1403

9 måneder senere

12 indlæg i dette emne

Det hele startede 1. januar som en spontan ide, men nok også en meget ventet ide.

Vi blev gift sidste år, fik derefter et lille rækkehus, så helt automatisk ligger det i kortene at en baby skulle være det næsten.

 

Den rosenrøde drøm, blev dog ikke helt som vi havde forventet.

1. Maj skulle vise sig at blive en ganske fantastisk dag - min fantastiske mand var sikker på at jeg var gravid, så i ren trods, gik jeg ud for at tage en graviditetstest, som til min store overraskelse viste sig at være MEGET positiv. Ikke bare en lille svag lyserød streg men en nærmest pink streg som skreg lige op i hovedet på mig.

 

Jeg regnede mig hurtigt frem til at jeg her var 5+0 og havde haft en svag blødning ved 4+0 (forventet mens dag)

Kvalmen kom, hver aften.. Så begyndte den at komme hver morgen .. Så begyndte opkastningerne at komme - inden længe var jeg helt sikker. Jeg var GRAVID..

 

Vi bestilte derfor en tryghedsscanning, som vi skulle til 7+0. Desværre så vi intet hjerteblink, men da min menstruation har været en del uregelmæssig, kunne dette lige så god skyldes en sen ægløsning. Min livmoder udviklede sig dog som den skulle og alt andet så godt ud. Jordemoderen der scannede os, var ganske rolig, så det var vi også. Terminen blev dog her ændret fra 5 januar til 12. januar og jeg var pludselig kun 6+0, men pyt. Hvad er en uge i sidste ende..

 

30. Maj, sker der så bare det der ikke må ske.
Jeg får kraftige pletblødninger, kontakter derfor vagtlægen som siger, at jeg skal ligge mig ned og forholde mig i ro. Men jeg vidste godt hvad dette betød. På trods af en masse pletblødninger igennem den korte graviditetsperiode havde jeg en helt anden følelse ingen i mig denne gang.

Kl. 03.05 om natten vågner jeg med vilde smerter i underlivet, går på toilettet og blodet fosser ud af mig.

 

En baby fattigere og en spontan abort rigere, var vi, både min mand og jeg, fast besluttet for, at så snart lægen sagde god for at vi måtte gå i gang igen, ville vi fortsat prøve - Jeg hader at starte forfra.. Det er ligesom at have kørt et stykke vej og indset at man havde glemt noget derhjemme, skal tilbage efter det og køre den præcis samme strækning som man lige har gjort. Pisse irriterende ..

 

Nu er der så gået 9 mdr. siden vi blev enige om at det var vores tur til at blive forældre.

Jeg havde aldrig nogensinde troet at jeg skulle arbejde på det så længe - jeg syntes det er frustrerende og har derfor også tage afstand til denne ellers ret gode side med en masse skønne gravid ønskende kvinder.

 

Jeg har haft ondt af mig selv og den knapt så behagelige oplevelse vi var igennem. Men det skal stoppe nu - så fremover, der kan i godt vænne jer til, at jeg aktivt vil være deltagene i alle gode debatter :)

 

Håber nogle af jer derude har bedre babyhistorier end mig. Hvis i har, så fortæl endelig alle gode beretninger også de dårlige. Så vi kan støtte hinanden og tale ud med hinanden om alle vores frustrationer og bekymringer - for når alt kommer til alt.

 

Er vi så ikke bare en flok skøre kvinder der ønsker os børn?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Avs din historie gjorde ondt indeni :( Tak fordi du deler den. Jeg har ingen historie eller gode råd at dele ud af da vi kun er på 7 mdr. af pb, men vil bare lige sige at jeg håber meget det lykkedes for jer igen snart :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Er ked af du måtte forlade vores januar terminsgruppe. Det lyder som en hård omgang både fysisk og psykisk. Jeg tror ikke jeg kan sige så meget klogt men jeg kender efterhånden mange som har været igennem noget lignende på vejen mod ønskebarnet. Jeg håber I snart får en blivende graviditet, tanker og krydsede fingre her fra :kram2 :goodluck

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kæmpe :kram din vej

Øv at den lille spire ikke bare ville blive hængende!

Vi er selv i gang på 11. Måned og er ved at miste håbet. Synes det er så hårdt, og som min kæreste sagde i weekenden "jeg havde aldrig i mit liv troet at det skulle være så svært at lave en baby" "selv narkomaner og alkoholikere får børn hele tiden"

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Avs din historie gjorde ondt indeni :( Tak fordi du deler den. Jeg har ingen historie eller gode råd at dele ud af da vi kun er på 7 mdr. af pb, men vil bare lige sige at jeg håber meget det lykkedes for jer igen snart :)

Ja det er lidt en dum historie. 7 mdr. er også lang tid..

Vi vil jo alle sammen bare gerne have at der sker så snart vi sætter os det for.

 

Det skal helt sikkert nok lykkedes .. Spørgsmålet er bare hvornår .

Det eneste som ikke nytter noget er at give op - så vi holder fast og bliver ved.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Er ked af du måtte forlade vores januar terminsgruppe. Det lyder som en hård omgang både fysisk og psykisk. Jeg tror ikke jeg kan sige så meget klogt men jeg kender efterhånden mange som har været igennem noget lignende på vejen mod ønskebarnet. Jeg håber I snart får en blivende graviditet, tanker og krydsede fingre her fra :kram2 :goodluck

Tusind tak.

Går det godt med min graviditet ..

 

Det psykiske kom utroligt nok først 2 mdr. efter. det var som om jeg var stærk og alt det der den første tid efter. Men efter 7 ugers tid. ramte det hele meget hårdt. Det tog 4-5 meget tunge uger før det begyndte at blive bedre.. Nu er jeg begyndt at kunne se lidt lyst på det hele igen..  Nyt arbejde - så der må jo have været en mening med det. Nu kan jeg fjerne fokus lidt fra PB og lægge det over på det nye arbejde i stedet og så skal det nok ske lige pludselig.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kæmpe :kram din vej

Øv at den lille spire ikke bare ville blive hængende!

Vi er selv i gang på 11. Måned og er ved at miste håbet. Synes det er så hårdt, og som min kæreste sagde i weekenden "jeg havde aldrig i mit liv troet at det skulle være så svært at lave en baby" "selv narkomaner og alkoholikere får børn hele tiden" Han er lige så frustreret som jeg..

Jeg sender en kæmpe støv af :bd din vej og håber snart det lykkes for jer igen :kram2

Din kæreste bruger de præcis samme ord som jeg - jeg har også sagt at det hele er uretfærdigt - folk der ikke tager ansvar, folk som ikke kan tage sig af børn, de får dem. Os som gerne vil, vi skal vente i, hvad der føles som, 100 år !

Også meget held og lykke på jeres vej - det er irriterende at det bliver så frustrerende ..

 

Hver måned når der er en negativ streg eller mens kommer føles det lidt som et nederlag. Jeg bliver psykisk skør i hovedet af alle de teste og æglæsningsapper hvor man kan indtaste sidste mens, temperatur mm. Jeg har slettet det hele. Smidt ægløsningstestene ind i det bagerste skab. Nu handler det bare om at nyde hinanden og håbe på gevinsten. (og selvfølgelig regelmæssig sex) hehe ..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Øv øv :(

Det var rigtig træls... Især alt den der ventetid og usikkerheden og lægerne der siger forskellige ting og skanningerne der ikke giver tydelig svar..

Vi er her igang på 7. år og har haft 6 aborter, 2 graviditeter udenfor livmoderen og en dødfødsel..

Havde godt nok heller ikke troet det skulle være sådan et langstrakt projekt og nogen gange kan man godt ønske sig tilbage til det første år hvor det hele var lidt mere hyggeligt og spændende... ;)

Håber ikke I skal igennem ligeså meget som os..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Puha .. 7 år .. hvor er det voldsomt alt du har været igennem. Ja jeg bliver næsten flov over at jeg brokker mig. Der er nogle folk (dig) som har det så meget end mig. Hvor jeg virkelig håber for jer at det en dag lykkedes og du får det dejligste barn. Ingen kvinde burde gå igennem det du er/har været igennem. Det er jo ganske forfærdeligt..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg havde en SA i 11.uge hvor jeg røg på OP til udskrabning. Lægen sagde efterfølgende at når jeg havde haft en mens kunne vi prøve igen. Heldigvis lykkedes det i første forsøg. Håber snart det lykkes for jer.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi brugte 11 mdr på at få nr.2 og havde fået tid på en fertilitetsklinik. Kort tid efter vi havde fået tiden, blev vi gravide og har nu endnu en dejlig pige :-) Jeg var ved at blive vanvittig og havde også to SAer i bagagen. En af dem før min store pige og så en inden min lille pige. Jeg vil egentlig bare sige, at det nok skal lykkes for jer :-)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Dejligt det lykkedes for jer begge trods alt.. godt der også er gode historier imellem..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER