Forunderligt

Artikel: Unge mænd venter længe med at få børn

6 indlæg i dette emne

Læste lige den her og tænkte den måske ville interessere nogle:

 

http://www.dr.dk/levnu/boern/unge-maend-venter-laenge-med-faa-boern

 

Jeg syns i hvert fald jeg har mødt historien igen og igen og igen, om par hvor kvinden længes efter at skabe en familie men manden liiiiige skal blive klar pga den ene eller anden udmærkede undskyldning. Tænk hvis det kan vendes lidt? Jeg kan nu ha mine tvivl om hvor meget man kan gøre. hvad mener I?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min mand var heller ikke helt klar da jeg var. Men han blev det. Han havde da sagt at han havde forestillet sig at blive far i en bestemt alder. Det endte så med at blive sådan, men kun fordi vi måtte have lidt hjælp til.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes det er lidt fesent, at de foreslår flere far-søn aktiviteter og siger at en engageret far er vigtig for især drengene. Hvorfor ikke lave far-barn aktiviteter? Jeg tror på at det er lige så vigtigt som pige, at have en engageret far. Jeg tror det betyder meget i deres forhold til mænd senere i livet.

Min mand var meget klar da vi fik Amilia. Han var 25 da jeg blev gravid. Her med nr 2 var det klart mig, der synes det skulle være nu da vi gik igang, men til sidst var han også meget engageret og gik all in og bom så var jeg gravid. Han glæder sig ligeså meget som jeg gør til, at hans anden lille pige kommer til verden. Han er med til alle jordmoderbesøg og alle scanninger. Det var han også med A.

Han cykler ofte på tur med Amilia bare de to eller de tager ud til vores båd. Han elsker at være sammen med hende og hun elsker sin far. For ham er det bedste i verden, at tilbringe tid med A. Han har været lige så meget på fra starten af som jeg har. Han har trøstet lige så meget, skiftet bleer, givet flaske, puttet osv. Jeg tror mænd er meget forskellige, men jeg tror bestemt, at presset fra samfundet har stor betydning for hvor mange børn vi får.

Da jeg mødte Lauritz gik han altid i byen og havde aldrig haft en kæreste. Han bandt sig ikke til nogen, men levede det vilde ungdomsliv, så hvem man møder betyder også noget.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes det er lidt fesent, at de foreslår flere far-søn aktiviteter og siger at en engageret far er vigtig for især drengene. Hvorfor ikke lave far-barn aktiviteter? Jeg tror på at det er lige så vigtigt som pige, at have en engageret far. Jeg tror det betyder meget i deres forhold til mænd senere i livet.

Min mand var meget klar da vi fik Amilia. Han var 25 da jeg blev gravid. Her med nr 2 var det klart mig, der synes det skulle være nu da vi gik igang, men til sidst var han også meget engageret og gik all in og bom så var jeg gravid. Han glæder sig ligeså meget som jeg gør til, at hans anden lille pige kommer til verden. Han er med til alle jordmoderbesøg og alle scanninger. Det var han også med A.

Han cykler ofte på tur med Amilia bare de to eller de tager ud til vores båd. Han elsker at være sammen med hende og hun elsker sin far. For ham er det bedste i verden, at tilbringe tid med A. Han har været lige så meget på fra starten af som jeg har. Han har trøstet lige så meget, skiftet bleer, givet flaske, puttet osv. Jeg tror mænd er meget forskellige, men jeg tror bestemt, at presset fra samfundet har stor betydning for hvor mange børn vi får.

Da jeg mødte Lauritz gik han altid i byen og havde aldrig haft en kæreste. Han bandt sig ikke til nogen, men levede det vilde ungdomsliv, så hvem man møder betyder også noget.

Jeg tænkte præcis det samme!!! Jeg har mange minder om aktiviteter med min far som barn - det var altid min far, der tog os (som i BÅDE mig og min bror) med ud og cykle ture, spille basket, i svømmehal, var med oppe i rutchebanerne mm. Synes virkelig det er mærkeligt med særlige far-søn aktiviteter. Ville have været meget ked af det/misundelig, hvis min far kun havde gjort alle de ting med min lillebror. Og faktisk har jeg altid været meget vildere/mere sporty end min bror, såååå....

Men derudover vil jeg sige, at jeg i min familie ig vennekreds kender til mange par, hvor det netop er manden der sætter bremsen i og ikke føler sig klar til børn før de er 35. Her var det omvendt - min søde mand måtte pænt vente 4 år på, at jeg blev bare en lille smule lige så skruk som ham

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tænkte præcis det samme!!! Jeg har mange minder om aktiviteter med min far som barn - det var altid min far, der tog os (som i BÅDE mig og min bror) med ud og cykle ture, spille basket, i svømmehal, var med oppe i rutchebanerne mm. Synes virkelig det er mærkeligt med særlige far-søn aktiviteter. Ville have været meget ked af det/misundelig, hvis min far kun havde gjort alle de ting med min lillebror. Og faktisk har jeg altid været meget vildere/mere sporty end min bror, såååå....

Men derudover vil jeg sige, at jeg i min familie ig vennekreds kender til mange par, hvor det netop er manden der sætter bremsen i og ikke føler sig klar til børn før de er 35. Her var det omvendt - min søde mand måtte pænt vente 4 år på, at jeg blev bare en lille smule lige så skruk som ham

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER