MrsMe

Smalltalk...

956 indlæg i dette emne

^ det næsten konstante søvnunderskud kan godt nok påvirke humøret en hel del. Styrke hormonellaen i mig. :-/

Samt min hukommelse påvirkes... 

 

Dét synes jeg er ret ubehageligt. 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites
45 minutes ago, Stella Nutella said:

^ det næsten konstante søvnunderskud kan godt nok påvirke humøret en hel del. Styrke hormonellaen i mig. :-/

Samt min hukommelse påvirkes... 

 

Dét synes jeg er ret ubehageligt. 

 

47 minutes ago, Stella Nutella said:

 

Nej jeg ligger nogle gange tøjet frem på bare for se på hvor lille hun rent faktisk kommer til at være!

 

eller - stor ved tanken om at hun lige skal ud af mig først :D 

 

 

Haha :P ja det er lidt uhyggeligt hvordan noget på str med en melon skal ud af noget på str med en citron... men dont worry søde, du er skabt til det (undskyld hvis jeg ikke hjælper en pind :D )

 

Det med søvnen og humøret syns jeg også er et stort problem jævnligt... jeg er simpelthen så latterligt sur og grådlabil det er synd for min familie :( det er jo ikke deres skyld eller noget de kan fixe.

 

Ammehjerne er en ting... vist igen noget med de hormoner som også styrker tilknytningen til en ny baby. Og så kan det jo igen hænge sammen med dårlig søvn.

 

Ih de her næste 2 mdr må bare godt flyve afsted. Jeg glæder mig så meget til jul i år :) 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Så lykkedes det endelig at få lov til at skrive herinde med hjælp fra min mand efter utallige forsøg. Nøøøj! Hvor har det drillet.

Men her er sket en del.

Fra at være dejligt mobil gik i lang tid - et par måneder måske og syntes at det blev mere og mere tungt at gå på hug og bukke sig ned hele tiden og igen i løbet af en arbejdsdag, og jeg kan særligt huske en dag hvor jeg sad i omklædning og tog mine sko på og tænkte slut! Nu bukker jeg mig ikke mere idag. Jeg kan ikke mere. Så da jeg kom hjem og manden spurgte om jeg ville sætte en vask over sagde jeg nej! Naturligvis med en begrundelse :)

Den anden ting der skete var at min mave var konstant øm og overspændt. Føltes mest som når man VIRKELIG har luft i maven og som om at den kunne eksplodere hvornår det skulle være. Og jeg gik og sagde at nu måtte den livmoder godt snart vokse, for der var godt nok ikke meget plads til ham derinde.

Hvad jeg ikke var klar over, som I andre nok allerede har gættet var at jeg tonsede rundt og arbejdede mine 37 timer i ugen med en stor konstant plukve der aldrig lagde sig. Så da det lige så stille gik op for mig faldt der noget på plads, og jeg tænkte at det skulle jeg da godt nok have snakket med min jordemoder om, som der nok var en ti dages tid til at jeg skulle se igen på det tidspunkt, men på trods af at jmbesøget var i torsdags, blev bekymringen for min mands vedkommende for stor tirsdag aften så vi var en tur forbi fødegangen, hvor livmoderen naturligvis var blød da de mærkede og kørte strimmel, og stenhård før og bagefter WTF!? Men hun mærkede min livmoderhals som var lang og lukket, og foreslog sygedage og masser af hvile onsdag og torsdag, og at jeg så kunne lægge en videre plan med jordemoderen torsdag. 

Jordemoderen torsdag bekræftede at livmoderen var alt for hårdt, selv hvor den ikke var værst og sagde at det måtte den ikke være. Det ville i værste fald kunne resultere i at jeg gik i fødsel om 14 dage (var på det tidspunkt 29+1) , men også at lillemand vil få for lidt næring. Så hun mente at jeg skulle sygemeldes. Enten fuldt ud, eller starte med f.eks. 4 timer om dagen og se hvordan det går. I så fald måtte maven gerne være overspændt i de 4 timer, men skulle blive blød efter en halv til en hel times hvile efterfølgende. Men efter jordemor satte jeg mig direkte hjem og slappede af, men ikke desto mindre var livmoderen TOTALT overspændt resten af dagen,  så det var ikke raketvidenskab at der ikke var nogen grund til at forsøge sig med de 4 timer.

Kæft det var nedslående! Delvis var jeg super ærgerlig over at skulle kaste håndklædet i ringen 20 dage inden barsel - så tæt på målet, og delvis kunne jeg mærke bekymringen sprede sig. For nu havde jeg altså slapper af i 2 dage og min mave var stadig eksplosiv. Hvad pokker skulle jeg så gøre!? Og hvad vil det betyde for min lille dreng? At jeg føder lige rundt om hjørnet eller at han ikke får det næring han har brug for? I forvejen var han samme torsdag blevet dømt til lidt under normalen (1300g og om tirsdagen 1200g) og skyldtes det så at jeg ikke havde formået at tolke min krop i alt den tid, og ville det overhovedet blive bedre nu når min livmoder stadig var lige spændt? Og delvis syntes jeg at der var FRYGTELIGT lang tid til d 8 december hvor hans vægt bliver skønnet igen og hvor jeg kan tale med en jordemoder hvis plukveerne fortsætter og delvis måtte jeg bare stole på at hun ville bede mig om at komme ekstra hvis hun skønnede at der var et behov. 

Men jeg er nu sygemeldt, forstået på den måde at jeg kommer ind til møder, temadag og lidt kontorarbejde, men ellers går hjemme. Og det har jeg fundet mig fint til rette med. Jeg GLÆDER mig egentlig bare til barsel da jeg synes det har været en presset uge med omgangssyge (som er en virkelig ubehagelig kombination med plukveer og en baby der prøver at presse sig ud igennem den ene side), fødselsforberedelse, klar til barn, temadag og kontorarbejde og næste uge er ikke meget bedre. Så det bliver godt at have helt fri og ikke hele tiden føle at man burde tage ind på kontoret i et par timer oven i alt det andet. 

I forhold til plukveerne synes jeg det går lidt bedre. Maven er stadig ofte meget spændt, men i korte tid af gangen. Generelt stadig for spændt det meste af tiden, men så længe jeg mærker en fremgang så er jeg glad. Og jeg synes selv at jeg er blevet god til at lytte til min krop, og f.eks. lægge mig med det samme jeg kommer hjem fra en hård dag. Og håber også at det bliver endnu bedre med plukveerne når der kommer lidt mere ro på kalenderen. 

Det sværeste er nok hvor meget jeg skal eller ikke skal gøre herhjemme. Jeg ved godt at jeg ikke skal give mig til at gøre hovedrent, men hvad med vasketøj, tømme opvaskemaskine og tørre støv af? Det synes jeg er virkelig svært. For vil hverken være den dovne eller overpylrede kone eller skade mit barn.

Ups.. det blev vist lidt langt :oops 

 

 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

1 hour ago, Finemor said:

Så lykkedes det endelig at få lov til at skrive herinde med hjælp fra min mand efter utallige forsøg. Nøøøj! Hvor har det drillet.

Men her er sket en del.

Fra at være dejligt mobil gik i lang tid - et par måneder måske og syntes at det blev mere og mere tungt at gå på hug og bukke sig ned hele tiden og igen i løbet af en arbejdsdag, og jeg kan særligt huske en dag hvor jeg sad i omklædning og tog mine sko på og tænkte slut! Nu bukker jeg mig ikke mere idag. Jeg kan ikke mere. Så da jeg kom hjem og manden spurgte om jeg ville sætte en vask over sagde jeg nej! Naturligvis med en begrundelse :)

Den anden ting der skete var at min mave var konstant øm og overspændt. Føltes mest som når man VIRKELIG har luft i maven og som om at den kunne eksplodere hvornår det skulle være. Og jeg gik og sagde at nu måtte den livmoder godt snart vokse, for der var godt nok ikke meget plads til ham derinde.

Hvad jeg ikke var klar over, som I andre nok allerede har gættet var at jeg tonsede rundt og arbejdede mine 37 timer i ugen med en stor konstant plukve der aldrig lagde sig. Så da det lige så stille gik op for mig faldt der noget på plads, og jeg tænkte at det skulle jeg da godt nok have snakket med min jordemoder om, som der nok var en ti dages tid til at jeg skulle se igen på det tidspunkt, men på trods af at jmbesøget var i torsdags, blev bekymringen for min mands vedkommende for stor tirsdag aften så vi var en tur forbi fødegangen, hvor livmoderen naturligvis var blød da de mærkede og kørte strimmel, og stenhård før og bagefter WTF!? Men hun mærkede min livmoderhals som var lang og lukket, og foreslog sygedage og masser af hvile onsdag og torsdag, og at jeg så kunne lægge en videre plan med jordemoderen torsdag. 

Jordemoderen torsdag bekræftede at livmoderen var alt for hårdt, selv hvor den ikke var værst og sagde at det måtte den ikke være. Det ville i værste fald kunne resultere i at jeg gik i fødsel om 14 dage (var på det tidspunkt 29+1) , men også at lillemand vil få for lidt næring. Så hun mente at jeg skulle sygemeldes. Enten fuldt ud, eller starte med f.eks. 4 timer om dagen og se hvordan det går. I så fald måtte maven gerne være overspændt i de 4 timer, men skulle blive blød efter en halv til en hel times hvile efterfølgende. Men efter jordemor satte jeg mig direkte hjem og slappede af, men ikke desto mindre var livmoderen TOTALT overspændt resten af dagen,  så det var ikke raketvidenskab at der ikke var nogen grund til at forsøge sig med de 4 timer.

Kæft det var nedslående! Delvis var jeg super ærgerlig over at skulle kaste håndklædet i ringen 20 dage inden barsel - så tæt på målet, og delvis kunne jeg mærke bekymringen sprede sig. For nu havde jeg altså slapper af i 2 dage og min mave var stadig eksplosiv. Hvad pokker skulle jeg så gøre!? Og hvad vil det betyde for min lille dreng? At jeg føder lige rundt om hjørnet eller at han ikke får det næring han har brug for? I forvejen var han samme torsdag blevet dømt til lidt under normalen (1300g og om tirsdagen 1200g) og skyldtes det så at jeg ikke havde formået at tolke min krop i alt den tid, og ville det overhovedet blive bedre nu når min livmoder stadig var lige spændt? Og delvis syntes jeg at der var FRYGTELIGT lang tid til d 8 december hvor hans vægt bliver skønnet igen og hvor jeg kan tale med en jordemoder hvis plukveerne fortsætter og delvis måtte jeg bare stole på at hun ville bede mig om at komme ekstra hvis hun skønnede at der var et behov. 

Men jeg er nu sygemeldt, forstået på den måde at jeg kommer ind til møder, temadag og lidt kontorarbejde, men ellers går hjemme. Og det har jeg fundet mig fint til rette med. Jeg GLÆDER mig egentlig bare til barsel da jeg synes det har været en presset uge med omgangssyge (som er en virkelig ubehagelig kombination med plukveer og en baby der prøver at presse sig ud igennem den ene side), fødselsforberedelse, klar til barn, temadag og kontorarbejde og næste uge er ikke meget bedre. Så det bliver godt at have helt fri og ikke hele tiden føle at man burde tage ind på kontoret i et par timer oven i alt det andet. 

I forhold til plukveerne synes jeg det går lidt bedre. Maven er stadig ofte meget spændt, men i korte tid af gangen. Generelt stadig for spændt det meste af tiden, men så længe jeg mærker en fremgang så er jeg glad. Og jeg synes selv at jeg er blevet god til at lytte til min krop, og f.eks. lægge mig med det samme jeg kommer hjem fra en hård dag. Og håber også at det bliver endnu bedre med plukveerne når der kommer lidt mere ro på kalenderen. 

Det sværeste er nok hvor meget jeg skal eller ikke skal gøre herhjemme. Jeg ved godt at jeg ikke skal give mig til at gøre hovedrent, men hvad med vasketøj, tømme opvaskemaskine og tørre støv af? Det synes jeg er virkelig svært. For vil hverken være den dovne eller overpylrede kone eller skade mit barn.

Ups.. det blev vist lidt langt :oops 

 

 

Det var vist godt at du blev sygemeldt :kram2 og at du er begyndt at lytte til kroppen.

 

Det er vist ret forskelligt med plukveer, men de lyder ret strenge dem du har. Jeg mærker også mine meget, men det er dels fordi jeg er 5. gang gravid og dels fordi jeg er ret så øm i kroppen i forvejen, nok ikke fordi de er så "slemme", og jeg tænker ikke at de minder så meget om veer at jeg er bekymret for at føde før tid (eller, lidt bekymret er man måske altid :rolleyes , men det er mere på sådan et "åh nej tænk nu hvis..." plan).

 

Hjemme tænker jeg du skal lave lidt ad gangen og ta pauser så du mærker om det blir for meget. Når din mand kender grunden vil han vel sikkert gerne tage over, det er jo bare for en periode. Her i huset laver jeg næsten intet, mest pga bækkensmerter, men de dage jeg kan laver jeg det lidt jeg kan overkomme. Jeg syns vi er nødt til at være lidt pylrede i en periode.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

On 11/11/2016 at 0:32 PM, Finemor said:

Så lykkedes det endelig at få lov til at skrive herinde med hjælp fra min mand efter utallige forsøg. Nøøøj! Hvor har det drillet.

Men her er sket en del.

Fra at være dejligt mobil gik i lang tid - et par måneder måske og syntes at det blev mere og mere tungt at gå på hug og bukke sig ned hele tiden og igen i løbet af en arbejdsdag, og jeg kan særligt huske en dag hvor jeg sad i omklædning og tog mine sko på og tænkte slut! Nu bukker jeg mig ikke mere idag. Jeg kan ikke mere. Så da jeg kom hjem og manden spurgte om jeg ville sætte en vask over sagde jeg nej! Naturligvis med en begrundelse :)

Den anden ting der skete var at min mave var konstant øm og overspændt. Føltes mest som når man VIRKELIG har luft i maven og som om at den kunne eksplodere hvornår det skulle være. Og jeg gik og sagde at nu måtte den livmoder godt snart vokse, for der var godt nok ikke meget plads til ham derinde.

Hvad jeg ikke var klar over, som I andre nok allerede har gættet var at jeg tonsede rundt og arbejdede mine 37 timer i ugen med en stor konstant plukve der aldrig lagde sig. Så da det lige så stille gik op for mig faldt der noget på plads, og jeg tænkte at det skulle jeg da godt nok have snakket med min jordemoder om, som der nok var en ti dages tid til at jeg skulle se igen på det tidspunkt, men på trods af at jmbesøget var i torsdags, blev bekymringen for min mands vedkommende for stor tirsdag aften så vi var en tur forbi fødegangen, hvor livmoderen naturligvis var blød da de mærkede og kørte strimmel, og stenhård før og bagefter WTF!? Men hun mærkede min livmoderhals som var lang og lukket, og foreslog sygedage og masser af hvile onsdag og torsdag, og at jeg så kunne lægge en videre plan med jordemoderen torsdag. 

Jordemoderen torsdag bekræftede at livmoderen var alt for hårdt, selv hvor den ikke var værst og sagde at det måtte den ikke være. Det ville i værste fald kunne resultere i at jeg gik i fødsel om 14 dage (var på det tidspunkt 29+1) , men også at lillemand vil få for lidt næring. Så hun mente at jeg skulle sygemeldes. Enten fuldt ud, eller starte med f.eks. 4 timer om dagen og se hvordan det går. I så fald måtte maven gerne være overspændt i de 4 timer, men skulle blive blød efter en halv til en hel times hvile efterfølgende. Men efter jordemor satte jeg mig direkte hjem og slappede af, men ikke desto mindre var livmoderen TOTALT overspændt resten af dagen,  så det var ikke raketvidenskab at der ikke var nogen grund til at forsøge sig med de 4 timer.

Kæft det var nedslående! Delvis var jeg super ærgerlig over at skulle kaste håndklædet i ringen 20 dage inden barsel - så tæt på målet, og delvis kunne jeg mærke bekymringen sprede sig. For nu havde jeg altså slapper af i 2 dage og min mave var stadig eksplosiv. Hvad pokker skulle jeg så gøre!? Og hvad vil det betyde for min lille dreng? At jeg føder lige rundt om hjørnet eller at han ikke får det næring han har brug for? I forvejen var han samme torsdag blevet dømt til lidt under normalen (1300g og om tirsdagen 1200g) og skyldtes det så at jeg ikke havde formået at tolke min krop i alt den tid, og ville det overhovedet blive bedre nu når min livmoder stadig var lige spændt? Og delvis syntes jeg at der var FRYGTELIGT lang tid til d 8 december hvor hans vægt bliver skønnet igen og hvor jeg kan tale med en jordemoder hvis plukveerne fortsætter og delvis måtte jeg bare stole på at hun ville bede mig om at komme ekstra hvis hun skønnede at der var et behov. 

Men jeg er nu sygemeldt, forstået på den måde at jeg kommer ind til møder, temadag og lidt kontorarbejde, men ellers går hjemme. Og det har jeg fundet mig fint til rette med. Jeg GLÆDER mig egentlig bare til barsel da jeg synes det har været en presset uge med omgangssyge (som er en virkelig ubehagelig kombination med plukveer og en baby der prøver at presse sig ud igennem den ene side), fødselsforberedelse, klar til barn, temadag og kontorarbejde og næste uge er ikke meget bedre. Så det bliver godt at have helt fri og ikke hele tiden føle at man burde tage ind på kontoret i et par timer oven i alt det andet. 

I forhold til plukveerne synes jeg det går lidt bedre. Maven er stadig ofte meget spændt, men i korte tid af gangen. Generelt stadig for spændt det meste af tiden, men så længe jeg mærker en fremgang så er jeg glad. Og jeg synes selv at jeg er blevet god til at lytte til min krop, og f.eks. lægge mig med det samme jeg kommer hjem fra en hård dag. Og håber også at det bliver endnu bedre med plukveerne når der kommer lidt mere ro på kalenderen. 

Det sværeste er nok hvor meget jeg skal eller ikke skal gøre herhjemme. Jeg ved godt at jeg ikke skal give mig til at gøre hovedrent, men hvad med vasketøj, tømme opvaskemaskine og tørre støv af? Det synes jeg er virkelig svært. For vil hverken være den dovne eller overpylrede kone eller skade mit barn.

Ups.. det blev vist lidt langt :oops 

 

 

Godt at høre fra dig :D

 

Surt med plukveer, men godt du er blevet sygemeldt og begyndt at lytte til din krop :)

Jeg vasker nu tøj og tømmer opvaskemaskine og laver mad og tørre lidt støv af og støvsuger en lille smule af gangen. så du må bare finde ud af stille og roligt hvad du kan og hvile mellem hver opgave :) (rigtig husmor :lol)

Kun du ved hvad din krop fortæller den kan og ikke kan

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det der øjeblik, hvor folk spørger, hvor langt man er og lige skal tjekke ens app :lolhit

 

I dag har jeg aftalt dato med præsten for barnevelsignelse, så dejligt og stort :wub

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

3 hours ago, skruk said:

Det der øjeblik, hvor folk spørger, hvor langt man er og lige skal tjekke ens app :lolhit

 

I dag har jeg aftalt dato med præsten for barnevelsignelse, så dejligt og stort :wub

Haha jeg skal også lige tænke mig om :rolleyes Men plejer bare at sige det blir omkring nytår, det ved de fleste hvor langt er væk.

 

Dejligt at ha det på plads. Jeg er godt nok i tvivl om hvornår vi holder barnedåb, forestiller mig en forårsdato der lige ikke kolliderer med konfirmationer :chin:Sidst var det noget af et puslespil at få booket så den hollandske del af familien ku komme...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

14 minutes ago, Saga74 said:

Haha jeg skal også lige tænke mig om :rolleyes Men plejer bare at sige det blir omkring nytår, det ved de fleste hvor langt er væk.

 

Dejligt at ha det på plads. Jeg er godt nok i tvivl om hvornår vi holder barnedåb, forestiller mig en forårsdato der lige ikke kolliderer med konfirmationer :chin:Sidst var det noget af et puslespil at få booket så den hollandske del af familien ku komme...

Vi vil jo gerne på 8. Dagen, det er bare svært at ramme :lol

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

1 hour ago, skruk said:

Vi vil jo gerne på 8. Dagen, det er bare svært at ramme :lol

Det var tidligt - og lidt svært at invitere gæster på forhånd :unsure Håber I har fået en dato der dur :) 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har været til scanning mm i dag, baby blev skønnet til 2350g hvilket er 6% over gennemsnit = ret perfekt. JM som scannede sagde at der er en fejlmargin på 10% på skønnet.

 

Alt ser fint ud og jeg fik at vide at jeg vil blive sat i gang omkring enten 38+0 eller 40+0 afhængig af de næste kontroller - det er lidt det vi hele tiden har fået at vide, men det er virkelig skønt at det hele ser så fint ud, trods diabetes osv.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

57 minutes ago, Saga74 said:

Jeg har været til scanning mm i dag, baby blev skønnet til 2350g hvilket er 6% over gennemsnit = ret perfekt. JM som scannede sagde at der er en fejlmargin på 10% på skønnet.

 

Alt ser fint ud og jeg fik at vide at jeg vil blive sat i gang omkring enten 38+0 eller 40+0 afhængig af de næste kontroller - det er lidt det vi hele tiden har fået at vide, men det er virkelig skønt at det hele ser så fint ud, trods diabetes osv.

Det lyder jo helt perfekt :D med Amilia skød scanning forkert med 25%.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

20 hours ago, Saga74 said:

Jeg har været til scanning mm i dag, baby blev skønnet til 2350g hvilket er 6% over gennemsnit = ret perfekt. JM som scannede sagde at der er en fejlmargin på 10% på skønnet.

 

Alt ser fint ud og jeg fik at vide at jeg vil blive sat i gang omkring enten 38+0 eller 40+0 afhængig af de næste kontroller - det er lidt det vi hele tiden har fået at vide, men det er virkelig skønt at det hele ser så fint ud, trods diabetes osv.

 

Hvor dejligt Saga! 

 

Shit - 38+ er jo meget meget snart!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

22 hours ago, Saga74 said:

Jeg har været til scanning mm i dag, baby blev skønnet til 2350g hvilket er 6% over gennemsnit = ret perfekt. JM som scannede sagde at der er en fejlmargin på 10% på skønnet.

 

Alt ser fint ud og jeg fik at vide at jeg vil blive sat i gang omkring enten 38+0 eller 40+0 afhængig af de næste kontroller - det er lidt det vi hele tiden har fået at vide, men det er virkelig skønt at det hele ser så fint ud, trods diabetes osv.

hvor er det dejligt at alt er som det skal være :D

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg fik været til sidste lægebesøg idag. alt var som det skulle være dog slog jeg lidt ud på urin så den er sendt til dyrkning, så skulle kontakte dem hvis jeg fik feber eller smerter når jeg skal tisse.

Endnu engang kunne de ikke mærke hvordan han ligger eller hvor stor han er. men udfra hvor han fandt hjertelyd gættede han på han lå med hovedet nedad og han ikke er så stor, men stadigvæk indenfor normalen. maven måler 29 cm

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

21 hours ago, Maj 2014 said:

Det lyder jo helt perfekt :D med Amilia skød scanning forkert med 25%.

Det er jo helt vanvittigt, kan altså virkelig godt forstå du vil ha ekstra tjek denne gang - og så kan man ikke engang være sikker på noget. Tænker nu godt du kan føde lillesøster selv hvis hun er en smule større end A var, som 2. gangsfødende og med en vellykket fødsel bag dig :kram2 

1 hour ago, Stella Nutella said:

 

Hvor dejligt Saga! 

 

Shit - 38+ er jo meget meget snart!

Ja jeg er virkelig glad for det går så godt, der har været en masse bekymringer fra start pga diabetes og overvægt osv, men det lader til jeg er god til at være gravid, i hvert fald fra babys perspektiv :D 

 

Jeg syns godt nok også det føles tæt på allerede... altså scanning+kontrol om 3 uger kan jo muligvis blive der vi får en dato til igangsættelse :unsure så nu syns jeg faktisk vi hellere må se at få alting klar til baby. Vugge og autostol skal op fra kælderen og vaskes osv, babytøjet skal vaskes og en taske til hospitalet pakkes, man ved jo aldrig hvor travlt vi får - selv om jeg tænker det nok blir stille og roligt hvis jeg blir sat i gang.

 

15 minutes ago, FruKirslev said:

hvor er det dejligt at alt er som det skal være :D

Ja det er virkelig rart og trygt at vide - jeg må indrømme jeg har lidt paranoia over statistikker med forhøjet risiko for fosterdød pga diabetes, overvægt, alder osv, så det er virkelig beroligende at alt ser så fint ud nu. Jeg tænker det er jo ikke bare for hyggens skyld jeg går til alle de ekstra kontroller... :) 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

18 minutes ago, FruKirslev said:

Jeg fik været til sidste lægebesøg idag. alt var som det skulle være dog slog jeg lidt ud på urin så den er sendt til dyrkning, så skulle kontakte dem hvis jeg fik feber eller smerter når jeg skal tisse.

Endnu engang kunne de ikke mærke hvordan han ligger eller hvor stor han er. men udfra hvor han fandt hjertelyd gættede han på han lå med hovedet nedad og han ikke er så stor, men stadigvæk indenfor normalen. maven måler 29 cm

Min erfaring er at lægerne ikke er så dygtige til at skønne alligevel - forhåbentlig kan din JM sige noget om størrelsen næste gang. Er det ikke omkring uge 36 man skal afsted? Bare du mærker godt med liv er alt formentlig i fineste orden. Håber du slipper for blærebetændelse - så vidt jeg ved er det meget normalt for gravide at blive sendt til dyrkning og der så ikke er noget, de er bare lidt pirrelige de der strimler de tester med tror jeg :rolleyes 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

han sagde også det sikkert ikke var noget, men de sendte den afsted for en sikkerheds skyld. Skal til JM 8/12 (35+3), så må jeg håbe på det ikke bliver samme jm som sidst for hun kunne intet sige og mærkede som sådan heller ikke efter på samme måde som ham her gjorde og slet ikke nede for at se om hovedet var hvor det skulle være :rolleyes

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

11 minutes ago, Saga74 said:

Det er jo helt vanvittigt, kan altså virkelig godt forstå du vil ha ekstra tjek denne gang - og så kan man ikke engang være sikker på noget. Tænker nu godt du kan føde lillesøster selv hvis hun er en smule større end A var, som 2. gangsfødende og med en vellykket fødsel bag dig :kram2 

Ja jeg

11 minutes ago, Saga74 said:

Det er jo helt vanvittigt, kan altså virkelig godt forstå du vil ha ekstra tjek denne gang - og så kan man ikke engang være sikker på noget. Tænker nu godt du kan føde lillesøster selv hvis hun er en smule større end A var, som 2. gangsfødende og med en vellykket fødsel bag dig :kram2 

Ja jeg er virkelig glad for det går så godt, der har været en masse bekymringer fra start pga diabetes og overvægt osv, men det lader til jeg er god til at være gravid, i hvert fald fra babys perspektiv :D 

 

Jeg syns godt nok også det føles tæt på allerede... altså scanning+kontrol om 3 uger kan jo muligvis blive der vi får en dato til igangsættelse :unsure så nu syns jeg faktisk vi hellere må se at få alting klar til baby. Vugge og autostol skal op fra kælderen og vaskes osv, babytøjet skal vaskes og en taske til hospitalet pakkes, man ved jo aldrig hvor travlt vi får - selv om jeg tænker det nok blir stille og roligt hvis jeg blir sat i gang.

 

Ja det er virkelig rart og trygt at vide - jeg må indrømme jeg har lidt paranoia over statistikker med forhøjet risiko for fosterdød pga diabetes, overvægt, alder osv, så det er virkelig beroligende at alt ser så fint ud nu. Jeg tænker det er jo ikke bare for hyggens skyld jeg går til alle de ekstra kontroller... :) 

 

 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ej men altså det der quote driller lidt! Så nu svare jeg bare sådan her. Jeg stoler på ingen måde på skøn, hverken scanning eller jordmoder, men min egen mavefornemmelse vil jeg tro er tættere på det rigtige. Jeg er ikke bange for, at føde lillesøster hvis hun vejer 5 kg, det er mere hvis vi kommer op på 5,5 kg, at jeg tænker går det så galt?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

2 minutes ago, Maj 2014 said:

Ej men altså det der quote driller lidt! Så nu svare jeg bare sådan her. Jeg stoler på ingen måde på skøn, hverken scanning eller jordmoder, men min egen mavefornemmelse vil jeg tro er tættere på det rigtige. Jeg er ikke bange for, at føde lillesøster hvis hun vejer 5 kg, det er mere hvis vi kommer op på 5,5 kg, at jeg tænker går det så galt?

Jeg tænker du skal spørge JM om hvad deres erfaring er med store babyer og hvornår de blir betænkelige, med din forhistorie. Jeg tør ikke sige det - men jeg har da læst om naturlige fødsler uden problemer af børn på 5,5 - 6 - 6,5 kg. Jeg tror det gør en stor forskel at man er flergangsfødende og før har født et stort barn. Men ja, du skal da høre dem som ved mest om det, det sku være jordemødrene.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

10 minutes ago, FruKirslev said:

han sagde også det sikkert ikke var noget, men de sendte den afsted for en sikkerheds skyld. Skal til JM 8/12 (35+3), så må jeg håbe på det ikke bliver samme jm som sidst for hun kunne intet sige og mærkede som sådan heller ikke efter på samme måde som ham her gjorde og slet ikke nede for at se om hovedet var hvor det skulle være :rolleyes

Jeg tror de er mere erfarne i at mærke på babyerne når de nærmer sig termin, det er jo først der der begynder at være større forskel i størrelsen. I 36. uge skal de kunne mærke om hovedet vender nedad for hvis der er tvivl vil de gerne kunne nå at scanne og evt lave vendingsforsøg, det er der størst chance for at lykkes med nogle uger før terminen, hvis det skulle blive nødvendigt. Så hvis din JM er i tvivl der tænker jeg da du kan spørge om en scanning.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

7 minutes ago, Saga74 said:

Jeg tror de er mere erfarne i at mærke på babyerne når de nærmer sig termin, det er jo først der der begynder at være større forskel i størrelsen. I 36. uge skal de kunne mærke om hovedet vender nedad for hvis der er tvivl vil de gerne kunne nå at scanne og evt lave vendingsforsøg, det er der størst chance for at lykkes med nogle uger før terminen, hvis det skulle blive nødvendigt. Så hvis din JM er i tvivl der tænker jeg da du kan spørge om en scanning.

Okay, super :) rart at vide, men tror nu han ligger som han skal. bliver ihvertfald sparket til ved ribbenene og meget bevægelse over skambenet og ved udgangen, især når han hikker :D og når jeg selv mærker efter kan jeg oftest altid mærke den ene ende oppe for enden af enten i den ene eller anden side. så egentlig ikke så bekymret :) kunne bare være rart at vide nogle lunde om han slægter mig eller min mand på af str. Jeg var 4,8kg, hvor min mand var 2,6kg da vi blev født ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

52 minutes ago, Saga74 said:

Jeg tænker du skal spørge JM om hvad deres erfaring er med store babyer og hvornår de blir betænkelige, med din forhistorie. Jeg tør ikke sige det - men jeg har da læst om naturlige fødsler uden problemer af børn på 5,5 - 6 - 6,5 kg. Jeg tror det gør en stor forskel at man er flergangsfødende og før har født et stort barn. Men ja, du skal da høre dem som ved mest om det, det sku være jordemødrene.

Umiddelbart er de også lidt betænkelige ved det, men altså nu må vi se. Har skifter jordmoder fordi den første er gået på barsel. Den første sagde at man talte kejsersnit hvis man regnede med baby på 4500, men jeg godt måtte få lov med en der var større fordi jeg jo havde gjort det.

 

jeg er bare ikke en stor kvinde, jeg er kun 163 cm høj. Tænker det hele bliver vurderet til januar.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har været til JM i dag 33+5 og fik en god snak :) hun mærkede på maven og sagde at baby ligger med hovedet ret lavt allerede, og at hun skønnede hende til 2500g så en smule over gennemsnittet.

 

Og så har jeg valgt at offentliggøre graviditeten på facebook i dag :lol jeg tænkte det måske var tid...

 

I dag er der 1 måned til jeg er 38+0 hvor lægerne har sagt jeg måske skal sættes i gang. Syns godt nok pludselig det er virkelig snart. Jeg håber nok mest på at det først blir til januar alligevel, selv om jeg er godt utålmodig efter at møde min lille ny :biglove 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

uuuuh hvor spændende :D

dejligt baby ligger rigtigt og har noget at stå imod med når h*n kommer ud :glad

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER