millivanilli

Droppe lur?

9 indlæg i dette emne

Min søn er 2 år og 7 mdr. Han sover middagslur, og har været glad for det for det meste. Nu er vi i tvivl om det er tid for at droppe luren. Han har nægtet at sove lur et par gange, og et par gange har han forsøgt at falde i søvn, men uden at lykkes, og vi eller vuggestuen har opgivet. De 4-5 gange han ikke har sovet lur, så har han været træt og sur fra omkring kl.18, men det er gået rimelig ok. Der er han faldet i søvn ca.19-1930, kun 15-20 minutter etter han er lagt i seng.

Problemet nu er, at jeg mener vi er inde i en ond cirkel. Han vågner af sig selv kl.06-0630 uanset hvad. Når han sover lur midt på dagen, så falder han sent i søvn, først kl.21-2130. Han vågner stadig lige så tidligt. Så bliver han jo træt midt på dagen, og sover endnu længere lur, og falder endnu senere i søvn om aftenen. I dag har han sovet fra kl.1130-1500 i vuggestuen, og sover endnu ikke nu her kl.2145.

Hvad filan skal vi gøre?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Det lyder som om han er klar til at droppe luren.

For den situation I har nu er ikke holdbar.

Han skal nok hurtigt vende sig til ikke at være så træt om aftenen

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

R har samme alder, og vi droppede middagsluren for nogle måneder siden - og det har været så godt. Putningerne går så fint nu, vi har stort set aldrig de lange maratonputninger som vi før havde (og så skyldes de typisk at han af en eller anden grund er ude af sin rytme og har sovet i løbet af dagen alligevel), og han er i meget bedre humør. Han sover typisk fra 19.30 - 7 nu. 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for jeres svar! Det er jo også det jeg tænker. Det er dejligt at han sover middagslur i weekenderne, for så får vi en lille pause (fy! :) ). Men det er jo ikke noget argument for at blive ved med at putte ham til lur, og især ikke når det ødelægger nattesøvnen. Problemet hvis vi vil droppe luren er så vuggestuen. De synes jo selvsagt ikke det er noget problem at han sover lur i 3 timer. De siger også, at han virker jo træt om formiddagen. Ja, det er jo klart, når han kun sover fra 2145-0630! Hvordan går vi frem her? Kan han måske sove lur hveranden dag i vuggestuen?

Hvordan har I gjort med den overgang?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tror jeg vil bede Vuggeren om at vække ham efter 1,5time til en start og se om det måske kunne hjælpe på rytmen :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Start det evt efter weekenden i vuggestuen, hvor han så har sovet godt fra søndag-mandag hvis han ikke har fået lur lørdag og søndag.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi havde samme problem med at vigga fik lur i dagplejen. I weekenden sprang vi den for det meste over. Men til hverdag sov hun først ved 22 tiden til sidst. Men de sagde jo hun var træt derovre - hvilket er klart når hun først sov ved 22-22.30 tiden! da hun startede i børnehaven (2 år og 10 mdr) blev den så også droppet i hverdagen og putningen går som smurt. Hun er træt nok til at blive puttet 18.30 og kan sove helt til 6-7 stykker alligevel. Dog puttes hun ofte kl 19-19.30 nu. Den første måned kunne man godt mærke hun var ret træt allerede ved 17-18 tiden - nok også fordi der skete så meget i børnehaven, men ja efter et par måneder kan vi sagtens strække den til kl 19-19.30 så hun får ca. 11-12 timers søvn selvom hun ikke sover lur, så det er faktisk mere end da hun sov lur.

Den sidste tid i dagplejen bad vi dem om at forkorte luren til max 1-1,5 time. Det havde dog faktisk ikke rigtig nogen virkning andet end at hun var utilfreds over at blive vækket. Får hun fx lige 30 minutters powernap i dag i bilen eller lign falder hun heller ikke i søvn før 22 ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi droppede middagsluren i weekenden (eller han gjorde...) lang tid inden vi droppede den i vuggestuen, men det var ikke et bevidst valg, det var bare sådan det blev. Han kunne så nemt sove 3 timer i vuggestuen, og vi blev efter et stykke tid enige om at de skulle vække ham efter 2 timer, og sådan kørte det lang tid - altså ingen lur i weekenden, men sove 2 timer i vuggestuen. Så blev han så stor at han skulle flyttes fra vugge til madras i vuggestuen, og det gik fint den første uge, og allerede uge nr 2 besluttede R at han ikke ville falde i søvn, og de begyndte at kæmpe på samme måde som os. Vi blev enige om at de ikke skulle kæmpe, og at han så bare kunne blive oppe. Både pædagogerne og R blev glade for det nærmest fra dag 1 - han får stadig en slags pause derover mens de andre børn sover, hvor der er ret stille og roligt. En anden bonus er at hans sprog har udviklet sig helt enormt, fordi han snakker meget mere når han er alene med de voksne. 

 

Jeg ved dog ikke om vi ville være ligeså tålmodige hvis vi var i jeres situation, hvor han jo også er det ældre (R droppede middagslur i weekenden allerede ved 2 års alderen). Jeg tror jeg ville tage en snak med dem om i en mandag efter en weekend hvor han er godt udhvilet, om i kan prøve at lade være med at putte ham og se hvordan det går. Men jeg ville vælge at involvere personalet mest muligt så de også føler de er med på det, og ikke får noget "trukket over hovedet" fra forældrene som de ikke synes fungerer. Vi snakkede meget åbent om at vi havde så svært ved at putte ham efter de lange lure i vuggestuen. 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for alle input. Vi afprøvede uden lur i weekenden, og han klarede det så flot, til trods for at han faldt i søvn i bilen på korte bilture begge eftermiddage. Han fik vel 15 minutters powernap begge dage. Faldt hurtigere i søvn om aftenen uanset, så det var skønt, og han har været så glad og sød. I dag har han jo så været i vuggestue igen i dag, og var lige stået op fra lur da jeg hentede ham kl.1450..:( Vi lavede ellers en aftale i sidste uge om at han skulle vækkes senest kl.14. Ved ikke om det ville hjælpe, men i aften fandt han så igen sent i søvn, kl.2145. Der er ferie og sygdom blandt personalet, og vikarerne havde vidst ikke fået besked om noget vedr. hans lur. Nå, pyt med det. I morgen får han lov at sove så længe han magter, og så håber jeg at luren bliver kortere eller droppet i morgen. Det er ikke en sjov fase, det her når man næsten er klar til at droppe middagsluren, men jeg kan mærke at det går i rigtig retning.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER