blomst27

1 uges barsel er da rigelig

35 indlæg i dette emne

Lidt kort, fordi jeg faktisk ikke har tid ;)

Jeg forstår det slet ikke! Jeg forstår ikke, man ikke har behov for at være den primære omsorgsperson for sit barn - og det tror jeg altså ikke, man kan være, hvis barnet primært passes af bedsteforældre det første år. Al ære og respekt til dem, som gør det helt anderledes end os, men jeg forstår slet ikke, man ikke har et behov og en lyst til at være sammen med sit barn i dets første levetid.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Lidt kort, fordi jeg faktisk ikke har tid ;)

Jeg forstår det slet ikke! Jeg forstår ikke, man ikke har behov for at være den primære omsorgsperson for sit barn - og det tror jeg altså ikke, man kan være, hvis barnet primært passes af bedsteforældre det første år. Al ære og respekt til dem, som gør det helt anderledes end os, men jeg forstår slet ikke, man ikke har et behov og en lyst til at være sammen med sit barn i dets første levetid.

:ditto

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg starter lige

Jeg har respekt for hendes valg! Men hun burde huske at de fleste ikke er selvstændige som event. Kan tage baby med på kontoret samt at man som selvstændig jo i høj høj grad er "gift" med sit arbejde, modsat en alm. Ansat feks. Hun bliver belønnet direkte for hendes indsats jo..

Mange butiksejere, frisør etc gør det på samme måde men jeg bryder mig ikke om hendes nedladende tone. For mig handler barsel ikke om cafe latte- men at opbygge et stærkt og tæt Bånd til mit barn. Gik jeg på barsel for min egen skyld? Ja da- fordi jeg slet ikke kunne undvære mine nuttede søde babyer og vil nyde dem, også om dagen ;) men når det er sagt så mener jeg at babyer da nok helst vil være sammen med mor eller far.

Jeg synes det er synd når ens liv skal være så stringent som hendes synes, men hvis hun vitterlig elsker sit erhverv så meget og det gør hende glad so be it.

Mht erhvervslivet og signalerne man sender så er det bare så oldnordisk, ja kvinder bliver da lidt forsinket pga barsel ( oftest) og jeg kender alt til de følelser der følger med det valg om at få børn i en karriere-minded virksomhed men sandheden er at folk nu engang får børn, og vil de store firmaer holde på deres dygtige kvinder må de finde ud af noget- fordi de færreste har det som hende Eva. De fleste får 2 børn så det er så få år hvor vi enten er på barsel eller ikke lige vil arbejde 80 timer om ugen, i sammenligning med at vi nok kommer til at arbejde til vi er 70..

Så feks i mit firma har man nu lavet et globalt tiltag som giver kvinder ( og mænd) retten til at arbejde 30 timer til fuld løn indtil barnet er 1 år... Så det gør de jo fordi de fleste kvinder måske synes det er hårdt at starte og for at holde på dem.

Jeg synes det med at hende identitet ikke er anderledes er en flugt fra virkeligheden. Jeg er også stadig mig og kone og dyrker stadig motion og går ud ( sjælden men det sker) men mit liv HAR jo ændret sig, og tak for det!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Lidt kort, fordi jeg faktisk ikke har tid ;)

Jeg forstår det slet ikke! Jeg forstår ikke, man ikke har behov for at være den primære omsorgsperson for sit barn - og det tror jeg altså ikke, man kan være, hvis barnet primært passes af bedsteforældre det første år. Al ære og respekt til dem, som gør det helt anderledes end os, men jeg forstår slet ikke, man ikke har et behov og en lyst til at være sammen med sit barn i dets første levetid.

Jeg kan godt forstå man elsker sit arbejde især hvis alt ens indsats kommer en selv til gode modsat feks aktionærerne i feks mit firma ;) men jeg forstår heller ikke at lysten til at være med sin baby ikke er der!

I min første barsel, som ikk var god! Glædede kh mig faktisk lidt til at komme tilbage til arbejde men det var efter 9 mdr, denne gang havde jeg 10 mdr og synes det var frygtelig at starte, fordi jeg simpelthen savner ham så meget :(

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi har jo gjort tingene noget anderledes og utraditionelt hjemme hos os. Jeg har jo ikke rigtig haft barsel. Godt nok er jeg studerende, men jeg har haft 37 timers +/- klinikophold det meste af foråret og læsning derudover.

 

Vores løsning var, at min mand tog barsel i syv måneder, så jeg kunne blive færdig, så vi havde råd til at købe et hus, i stedet for at bo i en lille to værelses lejlighed. Det gjorde jeg også for E's skyld, så han kunne få en barndom med en have og et sted, hvor hans gåvogn ikke bliver ved med at støde ind i møblerne, når han her gået to skridt.

 

Jeg var til den første eksamen lidt over en måned efter E blev født. Det var ikke helt så let at få læst til, som jeg havde håbet, da fødslen og det efterfølgende forløb var noget hårdere end jeg havde regnet med det ville være.

 

Det værste ved at gøre det på en utraditionel måde er omverdenen. Jeg er blevet mødt med rigtig, rigtig mange fordomme, fx at far umuligt kunne være det samme for et lille barn, som en mor kan (nej, nogen gange var han faktisk bedre!), blevet spurgt, hvordan  i al verden jeg dog kunne holde ud at være væk fra mit barn (underforstået, at jeg er en frygtelig mor) og så har jeg selvfølgelig fået at vide, at jeg da skulle gå hjem og nyde mit barn, fordi den her tid kommer aldrig igen (no shit, Sherlock!).

Så jeg kan faktisk godt forstå, at hun er en lille smule i defensiven! Hun er med al overvejende sandsynlighed mere end almindeligt vant til at forsvare sin beslutning.

 

Jeg tror ikke, at jeg kommer til at have et års barsel næste gang heller, jeg kunne godt forestille mig, at det bliver sådan, at min mand er hjemme sammen med mig de første tre måneder og at jeg så er hjemme alene i 3-6 måneder efterfølgende. Jeg trives egentlig ikke med at gå derhjemme og lave "ingenting", og jeg er imodsætning til mange andre virkelig dårlig til aktivere mig selv.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hmm. Jeg har stor respekt for at hun totalt skrotter fritidsinteresser og bif osv. Og jeg er sådan nogenlunde enig med hende i, at alle valg også er fravalg. Jeg er ikke enig med hende i, at hun ikke har fravalgt sin søn.

Derudover, skal jeg vist lige tygge på det, så min umiddelbare holdning enten bliver lidt mere nuanceret, eller så jeg kan finde en lidt mere diplomatisk måde at formulere den på ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min historie minder meget om Roseleins - Jeg studerede og C tog barsel. Jeg startede op 17 dage efter jeg havde født, mens C blev hjemme med sutteflasker og bleskift. Det var benhårdt, og jeg endte også med at udskyde nogle fag, så jeg kunne være mere hjemme, men de 2 blev knyttet rigtig tæt fra starten, på en helt anden måde end han knyttede sig til Albert i starten, hvor han ikke har haft barsel.

 

Jeg synes ikke det hun gør er som sådan forkert, og jeg er lidt ked af den tone, der har været fx på facebook, hvor der virkelig er blevet understreget, at man ikke kan være en god mor, hvis ikke man har taget i hvert fald et års barsel. Men hun er ikke meget bedre selv, og hun langer selv ud efter kvinder, der tager lang barsel, ved at sige, at det kun er for deres egen skyld, og sammenligner mødregruppe med at have barnet med på arbejdet, hvilket jeg ikke er enig med hende i - Jeg giver da ikke min søn mindre opmærksomhed, fordi jeg er til mødregruppe, end hvis jeg var hjemme. 

 

Jeg er glad for at have rigtig barsel denne gang, og er glad for at kunne fokusere på at være mor uden eksamner i baghovedet. Men jeg er også glad for den tid C og Karla havde sammen, da hun var helt lille. 

 

Men jeg synes godt hun kan have ret i, at barsel eller tanken om en evt. kommende barsel kan være med til at bremse kvinders karriere, mens det sjældent har nogen betydning for manden, og det er en ærgerlig tendens. 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg læste artiklen i går, så jeg har haft lidt tid at tænke i, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af og formulere mig ordentligt!

Min umiddelbare tanke da jeg læste artiklen var: jamen hvorfor så få et barn. Måske er det lidt hårdt, men jeg synes det virker som et egoistisk valg at få et barn hun ser 10 minutter morgen og aften.

Jeg er slet ikke modstander af bedsteforældre, dp/vs, fædre, naboer, tanter og hvem ellers der hjælper med at passe den dreng. Men jeg kan ikke forestille mig at drengens første år har båret præg af ro og trygge (med betydningen faste (altså ensartede)) rammer. Jeg kan ikke forestille mig at drengen har kunne knytte sig til 1-2 voksne og jeg har faktisk svært ved at se hvordan han skulle kunne knytte sig til sin mor hvis hun er væk så meget, som jeg læser at hun er væk. Det lyder jo ikke ligefrem som en 37timers stilling.

Folk må virkelig gerne gøre hvad de vil! Men jeg har det faktisk virkelig stramt med forældre der prioriterer sig selv højere end deres børn i lange perioder (og her mener jeg jo altså IKKE at det er forkert at forældre prioriterer sig selv højst en gang i mellem!).

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er hendes liv og hendes valg. Omend jeg aldrig selv ville træffe samme valg.

 

Jeg mener hun går glip af en masse nærhed med hendes søn og det er synd for dem begge. Men hun har ret i, at vil hun gøre karriere som det lyder som om er vigtigt for hende, så kan 6 eller 10 mdr. på barsel skade hendes videre kariere. Det kan så være urimeligt, men i det game og på det niveau hun befinder sig på, så tæller det.

 

Jeg synes hun mangler at indse hvad meningen med barslen er, det er ikke bare mødregruppe, café besøg m.m. men i særdeleshed samhørighed med sit barn, tilgode for begge.

 

Min mor blev gravid med min søster sent og var 42 år da hun blev født. Hun var på daværende tidspunkt direktør i en mindre organisation og der var bare ingen til at tage over. Jeg mener hun tog 3 mdr.s barsel men var tilrådighed.

