Gravid udenfor livmoderen, min historie.

[FruGrøn]

Hej piger.

 

Jeg ligger her i min seng og kan ikke finde ro, kan mærke jeg er nødt til at kanalisere noget af alt det her ud på skrift - så det bliver jer det går ud over! Jeg håber min historie kan hjælpe andre i samme situation og jeg vil utrolig gerne høre fra andre som har stået her - har i følger og er i blevet gravide efterfølgende? 

 

Jeg blev i nat opereret for en graviditet udenfor livmoderen. Det hele starter søndag i sidste uge hvor min mand og jeg jubler over en positiv graviditetstest - vi havde prøvet i 9 mdr. Hen over ugen har jeg alle de klassiske symptomer på en normal graviditet, kvalme, brystspændinger, you name it. Jeg har dog også nogle underlige jag midt i maven engang i mellem, men jeg tager mig ikke rigtig af det da jeg tænker det er normalt at have lidt ondt i starten (læser jeg desperat på nettet). Fredag aften sexer jeg med manden og der er en lille smule blod på papiret bagefter og også lidt pletblødning fredag morgen. Jeg tager igen ikke den store notits af det. Fredag formiddag da jeg møder på job begynder jeg dog at bløde ret meget. Mørkt friskt blod med små klumper i. Jeg ringer til lægen som først undersøger mig hvor hun siger noget i retning af at jeg bløder mere end godt er.. Hun sender mig direkte ind og bliver akutscannet. Her er der stor forvirring over hvad det er de ser på min scanning og på et tidspunkt står der to læger mens jeg ligger der.. Tom livmoder men ingen synlig graviditet andre steder. Derudover to store vandcyster på højre æggestok. Jeg bliver sendt hjem med beskeden om at jeg har aborteret eller er igang med det, og at jeg skal komme ind til en blodprøve mandag morgen for at se om ikke mit hcg godt nok er faldet. På det tidspunkt er jeg 7+0. Weekenden går, og ud over at være fuldstændig knust psykisk over den her tilsyneladende helt uprovokeret abort jeg har gennemgået, får jeg mere og mere ondt. Jeg pletblødning kun en smule men er SÅ oppustet, det spænder i maven og jeg kan ikke rigtig tisse ordentligt fra søndag middag ca. Jeg regner med at jeg bare er forstoppet og er almindelig oppustet med luft. Jeg kan bare ikke prutte og få det ud! Vildt ubehageligt, og på et tidspunkt står jeg og nærmest gisper hen over håndvasken - hvorfor jeg ikke kontakter lægevagten her er mig en gåde idag ..Elendig nat søndag, mandag morgen tager jeg på sygehuset og får taget en blodprøve. Kl. 12 ringer der en læge og siger jeg skal skynde mig ind på sygehuset igen. Mit hcg er steget fra 3000 til 6800 over weekenden, så der er et eller andet galt. Jeg når lige at få et håb om at de har overset en helt almindelig graviditet i livmoderen, men læser mig til at hcg-tallet er alt for lavt ift. normal graviditet.... Mig ind og blive scannet igen og det var mit livs værste køretur... Jeg får ekstremt ondt da jeg sidder i bilen, jeg skal kaste op og jeg er simpelthen så bange. Ind og scannes og lægen udbryder lige med det samme at jeg skal opereres NU, jeg har en graviditet i venstre æggeleder som dog ikke er sprunget men som er meget stor (1,8 cm) og så sejler min bughule i blod. Det er det jeg har kunne fornemme som oppustethed og pga. det øgede tryk har jeg ikke kunnet tisse. Jeg ryster som et espeløv da de lægger mig i narkose, jeg vidste jo godt at der var et eller andet helt galt men det kommer alligevel som et chok. Min stakkels mand venter i 2,5 time før han hører noget - operationen var sat til 40 min. Jeg fik heldigvis lov at beholde æggelederen, graviditeten blev fjernet og så fik jeg drænet 1 l blod fra bughulen via kikkert-operation. Lægen skyder på at jeg på et tidspunkt har haft en underlivsbetændelse og det er derfor det satte sig fast hvor det gjorde. Nu ligger jeg hjemme i min egen seng, jeg har ondt men ikke mere end at toppen kan tages med en god cocktail af panodil og ipren.

 

Man tror altid sådan noget her sker for naboen. Jeg ved det er fuldstændig irrationelt men jeg er nærmest i en slags sorg over at den lille spunk ikke bare lige trillede 2 cm længere og ned i livmoderen hvor den kunne bo trygt og godt. Idag skulle have været dagen hvor vi fortalte vores forældre det - øv med øv på! Jeg er så bange for at det skal ske næste gang også, nu har jeg jo en markant øget risiko.

 

Tak fordi i læste med så langt, det blev vist en værre smørre..

[ki schou]

Du skal have et stort kram sikke en forfærdelig omgang. Jeg sender en masse babystøv i jeres retning og håber at det snart er jeres tur - for real.

[Girl Next Door]

Puha  

[Katrinemus]

Sikke en grim oplevelse  

[camolette]

Sikke en omgang  

[Forunderligt]

Sikke dog en frygtelig oplevelse på alle planer  

 

Håber snart I vil få jeres babydrøm opfyldt. Jeg kender flere som har været igennem en GUL og siden fået dejlige børn så det er i hvert fald muligt.

[PernilleMaj]

 

Det var dog en umådelig uheldig og ubehagelig oplevelse du har haft.

Er sikker på, det nok skal gå bedre næste gang.

[Guest]

mange kram. Har ikke prøvet en GUL - men en SA derimod og det er bare ikke sjovt. Mit bedste råd er at græde græde og græde og få snakket det igennem med nogle som forstår det.

 

Det gør mig ondt

[FruGrøn]

Tusind tak for jeres svar og virtuelle kram. Idag har jeg det betydeligt bedre.

[Capall]

[FruOvervejelse]

Puha, sikke en historie!

[KatGSH]

Det lyder som en forfærdelig omgang. Noget, man ikke ville ønske for selv sin værste fjende  Sender dig et stort knus og masser af helende tanker. 

[Frk.Mini]

Ååårh FruGrøn!

Så ondt at læse din historie, jeg håber af hele mit hjerte i snart  lykkes igen! 

Det er godt du har det lidt bedre nu! 

[FruGrøn]

Mange tak piger. Det er da egentlig et fantastisk forum vi har herinde. Kroppen er altså for vild, idag, 2,5 døgn efter operationen er jeg så godt som ovenpå igen, kun lidt øm ved de tre sår i maven. Psykisk derimod har jeg det af helvedes til. Jeg bliver konstant mindet om at det lille menneske jeg troede jeg var ved at gro nu ikke er der mere... Hvor er det vildt at man på så kort tid kan knytte sig til "en klat snot" (som min kæmpe spade af en kollega kaldte det tidligere idag)..

[SBL]

Håber at du også snart er ovenpå psykisk igen 

[Guest]

11 hours ago, FruGrøn said:

Mange tak piger. Det er da egentlig et fantastisk forum vi har herinde. Kroppen er altså for vild, idag, 2,5 døgn efter operationen er jeg så godt som ovenpå igen, kun lidt øm ved de tre sår i maven. Psykisk derimod har jeg det af helvedes til. Jeg bliver konstant mindet om at det lille menneske jeg troede jeg var ved at gro nu ikke er der mere... Hvor er det vildt at man på så kort tid kan knytte sig til "en klat snot" (som min kæmpe spade af en kollega kaldte det tidligere idag)..

 

Nogle mennesker er bare tankeløse. 

 

Jeg havde en kollega dengang jeg mistede første gang som bagefter kiggede på mig og sagde " ja hvis i skal prøve igen så er det måske først en god ide at melde ud at du er gravid til når der er gået de der 12 uger som man jo plejer at vente " 

 

Jeg blev virkelig sur og sagde det skulle jeg nok selv bestemme men det at fortælle om en graviditet jo ikke gjorde sorgen mindre af at folk vidste hvis man aborterede.  For så kunne man i det midste være ærlig om hvorfra man måske var ked af det. 

 

Jeg følte det var hendes behov og ikke mit. Mit behov var at være åben.

 

Så fuckdin kollega.... du skulle have været mor og det har du ret til at sørge over 

[FruGrøn]

12 hours ago, Helle 81 said:

 

Nogle mennesker er bare tankeløse. 

 

Jeg havde en kollega dengang jeg mistede første gang som bagefter kiggede på mig og sagde " ja hvis i skal prøve igen så er det måske først en god ide at melde ud at du er gravid til når der er gået de der 12 uger som man jo plejer at vente " 

 

Jeg blev virkelig sur og sagde det skulle jeg nok selv bestemme men det at fortælle om en graviditet jo ikke gjorde sorgen mindre af at folk vidste hvis man aborterede.  For så kunne man i det midste være ærlig om hvorfra man måske var ked af det. 

 

Jeg følte det var hendes behov og ikke mit. Mit behov var at være åben.

 

Så fuckdin kollega.... du skulle have været mor og det har du ret til at sørge over 

Hold da op en klaphat! Generelt så synes jeg virkelig at kunne mærke at folk er berøringsangste over det at have mistet. Det er somom det er et tabu, og det er bare det sidste det må blive! Jeg har også et kæmpe behov for at være åben omkring det hele. Det er da først det gør ondt hvis man pakker det ind i sig selv. Mange tak for din besked :-)

 

[Stella Nutella]

Puha, sikke da en slem omgang! Det er jeg frygtelig ked af at høre. 

 

Jeg har en god veninde som også oplevede en graviditet udenfor livmoderen. Med dertilhørende slemme smerter. 

Hun blev gravid igen og har nu en ret så skøn knægt

Håber snart at den sidder der - og lige vælger at trille de ekstra cm ned hvor den skal være! 

[Ikra]

Jeg har haft 2 GUL...

Har fået fjernet begge æggeledere...

Også ubehagelige omgange med en masse usikkerhed, blodprøver og scanninger der viste alt og intet...

Det er mega frustrerende... 

[Sjoerslev]

Føler med dig, tro mig det bliver bedre med tiden <3 

Jeg havde min første termin i start september og næste her slut oktober. Begge endte desværre i GUL. Ved Den første fik jeg fjernet venstre æggeleder og var sygemeldt 2 uger med smerter efter operationen og psykiske smerter. Nr 2 blev endt med en omgang cellegift, da man mente der ville være 75% chance for at rede æggelederen på den måde. Det var et rent helvede, efter første sprøjte blev jeg indlagt om aftenen med blå blink da jeg pga. Blødning i bughulen var ved at besvime af smerter. Jeg overnattede på sygehuset godt smerte dækket og kom hjem dagen efter. Jeg blødte derefter i 2 mdr uden pause og fuldt med blodprøver 1 gang om ugen til hcg tallet var under 5. Jeg overvejer nu at søge læge for at finde ud af om den alligevel nåede at blive ødelagt, da vi ikke er blevet gravide igen efter. De 2 graviditeter kom med de 2 ægløsninger jeg havde efter p-pille stop. Og siden er der intet sket, har testet for ægløsning og selvom vi har ramt, sker der intet. 

Men men, vi er ved godt mod trods den hårde start på året. 

Giv dig selv lov til at græde og få talt ud om det, det hjælper <3

[FruGrøn]

On 16/10/2016 at 2:01 PM, Stella Nutella said:

Puha, sikke da en slem omgang! Det er jeg frygtelig ked af at høre. 

 

Jeg har en god veninde som også oplevede en graviditet udenfor livmoderen. Med dertilhørende slemme smerter. 

Hun blev gravid igen og har nu en ret så skøn knægt

Håber snart at den sidder der - og lige vælger at trille de ekstra cm ned hvor den skal være! 

Dejligt at høre det kan lykkes :-)

[FruGrøn]

17 hours ago, Ikra said:

Jeg har haft 2 GUL...

Har fået fjernet begge æggeledere...

Også ubehagelige omgange med en masse usikkerhed, blodprøver og scanninger der viste alt og intet...

Det er mega frustrerende... 

Det er jeg virkelig ked af at høre :-( Kan levende sætte mig ind i din frustration!

[FruGrøn]

13 hours ago, Sjoerslev said:

Føler med dig, tro mig det bliver bedre med tiden <3 

Jeg havde min første termin i start september og næste her slut oktober. Begge endte desværre i GUL. Ved Den første fik jeg fjernet venstre æggeleder og var sygemeldt 2 uger med smerter efter operationen og psykiske smerter. Nr 2 blev endt med en omgang cellegift, da man mente der ville være 75% chance for at rede æggelederen på den måde. Det var et rent helvede, efter første sprøjte blev jeg indlagt om aftenen med blå blink da jeg pga. Blødning i bughulen var ved at besvime af smerter. Jeg overnattede på sygehuset godt smerte dækket og kom hjem dagen efter. Jeg blødte derefter i 2 mdr uden pause og fuldt med blodprøver 1 gang om ugen til hcg tallet var under 5. Jeg overvejer nu at søge læge for at finde ud af om den alligevel nåede at blive ødelagt, da vi ikke er blevet gravide igen efter. De 2 graviditeter kom med de 2 ægløsninger jeg havde efter p-pille stop. Og siden er der intet sket, har testet for ægløsning og selvom vi har ramt, sker der intet. 

Men men, vi er ved godt mod trods den hårde start på året. 

Giv dig selv lov til at græde og få talt ud om det, det hjælper <3

Puha altså  Det lyder som en frygtelig omgang. Jeg tænker ikke der kan ske noget ved at gå til lægen for at se om alt er som det skal være. Det kan jo også sagtens være i bare ikke har ramt den 20% chance der er for at blive gravid i hver cyklus. Ønsker jer alt held og lykke!

[Mom2Be]

Sikke en forfærdelig omgang du har været igennem!!! Og sikke en idiot af en kollega, det er utroligt så tankeløse folk kan være  jeg håber du er så heldig at du snart står med en positiv test og en blivende spire

[FruGrøn]

On 10/19/2016 at 9:08 AM, Mom2Be said:

Sikke en forfærdelig omgang du har været igennem!!! Og sikke en idiot af en kollega, det er utroligt så tankeløse folk kan være  jeg håber du er så heldig at du snart står med en positiv test og en blivende spire

Tusind tak