At dele med søskende

[Ihpets-mortilto]

Åh jeg er sådan i tvivl om hvad der er det rigtige at gøre  hvor meget skal søskende dele, hvor meget må de sige 'nej, den leger jeg med', hvor meget må de sige 'nej, det er min' osv?

 

Eksepel fra det virkelige liv: William bygger stor togbane i stuen, har har bygget mens Nohr sover. Så vågner Nohr og vil selvfølgelig være med. Der går ikke mange sekunder 'neeeeej Nohr', råber William.

 

Her er det relevant at bemærke at Nohrs form for togebaneleg er direkte modsat af Williams (skille vs. samle). Men samme gør sig gældende med meget andet legetøj. William kan godt føle at han leger med ALLE bilerne, selvom han kun aktivt bruger 2, osv osv.

 

Hvad siger i? 

 

Og er der forskel om legen er i stuen eller på værelse?

[MamatilJ&M]

Herhjemme er der forskel på at være i stuen og på værelset. Hvis de leger i stuen skal der være plads til begge og de må begge være med i legen. Hvis der er noget Julius ikke må lege med hedder det værelset og derfor har vi fået sat gitter i døren, så han ikke er nødt til at lukke den. Og det er vi nødt til, fordi Marius er så hård hård ved Julius. Og jeg synes faktisk det fungere rigtig godt. 

 

Og den situation du lige beskriver er også foregået mange gange herhjemme inden gitteret, men Marius kan slet ikke styre det og bare Julius kigger i hans retning bliver Marius sur. Så nu bliver togbanen bygget i værelset med gitter for døren. Han beder os tit at gå med ind og når han invitere Julius med ind, er han også velkommen på værelset  

[Barbamama]

Åh det er så svært! Og svært at sætte faste regler om, synes jeg. Vi prøver at aftale det fra gang til gang med V, så han kender vilkårene dén dag.

 

Men altså, vi har det som riiiimelig fast regel, at hvis det ligger på stuegulvet, må alle lege med det. Hvis V så fx bygger togbane eller bilbane, så prøver vi måske nok at holde E fra at smadre det totalt, men V må indstille sig på, at hun ødelægger lidt. (I praksis finder hun gerne en yndlingsskinne og så tøffer hun rundt med den).

 

Hvis V vil lege i fred, må han have lov at lukke døren til sit værelse og så må han lege hvad han vil, og E må ikke komme ind.

 

Nogle gange siger vi "Ja, den legede du med, men det er faktisk storebrors/lillesøsters, og nu vil han/hun gerne have den tilbage, så nu må vi finde noget andet til dig, eller også kan I måske begge lege med den". Det gælder gerne for Vs iPad eller Es bobles tumlebræt.

 

Andre gange siger vi "Ja, det er din, men nu har han/hun lige fået lov at lege med den, så nu finder vi noget andet til dig". Det kunne fx være Vs musikinstrumenter. Jeg tænker, at han gerne må have ejerfornemmelse, men også skal lære at dele og sætte sig ind i, at E bliver ked af det, hvis hun pludselig skal aflevere (hvilket hun jo ikke fatter, hvorfor hun skal).

 

Vi prøver også at lære V, at hvis E har noget, som han gerne vil have, så kan han spørge om han også må lege med det, eller også kan han finde noget andet spændende og spørge om hun vil bytte. Det vil hun faktisk ofte gerne.

[Junior4]

Her ville den situation løses af at den mindste ville få nogle banedele selv. 

Men ellers så synes jeg at værelset er det bedste sted at lege med det de vil lege alene med.

[Guest]

Silas har babylåge for døren til hans værelse fordi han har legetøj som er farligt for Stinus(små LEGO)  så hans værelse er hans værelse... leger Silas på stinus værelse må stinus også være med, selvom de måske ikke leger lige opbyggende når stinus bliver større og de ikke kan enes om det på hans værelse, så vil det være stinus er har det legetøj der er derinde og så er stinus værelse stinus. 

i stuen må de lege med det der er, om det er Silas ting eller stinus ting er hip som hap. Når/hvis de har slæbt det ud af værelserne.. men hvis en sidder med noget, så er det ham der leger med det, så må den anden ikke tage det. Laves der stor togbane i stuen, synes jeg mine drenge skal lære at enes om at lege med det... når de begge har alderen med sig til at lære det.  Indtil da tror jeg jeg vil lade Silas have den leg, fordi han leger "rigtigt" med det.. stinus vil nok rive ned, fordi det er hans leg... og så tænker jeg at jeg lige må finde noget andet i stuen som ville tilfredsstille hans demonteringslege

 

jeg ved slet ikke om det giver mening hvad jeg har skrevet... 

 

 

[Guest]

Her er der forskel på værelse og stuen.

Foregår tingene i stuen er det fælles. På værelserne bestemmer den hvis værelse det er.

Sebastian vil ofte gerne have Cassandra på besøg, men engang imellem er hun en strid lille en og der er det ok han sender hende ud af værelset. Ofte giver han hende indtil flere chancer og sender han hende ud må hun, som oftest, gerne komme tilbage 5-10 min efter. Men hun skal vide at han bestemmer på hans værelse. Ligeledes bestemmer hun på sit. De sover som oftes sammen på hendes værelse, men vil hun gerne sove for sig selv, er det også ok hun siger nej til at han må sove der, det sker dog uhyre sjældent.

 

Engang imellem er der fx en bamse de begge gerne vil have, der synes jeg de er gode til at dele. Fx aftale at den ene har den i løbet af dagen og den anden sover med den. Nogen gange forsøger de at finde en bamse at bytte med. De klarer det som regel selv og når frem til en eller anden form for enighed. En sjælden gang imellem skal vi ind og mægle og finde på en eller anden rimelig fordeling. Det kan fx. være at den ene har tingene i 5 min og så giver den anden tingen når de 5 min er gået. Det har de som regel god forståelse for. Ligeledes hvis de gerne vil se fjernsyn begge 2, så må de finde noget de begge gerne vil se.

 

Specielt Sebastian er dygtig til at dele og bliver der delt slik ud i skolen eller han har fået lov til at få noget fra en kasse med plastik ting, sørger han altid for enten at dele med Cassandra, eller tage noget med hjem til hende også. Hun er ikke helt så god til det omvendt, men bliver da bedre og bedre og tænker ham altid ind hvis vi er i byen og hun får fx. et kinderæg, så er det hende der sørger for der også er et til Sebastian.