Bolsin

Adskilt fra far pga arbejdsrejse

16 indlæg i dette emne

M skal til Indien i en uge, med afrejse den 3.juli.

Vi har ikke før prøvet, at han har været væk fra David i så lang tid af gangen. Jeg spekulerer lidt over hvad vi kan gøre for at hjælpe/forberede David bedst muligt, og vil derfor gerne høre jeres råd og ideer.

Vi er lige så stille gået i gang med at snakke om "når far er ude og rejse, så kommer farmor og bor her". Vi har sagt at far kommer hjem igen, men det kan godt føles som lang tid, og det er ok at savne ham. Vi tænker at Skype i løbet af ugen, så David kan se ham og snakke med ham.

Nogle andre bud?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Første gang jeg var væk fra Vitus var det 4 dage/nætter - det var vist i starten af april i år. Vi var begge sådan ret nervøse, for Vitus har haft perioder, hvor han har været ekstremt morsyg og helt generelt dur far bare ikke om natten osv. Så jeg var ærlig talt ret bekymret! Så vi gjorde simpelthen det, at vi vel ca. 14 dage forinden begyndte at fortælle, at mor jo skulle rejse, men kom hjem igen. Nævnte det også lige nede i VS, så de vidste, at de måske ville få en ked af det dreng derned. 

Men min frygt blev gjort fuldstændig til skamme - både far og søn klarede det til UG. Da der var gået et par dage, begyndte Vitus at spørge efter mig især om morgenen. Men han spurgte bare - det var ikke noget med at græde og være ked af det.

 

Så min erfaring siger - begynd at nævne det stille og roligt. Når det nærmer sig, så tal mere om det. Informer evt institution - og så tror jeg faktisk nok det skal gå.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Her er det gået meget fint de gange en af os har været ude at rejse. Så længe den anden forælder er der, reagerer han ikke rigtigt. Vi informerer vuggestuen, så de er klar over de ændringer der er i vores hjem. Min mand har lige været ude at rejse 5 dage hvor morfar har boet her imens, og R har bare syntes det var fantastisk at have morfar på besøg. 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hmmm... Skulle måske tilføje, at M tidligere har været afsted i 3 dage, mens David gik i vuggestue. Men nu er David snart 4 år, og meget mere bevidst om det ;)

Han spurgte i går, om far så dør, når han skal rejse :( Så det lader til at give bekymringer for ham...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Sådan noget sker jo herhjemme med jævne mellemrum. ;) Så vi gør selvfølgelig ikke et stort nummer ud af det. Sådan er livet bare her hos os :)

Men det vil nu alligevel være mit råd - lad være med at gøre et stort nummer ud af det. :) Pas på med ikke at pådutte barnet nogle følelser, det ikke nødvendigvis har. Lad være med at frygte det værste. :)

Jeg synes næsten altid jeg hører, at forældre er overraskede også hvor godt børnene har taget det, at den ene var bortrejst for en stund.

Det er jo heller ikke fordi de bliver forladt. Så længe den ene forælder stadig er der, så tror jeg sjældent det er et kæmpe problem.

Vi er lige nu på dag 8 ud af 10 med far i Litauen. Theodor spørger ind i mellem hvornår han kommer hjem, men det er stort set også det.

Oftest kommer der først en reaktion fra ham når far ér kommet hjem. ;) Jesus et cirkus.

Selvfølgelig snak ned ham om at far skal af sted, men lad være med at overdrive. Tag det stille og roligt :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Sådan noget sker jo herhjemme med jævne mellemrum. ;) Så vi gør selvfølgelig ikke et stort nummer ud af det. Sådan er livet bare her hos os :)

Men det vil nu alligevel være mit råd - lad være med at gøre et stort nummer ud af det. :) Pas på med ikke at pådutte barnet nogle følelser, det ikke nødvendigvis har. Lad være med at frygte det værste. :)

Jeg synes næsten altid jeg hører, at forældre er overraskede også hvor godt børnene har taget det, at den ene var bortrejst for en stund.

Det er jo heller ikke fordi de bliver forladt. Så længe den ene forælder stadig er der, så tror jeg sjældent det er et kæmpe problem.

Vi er lige nu på dag 8 ud af 10 med far i Litauen. Theodor spørger ind i mellem hvornår han kommer hjem, men det er stort set også det.

Oftest kommer der først en reaktion fra ham når far ér kommet hjem. ;) Jesus et cirkus.

Selvfølgelig snak ned ham om at far skal af sted, men lad være med at overdrive. Tag det stille og roligt :)

Det er jo lige netop sådan nogle råd jeg kan bruge ;)

Vil jo helst ikke gøre for meget ud af det, men bare have David igennem det på bedst mulig måde :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hmmm... Skulle måske tilføje, at M tidligere har været afsted i 3 dage, mens David gik i vuggestue. Men nu er David snart 4 år, og meget mere bevidst om det ;)

Han spurgte i går, om far så dør, når han skal rejse :( Så det lader til at give bekymringer for ham...

 

Det tror jeg altså ikke, du skal tage så tungt. Børn har en underlig logik - og det med døden betyder ikke nødvendigvis det samme for små børn som for voksne.

 

Jeg ville fortælle ham det i forvejen - men ikke mere end det. Og så ville jeg i stedet lægge vægt på, at han skulle hygge sig ekstra med mor indtil far kommer hjem igen.

 

Børn reflekterer voksne rigtig meget - så vis ham, at du er glad og ingen bekymringer har, så smitter det af...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tror jeg ville passe meget på med at gøre en stor sag ud af det og gøre det "alvorligt", men i stedet bare nævne det henkastet og afslappet. Nu er vores dreng jo stadig bare en baby der slet ikke forstår sådan noget, men min mand arbejder offshore og er væk i 15 dage. Og det er jo bare sådan det er. Vi er obs på ikke at gøre et stort nummer ud af det, og sørger for at hverdagen ikke ændrer sig for markant, når far er hjemme vs ikke hjemme.

Den første gang han tig afsted var A 5 uger, og han var lidt bange for sin far da han kom hjem igen, der gik 3 dage så var han ok. Efterfølgende har der ikke været problemer, han kan godt huske sin far selvom der går 14 dage imellem.

Det kan godt være det bliver hårdt og han bliver ked, men jeg tænker du når rigtig langt ved at italesætte det, "jeg kan godt forstå du savner far" fx. Og så fx tale om hvad far laver der hvor han er, og hvad I skal lave når far kommer hjem igen. Evt kig i kalender (hvis du er sikker på hvornår han kommer hjem!!!).

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for input :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har ikke lige kigget de andre svar, men skal helt klart, da vi kommer til at stå i noget a la det samme, da B måske skal til Vietnam til efteråret. :)

Vi har snakket om at V evt skal have en globus (ikke i forbindelse med, men måske som fødselsdagsønske) så han kan se "hvor far er". :)

Vi har også snakket om evt at lave en form for nedtælling. Min egen mor pakkede en kartoffel ind i sølvpapir og stak tandstikker i, da jeg var lille og min far rejste, og så var det et nedtællings-pindsvin :D

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tror jeg ville passe meget på med at gøre en stor sag ud af det og gøre det "alvorligt", men i stedet bare nævne det henkastet og afslappet. Nu er vores dreng jo stadig bare en baby der slet ikke forstår sådan noget, men min mand arbejder offshore og er væk i 15 dage. Og det er jo bare sådan det er. Vi er obs på ikke at gøre et stort nummer ud af det, og sørger for at hverdagen ikke ændrer sig for markant, når far er hjemme vs ikke hjemme.

Den første gang han tig afsted var A 5 uger, og han var lidt bange for sin far da han kom hjem igen, der gik 3 dage så var han ok. Efterfølgende har der ikke været problemer, han kan godt huske sin far selvom der går 14 dage imellem.

Det kan godt være det bliver hårdt og han bliver ked, men jeg tænker du når rigtig langt ved at italesætte det, "jeg kan godt forstå du savner far" fx. Og så fx tale om hvad far laver der hvor han er, og hvad I skal lave når far kommer hjem igen. Evt kig i kalender (hvis du er sikker på hvornår han kommer hjem!!!).

 

Min far arbejdede offshore hele min barndom, og det bliver bare hverdag også for børnene. Det var utroligt dejligt når han var hjemme, fordi han havde så meget tid og overskud til at lege med mig, og jeg tror jeg stadig har et stærkt bånd til min far pga det. Men jeg savnede ham stort set aldrig når han var væk (måske lige til jul og sådan nogle specielle dage), men jeg vidste jo han kom hjem igen, og jeg nød også at hans side af dobbeltsengen var ledig så kunne man lidt oftere snige sig derind og hygge med min mor :) 

 

En enkelt gang kan jeg huske jeg var genert da han kom hjem. Da han rejste havde han fuldskæg, og så kom han helt glatbarberet hjem igen. Jeg var med ude i lufthavnen for at hente ham, men var for genert til at give ham en knuser. Der var jeg nok 4-5 år - men der tror jeg også han havde haft en af de lidt længere ture på en måneds tid. 

 

Jeg er sikker på det kommer til at gå fint med David, og jeg tænker at hvis han er glad for sin farmor, så hjælper det helt klart til at distrahere. Vær forsigtig med hvordan han reagerer på Skype opkaldene og tænk på for hvis skyld de er - det er ikke til at vide om han bare savner mere når han ser sin far eller ej. 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min mand er soldat og er derfor ofte væk hjemmefra i kortere eller længere tid.

Hos os er det selvfølgelig en del af vores liv, så kan nok ikke helt sammenlignes :)

Men vi gør ikke noget stort nummer ud af det. Fortæller vores søn, at far skal på arbejde og at ham og mor skal hygge / være alene hjemme nogle dage. Ellers lader vi som ingenting og følger hverdagen /rutiner. Hvis han spørger efter far så svarer jeg, at han er på arbejde og hvornår han evt kommer hjem. De dage han savner ham prøver vi at FaceTime eller putter lidt mere og lader praktiske opgaver være praktiske opgaver :)

Håber det giver mening :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min far arbejdede offshore hele min barndom, og det bliver bare hverdag også for børnene. Det var utroligt dejligt når han var hjemme, fordi han havde så meget tid og overskud til at lege med mig, og jeg tror jeg stadig har et stærkt bånd til min far pga det. Men jeg savnede ham stort set aldrig når han var væk (måske lige til jul og sådan nogle specielle dage), men jeg vidste jo han kom hjem igen, og jeg nød også at hans side af dobbeltsengen var ledig så kunne man lidt oftere snige sig derind og hygge med min mor :)

En enkelt gang kan jeg huske jeg var genert da han kom hjem. Da han rejste havde han fuldskæg, og så kom han helt glatbarberet hjem igen. Jeg var med ude i lufthavnen for at hente ham, men var for genert til at give ham en knuser. Der var jeg nok 4-5 år - men der tror jeg også han havde haft en af de lidt længere ture på en måneds tid.

Jeg er sikker på det kommer til at gå fint med David, og jeg tænker at hvis han er glad for sin farmor, så hjælper det helt klart til at distrahere. Vær forsigtig med hvordan han reagerer på Skype opkaldene og tænk på for hvis skyld de er - det er ikke til at vide om han bare savner mere når han ser sin far eller ej.

Det er jeg virkelig glad for at læse!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi rejser begge ifm arbejde ( jeg ikke lige nu da jeg er på barsel ;) og vi har gør heller ikke et stort nr ud af det. Vi taler om det, altså sådan helt naturligt, at nu skal far rejse i overmorgen ( snakker ikke om det i ugevis, små børn har svært ved at virkelig forstå hvad 1 uge kontra 3 er )

I perioder har det ikke virket at Skype! Så blev hun mere ked af det, fordi hun bliver mindet om savnet...det var mest et egoistisk ønske fra mig/manden om at se hende.. Men nu er hun snart 3.5 år og tager det helt fint med at Skype :)

Hun siger hun savner sin far, men ja som andre skrev er det vigtigste jo at du er der og så skal han nok klare det :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

D var ude at rejse en uge da Noah var 2 år og 9 måneder. Vi fortalte kort inden (dagen før tror jeg) at far skulle rejse og var væk en uge, men kom hjem igen.

Han sagde et par gange om aftenen at han savnede fat, men så talte vi lidt om at det var ok og far kom hjem igen. Han var ikke som sådan ked af det.

Vi hverken ringede eller FaceTimede mens han var væk. Det tror jeg havde gjort det svært for ham.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Alle de andre skriver det så fint, og så ville jeg ikke sige noget før 1-2 dage forinden. Heller ikke skype.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER