"Skal du ikke ned på deltid?"

[millivanilli]

I starten af det nye år begynder jeg på arbejdet igen efter barslen med den yngste. Indenfor den sidste uge har jeg fået spørgsmålet "Skal du ikke ned på deltid?" 2 gange. Når jeg siger nej, får jeg medlidende blikke. Begge gange har snakken faldt på at jeg starter op på arbejdet efter nytår, hvilket jeg begge gange har sagt at jeg glæder mig til, og begge gange har spørgsmålet om jeg skal ned på deltid kommet uden at jeg har givet udtryk for at have det stramt med at skulle arbejde fuldtid.

 

Lad mig understrege at jeg overhovedet ikke er sur på dem der stillede spørgsmålet. Men jeg undrer mig over samfundstendensen.  Er det virkelig helt uhørt at begge forældre arbejder fuld tid? Hvad mener I, er det forkert at begge forældre arbejder, eventuelt at begge arbejder fuld tid? Jeg er oprigtigt nysgerrig på jeres holdninger til det her.

 

I øvrigt tror jeg ikke min mand har fået spørgsmålet en eneste gang.

[Barbamama]

Jeg ville ikke selv spørge på den måde, hvis du ikke havde lagt op til det, men måske ville jeg spørge om du ikke ville dele nogle fif til hvordan I fik det til at hænge sammen.

 

Personligt har jeg svært ved at gennemskue en hverdag, hvor begge forældre arbejder fuld tid, men hvis man kan få det til at fungere og alle trives, så er det jo bare fint.

 

Jeg ved ikke, om jeg oplever den tendens at det skulle være forventet at mor går på deltid... Til gengæld oplevede jeg i begge mine barsler, at blive spurgt efter ca. et halvt år (og dermed med flere måneder tilbage af barslen) om jeg var begyndt at tænke over studiet igen/begyndt at søge job, hvor jeg så mødte stor undring over min tilgang med, at jeg slet ikke ville tænke på det, før barslen vitterligt var slut. Og undring over, at jeg ikke umiddelbart var villig til at afkorte min barsel for det rigtige job.

 

Måske er der en tendens i hver "retning"? Eller måske vil der bare altid være nogen, der undrer sig over ens valg?

 

Håber det giver mening - er ikk helt frisk i hovedet idag

[louisevibe]

Jeg tror, det er blevet mere og mere normalt, at vi går tilbage til, at mange kvinder (især) arbejder mindre udenfor hjemmet (ligesom i 'gamle' dage. Jeg ser det som reaktion på vores stressede samfund. 

 

Jeg tænker dine spørgsmål udspringer af at rigtig mange vælger at gå ned i tid efter endt barsel. Enten ved at bruge de sidste ugers barsel på at arbejde deltid i en periode eller helt at gå ned i tid. 

 

Jeg er selv en af dem, som kun arbejder 25 timer, og har en mand der på papiret arbejder 37 timer, men reelt set nok nærmere 50  Det er hvad der passer bedst ind i vores liv og vi har sat os i hus m.m efter at jeg skal arbejde deltid. Jeg ELSKER mit arbejde, men jeg indrømmer gerne, at jeg elsker tid med familien endnu højere og at for at vi kan have ordentligt kvalitetstid i hverdagen også, så er det for mig ikke muligt at lægge 37 timer på jobbet (måske især fordi jeg er ressourcepædagog, og bruger mig selv fuldt ud - ligesom når jeg kommer hjem). Det fungerer ikke for MIG, men det betyder ikke, at jeg tænker, at det er forkert, at andre prioriterer anderledes. Det handler jo om at tage det rette valg for en selv og ens familie  

 

Og dejligt du har et arbejde, du glæder dig til at komme tilbage til. Mens jeg går sygemeldt herhjemme savner jeg også mit  

[Ihpets-mortilto]

Jeg vil svare det samme som BBMs næstsidste afsnit!

 

Uanset hvad man vælger synes jeg man møder nogle der næææææsten antyder i deres undren at det modsatte valg havde været det rette 

Så man må nok bare mærke efter, tænke sig om, afprøve i praksis og tilrette - ud fra egen familie og så bare smile og vinke til dem der mener man overhovedet ikke har tænkt over om man synes det passer  

[blomst27]

Nej det synes jeg slet ikke det er! Det er heller ikke forkert at arbejde deltid eller gå hjemme og lade manden forsøge familien. Det rigtige er jo netop det der er rigtigt for DIN familie!

vi arbejder begge fuldtid plus,dvs ikke bare 37 timer men rejser hver især, laver lidt om aftenen etc og mind børn lider ingen nød.. Vi er heldige at vi kan arbejde ret fleksibelt og det værdsætter jeg højt. 

Men altså realiteten er også at de færreste i hovedstadsområdet med eget hus lige kan undvære en  indkomst, det ville da være fedt hvis det var anderledes men samfundet i dk er jo egentlig ikke indrettet til at begge ikke arbejder fuldtid. 

Plus at vi bliver ældre når vi får børn så mange har allerede sat sig i dyre huse og lejligheder og så kan man ikke bare lige undvære en del af sin indkomst. Sidst men ikke mindst er deltid faktisk ikke ofte muligt! Jeg hører om nogle få tilfælde i de store firmaer men feks hos Mærsk hvor jeg har været i 7 år, der arbejder ingen kvinder deltid, pånær nogle sekretærer. Man kunne i teorien godt men man ville ikke kunne lave sit arbejde ordentlig.

 

og det jeg synes er allervigtigst er jo også hvad den enkelte trives med. Hvad nytter det at en mor arbejder 30 timer hvis hun slet ikke har lyst til det? Altså man skal jo ville det! 

Jeg ville i terorien gerne! Men jeg kan ikke lave det jeg gerne vil lave på deltid så det går desværre ikke.

 

men altså lad folk snakke- tit er det jo folks egen dårlig samvittighed der taler...

[TroldeMor]

Jeg synes det er rigtigt at gøre præcis det der føles rigtigt for den enkelte og dennes familie. Det kan ikke siges mere simpelt  

 

Herhjemme føles det rigtigt at jeg går på deltid når jeg er færdig med studiet, og jeg tror måske nok der er en stigende tendens til at man gør det, uden helt at vide det  

 

Men som sagt, så skal det da være helt op til den enkelte familie hvordan det fungerer bedst.... vi er alle forskellige, og har forskellige drømme, ønsker, behov og muligheder. Man skal have tillid til sig selv, at man selv er bedst til at vurdere hvordan familien trives som en helhed....

[Guest]

I min omgangskreds er det normen med 37 timer.

Jeg selv havde ikke mulighed for at gå på deltid i mit arbejde, selvom jeg havde ønsket om det så var der ingen der havde mulighed på arbjedspladsen eller andre lign. arbejdspladser. Men jeg ved mange har et ønske om at arbejde deltid/gå hjemme, men det er enten ikke økonomisk muligt, eller ikke muligt rent arbejdsmæssigt.

 

Da jeg arbejde var der folk der blandede sig i det og hvor sent vi hentede, selvom det ikke var overdrevent sent, slet ikke med 37 timer og 50 timers arbejdsuge, vi forsøgte at arbejde hjemme og om aftenen

 

Jeg har været hjemmegående de sidste 5 år, det er der ligeså mange der har en holdning til og ihhh hvor må jeg kede mig osv. Jeg har været ude for i den grad at skulle forsvare mit valg næsten mere end da jeg arbejdede fuldtd.

 

Så folk har en mening om alt og blander sig i andres valg, lige meget hvad man gør så er der nogen der mener det er forkert. Så man må leve som man selv finder rigtigt og har mulighed for og som ens familie har det bedst med.

[blomst27]

9 minutes ago, louisevibe said:

Jeg tror, det er blevet mere og mere normalt, at vi går tilbage til, at mange kvinder (især) arbejder mindre udenfor hjemmet (ligesom i 'gamle' dage. Jeg ser det som reaktion på vores stressede samfund. 

 

Jeg tænker dine spørgsmål udspringer af at rigtig mange vælger at gå ned i tid efter endt barsel. Enten ved at bruge de sidste ugers barsel på at arbejde deltid i en periode eller helt at gå ned i tid. 