Min far var førtidspensionist, så han passede min søster og jeg hjalp gerne til når jeg kom hjem fra gymnasiet. Vi har alle et godt og nært forhold til min søster. Det var så dog også vores far der passede og ikke barnepige eller bedsteforældre.

Min mor holdt forøvigt også kun omrking 3 mdr. barsel med mig selvom hun kun var 24 år og studerende da hun fik mig. Men sådan var det vel for mange dengang i slut 70'erne.

Min mor er nu som hende i artiklen selvstændig advokat. Selvom min mor ikke har møde for højesteret m.m., så er det altså benhårdt arbejde, der ligges mange timer og som selvstændig så er indtægten jo nu engang afhængig af en selv.

 

Når jeg tænker på min mor, hun er lidt lavet af det samme som hende i artiklen, hun lever og ånder for at arbejde. Hun har aldrig brudt sig om at gå hjemme og jeg er slet ikke sikker på det havde været en god barsel for hverken hende, mig eller min søster hvis det var hendes valg. Hun trives med sit arbede, det er det der giver hende energi og det der giver hende overskud. Så kan det måske være bedre at få en overskuds mor i få timer end en underskudsmor i mange timer.

Jeg har så nok reageret imod det og er totalt modsat min mor og går hjemme og har haft den største hjemme det normale, til han var 10 mdr og den lille til hun var 2 år og det tror jeg godt kan være reaktion på min meget arbejdssomme mor.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Og så lige til det der med, at man ikke kan knytte sig til, eller være der for sit barn, når man arbejder studerer.

 

Jeg fuldammede min søn til han var 5,5 mrd. Jeg ammer ham stadig om natten. Vi har et ganske fint mor-søn bånd, og han kan være både morsyg og farsyg (og er det nogenlunde lige ofte).

 

Og i fht artiklen, så kunne jeg godt forstille mig, at hun har haft sin søn med på kontoret nogle dage evt. med en sitter, så hun har kunne amme/give flaske/skifte/give nærhed, når hun har haft en pause. Sådan en type som hende kunne jeg også godt forestille mig lagde decideret pauser ind til sin søn (rent og skært min forestillingsevne ;) ).

 

Ud fra tidspunktet, så kan jeg næsten ikke forestille mig andet, end at den politiker hun referer til er Zenia Stampe, hvor manden jo i øvrigt også tog barslen. Men hende har jeg heller ikke andet end respekt for (lige i den sammenhæng, jeg er uenig med hende i en del andre), det er så benhårdt at køre en valgkamp, jeg kan slet ikke forestille mig at gøre det med en lille baby.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tror grundlæggende, at små menneskebabyer har bedst af at være sammen med deres mor.

Der kan være individuelle forhold, der taler for noget andet (fx hvis mor er syg og på den måde har mindre mulighed for at drage omsorg for barnet), og der kan være gevinster som man får "istedet" (fx at far får et godt/bedre forhold til barnet), og barnet kan i det hele taget sagtens vokse op og blive sund, rask, glad og god uden at mor behøver at holde barsel i et helt år. Og hver familie skal jo som helhed have livet til at fungere, og det kan jo med alt rimelighed indebære, at mor skal fortsætte/færdiggøre/starte en uddannelse eller andre ting.

Men grundlæggende tror jeg på, at en lille babys vigtigste behov er tryghed, og den tryghed tror jeg på, at babyer som udgangspunkt får bedst ved den krop, de har boet i, de første 9 måneder af deres tilværelse. Dét hjerteslag, dén duft, dén stemme. Og jeg tror på, at det sundeste for babyen er, at mor og baby indgår en form for symbiose, hvor mor også helst er sammen med barnet størstedelen af tiden.

Jeg tror også på, at børn og unges trivsel kan være påvirket af den "historie" de har med sig. Og jeg tror, at børn blot skal have et minimum af intelligens for at reflektere over, om de er som andre børn eller ej og hvorfor. Jeg kender ikke Eva, men med den her karriere, antager jeg, at hun er relativt intelligent, og dermed også at hendes søn vil blive det. Og HVIS han så en dag spørger "Hvad lavede min mor egentlig, da jeg var 2 måneder?" så håber jeg, at nogen forstår, at forklare ham det, på en måde, hvor han ikke føler sig fravalgt (hvilket jeg tror, kan være svært... Hvordan fortæller man i børnesprog, hvorfor det ikke er et fravalg, at man frivilligt har taget på arbejde, mens alle de andre i klassens mødre gik hjemme?), for jeg tror (og mener at have set...) hvor alvorligt det kan påvirke unge menneskers selvværd, hvis de føler at deres mor ikke har haft en vældig stor lyst til at være sammen med dem.

En artikel som Evas, giver mig også lidt tanker om, hvornår man er mor. Vi har før her på bk snakket om, hvornår man er far, hvor flere i en støttende tone, har tilkendegivet, at far ikke nødvendigvis er den, der leverer sæden, men den der er der. Eva fortæller ganske vist, at hun putter sin søn og står op med ham, og jeg tør ikke sige, at hun ikke er hans mor, fordi hun prioriterer sit job, men jeg synes artiklen inspirerer mig til refleksion over, hvor lidt man kan være sammen med sit barn og stadig betragte sig som forælder. Hvis man ikke nødvendigvis er faren selvom man har leveret sæden, er man så nødvendigvis moderen, fordi man har båret barnet?

