Levinsky

Var det her overhovedet nogen god idé?

8 posts in this topic

Jeg er i uge 23 og føler mig vildt panikslagen... Er der andre der kender det? Snakkede med en veninde som fortalte om en af hendes veninder som havde haft det på samme måde da hun var ca. halvvejs.

 

Jeg kan slet ikke overskue hvad det er jeg har rodet mig ud i. Er mega bange for ikke at kunne klare fødslen (det er selvfølgelig smerterne jeg tænker på) og hvad med livet bagefter?

Så har jeg pludselig et spædbarn at tage mig af.... kan jeg overhovedet det? Er jeg overhovedet egnet som mor?

 

Puha... man kan jo ikke returnere hvis man fortryder.... så der er overhovedet ikke nogen fortrydelsesret....

 

Et eller andet logisk sted i min hjerne (gemt langt langt langt væk lige nu), ved jeg godt at det er noget pladder. Min mand glæder sig helt vildt og støtter mig og alle har altid sagt at jeg bliver en rigtig god mor...

 

men... kan slet ikke forklare den angst og panik der rammer mig... jeg er bare slet ikke klar til det her... og nu er det ligesom for sent at fortryde... :)
 

Puha.. er der andre ligesom mig som midt i graviditeten blev/bliver ramt af meget ulogiske ukonstruktive tanker?

 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det er helt normalt, jeg havde nøjagtigt de samme tanker som dig under min første graviditet. I dag vil jeg ikke undvære min skønne søn og jeg venter nu en datter. Livet ændrer sig bestemt, når man bliver mor, men man får så mange ting igen, som ikke kan beskrives, men som du selv vil opleve når først dit barn kommer til verden.

 

I dag bliver jeg helt varm om hjertet ved bare at tænke på min søn og så findes der ingen mere fantastisk følelse end når den lille purk kommer og giver mor et kram.

 

Men spørg endelig løs

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har også været ramt at den det "oh fuck, hvad fanden har jeg rodet mig ud i, er det mon for tidligt var det en lidt for impulsiv ide"

Og det passer nok meget godt med at det har været omkring halvvejs.

Jeg har dog slet ikk frygtet fødslen på et eneste tidspunkt, det kan dog nåes endnu, (30+4).

Bliver stadig ramt af den der, kan jeg nu finde ud af at være mor, og kommer jeg til at elske ham.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Altså, jeg blev ramt af det flere gange i graviditeten med min datter, og der var ligesom 2 børn i forvejen, så jeg vidste hvad jeg gik ind til ;-)

Jeg bilder mig ind at jeg er forholdsvis normal :p :lolhit

:ditto

Altså bortset fra det nederste! Jeg er vidst småskør :lol

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg havde den også med begge unger og har den ind i mellem stadigvæk.. Det er jo en kæmpe forandring og en stor opgave man påtager sig. Og man aner ikke hvad man går ind til - det er sguda skræmmende! klart at man bliver i tvivl! :kram2

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

iih tusind tak. Det er rart at høre.

 

Jeg får jo helt dårlig samvittighed af at have det sådan... somom jeg ikke vil have ham.. og sådan forholder det sig jo ikke :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Sådan havde jeg det også begge gange...og selvom jeg hver dag står op til to glade drenge så når det brænder på eller jeg trænger til luft blir jeg i tvivl om jeg nu er en god nok mor...tror det er helt normalt ;-) jeg prøver at holde fokus og når jeg bliver frustreret og får skældt ud lidt for meget så gør jeg det godt igen med ekstra kram osv...

Men ja det er en kæmpe omvæltning at skabe en familie og sætte sin egen frihed på standby ;-)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er 17+3 og for nogle uger siden havde jeg det præcist som dig. Søgte på nettet om man kunne få en abort i udlandet og gik fuldstændig i panik. Var slet ikke glad og så jeg et barn på gaden, tænkte jeg bare "SKRID". Jeg tror simpelthen det er en del af "gamet". Jeg tror det er en kæmpe ting at blive forældre og ser er så mange forventninger til hvad man skal gøre og hvordan man skal være som mor. Umulige krav at leve op til.

Jeg er meget mere rolig nu og glæder mig! Giv det lidt tid :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now