fodboldfruen

Min største drøm!

18 indlæg i dette emne

* Det blev sgu lidt langt - sorry * 

 

Det er grænseoverskridende for mig, at dele mine inderste tanker og største drømme med andre, men nu fylder det simpelthen for meget i mit lille meget skrukke hoved til at lade være..

.. Nu vil jeg skåne ham derhjemme lidt for "babysnak" og komme ud med lidt her..

 

Jeg er 26 år, bor med min store kærlighed på 28 år og vores lille hund.

Begge har fast job, stabil økonomi, godt bagland og generelt styr på vores liv.

 

Vi har delt hverdag og adresse i 1½ års tid, været i udlandet og bo en periode pga arbejde og haft rigtig mange oplevelser, hvor mange andre har tænkt "Det klarer de ALDRIG", og alligevel står vi her på den anden side af flere måneders adskillelse pga. arbejde i udlandet - lykkeligere end nogensinde før! Vi er begge overbevist om, at nu kan vi fandme klare det hele! ..

 

Vi har flere gange talt om at vores store drøm er nogle lækre unger, hus i provinsen og kernefamilien. Så vi ved godt, hvor vi vil hen - men vi er måske lidt uenige om tempoet vi skal nå frem i.

 

Jeg er som nævnt tidligere vanvittig skruk. Dette kommer især af at jeg er mere sikker end nogensinde før på, at jeg har fundet ham som jeg vil dele livet med. 

Jeg ser babyer allevegne. I bybilledet, på min Facebook, Instagram, Snapchat, vennekreds... Alle omkring mig synes at leve min drøm.. 

 

I oktober sidste år, aborterede jeg i 11 uge. Det hele gik så stærkt, intet var planlagt (Blev gravid på p-piller, og havde i min pause blødt som normalt - mistænkte på ingen måde en graviditet, før jeg gik 5 dage over tid i en pause..) Jeg nåede at være klar over min graviditet i tre døgn, hvor jeg gik fra ikke at have skænket det at blive forældre en tanke - til at jeg følte det var det mest rigtige jeg havde haft gang i, i mit ellers så fuldendte liv.
Jeg tabte så desværre barnet en nat, og gemte mig herefter under en dyne i en uge, da jeg følte jeg var den største fiasko og ikke "slog til" som kvinde/kommende mor.

Jeg kom videre, men følelsen og lysten til at blive mor blev hængende..

 

Nu har vi haft babysnakken på afstand i en periode, da min kæreste har arbejdet i udlandet et halvt års tid, hvor vi har set hinanden med ugers (måneders) mellemrum.

Efter han er kommet hjem, er det poppet op i mit hoved igen.. Værre end nogensinde før! 

 

Jeg har nævnt for min kæreste nu, at jeg er klar når han er. Han mener dog vi skal vente nogle år endnu, da han ikke helt mener vi er klar endnu. 

Dog siger han i samme samtale at det selvfølgelig er ham og jeg som skal være forældre, og det bestemt ikke er fordi han er i tvivl om ham og jeg.

 

Jeg er pt. på p-piller, og har taget disse i 12 år.

Min ide/tanke er at jeg vil stoppe på p-piller som udgangspunkt, og så få min krop lidt i balance - ingen ved jo, hvornår man er "parringsklar" :-) 

 

Men jeg er meget i tvivl om, hvordan jeg kan servere denne idé for min kæreste uden at det virker som om jeg "trækker noget ned over hovedet på ham".

 

Jeg er jo på ingen måde interesseret i at presse ham ud i noget, som han ikke er 100% med på.

 

.. Er der nogen af jer, som har siddet lidt i samme situation som jeg gør, og måske har lidt gode fif til at tackle det?

.. Hvor lang tid tog det jer at få jeres krop vænnet fra p-pillen?

.. Hvad er han så skiiiide bange for :-)

 

Håber i kan komme med lidt input! :-)

 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

P-piller er ude af kroppen mere eller mindre med det samme. Jeg spurgte min læge om det kunne være en idé at stoppe før til inden jeg blev gravid med mit første barn og fik at vide, at det slet ikke var nødvendigt og at det var lige ved at det var bedre at lade være fordi p-pillerne i det mindste gav en stabil cyklus.

 

De gange jeg har været "af og på" p-pillen har kroppen også været i sin egen cyklus med det samme og jeg har haft regelmæssige ægløsninger til tiden (jeg kan mærke dem)

 

Jeg ville ikke begynde at fravælge prævention, før min partner var med på idéen - og synes faktisk lidt det er at trække det ned over hovedet på ham. Måske er han slet ikke bange for noget som helst - måske ønsker han sig bare at vente nogle år endnu? I er jo unge og har ikke kendt hinanden så længe (trods alt).. Giv det lidt tid selvom det er svært ;-)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Åååh hvor jeg kender den skrukogviskalikkehavebørnendnu følelse  :kram

Jeg tog snakken med min mand, og forklarede hvordan det føltes, og så tog vi den derfra.

Det tog nogen aftner at få snakket det igennem og sat et tidspunkt på, vi begge var tilfredse med, men det gav mig også bare noget at gå ud fra. Nogle år er megt abstrakt når man har den der skrukke følelse i kroppen, og det hjalp virkelig mig at jeg kunne forberede mig, tage folsyre et halvt år inden osv osv. Det var bare noget der gjorde projektet mere overskueligt og virkeligt for mig.  

 

Jeg håber det bedste for dig, det er en virkelig svær situation du står i  :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

 @Maustique: Det skal lige nævnes vi har haft fast base sammen i 1½ år, men kendt hinanden hele livet. Derfor kender vi allerede nu hinandens gode, men især også dårlige sider. Jeg skal og vil på ingen måder tvinge ham ud i noget han ikke er med på. Så selvfølgelig er det mig som først og fremmest skal væbne mig med tålmodighed, og ikke ham som skal presses ud i at blive far før han har lyst til det. Det ville jo aldrig blive godt! :-)

 

@xdinne: Det er forfærdeligt, men samtidig også en vidunderlig følelse at have en, som giver en så stor en lyst til at starte en familie. Igår kom han dog pludselig hjem og snakkede om drengenavne ud af det blå, så jeg skal nok også bare lige lade ham arbejde lidt med tanken.

Tænker dit foreslag med at forberede sig selv og kroppen op til man "giver los", og få sat nogle ord på er en rigtig god idé.Så har vi begge noget at arbejde hen imod.. Ikke at han skal hænges op på noget tidspunkt, men tænkte lidt man kunne sige evt medio 2017, og så kan man tage snakken igen der. Har læst flere steder nogen forlader deres mand fordi de ikke vil have børn samme tid.. Der er vi slet ikke.. Jeg ved han gerne vil, og jeg ved det nok skal ske før eller siden.. Så kan egentlig slet ikke sætte mig ind i deres tankegang.. Så er det jo ikke den rigtige at starte en familie med alligevel tænker jeg :-) 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

HAHAHA :-D Det er da et super godt tegn på at han bevæger sig i den rigtige retning mentalt  :)

 

JA det er en super idé med at sætte et tidspunkt på hvornår man "tager snakken" igen, min kære mand og jeg tager snakken igen om 4 år, da vi gerne vil have baby-forældre-rollen lidt på afstand inden vi overvejer det igen! (men må ærligt indrømme at jeg er gået hen og blevet skruk igen  :P )

 

Der har du altså fuldstændig ret, man har jo valgt hinanden af en årsag  :)

 

Og forresten så er det jo også en rigtig god idé at starte op med noget træning, og få kroppen i tip top form inden den skal præstere mere end nogensinde før  ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Noget rigtig må mine små inputs da gøre :p 

Som mit navn afslører florere han i fodboldverdenen, så selvfølgelig er det kun drengenavne der er kommet ideer til indtil videre :-)
.. og lige nu er vi jo i Danmark igen, og jeg må blank erkende, jeg mest af alle lande, vil være i DK under graviditet og barsel. Der er jeg simpelthen en tryghedsnarkoman ift. sygehus og egen mor :-) 

 

Jeg er bidt af spinning, og må indrømme at drømmen om en graviditet også spiller ind på min motivation til at komme afsted til træning, eller de lange ture med hunden.

 

Der er to i et forhold, så selvfølgelig skal man have begge 100% med i sådan en stor beslutning :-)

Jeg vil jo heller ikke være interesseret i han gjorde så "store ting" uden min accept, når jeg vil være så stor en del af det som en forældre nu er :-)

 

Gud hvor det hjælper at få det "ud" :-)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hehe ja :-D 

 

Gad vide hvor små størrelser man kan få fodboldstøvler i  :P

Kan godt forstå du har det på den måde med at være i Danmark, det giver bare en helt anden tryghed, vi var på ferie på Færøerne da jeg var højgravid, og jeg var bare så bange for at føde hele tiden  :unsure​ 

Kan godt forestille mig at det må være en lettelse at få sat ord på alle følelserne, de er så overvældende kun at have oppe i hovedet  :kram

Men du har altså bare sådan en sund og go´indstilling til at i er to om det osv. og så kommer tiden til det altså også ligepludselig  :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Haha, ja.. Men lad os nu se om det er drenge vi kan lave i første omgang :p 
 

De er meget overvældende, og man kan hurtigt skabe en irritation hver gang man siger "Årh hvor gad jeg godt" og han så ikke helt føler han kan opfylde mit ønske lige nu.

 

Jeg er sikker på det nok lige pludselig skal ske. Kan jo heller ikke forvente han bare siger "lets do it".. Jeg er da egentlig også selv mega skræmt, men tænker at man når at vænne sig helt til tanken i takt med mavsen vokser :p 

 

Uanset hvad, så er det ham jeg vil leve med. Og man kan ikke forvente han skal gå på kompromis, hvis man ikke også selv gør lidt. (Gid det dog var så nemt ;-))

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Årh jeg kan sagtens følge dig!!! Og jeg ser mig selv i dig. Jeg har været mega skruk siden jeg var 24 og i dag er jeg 28. Vi har været kærester siden vi var 16 så vi har længe vist at vi en dag skulle have børn sammen. Her er det også manden der ikke er klar. Han har altid sagt at han skulle ikke have er barn før han følte at han kunne tilsidestille sig selv 100 %. Fordi et barn altid bør komme i første række. Han har jo helt ret, synes jo ikke det er ok at sætte et barn i verden før det er begge forældres ønske. Men nu er han blevet klar og vi går i gang med projekt baby til efteråret :)

Jeg ved godt fire år er lang tid, men min mand har simpelthen ikke været klar før.

Jeg vil bare sige at jeg forstår dig - til fulde!;) Synes I skal tage en god snak om det, for som de andre siger duer det ikke at trække det ned over hovedet på ham. Men måske kunne I aftale at snakke om det igen til foråret? Vi aftalte at snakke om det om sommeren og vi aftalte så at gå i gang ril efteråret. Det gav mig noget ro at jeg vidste at han "arbejdede" med tanken og jeg følte at projektet var inde for overskuelig fremtid;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

For mig var min cyklus nærmest regelmæssig fra dag 1 efter 13 år på ppiller (puha at man har fyldt sin krop med kunstige hormoner i SÅ mange år..). Jeg fik ppiller som 13årig pga. meget uren hud og nåede kun at have en naturlig menstration en enkelt gang inden. Efter stop kom den første mens efter 42 dage, næste cyklus varede 26 dage og nu ligger jeg efter nogle måneder stabilt på 28-30 dage. Så for mig skulle der meget lidt "indstilling" til. Men hvor jeg kender det med at have en mand der liiige gerne vil vente lidt! Min egen mand er gået fra at aldrig i livet ville have børn som 23årig (på det tidspunkt havde vi været sammen i 3 år og manden var ANGST for at få børn) til at være mere skruk end mig nu som 29-årig. Jeg kender ALT til at være bange for at bringe emnet på banen fordi man er bange for at få et negativt svar igen igen igen... Men vær tålmodig, bliv ved med at stikke lidt til ham engang imellem, så skal det nok komme.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tusinde tak for jeres svar! 

 

Det er altid rart at vide man ikke er alene :) 

 

Der sker det, at jeg efter mit indlæg her, ikke havde nævnt det hele weekenden.

 

Mandag formiddag får jeg en sms på jobbet, hvor han skriver han synes jeg skal smide mine p-piller, og så må vi beskytte os med kondomer imens min krop indstiller sig, og han fortsat leger lidt med tanken.

Jeg kunne sprænge i luften af glæde over denne melding, og især da den kom da jeg mindst ventede det!!!

 

Han har dog været sammen med sin bedste kammerat som har den lækreste lille basse på knap et år, og jeg ved han går lige i hjertet af ham. Måske det har givet ham et lille venligt puf :)

 

Så nu er jeg/vi da det skridt videre :) 
 

Måske i kan hjælpe mig med næste spørgsmål: Sker der noget ved at starte op på Folsyre/Folinsyre allerede nu her?

 

Tusinde tak for jeres åbenhed, når man føler sig allermest alene! Det varmer! :) 

 

God dag fra hende den glade! :) 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Aii hvor dejligt!!  :bunny  

Lægemiddelstyrrelsen anbefaler folsyre til kvinder som planlægger en graviditet, samtidig med at det, hvis man tager det 3 måneder før en eventuelt graviditet, vist også generelt gør noget godt for fertiliteten. Så bare igang med dig :-) 

 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Aii hvor dejligt!!  :bunny  

Lægemiddelstyrrelsen anbefaler folsyre til kvinder som planlægger en graviditet, samtidig med at det, hvis man tager det 3 måneder før en eventuelt graviditet, vist også generelt gør noget godt for fertiliteten. Så bare igang med dig :-) 

 

 

Ja, det er godt nok fantastisk!  Derfor fik han også lidt ekstra god aftensmad og lov at se en masse fodbold i flimmeren den aften :D 

 

Jeg tænker heller ikke det kan skade noget at komme igang i god tid, hellere for tidligt end for sent! 