 

Jeg er selv en af dem, som kun arbejder 25 timer, og har en mand der på papiret arbejder 37 timer, men reelt set nok nærmere 50  Det er hvad der passer bedst ind i vores liv og vi har sat os i hus m.m efter at jeg skal arbejde deltid. Jeg ELSKER mit arbejde, men jeg indrømmer gerne, at jeg elsker tid med familien endnu højere og at for at vi kan have ordentligt kvalitetstid i hverdagen også, så er det for mig ikke muligt at lægge 37 timer på jobbet (måske især fordi jeg er ressourcepædagog, og bruger mig selv fuldt ud - ligesom når jeg kommer hjem). Det fungerer ikke for MIG, men det betyder ikke, at jeg tænker, at det er forkert, at andre prioriterer anderledes. Det handler jo om at tage det rette valg for en selv og ens familie  

 

Og dejligt du har et arbejde, du glæder dig til at komme tilbage til. Mens jeg går sygemeldt herhjemme savner jeg også mit  

Mht det første tror jeg du har ret men ikke med alle faggrupper. 

Jurister, cand.merc'er og andre akademiker tror jeg ikke på kommer til at arbejde mindre. Tværtimod. Det er også de faggrupper som får børn i 30'ne og sætter sig i hus eller lejlighed samt livsstil inden børn. 

Jeg ville håbe det ændrede sig men jeg tror det ikke ud fra egen erfaring og hele min omgangskreds 

[blomst27]

Og lige til bbs "spørgsmål" hvordan man klarer det med to fuldtidsjobs- altså det skal fungere- og på arbejdspladserne ved de jo også man har børn og de skal ligesom hentes. 

Vi aflever ca 815/30og henter ca 1545/55 hver dag og betaler så den sødeste pige ( vikar fra vuggestuen) for at hente en gang i mellem og altid den ene om torsdagen så jeg kan til svømning med den store. 

Mange, ikke os desværre, har også nogle bedsteforældre der henter fast eller en Au pair ( i hvert fald hvor vi bor) og mange der har sådan en bruger dem faktisk mest til det huslige så forældrene får mere tid sammen med børnene  

jeg synes faktisk ikke vores hverdag er vildt stressende men nej vi ligger ikke til den lade side. Men der er stadig energi og tid til sport feks. 

Jeg har været gennem en depression og 1 gang stress og jeg har så valgt at finde nyt arbejde. Ikke pga arbejdstiden men kulturen. Men synes at indstillingen er væsentlig.. Lader man sig stresse og styre af at De andre får den forfremmelse eller man går tidligere end de fleste jamen så bliver man sgu hurtig stresset, så for mig er den mentale indstilling vigtigt og det faktum at jeg værdsætter min familie højest, dvs jeg har ikke dårlig samvittighed over en barns sygedag eller lignende, det hører med og det ved en arbejdsgiver også når de ansætter folk med små børn eller burde vide

[millivanilli]

Tak for inputs, keep'em coming  Jeg er helt enig i at man skal gøre det der er rigtigt for sig og sin familie, og respekterer absolut dem der går på deltid. Måske er det rigtigt at mødre på deltid/uden arbejde møder mindst lige så mange meninger og holdninge til det fra omverdenen. Men jeg kan stadig ikke undgå at tænke at det nu, mere end i 90'erne og 00'erne, er ved at blive færre småbørnsmødre der arbejder fuld tid. Samt et større forventningspres til mødre om at gå på deltid.

 

Som sagt er det jo super, hvis man gerne vil! Det jeg synes er træls er at mange giver udtryk for at det er umuligt at få det til at hænge sammen med to fuldtidsjobs, hvis man gerne vil have kvalitetstid med sine børn og give dem en god opvækst. Hvis det reelt set ER umuligt, så må samfundet jo indrettes på en anden måde. Hvis det faktisk ikke er umuligt, hvilket absolut er min holdning, så drejer det sig jo om ønsker og præferencer. Så synes jeg folk skal holde op med at presse på for at mødre skal arbejde deltid.

[millivanilli]

Jeg er i tvivl om det er relevant, men jeg kunne godt gå ned i tid hvis jeg ville. Vi bor i hus i Københavnsområdet, men har slet ikke sat os så stramt økonomisk at det ikke kan lade sig gøre. Jeg har en lang akademisk uddannelse, og tror måske ikke min arbejdsplads ville acceptere at jeg gik ned i tid. Men jeg kunne jo finde et nyt arbejde hvor det var muligt, selv om de nok ikke hænger på træerne. Pointen er at det nok godt kunne lade sig gøre for mig, hvis jeg gerne ville.

[louisevibe]

59 minutes ago, blomst27 said:

Mht det første tror jeg du har ret men ikke med alle faggrupper. 

Jurister, cand.merc'er og andre akademiker tror jeg ikke på kommer til at arbejde mindre. Tværtimod. Det er også de faggrupper som får børn i 30'ne og sætter sig i hus eller lejlighed samt livsstil inden børn. 

Jeg ville håbe det ændrede sig men jeg tror det ikke ud fra egen erfaring og hele min omgangskreds 

Det er der nok også om.

Mange i min omgangskreds er kommunalt/regionalt ansatte og der er det ofte ikke en umulighed. Men jeg ved da også fra min revisor veninde, at hun for det første ikke regner med så lang barsel og dels ikke kan (vil) gå på nedsat tid. Men der er manden pædagog, og dermed kan de sagtens få hverdagen til at hænge sammen alligevel.

[SDB]

Vi arbejder begge fuldtid. Jeg arbejder med forskudt timeantal 1/1-30/6 hedder normen 38,5 timer og 1/7-31/12 hedder det 35,5 timer - at det i praksis så er mellem 40-50 timer jeg ligger om ugen fra 1/1-30/6 er branchen -> og jeg arbejder med mine 50 timer LIDT i min branche  

 

men vi klare det fordi jeg kan flexe en masse på mit job og primært arbejder på kontoret og kan tage opgaver med hjem. Og fordi min mand primært arbejder aften/nat så han oftest henter/bringer. 

 

Det gør at Mie får meget alene tid med hver sine forældre og vi ikke ser hinanden voldsomt meget som par. 

 

Derudover trækker vi store veksler på farmor (efterlønner) - som hjælper os med at hente og passe ved sygdom (og her svinger hun gudhjælpe mig også lige en støvklud og støvsuger  og levere boller i stor stil). 

 

Mit arbejde har lige meldt ud (grundet mange opsigelser igen) - at de gerne hører fra medarbejdere som ønsker færre timer/gå på deltid. 

 

Herhjemme ved vi at efter endt barsel nr 2 så vil jeg ned i tid - enten 30-32 timer - der vil fortsat være en del overarbejde i 1. Halvår men forhåbentlig mindre. 

 

Jeg elsker mit arbejde - men min familie højere, men det er svært at have mit job og klare det på kun 30 timer fx - faktisk vil jeg mene det er umuligt. 

 

Vi klare os ved at jeg fx ikke har nogle fritids interesser - det er svært når manden er væk nærmest alle aftener - og at jeg så sørger for at bruge tiden fornuftigt og effektivt - fx snitter jeg grønt foran tv'et når Mie sover - så der lynhurtigt er til at mixe salat mv de næste par dage. Jeg laver god sund hjemmelavet mad der er i fryseren så vi altid hurtigt kan få mad uden jeg skal bruge de sparsomme timer jeg har med Mie på kun praktiske ting. 

 

Jeg vægter at vi leger og fokusere på hende og får hende til at hjælpe mig om de praktiske ting så vi er sammen. Og så dræber jeg den dårlige samvittighed med chokolade  

 

edit: mit overarbejde gør så også at jeg holder en masse fri udover de alm 5 uger og 5 feriefridag (det bare min sommerferie  - så holder jeg både efterårs, vinter og påskeferie samt 1-2 uger til jul og mange fridage løbende om efteråret - og tror på det i sidste ende går op) 

[Ihpets-mortilto]

Når jeg en dag skal på job (  ) så skal det også være deltid og allerhelst også lokalt. Min kære mand arbejder gerne 50 timer om ugen, nogle gange med rejser, nogle gange bare rigtig meget mere. Han har aldrig mulighed for at aflevere og han kan ikke konsekvent hente i ordentlig tid (ingen af os er interesseret i at hente børn klokken 17). Så hvis jeg skal nå at få 3 børn (forhåbentligt da  ) ud af døren og aflevere flere forskellige steder, på job, arbejde, hjem fra job, hente flere forskellige steder og nå hjem og lige se mine børn i øjenene, så kan jeg simpelthen ikke regne ud hvordan jeg skulle kunne arbejde 7-8 timer om dagen.

 

Jeg er nok også allerede lidt forvent med at have meget tid med mine børn. I hverdagen hvor William er afsted 9-15 4 dage om ugen, synes jeg allerede det kan være vanskeligt at nå særligt meget med ham. Vi øver sprog og balance med ham, allerhelst hver dag og det kan faktisk godt nå og blive presset.

 

Jon kunne aldrig nogensinde forestille sig at gå hjemme, tage noget barsel eller bare holde mere end 3 ugers ferie i streg  det dur han ikke til og han elsker (og hader  ) sit arbejde! På en måde gør det os lidt til et umage par, for selvom vi selvfølgelig har en masse respekt for at den anden føler anerledes for arbejde/hjemme, så kan vi godt nogle gange have svært ved at forstå det helt. På den anden side er vi også det perfekte par fordi vi naturligt udfylder hver vores opgave for at få vores husholdning til at hænge sammen.

[Guest]

Inden barslen arbejdede jeg fuldtid, og Tim arbejder 50-60 timer om ugen, og det har fungeret fint! Tim kører hjemmefra 8.30 og jeg har fri 14.30 (hvis jeg har haft dagvagt), så der har aldrig været problemer. 

[louisevibe]

1 minute ago, Stephi-moren said:

Når jeg en dag skal på job (  ) så skal det også være deltid og allerhelst også lokalt. Min kære mand arbejder gerne 50 timer om ugen, nogle gange med rejser, nogle gange bare rigtig meget mere. Han har aldrig mulighed for at aflevere og han kan ikke konsekvent hente i ordentlig tid (ingen af os er interesseret i at hente børn klokken 17). Så hvis jeg skal nå at få 3 børn (forhåbentligt da  ) ud af døren og aflevere flere forskellige steder, på job, arbejde, hjem fra job, hente flere forskellige steder og nå hjem og lige se mine børn i øjenene, så kan jeg simpelthen ikke regne ud hvordan jeg skulle kunne arbejde 7-8 timer om dagen.

 

Jeg er nok også allerede lidt forvent med at have meget tid med mine børn. I hverdagen hvor William er afsted 9-15 4 dage om ugen, synes jeg allerede det kan være vanskeligt at nå særligt meget med ham. Vi øver sprog og balance med ham, allerhelst hver dag og det kan faktisk godt nå og blive presset.

 

Jon kunne aldrig nogensinde forestille sig at gå hjemme, tage noget barsel eller bare holde mere end 3 ugers ferie i streg  det dur han ikke til og han elsker (og hader  ) sit arbejde! På en måde gør det os lidt til et umage par, for selvom vi selvfølgelig har en masse respekt for at den anden føler anerledes for arbejde/hjemme, så kan vi godt nogle gange have svært ved at forstå det helt. På den anden side er vi også det perfekte par fordi vi naturligt udfylder hver vores opgave for at få vores husholdning til at hænge sammen.

 

Til det sidste. Så dur Jesper virkelig heller ikke til at holde ferie i længere tid (og så hjælper det ikke at han har et job, hvor han også kan arbejde hjemme/når han har fri - og gør det). Men alligevel havde han faktisk og vi faktisk 8 ugers barsel sammen med Silke Elia og det nød han faktisk. Men han siger også, at det ikke er muligt denne gange

[blomst27]

Jeg vil også lige tilføje at jeg feks ikke kan afspadsere eller få flere penge for de ekstra timer der skal lægges men at jeg så tager lidt på andre måder, feks lægen i arbejdstiden, lige få ordnet negle( hahaha) købe ind og stille tingene i køleskabet så jeg ikke skal købe ind på vel hjem fra arvede etc.

skal jeg rejse som jeg tit gør kommer jeg som regel en del senere dagen efter ankomsten eller går rigtig tidligt 

[louisevibe]

2 minutes ago, blomst27 said:

Jeg vil også lige tilføje at jeg feks ikke kan afspadsere eller få flere penge for de ekstra timer der skal lægges men at jeg så tager lidt på andre måder, feks lægen i arbejdstiden, lige få ordnet negle( hahaha) købe ind og stille tingene i køleskabet så jeg ikke skal købe ind på vel hjem fra arvede etc.

skal jeg rejse som jeg tit gør kommer jeg som regel en del senere dagen efter ankomsten eller går rigtig tidligt 

Sådan fungerer det også for min mand   (han rejser dog ikke)

[Guest]

Hvor meget får man udbetalt på 30/32 timer som kontorassistent, jeg ved selvfølgelig godt det er svært lige at vurdere idet, det har meget med kompetencer at gøre og løntrin, men selvom jeg gerne vil være på nedsat tid er det nok ikke realistisk, med hus, to biler og 3 unger i pasning

[louisevibe]

15 minutes ago, JustMe said:

Vi arbejder begge fuld tid, og det er som sådan også målet at vi skal gøre det på sigt. Lige pt går jeg jo hjemme med Ester, men har planer om at starte op på arbejde igen til marts. Om manden så skal overtage orloven på Ester eller om vi begge skal arbejde fuldtid eller hvad der sker, det må tiden vise.

 

Jeg ville gerne arbejde deltid, men det er simpelthen ikke realistisk. Der er ikke ret mange socialrådgiverstillinger på deltid, jeg har aldrig set noget indenfor børne-familie området. På min arbejdsplads er det slet ikke muligt, og jeg kommer aldrig til at få arbejde i den lokale kommune efter dette forløb  Min mand ville ikke trives med det i længden, altså at gå på deltid, så det er som det er. 

 

Jeg kan dog personligt godt undre mig over hvordan nogen får råd til at undvære en indkomst hvis man har hus, og den anden part kun arbejder 37 timer... Vi har bestemt ikke noget dyrt hus! Men den samlede boligudgift ligger vel omkring de 9.000 om måneden inkl forbrug - det synes jeg faktisk ikke er vildt højt! Men hvis min mand fx skulle betale for hele vores familie, så skulle vi godt nok finde et jordhul at bo i, for han får udbetalt ca 16.000 om måneden... Selvfølgelig kan man leve for 16.000 udbetalt om måneden, men ikke i eget hus, bil osv. Vi kunne sagtens have råd til at en af os gik på deltid eller dagpenge i en periode - uden problemer, men kun een indkomst, det kan vi ikke. Jeg tænker derfor lidt, at for mange af dem hvor den ene går hjemme, så arbejder den anden tilsvarende mere, og deraf også en højere løn.

 

Vi har et vennepar hvor hun går hjemme, men han arbejder også de der 50 timer om ugen, og hans månedsløn ligger ihvertfald på niveau med min mands og min tilsammen. Jeg kan også læse i denne tråd, at mange af dem hvor den ene ikke arbejder eller arbejder få timer, så arbejder manden 50+ timer. 

 

Jeg tænker ikke der er nogen rigtig eller forkert løsning. Vi vælger at vi begge arbejder almindelige fuldtidsstillinger, fordi så har vi råd til det liv vi ønsker at leve, tid til at være sammen med vores børn og som familie, og føler egentlig at det er nogenlunde ligeligt fordelt ift hvem der er mest væk fra hjemmet. Min mand har et radioshow fra hjemmet en gang om ugen som kræver 2 eftermiddage og en aften af ham, mens jeg har ingen aktiviteter udenfor hjemmet fast. Vi føler ikke vi har tid til at fx gå til noget, for den tid ville gå fra vores børn.

Jeg tror det handler om prioriteringer. Har I ikke også fx 2 biler? Og 3 skønne børn

Jesper arbejder som sagt på papiret kun 37 timer (men lægger mere i det, fordi det også er hans hobby og det har da også hvert år indtil videre givet lønforhøjelse, men man får da stadig ubetalt under 20.000 om måneden (kan ikke lige huske hvad det helt præcist er, da han fx selv indbetaler til pension) og jeg får omkring 13.00 udbetalt for mine 25 timer. . Men vi bor billigt, fordi vi havde min fars arv at skyde ind i vores hus. Men vi har fx kun en bil, og den er virkelig meget billig for os, fordi vi begge kan cykle på arbejde. Vi bruger 3000 om måneden på mad (pt, ændrer sig jo nok med et barn mere), men ved at mange fx prioriterer at bruge mange flere penge på mad. Vi ville godt kunne leve af Jespers løn alene, men det ville nok blive lidt surt i længden ift det behov, vi har vænnet os til

 

[louisevibe]

8 minutes ago, Nirev said:

Hvor meget får man udbetalt på 30/32 timer som kontorassistent, jeg ved selvfølgelig godt det er svært lige at vurdere idet, det har meget med kompetencer at gøre og løntrin, men selvom jeg gerne vil være på nedsat tid er det nok ikke realistisk, med hus, to biler og 3 unger i pasning

Det kommer jo også an på fradrag

[JosephinePN]

Helt generelt har jeg et indtryk af, at det fra samfundets side ”forventes” af mødre, at de bruger mere og mere tid med deres børn. Jeg tror som flere andre mener at det skyldes den stressbølge, som har ramt børnefamilier gennem de senere år.

Både min mand og jeg skal arbejde fuldtid, når Cirkel starter i vuggestue til januar. Jeg kan godt se, at Cirkel enkelte dage om ugen, får nogle frygtelig lange dage (9 timer), men torsdag kommer enten mormor eller farmor til at hente tidligt, hvilket betyder hun skal være der omkring fem timer.
Vi (jeg) har lavet et skema over, hvem der henter og bringer, så Cirkel får mindst muligt tid i vuggestuen. Det kommer fast til at være sådan, at når den ene afleverer, så henter den anden, da den der henter, så kan møde tidligere, gå tidligere og dermed hente tidligere.

I bund og grund har jeg selv en drøm om, at komme ned på deltid en dag. Gerne efter barsel med barn nummer to fx, men pt er det ikke muligt. Jeg har fået en helt ny stilling, en helt ny jobbeskrivelse og et helt nyt sted. Min mand skal til gengæld læse igen til sommer, så han får meget mere tid på Cirkel–kontoen, når den tid kommer og det vil helt sikkert komme hele vores familie til gode. Indtil da er jeg den der står for størstedelen af vores indkomst og så er det hverken muligt, at få eller at ønske sig en deltidsstilling til jul.

Jeg har så sent som i går tænkt, at det måske lidt er samme samfundstendens, som gør sig gældende overfor de kvinder, som har svært ved at føle sig tilstrækkelige overfor deres børn. Jeg tror desværre det hele er en reaktion på, at samfundet prøver at finde tilbage til ”de gamle dage”, hvor mødrene gik hjemme og passede børnene og huset. Problemet er i min optik bare, at sådan et samfund aldrig har været en realitet. Mødrene havde ikke mere tid for 60 år siden, selvom de gik hjemme. De havde tonsvis af andre pligter de skal nå på en dag, som bestemt ikke indebar legetid på gulvet med junior.
I dag er legetid på gulvet heldigvis en tid, der kan realiseres og prioriteres for rigtig mange børnefamiliers vedkommende. Men det lader stadig til, at der er en forventning om, at man så skal være speltmor, bage økoboller og sylte. Og hvor blev så den ekstra tid af, som man skulle have sammen med børnene?

[Camillat]

Nu bor jeg jo i Italien og oplever derfor ikke undren her og der over hverken det ene eller det andet. Vist kun, at jeg ikke KNOKLER som svigermor og det er ikke altid nemt for hende at se paa sin "dovne" svigerdatter (jeg naegter at indgaa i et ustruktureret knokleregime). 

 

Men jeg arbejder dels hjemme, underviser i yoga og hjaelper dels en smule i egen biks(familiens hotel). Resten af tiden holder jeg hus! Det tager sgu lang tid at holde stov vaek(jeg er stoevallergiker og det skal bare holdes nede og sengetoej skiftes ofte). Jeg goer alt selv, for min mand arbejder hver eneste dag i hver uge og hver maaned, stort set(igen, en selvstaendig mand, der arbejder med sin hobby). Jeg kan SLET ikke se, hvordan det skal fungere at bringe og hente, handle og goere rent, soerge for alt lavpraktisk og hoejpraktisk i hjemmet og for/med Noah, OG arbejde hjemme, hvis jeg ogsaa skulle have et fuldtidsjob. Jeg oensker heller ikke et - medmindre mit eget vokser og bliver til et. Vi vil jo ogsaa have et barn mere... Saa bliver tiden endnu engang relativ  

 

Man SKAL ikke bage, for pokker, man kan koebe godt bagvaerk i DK! (Men hvad ER der ioevrigt med det spelt?). Man kan jo koebe sig til meget hushjaelp eller ganske enkelt nedprioritere.

 

Jeg Kan da ogsaa lige roebe, at jeg er ikke nogen saerlig god legemor,. Jeg hader rolleleg og gider ikke det med at skyde og den slags. Lad mig laegge et puslespil, bygge den togbane, saa den kan leges med. Eller finde kreahejs frem og saa kan jeg dimse med mit arbejde ved siden af. Vi er sammen parallelt(noej, han har slaebt legetoej rundt alt efter mine goeremaal, stakkels barn!) og taler sammen og griner sammen imens. Det fungerer og ellers gaar vi en god tur i naturen - DET er jeg god til. Og jeg brokker mig ikke over mine huslige pligter, jeg udfoerer dem med en vis glaede eller hvad nu, for det er immaervak en del af dagligdagen og det kan boern laere meget af, ligesom de kan laere af, at foraeldrene med glaede gaar paa arbejde!

 

Noah afleveres kl. 9, hentes mellem 15:30 og 16:30 mandag til fredag. Hvis vi har partid, saa foregaar det i den tid, da min mand jo er kok og arbejder om aftenen. 

 

Jeg ser ikke problemer med hverken den ene eller den anden loesning, men jeg husker da godt, at min mor arbejde hver anden uge, da jeg var barn. Og min far, han arbejdede meget. Jeg taenker meget over, hvordan jeg taler om barnefaders arbejde, saa det ikke fremgaar som noget negativt i vores dagligdag. Jeg tror det har stor indflydelse paa boernene, hvordan ens grundholdning er, og det er der, jeg ser hele forskellen. Skidevaere med andres mening. 

 

 

 

 

 

[Maj 2014]

Min mand vil gerne arbejde deltid. Det er der mange der ikke kan forstå, han skal altid forsvare det, som om han ikke kan tage sig af familien, hvis han ikke arbejder mindst fuldtid. Jeg ville synes det var rigtig rart, hvis samfundet var indrettet mere, så hver enkelt familie hver især kan sætte det sammen som det passer, præcis for ens egen familie. Hvorfor kan folk ikke respekterer, at det der er rigtigt for dem ikke er det for andre? Vi skal alle sammen helst gøre tingene på samme måde, men vi er jo ikke ens. Min mand er jo hverken en dårlig far, dårlig ægtefælle eller mindre mand end andre, bare fordi han ikke ønsker fuldtid.

[girly1988]

Jeg er sq egentlig fløjtende ligeglad hvad andre mener. Vi gør præcis som det passer bedst hos os. Og vi tilpasser vores liv hele tiden. 

Min mand er chauffør og arbejder pt 4 dages uge med skiftende vagter. Det er generelt mellem 10 og 13 timers vagter. Selv er jeg lige begyndt at arbejde fuldtid på 37 timer efter barsel. Og det er et mandag til fredags job. Vores drenge får korte dage fra cirka 8 til 15 på mandens hverdags fridage....og de andre dage hvor jeg skal hente og bringe bliver lange fra 6.30/6.45 til 16/16.30 tiden alt efter hvor meget jeg kan flexe...fredag vil jeg dog hente 14.30 cirka. 

Vi får det til at fungere men jeg håber på sigt at kunne komme ned på 35 timer...og ellers så må vi bide det sure æble for at have råd til den standard vi ønsker med hus og 2 biler og 2 børn....

 

Fritids aktiviteter har vi til gengæld ned prioriteret så ingen af os går til noget for at have den tid med børnene.