Nå, men jeg sagde jo også i starten, at man godt kan blive god og glad uden at mor har været der hele tiden. Og sammen med tryghed, tænker jeg også at kærlighed er det vigtigste behov for et lille barn. Og jeg kan ikke komme i tanke om nogen gyldig grund til, hvorfor far og bedsteforældre ikke skulle kunne give oceaner af kærlighed (og mor kan selvfølgelig, når hun er hjemme). Så det går jo nok alt sammen.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Og bemærk gerne, at jeg i ovenstående indlæg ikke har kaldt Eva (eller andre, der har fravalgt barsel) for en dårlig mor. :)

Men i hendes artikel (som selvfølgelig også er vinklet på en bestemt måde) ser jeg heller ikke umiddelbart en eneste detalje, der får mig til at tænke, at hun er en god mor.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er hendes liv og hendes valg. Omend jeg aldrig selv ville træffe samme valg.

 

Jeg mener hun går glip af en masse nærhed med hendes søn og det er synd for dem begge. Men hun har ret i, at vil hun gøre karriere som det lyder som om er vigtigt for hende, så kan 6 eller 10 mdr. på barsel skade hendes videre kariere. Det kan så være urimeligt, men i det game og på det niveau hun befinder sig på, så tæller det.

 

Jeg synes hun mangler at indse hvad meningen med barslen er, det er ikke bare mødregruppe, café besøg m.m. men i særdeleshed samhørighed med sit barn, tilgode for begge.

 

Min mor blev gravid med min søster sent og var 42 år da hun blev født. Hun var på daværende tidspunkt direktør i en mindre organisation og der var bare ingen til at tage over. Jeg mener hun tog 3 mdr.s barsel men var tilrådighed.

Min far var førtidspensionist, så han passede min søster og jeg hjalp gerne til når jeg kom hjem fra gymnasiet. Vi har alle et godt og nært forhold til min søster. Det var så dog også vores far der passede og ikke barnepige eller bedsteforældre.

Min mor holdt forøvigt også kun omrking 3 mdr. barsel med mig selvom hun kun var 24 år og studerende da hun fik mig. Men sådan var det vel for mange dengang i slut 70'erne.

Min mor er nu som hende i artiklen selvstændig advokat. Selvom min mor ikke har møde for højesteret m.m., så er det altså benhårdt arbejde, der ligges mange timer og som selvstændig så er indtægten jo nu engang afhængig af en selv.

 

Når jeg tænker på min mor, hun er lidt lavet af det samme som hende i artiklen, hun lever og ånder for at arbejde. Hun har aldrig brudt sig om at gå hjemme og jeg er slet ikke sikker på det havde været en god barsel for hverken hende, mig eller min søster hvis det var hendes valg. Hun trives med sit arbede, det er det der giver hende energi og det der giver hende overskud. Så kan det måske være bedre at få en overskuds mor i få timer end en underskudsmor i mange timer.

Jeg har så nok reageret imod det og er totalt modsat min mor og går hjemme og har haft den største hjemme det normale, til han var 10 mdr og den lille til hun var 2 år og det tror jeg godt kan være reaktion på min meget arbejdssomme mor.

 

Jeg er ret sikker på, at det på det tidspunkt var helt standard kun at have 3 mrds barselsorlov. Min svigermor fortæller, at hun kun havde tre måneder med sin ældste (og hun var sygeplejerske og ikke karrieremindet), men at det var blevet ændret, da hun tre år senere fik min mand, hvor hun havde et halvt års barsel. De er i øvrigt fra '82 og '85.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Gad vide, hvor længe hun planlægger at fortsætte karrieren som nu?

Om hun har tid til sønnikes indkøring i vuggestuen, forældrekaffe i børnehaven, at heppe til fodboldkampene, at beundre tegninger, skrive dagbog for Nissen der kommer med hjem fra skole, lektiehjælp, deltage i diverse interesser?

Jeg tænker bare, at jo ældre barnet bliver, desto mere bevidst bliver han om, hvem der deltager, og måske bliver det mere tidskrævende, end nu hvor han er så lille :unsure

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Bbm du er en klog kvinde :kiss

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Gad vide, hvor længe hun planlægger at fortsætte karrieren som nu?

Om hun har tid til sønnikes indkøring i vuggestuen, forældrekaffe i børnehaven, at heppe til fodboldkampene, at beundre tegninger, skrive dagbog for Nissen der kommer med hjem fra skole, lektiehjælp, deltage i diverse interesser?

Jeg tænker bare, at jo ældre barnet bliver, desto mere bevidst bliver han om, hvem der deltager, og måske bliver det mere tidskrævende, end nu hvor han er så lille :unsure

 

Mon ikke hun vil have tid til noget af det - det håber jeg da

 

Da jeg var lille, var min mor og far med til en del af det, de prioriterede så bevidst kun at få 1 barn, min søster var en ups'er. De ville gerne have tid til karriere og mig, det kan man jo have mange holdninger til,men det var deres valg.

 

Indtil jeg var 14-15 år havde begge mine forældre ret godt gang i karrieren og var begge chefer, min far blev dog syg, da hans syn svigtede pga en medfødt øjensygdom. Men min barndom har været præget af karriere forældre, hvilket hendes søn jo så også bliver.

Min farmor og farfar var en kæmpe del af mit liv, hvilket jeg også tænker drengen i artiklens bedsteforældre kan blive.

 

Min farmor og farfar, boede på samme vej, alle mine venner vidste, at kunne de ikke få fat på mig hjemme, så prøvede de min farmor og farfar, de kom forbi og de ringede.  Jeg havde altid venner på besøg hjemme hos dem og de sørgede for dem ligeså godt som de sørgede for mig. En af mine veninders søster blev sågar sat af hos dem med skolebus hver dag i et stykke tid.

Min farmor og farfar, deltog i alt på skolen, og mine forældre deltog i alt, ihvertfald en af dem, men de forsøgte begge. Da jeg fik et bat i hovedet, var det min farmor og farfar der mødte mig på skadestuen osv.

Hende i artiklen er jo selvstændig, så hun kan jo tilrettelægge en del selv. Deltage i skoleaktiviteter m.m. også arbejde når barnet sover. Ihvertfald til en hvis grænse, møde i højseret kan hun nok ikke være herre over ;)

 

Min farmor og farfar erstattede rigtig meget og jeg havde et meget nært forhold til dem og det tænker jeg hendes søn også vil få og bedsteforælde kan give meget, men kan aldrig blive en fuld erstatning, mener jeg.

Men jeg elskede at min farmor og farfar var så meget på iforhold til de andres bedsteforældre. Det gav mig en helt del og det lyder det jo også som drengens bedsteforældre er.

 

Bagsiden er så bare, at min farmor og farfar forlængst er døde og borte, de holder jo af naturlige årsager ikke helt så længe som ens forælde gerne skulle gøre.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

»Jeg har valgt at få børn af samme årsager som alle andre. Men jeg har ikke ændret identitet 100 pct., fordi jeg er blevet mor. Jeg er stadig Eva, advokat, chef, kvinde osv. Jeg har benhårdt prioriteret min søn, min mand samt mit arbejde, og jeg har ingen ambitioner om at gennemføre maratonløb eller andre selvrealisationsprojekter. Jeg har ikke set en film i TV eller biografen i to år, men savner det heller ikke.

Mener hun dét der seriøst?

Jeg har bare meget løftede øjenlåg til overs for hendes valg, og nej, jeg har faktisk ikke den store respekt for det. Jeg har STOR respekt for nuancer i forældreskabet og arbejdslivet, og jeg synes sagtens man kan lave mange, MANGE andre løsninger end at mor går hjemme i 12 måneder. Men jeg kan i slet ikke sætte mig ind i hendes argument om, at hun benhårdt har prioriteret sin søn - hun har benhådt prioriteret sig selv IMO! Og ikke fred være med det, fordi hun forlader sit barn en stor del af døgnet hele tiden, når han kun er en uge gammel. Ja, så træder andre omsorgspersoner til, men hold da kæft et trofæ-barn, så. Det synes jeg altså! Sådan helt råt for usødet. Jeg ser heller ikke hele film i TV eller når i biografen med mindre jeg benhårdt prioriterer dét og planlægger det en måned eller to i forvejen, jeg dyrker ikke marathon osv - for sådan er det ofte at have børn, så jeg forstår ikke helt hendes argumentation ovenfor. Og så har jeg da heller ikke ændret mig 100% af at blive mor...sådan noget pladder at sige. Jeg har også skrevet projekt og studeret under barsel, men jeg har da ikke forladt mit spædbarn alle døgnets lyse timer og affundet mig med oftest at være det første barnet ser om morgenen. Jeg synes faktisk det er ret langt ude i dagens Danmark.
Hendes signal til arbejdsmarkedet er en helt anden snak. Hun skal have lov til sit frie valg som alle mulige andre, men jeg synes virkelig ikke hun skal hyldes.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Argh ved sq ikke helt hvad jeg synes om det....

Måske er sådan en som hende netop svaret på hvorfor jeg aldrig kunne drømme om at blive karriere kvinde...

Respekt for hendes valg og af det umiddelbart fungerer for dem...

Men jeg tænker nu hun dømmer andre på barsel i forhold til café tid osv...

Jeg har taget barsel for at nyde den første tid med mine børn...hvad barslen ellers indeholder er blot bonus...

Nå måske jeg vender tilbage hvis jeg kommer på noget mer klogt at skrive :-)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi har jo gjort tingene noget anderledes og utraditionelt hjemme hos os. Jeg har jo ikke rigtig haft barsel. Godt nok er jeg studerende, men jeg har haft 37 timers +/- klinikophold det meste af foråret og læsning derudover.

Vores løsning var, at min mand tog barsel i syv måneder, så jeg kunne blive færdig, så vi havde råd til at købe et hus, i stedet for at bo i en lille to værelses lejlighed. Det gjorde jeg også for E's skyld, så han kunne få en barndom med en have og et sted, hvor hans gåvogn ikke bliver ved med at støde ind i møblerne, når han her gået to skridt.

Jeg var til den første eksamen lidt over en måned efter E blev født. Det var ikke helt så let at få læst til, som jeg havde håbet, da fødslen og det efterfølgende forløb var noget hårdere end jeg havde regnet med det ville være.

Det værste ved at gøre det på en utraditionel måde er omverdenen. Jeg er blevet mødt med rigtig, rigtig mange fordomme, fx at far umuligt kunne være det samme for et lille barn, som en mor kan (nej, nogen gange var han faktisk bedre!), blevet spurgt, hvordan i al verden jeg dog kunne holde ud at være væk fra mit barn (underforstået, at jeg er en frygtelig mor) og så har jeg selvfølgelig fået at vide, at jeg da skulle gå hjem og nyde mit barn, fordi den her tid kommer aldrig igen (no shit, Sherlock!).

Så jeg kan faktisk godt forstå, at hun er en lille smule i defensiven! Hun er med al overvejende sandsynlighed mere end almindeligt vant til at forsvare sin beslutning.

Jeg tror ikke, at jeg kommer til at have et års barsel næste gang heller, jeg kunne godt forestille mig, at det bliver sådan, at min mand er hjemme sammen med mig de første tre måneder og at jeg så er hjemme alene i 3-6 måneder efterfølgende. Jeg trives egentlig ikke med at gå derhjemme og lave "ingenting", og jeg er imodsætning til mange andre virkelig dårlig til aktivere mig selv.

Vil bare lige sige, at jeg altså synes det er sejt gjort, at i "gik mod strømmen" på den måde og indrettede det så det passer ind i jeres lille familie :). Jeg er ikke sådan helt i hverken den ene eller anden grøft, men undrer mig også over den holdning mange har med at kun mor dur den første tid. Klart at kun mor har bryster ja, men er det ikke et lidt forældet syn på tingene, at faderen ikke kan spille den samme rolle? Det må også have givet lidt hævede øjenbryn nogen steder, at din mand tog 7 mdrs barsel? Men hvor er det fedt, at han gjorde det!!

Tror du har helt ret i, at hun er lidt ekstra defensiv, fordi hun er vant til at møde modstand. Tror måske godt hendes budskab kunne være kommet bedre igennem, hvis det var blevet fremlagt anderledes og uden at dem i den anden grøft følte sig angrebet.

Jeg ville ikke som hende i artiklen kun tage en uge. Og selvom jeg altid har troet jeg ville kede mig frygteligt på barsel, nyder jeg det indtil videre og har fundet på massere af ting at lave. Lige nu er beslutningen om ikke at ville overlade mere barsel til min mand da nok egentlig taget ud fra egoistiske grunde - det passer mig fint at vente det ekstra med at komme tilbage på arbejde. Og ja, jeg glæder mig til tid med mit barn OG til at være på barsel samtidig med mine veninder med hvad der dertil hører af trilleture med barnevogn, cafe besøg mm. Og bare generelt at nyde oplevelsen at blive mor for første gang og nyde min

Baby. Men hvorfor skulle min mand ikke have lyst til præcis det samme? Min mand ville meget gerne tage mere barsel end de 3 mdr han kommer til at tage. Og hvis nu jeg havde et arbejde jeg virkelig brændte for og savnede, kunne jeg godt forestille mig, at vi havde fordelt barslen anderledes - måske 3 mdr til mig og derefter 8 til ham? Jeg tror ikke på at vores drenge har bedre af at det er mig, der går hjemme end hans far, så ja, lige nu kan jeg da nok ikke sige mig helt fri for, at en del af grunden til at jeg tager den barsel jeg gør er for min egen skyld og ikke for babys skyld.

Nu ved jeg godt, at det i historien i artiklen heller ikke var far der var hjemme, men tænkte bare det alligevel var en lidt interessant debat med mor vs far.

Det er jo også noget meget særligt i Skandinavien, at vi har mulighed for så meget barsel. I mange andre lande er en hel familie nødvendig, for at få det til at hænge sammen at opfostre et barn.

Og en sidste ting. Min mor tog også kun 4 mdr barsel med mig, selvom hun havde ret til 6 mdr den gang. Så hun gik altså frivilligt tilbage på arbejde fordi hun kedede sig på barsel. Har aldrig tænkt over, at det skulle få mig til at føle mig fravalgt. Hun fortæller mange historier om, hvordan de skiftende arbejdstider hun havde, gav mulighed for at hente tidligt nogle gange og lave alle mulige ting sammen. Det kan jeg ikke huske noget som helst af. Men det har jo nok været med til at forme mig på den ene eller anden måde :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vil bare lige sige, at jeg altså synes det er sejt gjort, at i "gik mod strømmen" på den måde og indrettede det så det passer ind i jeres lille familie :). Jeg er ikke sådan helt i hverken den ene eller anden grøft, men undrer mig også over den holdning mange har med at kun mor dur den første tid. Klart at kun mor har bryster ja, men er det ikke et lidt forældet syn på tingene, at faderen ikke kan spille den samme rolle? Det må også have givet lidt hævede øjenbryn nogen steder, at din mand tog 7 mdrs barsel? Men hvor er det fedt, at han gjorde det!!

Tror du har helt ret i, at hun er lidt ekstra defensiv, fordi hun er vant til at møde modstand. Tror måske godt hendes budskab kunne være kommet bedre igennem, hvis det var blevet fremlagt anderledes og uden at dem i den anden grøft følte sig angrebet.

Jeg ville ikke som hende i artiklen kun tage en uge. Og selvom jeg altid har troet jeg ville kede mig frygteligt på barsel, nyder jeg det indtil videre og har fundet på massere af ting at lave. Lige nu er beslutningen om ikke at ville overlade mere barsel til min mand da nok egentlig taget ud fra egoistiske grunde - det passer mig fint at vente det ekstra med at komme tilbage på arbejde. Og ja, jeg glæder mig til tid med mit barn OG til at være på barsel samtidig med mine veninder med hvad der dertil hører af trilleture med barnevogn, cafe besøg mm. Og bare generelt at nyde oplevelsen at blive mor for første gang og nyde min

Baby. Men hvorfor skulle min mand ikke have lyst til præcis det samme? Min mand ville meget gerne tage mere barsel end de 3 mdr han kommer til at tage. Og hvis nu jeg havde et arbejde jeg virkelig brændte for og savnede, kunne jeg godt forestille mig, at vi havde fordelt barslen anderledes - måske 3 mdr til mig og derefter 8 til ham? Jeg tror ikke på at vores drenge har bedre af at det er mig, der går hjemme end hans far, så ja, lige nu kan jeg da nok ikke sige mig helt fri for, at en del af grunden til at jeg tager den barsel jeg gør er for min egen skyld og ikke for babys skyld.

Nu ved jeg godt, at det i historien i artiklen heller ikke var far der var hjemme, men tænkte bare det alligevel var en lidt interessant debat med mor vs far.

Det er jo også noget meget særligt i Skandinavien, at vi har mulighed for så meget barsel. I mange andre lande er en hel familie nødvendig, for at få det til at hænge sammen at opfostre et barn.

Og en sidste ting. Min mor tog også kun 4 mdr barsel med mig, selvom hun havde ret til 6 mdr den gang. Så hun gik altså frivilligt tilbage på arbejde fordi hun kedede sig på barsel. Har aldrig tænkt over, at det skulle få mig til at føle mig fravalgt. Hun fortæller mange historier om, hvordan de skiftende arbejdstider hun havde, gav mulighed for at hente tidligt nogle gange og lave alle mulige ting sammen. Det kan jeg ikke huske noget som helst af. Men det har jo nok været med til at forme mig på den ene eller anden måde :)

Jeg har heller aldrig følt mig fravalgt og har ingen grund til at tro min søster gjorde. Det var bare sådan det var og vores liv. Jeg havde en god barndom med forældre der forsøgte at jonglere karriere og familieliv og prioritere begge dele, efter bedste evne og som var glade for det de lavede.

I min barndom tænkte jeg aldrig på det kunne være anderledes, det har jeg gjort som voksen, men det ændrer ikke på at min barndom i det store og hele var god.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det der forstyrrer mig mest ved det er signalværdien.. Det sender bare det helt helt forkerte sted til firmaer, unge kvinder og potentielle ledere.. at man må gøre som hende ellers er det farvel til karrieren.

At hun hyldes som værende stærk forstår jeg ikke. Jeg kender ikke hende som person men kun fra artiklen men jeg vil gerne have lov til at synes at jeg er sgu stærk med fuldtidsjob, 2 børn, hus der skal passes, sport, et kærlighedsliv og det uden min mor skal gå ned i tid ;) hvad er der stærk ved at, basalt set, arbejde meget hele tiden?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det der forstyrrer mig mest ved det er signalværdien.. Det sender bare det helt helt forkerte sted til firmaer, unge kvinder og potentielle ledere.. at man må gøre som hende ellers er det farvel til karrieren.

At hun hyldes som værende stærk forstår jeg ikke. Jeg kender ikke hende som person men kun fra artiklen men jeg vil gerne have lov til at synes at jeg er sgu stærk med fuldtidsjob, 2 børn, hus der skal passes, sport, et kærlighedsliv og det uden min mor skal gå ned i tid ;) hvad er der stærk ved at, basalt set, arbejde meget hele tiden?

Helt enig!!! :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi har jo gjort tingene noget anderledes og utraditionelt hjemme hos os. Jeg har jo ikke rigtig haft barsel. Godt nok er jeg studerende, men jeg har haft 37 timers +/- klinikophold det meste af foråret og læsning derudover.

 

Vores løsning var, at min mand tog barsel i syv måneder, så jeg kunne blive færdig, så vi havde råd til at købe et hus, i stedet for at bo i en lille to værelses lejlighed. Det gjorde jeg også for E's skyld, så han kunne få en barndom med en have og et sted, hvor hans gåvogn ikke bliver ved med at støde ind i møblerne, når han her gået to skridt.

 

Jeg var til den første eksamen lidt over en måned efter E blev født. Det var ikke helt så let at få læst til, som jeg havde håbet, da fødslen og det efterfølgende forløb var noget hårdere end jeg havde regnet med det ville være.

 

Det værste ved at gøre det på en utraditionel måde er omverdenen. Jeg er blevet mødt med rigtig, rigtig mange fordomme, fx at far umuligt kunne være det samme for et lille barn, som en mor kan (nej, nogen gange var han faktisk bedre!), blevet spurgt, hvordan  i al verden jeg dog kunne holde ud at være væk fra mit barn (underforstået, at jeg er en frygtelig mor) og så har jeg selvfølgelig fået at vide, at jeg da skulle gå hjem og nyde mit barn, fordi den her tid kommer aldrig igen (no shit, Sherlock!).

Så jeg kan faktisk godt forstå, at hun er en lille smule i defensiven! Hun er med al overvejende sandsynlighed mere end almindeligt vant til at forsvare sin beslutning.

 

Jeg tror ikke, at jeg kommer til at have et års barsel næste gang heller, jeg kunne godt forestille mig, at det bliver sådan, at min mand er hjemme sammen med mig de første tre måneder og at jeg så er hjemme alene i 3-6 måneder efterfølgende. Jeg trives egentlig ikke med at gå derhjemme og lave "ingenting", og jeg er imodsætning til mange andre virkelig dårlig til aktivere mig selv.

  

Min historie minder meget om Roseleins - Jeg studerede og C tog barsel. Jeg startede op 17 dage efter jeg havde født, mens C blev hjemme med sutteflasker og bleskift. Det var benhårdt, og jeg endte også med at udskyde nogle fag, så jeg kunne være mere hjemme, men de 2 blev knyttet rigtig tæt fra starten, på en helt anden måde end han knyttede sig til Albert i starten, hvor han ikke har haft barsel.

 

Jeg synes ikke det hun gør er som sådan forkert, og jeg er lidt ked af den tone, der har været fx på facebook, hvor der virkelig er blevet understreget, at man ikke kan være en god mor, hvis ikke man har taget i hvert fald et års barsel. Men hun er ikke meget bedre selv, og hun langer selv ud efter kvinder, der tager lang barsel, ved at sige, at det kun er for deres egen skyld, og sammenligner mødregruppe med at have barnet med på arbejdet, hvilket jeg ikke er enig med hende i - Jeg giver da ikke min søn mindre opmærksomhed, fordi jeg er til mødregruppe, end hvis jeg var hjemme. 

 

Jeg er glad for at have rigtig barsel denne gang, og er glad for at kunne fokusere på at være mor uden eksamner i baghovedet. Men jeg er også glad for den tid C og Karla havde sammen, da hun var helt lille. 

 

Men jeg synes godt hun kan have ret i, at barsel eller tanken om en evt. kommende barsel kan være med til at bremse kvinders karriere, mens det sjældent har nogen betydning for manden, og det er en ærgerlig tendens.

Men jeres historier er jo alligevel ret anderledes end Eva's - for hos jer trådte den anden primærperson (faderen) til. Hvordan man vælger at tilrettelægge barsel er vel op til den enkelte familie. Og for jer var den manglende tid måske også langt hen af vejen en midlertidig tilstand? For at blive færdige med studier? Hos Eva virker det til at være et livsvalg.

Desuden mener jeg helt bestemt at man har mere flexibilitet som studerende. Praktikopholdende er en begrænset periode. Jeg læste selv et time- og pensumtungt studie da jeg fik min datter, og min mand færdiggjorde sin kandidat i medicin (med 4 eksamener, fulditdspraktik, specialeskrivning, undersøge patienter til speciale i sin fritid, speciale forsvar) da hun blev født. Jeg holdt et semesters barsel.

Men jeg tænkte ærlig talt da jeg læste denne artikel, at hvis hverken far eller mor har tid/lyst/mulighed for at prioritere deres barn, hvorfor har man så valgt af få det? Hun skriver at hun har valgt at få barn af samme årsager som alle andre - jeg ville virkelig gerne høre hvilke årsager det er.

Hun beskriver sig selv som en kvinde som arbejder benhårdt, men som ser sin søn en halv time om morgen og lægge ham i seng de fleste dage. Men hvad med tiden derimellem? Umiddelbart beskriver hun ikke selv, at sønnen har været fast med på arbejde. Og hvis de har behov for bedsteforældre som holder ferie/orlov og flytter ind, samt går ned på halv tid for at hjælpe, samtidig med de har ung pige i huset, lyder det jo ikke som om sønnen er med moderen på kontoret. Og mormoren forventes at gå på pension for at være primærperson såfremt de får en to'er.

Udover det så undrer jeg mig over at folk bliver ved at skrive at kvinder har 12 mdr barsel? Mig bekendt er det de færreste som holder så lang tid barsel, især hvis faderen også har noget? (Studerende mødre får 12 mdr's ekstra su (og fædre 6 mdr), og arbejdende forældre har ret til 52 uger barsel på dagpenge som minimum til sammen, men hvor mange holder reelt set alle uger? De fleste arbejdspladser giver dog "kun" omkring 20 uger (+de 4 uger før) med løn, som jeg oplever det?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Fister, du er fantastisk. Jeg er så enig og du evner at sige det hårdt men IMO retfærdigt! :super

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER