BabyHaagensen

Hjælp - mit barn slår mig

10 indlæg i dette emne

Hej.

Jeg har så meget brug for hjælp. Min tumling på 19 mdr slår mig og jeg er ved at gå ud af mit ellers så udemærkede skind. 

 

S er lige knapt 19 mdr. Han blev storebror til lillebror K for knapt 3 mdr siden. S elsker lillebror og nyder han nusse med ham. S havde en periode mens jeg var gravid hvor han slog på mig, aldrig far. Det blev forklaret med at han selvfølgelig var træt af at jeg ikke kunne lege så vildt med ham så han gerne ville eller være så meget på gulvet med ham som han gerne ville (bækkensmerter fra uge 12+0) og derfor var mor dum. Vi håndterede det med at jeg sagde hårdt nej og efter et par gange med det og jeg stadig fik slag så fjernede jeg mig fra ham. Jeg har også forsøgt med at vende S væk fra mig og bede ham om at gå væk for jeg vil ikke have at han slår mig. Nå men det stoppede igen og resten af graviditeten var han skøn. 

 

Men det er så startet op igen efter at lillebror kom til verden. Selvfølgelig. Det er jalousi og det er fair nok - men det bliver værre og værre. Han slår nu også med ting og er sågar begyndt at nikke skaller. Det er stadig kun mig det går udover, dog får lillebror også et slag i ny og næ :( 

 

Jeg er desværre begyndt at reagerer med at flinche (læs på engelsk) - når han kommer imod mig med lidt fart eller hævede hænder så trækker jeg mig og har sågar nogengange hænder oppe ved ansigtet får at beskytte mig fordi jeg forventer et slag eller en skalle. Og han mærker min reaktion og gør det så et par gange mere. Han smiler og griner når han slår på mig (ja han slår også når han får et nej og bliver sur men det der forstår jeg sgu godt hvorfor han gør det) - men vi kan sidde og lege bare ham og jeg så så SLAM så får jeg en skalle og han smiler som om det er en helt naturlig del af legen. DPmor og SP siger han prøver mig af.... men med hvad???? Jeg reagerer på samme måde som altid. Siger nej og efter et par af dem så fjerner jeg mig fra ham eller vender ham væk. Så fint nok at det er en naturlig del af hans udvikling og at han prøver grænser af på mig som hans primære men men men for helvede han skal stoppe med at slå mig. Jeg bliver så ked af det og føler at jeg ikke slår til (no pun intented) fordi han slår på mig. 

 

Ej jeg har bare fået nok af det efterhånden - så plz at nogen ligger inde med råd.... det her er simpelthen ikke til at holde ud mere. 

 

Kram Maria 

 

 

 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hvis I sidder på gulvet og leger så vil jeg første gang han slår/slår ud efter dig rejse dig og gå. Så han opførelse har en konsekvens første gang, jeg vil ikke sige noget, blot forlade legen promte.

 

sidder du derimod i sofaen eller andet og han tager kontakt med at slå/mm, så vil jeg rejse mig, sige bestemt nej og sætte ham i en krog, eller ligende med beskeden "du kan lige sidde her til at du kan lege pænt"

 

jeg vil ikke sige "du skal ikke slå, stop med at slå" eller andre sætinger med slå. Det er lidt som at sige, "du må ikke tænke på en elefant" så det altså pænt svært for modtageren ikke at tænke på en elefant. Sig i stedet hvad du ønsker / forventer. 

 

Lege pænt, gi en krammer, ae og ligende. 

Altså flyt fokus, og nej det hjælper jo ikke som et mirakel, for det er nye rutiner mm, men han øver sig og tester lige som vi som forældre øver os og tester - men nye rutiner skal have tid og rum :) 

 

Jeg er sikker på der er mange andre gode måder, men ovenstående virker rigtig fint i andre sammenhænge herhjemme, så tænker det også kunne hjælpe hos jer :) 

 

pøj pøj

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Her slår e også. og kun mig. 

 

Jeg siger nej, jeg vil ikke ha du slår, og sætter ham så i et hjørne lidt væk. 

Ham bliver selvfølgelig ked af det og så lader jeg ham lige få 2 minutter (eller mere, eller mindre, afhængig af hvad jeg kan høre på hans gråd) så spørg jeg om han er færdig. ofte svarer han ja, så krammer vi og er gode venner igen. 

Hvis han siger nej så får en lige et par minutter mere, samme spørgsmål osv... 

 

Jeg kan ikke sige det er det rigtige at gøre, men det er det vi gør. 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hmm, hvis jeg lige ser situationen for mig, så tror jeg, jeg kunne reagere på 2 måder:

 

1. (Hvis jeg kan nå at bremse det/det ikke gør ret ondt) Fysisk stoppe barnet fx ved at tage fat i armen (uden vrede, men med samme faste greb, som hvis du hurtigt skulle gribe 5 kg kartofler, der rutschede ned fra et bord), og antage på barnets vejne at det selvfølgelig var en fejl og så italesætte dét + hvad den rigtige handling vil være. "HOVSA, jeg kan da ikke lide at du slår mig. Jeg vil hellere have en krammer". Og så kramme.

 

2. (Hvis det gjorde ondt) Ømme mig (måske 10% mere end nødvendigt) og sætte ord på, at det kunne jeg ikke lide. "AV av av det gjorde virkelig ondt!" og så appellere til barnets omsorg "Det gør ondt lige dér, vil du ikke puste, så får jeg det bedre?"

 

Jeg kan såmænd heller ikke udelukke, at jeg kunne blive så fed up, at jeg til sidst sagde NEJ og trak mig, men når jeg kigger på min 17 mdr gamle datter, synes jeg umiddelbart det føles ret brutalt at gøre sådan om to måneder :unsure Men altså hvis barnet sådan gentagne gange hamrer knytnæverne ind i én, så kan det jo vitterligt være nødvendigt at fjerne sig.

 

Jeg ved ikke helt, om min tolkning ville være at han "prøver dig af", jeg tænker måske mere noget i retning af "savner dig men har svært ved at sige/forstå det". Der er jo lige kommet en lillebror og du nævner selv jalousi. Måske prøver han bare at få al den opmærksomhed, han kan, også selvom den er dårlig? Selvom slag og skaller er voldsomme, så er de fysiske, og uanset hvor meget du allerede krammer og kysser og "husker" ham mens du passer på den lille ny, så ER det jo ikke storebror, der lige har været inde i din mave i 9 mdr, og det er måske hårdt?

 

Der er sikkert mange måder at bekæmpe det på, og flere er sikkert lige effektive og nogle passer bedre til nogen end til andre. Men hvis det kan klares med kram og tid, så tænker jeg, at det vil være skønnest.

 

(og så kunne far måske samtidig sætte lidt ekstra energi af til at lege-slås, så han kunne få brændt lidt af krudtet af derigennem?)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for jeres svar :kiss

 

jeg tror jeg vil prøve an med masser af kram og tydelig kærlighed - og stoppe hånden/hovedet når det kommer flyvende :blink:goodluck - for så at sig hov du skal da kramme mor i stedet for. 

 

Igår nikkede han faktisk far en skalle - så det skal bare stoppes lige med det samme. :gal

 

men endnu en gang tak for råd :biglove

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

William (på 3,9) kan også finde på at slå i perioder hvor det er ekstra hårdt at være ham. Han er ellers utrolig kærlig og det ligger slet ikke til ham at slå! det virker som en kropslig reaktion på noget han ikke har evnerne til at fortælle os. 

Jeg har fx fået et par dask her i forbindelse med at vi er flyttet. Gerne når han er rigtig træt oveni.

 

Jeg siger stille og roligt at jeg ikke vil have at han slår. Og så gør jeg et nummer ud af at huske på at kramme ham lidt mere, give ham lidt mere opmærksomhed og også snakke om at det er lidt svært det med at vi er flyttet. 

Jeg tror det vil have et meget uheldigt udfald hvis jeg i bund og grund skældte ham ud, fordi han er forvirret/ked af det/bange - som jeg er overbevist om at de dask betyder.

 

 

Mon ikke det kan oversættes til dit barn? Og det faktum at babyen er kommet til?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Har her til aften haft en vidunderlig stund med S :kuller selvom at jeg var alene hjemme med begge knejter.

 

Jeg har taget mig ekstra god tid til Spencer, sat så jeg var mere tilgængelig for ham selvom at lillebror var ved mig, krammet, kysset og rost ham rigtig meget og vi har haft det så skønt. 

 

De uhensigtsmæssige tilfælde:

1: vi hygger med kys og tumle rundt på gulvet, bare S og jeg, og jeg stopper op fordi jeg lige skal se til K, og S ligger med det samme op til en skalle. Jeg får ham stoppet og krammet i stedet - sagde at "hov du er da vist ikke færdig med at leg med mor endnu" og så legede vi videre indtil S mistede interessen :7himmel

 

2: mens jeg sad med K i sofaen (normalt sidder jeg meget i stolen når jeg har K, for der kan S ikke så godt nå os). S kommer op til os i sofaen og vil meget gerne være med. Det resulterer i en lidt for ivrig knægt der så nikker lillebror en skalle - mor siger NEJ (ja sorry beskyttertrangen er altså for stærk til at kunne lade være med at blive lidt streng) - knægten stopper op og jeg siger "vi nikker ikke skaller, vi krammer". Og det gjorde vi så :loveshower

 

3: S ligger an til at uddele skalle - mor tager om hans hovede og siger "hov skal vi ikke mysse i stedet" og det gør vi så :kuller

 

Er da blevet lidt ramt i dag, men INTET i forhold til den sidste tid og sikke en glad dreng, der kom i seng uden en masse bøvl ved aftensmaden eller ved natpuslingen:hurra:wub

 

Tak for nogle fantastiske råd Ladies - :tak

 

 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ej hvor lyder det dejligt :loveshower 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ihh sweety :boo:loveshower 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Dejligt! 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER