søskende reaktioner

[MAP]

Vi er for 5 dage siden blevet forældre til endnu en lækker unge. Storesøster bliver 3 år i maj.

Jeg synes det er så hårdt. Lillebror er som en baby er. Han græder selvfølgelig og spiset hele tiden, men det er min datter som giver mig de største bekymringer. Hun reagerer jo på lillebror ankomst. Hun kalder som onde ting og kræver meget opmærksomhed. Det er jo helt normalt, der ved vi godt.

Men det er så hårdt at se hende sådan. Det gør så ondt i hjertet. Jeg græder flere gange dagligt og har så dårlig samvittighed overfor hende. Vi prøver det bedste vi oM at rumme hendes følelser men siger også nej og stop når grænser virkelig krydses.

Hvordan håndterer i reaktionerne?og hvordan tackler jeg den dårlig samvittighed? Jeg føler mig som den værste mor og på min datters vejne kan jeg godt "fortryde " lillebror, men ikke på mine egne. Han er jo lige så fantastisk som hende☺

Håber ikke det blev for rodet...

[Lovely Lady]

:kram Den dårlige samvittighed kender vi alle. Man øh.. Udvikler tolerance over for den... :rolleyes

Min mand var heldigvis meget hjemme navnlig i starten, så junior fik en masse ekstra opmærksomhed, og så gjorde vi meget ud af, hvor heldig Sigrid var, at hun havde sådan en dejlig storebror (sådan gør vi stadig), han bliver inviteret til at hjælpe med og deltage i stort set alt med hende osv osv. Der er næppe de store overraskelser for dig dér.

Af hvad jeg ikke havde læst mig til på forhånd, så har jeg indført amme-kiks - når Sigrid skal ammes, så får junior et par kiks, og hvis han har lyst, må han gerne lege med iPad imens. Det er ikke helt så vigtig længere, nu hvor det går hurtigt, men i starten hvor amning var ofte og tog lang tid, da var det rigtig vigtigt at gøre det til noget rart for ham også. Derudover responderede han rigtig godt - efter nogle gange - på at få udtrykkeligt at vide, at jeg altså godt kunne lægge lillesøster (også hvis hun hylede - bare ærgerligt barn nummer to), hvis han trængte til en krammer, eller at far kunne komme og tage hende, så junior kunne sidde lidt hos mig.

[MamatilJ&M]

Vi er for 5 dage siden blevet forældre til endnu en lækker unge. Storesøster bliver 3 år i maj.

Jeg synes det er så hårdt. Lillebror er som en baby er. Han græder selvfølgelig og spiset hele tiden, men det er min datter som giver mig de største bekymringer. Hun reagerer jo på lillebror ankomst. Hun kalder som onde ting og kræver meget opmærksomhed. Det er jo helt normalt, der ved vi godt.

Men det er så hårdt at se hende sådan. Det gør så ondt i hjertet. Jeg græder flere gange dagligt og har så dårlig samvittighed overfor hende. Vi prøver det bedste vi oM at rumme hendes følelser men siger også nej og stop når grænser virkelig krydses.

Hvordan håndterer i reaktionerne?og hvordan tackler jeg den dårlig samvittighed? Jeg føler mig som den værste mor og på min datters vejne kan jeg godt "fortryde " lillebror, men ikke på mine egne. Han er jo lige så fantastisk som hende☺

Håber ikke det blev for rodet...

Det lyder så bekendt det der :kram

Har ingen gode råd for jeg endte i en efterfødselsreaktion, da jeg ikke kunne styre den dårlige samvittighed, men vil bare sige, du er ikke alene :kram

[MAP]

:kram Den dårlige samvittighed kender vi alle. Man øh.. Udvikler tolerance over for den... :rolleyes

Min mand var heldigvis meget hjemme navnlig i starten, så junior fik en masse ekstra opmærksomhed, og så gjorde vi meget ud af, hvor heldig Sigrid var, at hun havde sådan en dejlig storebror (sådan gør vi stadig), han bliver inviteret til at hjælpe med og deltage i stort set alt med hende osv osv. Der er næppe de store overraskelser for dig dér.

Af hvad jeg ikke havde læst mig til på forhånd, så har jeg indført amme-kiks - når Sigrid skal ammes, så får junior et par kiks, og hvis han har lyst, må han gerne lege med iPad imens. Det er ikke helt så vigtig længere, nu hvor det går hurtigt, men i starten hvor amning var ofte og tog lang tid, da var det rigtig vigtigt at gøre det til noget rart for ham også. Derudover responderede han rigtig godt - efter nogle gange - på at få udtrykkeligt at vide, at jeg altså godt kunne lægge lillesøster (også hvis hun hylede - bare ærgerligt barn nummer to), hvis han trængte til en krammer, eller at far kunne komme og tage hende, så junior kunne sidde lidt hos mig.

God idé med kiksene. Jeg prøver om hun vil læse bog imens eller sådan. Men hub gider mig ikke rigtig. Far er hjemme en uge endnu. Men så er jeg alene fra 4:30-15:45.Det er morgnerne jeg er mest nervøs for.

Hun har i dag 2. Dag i børnehaven så vi er også igabg med indkøring her. Jeg er total stresset og træt i udmattet og savner at min pige vil mig

[MAP]

Det lyder så bekendt det der :kram

Har ingen gode råd for jeg endte i en efterfødselsreaktion, da jeg ikke kunne styre den dårlige samvittighed, men vil bare sige, du er ikke alene :kram

Tak. Jeg ved godt det er normale reaktioner , men jeg havde aldrig troet det ville være så hårdt

[Guest]

Simon var 2, 5 da tvillingerne blev født.

 

 Vi indførte ligesom LadyH amme snacks og Ipad, ligesom han indimellem fik/får lov at se Ipad mens han spiser, mest mens de små skulle ammes under et måltid eller efter at de begyndte at skulle mades samtididg med at han fik mad.

 

Kodeordet herhjemme har været forberedelse, så jeg har skullet ordne så lidt praktiske ting mens jeg er alene med dem.

 

Mht. til morgenerne, så har jeg altid:

1. dækket bord om aftnen

2. fundet gryde, dl-mål og ske frem så det stod klar til havregrøden

3. fundet tøj frem til alle inkl. mig selv - de små blev ofte først skiftet til dagstøj efter Simon var afleveret.

 

Mht. reaktionerne:

Vi rummede og anerkendte dem. - Men skar også igennem og sagde at vi accepterede ikke grimt sprog og at man kaldte hverken babyer eller mor/far dumme.

 

Når tvillingerne sov var jeg på Simon - hvis han ville og han bestemte hvad vi skulle lave og så måtte jeg sove når de alle tre sov.

Vi prøvede meget når far var hjemme at han så tog tvillingerne så meget som muligt og jeg legede alene med Simon, gik på legepladsen mv.

Vi lod Simon hjælpe med alt han havde lyst til omkring tvillingerne - og roste og takkede ham meget for hjælpen.

 

Men vi oplevede at Simon i en periode valgte mig fra. 

 

Mht. til dine følelser - så erkend at du kan ikke alt og drop den dårlige samvittighed :kiss

Mit mantra når det var hårdt var "Jeg gør det så godt jeg kan" - Værd heller ikke bange for at bede om hjælp. Inviter barselsgæster som kan hygge med baby mens du giver din datter lidt opmærksomhed elller inviter nogle af hendes ynglingspersoner som kan hygge lidt ekstra om hende.

 

Håber at mit svar gav mening :kram2

 

Du har givet din datter en kæmpe gave og om allerede 6 mdr vil de begynde at få glæde af hinanden. Og tro mig selvom det er hårdt nu så er det så fantastisk første gang du hører dem grine sammen :biglove

[Lovely Lady]

Angående at blive valgt fra, så blev jeg sq også rimelig meget fyret en periode :rolleyes Måske fair nok, når nu man selv har taget ny arbejdsgiver, og far nød vist lidt at være det nye sort ;)

Jeg sprang til, når der var en åbning, og lillesøster blev jo mindre krævende hen ad vejen, så jeg har for længst genvundet det tabte (Sigrid er fem måneder i morgen :) ).

[Guest]

Jeg fødte en mandag og mandagen efter startede den store i bh. Hun reagerede kraftigt over for mig, de første 4 måneder, men det var også meget at kapere.

Jeg anerkendte, det og bed min dårlige samvittighed i mig, for mig var det vigtigste at hendes reaktion ikke gik ud over lillesøster.

Vi lod hende få ekstra meget opmærksomhed fra far og bedsteforældrene. Jeg har desværre ingen guldkorn omkring, det at være selv med dem, da jeg virkelig forsøgte at undgå det, da hun reagerede meget voldsomt på det.