsikring. Hvis vi vælger de billigste lån, så sparer vi ca 22.000 om året, dvs. 2.000 per år. Men vil alligevel have en boligudgift på omkring de 7.000 om måneden. MEN, vi HAR et stort hus! Og fjernvarme er ikke den billigste varmekilde på jorden (omend noget nær det letteste).

 

Det er klart, hvis man kan købe en bil kontant, så reducerer det unægteligt udgiften. Men medmindre man har luft i budgettet til kontinuerligt at spare op til en ny, så er en jo en stakket frist - også alt efter hvor langt man kører. Vi kører MEGET!!! Den lille bil er knap 7 år gammel, og har snart kørt 180.000 km... Den store kører omkring 50.000 om året. Simpelthen fordi vi begge har langt (i hver sin retning) til arbejde

 

Mht ferie, vores ferie er også bibelcamping

 

Må jeg spørge - og igen, du behøver altså ikke svare - har I snakket med banken om huskøb? Vi blev nemlig mødt med et ufraveligt krav om, at vi skulle have et rådighedsbeløb på ca 16.000 kr for 2 voksne og 2 børn EFTER alle faste udgifter (inkl. brændstof). Det bruger vi slet, slet ikke, men hvis ikke vi havde det, så ville de slet ikke være med. Derfor sparer vi omkring 6.000 kr op i måneden, fordi jeg ved ikke lige hvad vi skulle bruge 16.000 kr på...  

 

Jeg spørger også fordi jeg da gerne fandt de steder vi kunne skrue gevaldigt ned. Jeg vil langt, langt hellere få betalt al gæld i huset af så snart som overhovedet muligt, og så kunne spare meget mere op til forbedringer i huset.

Jeg prøver, at svare efter bedste evne

Vi vil låne udfra det, der står på mæglerens hjemmeside, det er i hvert fald det vores bank har regnet ud fra jeg gætter på, at det er 3% fastforrentet

Vi har haft lange, lange snakke med banken, og det er dem, der kun vil låne os 1.000.000 men vi har ikke fortalt, at jeg ikke skal ud og arbejde, da vi netop også synes, at rådighedsbeløbet er fuldstændig vanvittigt så, så længe de ikke spørger tror de, at jeg står til en god løn  vi vil ikke bruge bilen meget, måske 30.000 km om året, så på den måde slider vi jo heller ikke så meget på den men jeg vil sige, at det er på mad og tøj vi sparer størstedelen og fjernsynet

[Camilla_krøier]

Pt læser jeg hvilket i skoleperioder giver korte dage for Leonora og i klinikperioder giver længere dage, ikke mindst fordi vi jo er pendlere og pt slås med grænsekontrol og togforsinkelser. 

For at gøre dagen så kort som muligt for Leonora aflevere Sune (pt kan alt andet ikke lade sig gøre fordi jeg skal møde omklædt på hospitalet 30 min efter vuggestuen åbner) og så henter jeg om eftermiddagen.

min mand arbejder 50 timer om ugen, pt er han vist oppe i 70-80 stykker, men han sidder så og laver meget når Leonora er gået seng.

 

I fremtiden vil vi gerne flytte hjem til Danmark, alene af den grund at vi spare mange timers transport hver uge, jeg ville gerne være på deltid, men det er lige så meget fordi mit hobbyjob fylder så meget og det er noget jeg gerne vil have bedre tid til uden at det går ud over nattesøvnen og hvem ved, det kan godt være at det skal være mit kommende hovedjob, intet er til fulde bestemt - hvilket måske ikke er optimalt når man er 33, men hvem ved hvornår man ellers får lov til at gøre det man synes er aller mest spændende

[Camillat]

23 hours ago, Fister said:

I vores omgangskreds tror jeg forældre generelt arbejder fuldtid. Jeg ser i hvert fald ikke for mig, at samfundet forventer at mødre går på deltid. Mere tværtimod. Det er da egentlig en underlig tilgang... at du så nok skal på deltid.

"Kære kvinde, du må da vist hellere ofre din karriere, din løn, din, pensionsopsparing, måske dine dagpengerettigheder, for at få det til at hænge sammen med de dér børn, som du selv har valgt at få, og som skal opleve nærvær og overskud i en grad, så vi kan måle på det og sammenligne det med hinanden".

 

Jeg mener jo selv alt muligt om, hvordan vi burde strikke dether samfund anderledes sammen, men det er eddermaneme giftigt, hvis vi som kvinder begynder at antage, at det er normen, at moder=deltid.

(Så skulle man gøre det til en rettighed for småbørnsforældre, men det er en anden snak).

 

Jeg vil saa gerne sige, at du har ret i det med roedt! Det er jo det, jeg i foerste omgang ufrivilligt ofter hernede, hvor jeg ikke helt kan se, hvordan jeg skal kunne tage et serioest arbejde(med 6 ugers sommerferie og de mange, mange timer, manden arbejder og vi ikke har hjaelp fra familien, der ogsaa arbejder helt aandssvagt). Det er ikke lutter glade dage ikke at have et oekonimisk sikkerhedsnet, skal jeg gerne indroemme. Lige pt er det prisen, men jeg arbejder paa at faa stablet noget paa benene, hvor jeg vil kunne arbejde hjemmefra. 

 

10 hours ago, Sparklinrock said:

Jeg har respekt for (stort det) alle typer valg Det eneste, der kan undre mig, er de familier hvor begge forældre arbejder helt utroligt meget, og så får bedsteforældre/au pairs etc til at hente og bringe børn hver dag. Så synes jeg ikke, at det hænger sammen. Hvis man får børn, så skylder man da at være sammen med dem så meget som muligt, især mens de er helt små. I min optik, er der en eller anden form for minimumstid, forældre bør bruge sammen med deres børn, og derudover kan man strikke det hele sammen, som det passer med økonomi og muligheder

 

 

Jeg synes ogsaa, at boern som smaa har et stort behov for deres foraeldre, men jeg tror saa ogsaa, at en preteen eller en teenager reelt har mere brug for en, end man lige foerst antager. Maaske ikke det der intensive naervaer, men stoette og naervaer, hjaelp til at blive transporteret, holdt lidt oeje med paa afstand alt imens man slipper lidt efter lidt... det tror jeg ikke, man saadan lige skal undervurdere... Jeg tror da ogsaa, der er en form for minimumstid, men nok endnu mere et minimumsnaervaer. Min mand er f.eks. temmelig meget paa arbejde og det er ikke hjemmefra! Men jeg tager virkelig hatten af for at han bare ER der med Noah, naar de er sammen og virkelig bygger baand, saa det ikke er den der far, der kommer og gaar, uden reelt at vaere noget storartet(MANGE italienske faedre er saadan, ioevrigt....).