 

Jeg er ihvertfald slet ikke i tvivl om vi er på vej i den rigtige retning nu. De sidste par dage har også været ekstra kærlige, flere krammere, søde beskeder midt på dagen og en hulens masse smil.. En hel forløsning :) 

Det lyder næsten for sukkersødt :p Det ligner ellers ikke os :D 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ej hvor fedt!!! så lyder det til at han er lige på trapperne i forhold til at blive klar :)

Altså jeg begyndte på folsyre for to måneder siden. Min spiral skal fjernes på onsdag og planen er vi "går igang" til oktober. Min tanke var at jeg lige så godt kunne begynde på det fordi jeg håber min krop så vil være mere klar til at blive gravid (sikkert ikke helt sådan det hænger sammen, men i mit hoved hjælper det  :yay  :kuller )

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tusinde tak for jeres svar! 

 

Det er altid rart at vide man ikke er alene :)

 

Der sker det, at jeg efter mit indlæg her, ikke havde nævnt det hele weekenden.

 

Mandag formiddag får jeg en sms på jobbet, hvor han skriver han synes jeg skal smide mine p-piller, og så må vi beskytte os med kondomer imens min krop indstiller sig, og han fortsat leger lidt med tanken.

Jeg kunne sprænge i luften af glæde over denne melding, og især da den kom da jeg mindst ventede det!!!

 

Han har dog været sammen med sin bedste kammerat som har den lækreste lille basse på knap et år, og jeg ved han går lige i hjertet af ham. Måske det har givet ham et lille venligt puf :)

 

Så nu er jeg/vi da det skridt videre :) 

 

Måske i kan hjælpe mig med næste spørgsmål: Sker der noget ved at starte op på Folsyre/Folinsyre allerede nu her?

 

Tusinde tak for jeres åbenhed, når man føler sig allermest alene! Det varmer! :)

 

God dag fra hende den glade! :)

 

IGANG med folsyre  :loveshower  Det kan i hvert fald ikke skade noget... Det værste der kan ske er faktisk at du får noget meget dyrt tis  :P  :P

 

Hvor er det bare fantastik, sidder rent faktisk og kniber en lille tåre  :rolleyes

 

Hvor er jeg spændt på at høre m den videre udvikling  :D

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

IGANG med folsyre  :loveshower  Det kan i hvert fald ikke skade noget... Det værste der kan ske er faktisk at du får noget meget dyrt tis  :P  :P

 

Hvor er det bare fantastik, sidder rent faktisk og kniber en lille tåre  :rolleyes

 

Hvor er jeg spændt på at høre m den videre udvikling  :D

Tusinde tak! Det er det mest fantastiske når andre - selv fremmede - kan glæde sig sådan på ens vegne! Det er virkelig en god egenskab du har der!  :tak

 

Jeg kan godt mærke han tænker mere på det end han plejer at gøre. Så dejligt. Han spørger også selv ind til tingene.

 

Vi talte sammen om Folsyre igår aftes da vi lå i sengen, der sagde han at hvad der kunne give mig ro, og forberede mig bedst muligt havde jeg frie tøjler til, og han stod bag mig.

 

Så nu må vi se hvordan det ender med cyklus osv, og hvornår PB kickstartes for alvor.

 

Dog var det en fantastisk og helt speciel følelse at tage den første Folsyre imorges.. Det var sgu et stort øjeblik for mig! :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ej hvor fedt!!! så lyder det til at han er lige på trapperne i forhold til at blive klar :)

Altså jeg begyndte på folsyre for to måneder siden. Min spiral skal fjernes på onsdag og planen er vi "går igang" til oktober. Min tanke var at jeg lige så godt kunne begynde på det fordi jeg håber min krop så vil være mere klar til at blive gravid (sikkert ikke helt sådan det hænger sammen, men i mit hoved hjælper det  :yay  :kuller )

Han arbejder ihvertfald intensivt med det - mere "forlanger" jeg heller ikke lige nu. Vil have han er med hele vejen, og hvert skridt skal vi være fælles om :)

Jeg er som nævnt i et andet svar, startet på Folsyre idag, og skulle have taget "næste omgangs" p-piller idag, men de er gemt væk.. 

 

Det er den mest fantastiske følelse, og jeg er kun glad for at kunne dele det med jer, da jeg bobler af glæde lige for tiden, men ikke har lyst til at fortælle mine nære noget endnu.. :) 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER