Puha....

[Levinsky]

Jepsen... jeg er gravid... uge 7 nu, blev bekræftet hos lægen i fredags med termin ca. 10. december.

 

Hvilket er lidt sjovt, da jeg ellers var meget nervøs for, om jeg kunne blive gravid. Jeg smed nemlig ppillerne til nytår og intet var sket. (min søster er meget fertil).

 

Men nu er jeg det og manden er lykkelig...

 

Jeg selv... ja... en blanding af bekymret og glad?

Jeg er nok sådan lidt en kontrolfreak og skal vide alt hvad der foregår :P

og det bekymrer mig at jeg først nu her den 28 april til min første graviditetsundersøgelse hos lægen, finder ud af om graviditeten er uden for livmoderen.
Hvad nu hvis den er?

og så er der først nakkefoldsscanningen i maj... og kønnet kan jeg først få af vide i juni....

 

Hvad nu hvis der er noget galt?

Hvad gør jeg så?

 

Puha, jeg vidste slet ikke at disse bekymringer ville komme og fylde så meget.

Andre der har det på denne måde?

 

[Jensen86]

Jeg har præcis de samme følelser..

Jeg fandt ud af at jeg er gravid for en uge siden. Efter egen udregning med termin d. 17. December.

Min kæreste og jeg har forsøgt, at blive gravid siden sommeren 2014. Og umiddelbart efter et mislykket IVF forsøg, lykkedes det os at blive gravid helt naturligt. Det er fantastisk og næsten mirakuløst at vi kunne selv.

Men.. jeg har egentligt ret svært ved at forstå og tro på at den bliver hængende. Og frygten for at miste overskygger faktisk ret meget de positive følelser som jeg havde de første par dage.

Jeg har ikke ret mange symptomer og er derfor bange for at udviklingen er gået i stå eller som du nævner at den er uden for livmoderen.

Jeg syntes også at der er ulideligt lang tid til første scanning (og den næste og den næste). Der er desværre ikke så meget at gøre end bare at vente og se hvad der sker og håbe på det bedste. Hvilket jeg syntes er mega svært.

Hvis bare at der var noget man kunne gøre for at sikre at alt går godt. Men det er vist ikke tilfældet.

Jeg krydser fingre for, at alt vil gå godt for os begge og de næste der melder sig på banen herinde.

[Mimi85]

Jepsen... jeg er gravid... uge 7 nu, blev bekræftet hos lægen i fredags med termin ca. 10. december.

Hvilket er lidt sjovt, da jeg ellers var meget nervøs for, om jeg kunne blive gravid. Jeg smed nemlig ppillerne til nytår og intet var sket. (min søster er meget fertil).

Men nu er jeg det og manden er lykkelig...

Jeg selv... ja... en blanding af bekymret og glad?

Jeg er nok sådan lidt en kontrolfreak og skal vide alt hvad der foregår :P

og det bekymrer mig at jeg først nu her den 28 april til min første graviditetsundersøgelse hos lægen, finder ud af om graviditeten er uden for livmoderen.

Hvad nu hvis den er?

og så er der først nakkefoldsscanningen i maj... og kønnet kan jeg først få af vide i juni....

Hvad nu hvis der er noget galt?

Hvad gør jeg så?

Puha, jeg vidste slet ikke at disse bekymringer ville komme og fylde så meget.

Andre der har det på denne måde?

Tillykke :loveshower

Nu er jeg selv sådan en bekymrings-moster ;) så her kommer mit råd: alle de ting du nævner, kan du desværre ikke gøre noget som helst ved lige meget hvor meget du bekymrer dig ... Så du kan fylde ventetiden (som der kommer en del af) med bekymringer eller med at glæde dig :)

Det er lettere sagt end gjort, I know, jeg er der selv - men lige pludselig gik det bare op for mig at hvis der nu gik noget galt, havde jeg slet ikke nået at glæde mig, og det syntes jeg altså var rigtig trist... Så nu prøøøøøver jeg at bremse alle de unødige bekymringer ;)

Jeg kunne ikke blive scannet hos egen læge, så vi valgte at købe en tidlig scanning på privat klinik fredag hvor jeg var 7+6 (jeg er i novembergruppen), for ikke at bekymringer skulle komme til at tage overhånd - jeg har nemlig stort set ingen symptomer og det kan man også sagtens bekymre sig over...

:goodluck fra en kontrolfreak til en anden :bd :bd :bd

[Mimi85]

Jeg har præcis de samme følelser..

Jeg fandt ud af at jeg er gravid for en uge siden. Efter egen udregning med termin d. 17. December.

Min kæreste og jeg har forsøgt, at blive gravid siden sommeren 2014. Og umiddelbart efter et mislykket IVF forsøg, lykkedes det os at blive gravid helt naturligt. Det er fantastisk og næsten mirakuløst at vi kunne selv.

Men.. jeg har egentligt ret svært ved at forstå og tro på at den bliver hængende. Og det overskygger faktisk ret meget de positive følelser som jeg havde de første par dage.

Jeg har ikke ret mange symptomer og er derfor bange for at udviklingen er gået i stå eller som du nævner at den er uden for livmoderen.

Jeg syntes også at der er ulideligt lang tid til første scanning (og den næste og den næste). Der er desværre ikke så meget at gøre end bare at vente og se hvad der sker og håbe på det bedste. Hvilket jeg syntes er mega svært.

Hvis bare at der var noget man kunne gøre for at sikre at alt går godt. Men det er vist ikke tilfældet.

Jeg krydser fingre for, at alt vil gå godt for os begge og de næste der melder sig på banen herinde.

Tillykke til dig også :)

Som kommenteret ovenfor har jeg stort set heller ingen symptomer, men jeg så altså et fint lille blinkende i fredags - så det behøver ikke at betyde noget med de symptomer (det var også min store bekymring inden scanningen) :kuller

[Lolo]

Så melder jeg mig da også lige på banen :)

Jeg er i dag ca 6+2 med forventet termin d 11 december. Og jeg er vist lige så bekymret som jer andre! Jeg oplevede en SA i november og derfor tør jeg næsten ikke at glæde mig. Jeg har heller ikke ret mange symptomer og tænker hele tiden, at nu går det nok snart galt igen :( sidste gang aborterede jeg 5+2, så jeg er da allerede nået en uge længere end sidst. Men jeg tør simpelthen ikke tro på det før jeg har set det med egne øjne til nf og fået at vide at alt er ok.

Egentlig er det jo dybt åndssvagt, for som Mimi85 siger, så er der jo alligevel intet man kan gøre hvis det går galt. Jeg overvejer faktisk at prøve at overvinde al min frygt og gå ud og købe lidt tøj til babyen så jeg ligesom kan prøve at holde mig selv i den tanke, at det nok skal gå denne gang.

[Levinsky]

Iih hvor er det rart at høre, at jeg ikke er den eneste der render rundt og bekymrer mig hele tiden. :)

Og ja Mimi85 har jo helt ret i, at der ikke er andet at gøre end at vente og forsøge af være positiv - for det er jo rigtig nok, at jeg nok vil ærgre mig, hvis jeg kun har bekymret mig.

 

Så tillykke med graviditeten til alle :)

 

[Lolo]

Iih hvor er det rart at høre, at jeg ikke er den eneste der render rundt og bekymrer mig hele tiden. :)

Og ja Mimi85 har jo helt ret i, at der ikke er andet at gøre end at vente og forsøge af være positiv - for det er jo rigtig nok, at jeg nok vil ærgre mig, hvis jeg kun har bekymret mig.

 

Så tillykke med graviditeten til alle :)

Og stort tillykke til dig :)

[Lolo]

Er vi alle stadig med herinde?

Her var der endelig lidt symptomer i går sådan rigtig for første gang. Med små kvalme det meste af dagen og en masse rumsteren i underlivet. Derudover så har jeg dårlig mave næsten hele tiden. Men jeg tør stadig ikke rigtig at tro på det.

Mærker I andre noget?

[Jensen86]

Hej

Ja jeg er her stadig:-) Jeg har lette symptomer/en fornemmelse af at min krop er anderledes end før jeg blev gravid:

1)Jeg har mere tendens til at blive køresyg.

2)Mine bryster er begyndt at være lidt ømme.

3)Jeg har nogle gange en lidt træls smag i munden.

4)Jeg har haft tendens til forstoppelse.

Jeg er glad for at kunne mærke lidt, men jeg er stadig bange for at miste.

[Levinsky]

Ja jeg har ømme bryster... også lidt dårlig smag i munden nogen gange.. manglende appetit når måltidet endelig er her, men har lyst til at småspise hele tiden, da det tager den der lette kvalmelignende tilstand som jeg er i konstant. Og jeg har også smårumsteren i underlivet... sådan lidt meget let mens agtigt.

 

Det er faktisk ved at være lidt træls ;)

 

Det med underlivet er dog taget lidt af her de sidste dage, mens  at den der kvalmelignende tilstand er taget til. :) Den kunne jeg nu godt undvære .(

 

[Lolo]

Ja jeg har ømme bryster... også lidt dårlig smag i munden nogen gange.. manglende appetit når måltidet endelig er her, men har lyst til at småspise hele tiden, da det tager den der lette kvalmelignende tilstand som jeg er i konstant. Og jeg har også smårumsteren i underlivet... sådan lidt meget let mens agtigt.

 

Det er faktisk ved at være lidt træls ;)

 

Det med underlivet er dog taget lidt af her de sidste dage, mens  at den der kvalmelignende tilstand er taget til. :) Den kunne jeg nu godt undvære .(

Det lyder fuldstændig ligesom mig! Bortset fra dårlig smag i munden. Jeg synes så til gengæld ofte at jeg kan lugte ting der ikke er der :D

[Levinsky]

Det lyder fuldstændig ligesom mig! Bortset fra dårlig smag i munden. Jeg synes så til gengæld ofte at jeg kan lugte ting der ikke er der :D

hehe det er rart at høre  :rolleyes  Tror nogle gange at den er helt gal, for synes slet ikke at det jo lyder som symptomer som andre har nævnt :) 

og jo så er jeg også monster træt...

[Lolo]

hehe det er rart at høre  :rolleyes  Tror nogle gange at den er helt gal, for synes slet ikke at det jo lyder som symptomer som andre har nævnt :) 

og jo så er jeg også monster træt...

Jeg kan helt klart sove mere end jeg plejer, men har kun haft enkelte dage hvor jeg har været kamp træt! Men de dage har jeg så næsten heller ikke kunne hænge sammen når jeg kom hjem fra arbejde.

[Minalima]

Skal lige hilse og sige at der kan være meget forskel fra graviditet til graviditet.

Ved min første graviditet (fødte maj 2006), havde jeg stort set ingen symptomer. Jeg havde ikke kvalme, men spiste jeg æbler eller pærer var det nærmest en garanti at jeg kastede op inden for 15 min.

Ved 2. Graviditet (fødte i maj 2009), troede jeg lige det var det samme, indtil jeg ramte uge 8... Så var jeg ellers ramt af alle de graviditetsgener man kunne have.

Denne gang (foreløbig termin 31.12.2016), er jeg mega træt, har rigtig mange ligamentsmerter og begyndende kvalme allerede nu (4+4).

Ved de 2 første graviditer kunne jeg først få en (meget svag) ekstra streg på testen, hhv. 4 og 6 dage over tid. Denne gang var der en okay tydelig streg allerede dagen efter udeblevet mens.

Jeg er ikke så nervøs denne gang, som jeg bar ved den første, men vil meget gerne have tryghedsscanning alligevel.

Især fordi jeg dagen før jeg testede positiv, havde drukket det meste af en flaske rødvin (skal lige siges at jeg var 100% overbevist om at jeg ikke var gravid, ellers havde jeg ikke rørt det) og så fordi jeg er virkelig nysgerrig af natur.

Man kan altid finde noget at bekymre sig om i graviditeten... det følger bare med når man skal være mor