Ikra

Uenighed...

25 posts in this topic

hej..

ja måske lidt dumt jeg skriver her da jeg ikke er gravid endnu.... (tænker bare MEGET på ALT........)

anyway.. manden og jeg har snakket lidt fødsel...

har vi fx. set noget i tv diskutere vi det tit bagefter...

fx. har jeg det skidt med at skulle føde på hospitalet FORDI der er så mange mennesker (forestiller jeg mig)

er ikke genert eller blufærdig normalt....

men bare tanken om at ligge på en stue mens man føder og der er en masse sygeplejersker, læger osv. der kigger én dernede giver mig helt ondt i maven...

så ville jeg hellere lade være med at sige når jeg får veer så vi ikke når derop...

men manden VIL på sygehuset... mest for ikke at stå med ansvaret...

han kan slet ikke forstå mit ubehag ved det... :angry

er ikke bange for smerterne... kun nåle.. men de der mange mennesker...... Puha... :boo

nogen der har/ har haft det på samme måde...?

evt.nogle råd...?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Ved en helt almindelig fødsel, som forløber normalt, er der ikke mange mennesker på stuen.

Under min fødsel (altså ikke da jeg selv blev født, men da jeg fødte ;)) var min mand og jeg alene på stuen noget af tiden, og ellers var der en jordemor.

Jeg mødte hverken sygeplejesker eller læger, mens vi var der.

Så, det er slet ikke så "voldsomt", som du forestiller dig - og hvis der er mange på stuen, er det fordi, der er brug for dem - og så vil du nok sætte pris på, at du ikke er derhjemme :blush

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

så ville jeg hellere lade være med at sige når jeg får veer så vi ikke når derop...

Og held og lykke med at holde masken under veerne :lol :kram2

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Og held og lykke med at holde masken under veerne :lol :kram2

:badgirl Men ja - det var også min tanke!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Der var kun 2 personer på min fødestue - og til allersidst en læge. Men jeg var fløjtende ligeglad. Men hvis en hjemmefødsel er en realitet kan I jo få en jordemoder ud, så står din mand ikke med ansvaret!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

hej..

ja måske lidt dumt jeg skriver her da jeg ikke er gravid endnu.... (tænker bare MEGET på ALT........)

anyway.. manden og jeg har snakket lidt fødsel...

har vi fx. set noget i tv diskutere vi det tit bagefter...

fx. har jeg det skidt med at skulle føde på hospitalet FORDI der er så mange mennesker (forestiller jeg mig)

er ikke genert eller blufærdig normalt....

men bare tanken om at ligge på en stue mens man føder og der er en masse sygeplejersker, læger osv. der kigger én dernede giver mig helt ondt i maven...

så ville jeg hellere lade være med at sige når jeg får veer så vi ikke når derop...

men manden VIL på sygehuset... mest for ikke at stå med ansvaret...

han kan slet ikke forstå mit ubehag ved det... :angry

er ikke bange for smerterne... kun nåle.. men de der mange mennesker...... Puha... :boo

nogen der har/ har haft det på samme måde...?

evt.nogle råd...?

Da jeg fødte min den første, der var vi alene på stuen det meste af tiden. Jordmoder kom ind en gang i mellem og kiggede til mig, skrev i journal og gik igen, Da jeg så fik pressveer var jordmoder og en sosu hjælper på stuen.

Da jeg fødte nr. 2 der var der 3 jordmoder og en hjælper på stuen, men det gik også så hurtig, var kun 4 min på sygehuset, så fødte jeg.

Til det med rødt - Held og lykke med det, hvis du kan have veer uden at sige en lyd, så er du godt nok sej :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg forstår godt hvad du mener - jeg vil bare have ro og EEN jordemoder - vil ikke dele mellem 10 fødende.. Derfor føder vi hjemme.. Ansvaret? Hvad mener han her? Hvis du er sund og rask er der intet for at du ikke kan føde hjemme - og baby self. ligger rigtig etc. :) Vi planlægger hjemmefødsel om lidt over en mdr!!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

nå nej det kan man nok ikke ignorere.... hehe.. silly me..

okay..

så kan man måske bare sige at man ikke vil have flere på stuen end højst nødvendigt..??

tror vi ender på sygehuset for min mands skyld...

vil nu også gerne have besøg af familien derude....

tak for jeres svar..

vender tilbage når jeg nærmer mig en fødsel...

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

altså når du først ligger i en fødsel er du fuldkommen røv ligeglad om så hele verdenen ligger og glor dig mellem benene tro mig >:o)

jeg har født naturligt to gange og der er kun JM og manden til stede sidste gang havde jeg dog en studerende med og hun var smader sød så det var helt ok, lige når dit børn er på vej ud ringer de så efter en sygeplejerske og hun kigger ikke der nede.

jeg tror det er hyggeligt nok og føde der hjemme men jeg har det lidt sådan at skulle noget gå galt så er det altså bedst man er på sygehuset.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Her er det faktisk lidt omvendt :)

Nu er jeg slet ik gravid, men vi har da snakket fødsel osv. Kæresten kan slet ik se hvorfor det er nødvendigt at ta på hospitalet, det kan man jo bare ordne hjemme. Det vil jeg på sin vis os gerne, men vi har bare en familie historie der gør at jeg ik tør. I hvert fald i første gang. Min mor, mormor og oldemor har ik kunne udvide sig ordenligt, så jeg ved den risiko har jeg os. Derfor tør jeg ik andet når den tid er :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

I kampens hede lægger du ikke mærke til om der er 2 eller 20 mennesker på stuen. Jeg gjorde ikke ihvertfald :)

Ved fødslen af Nanna blev det på et tidspunkt kritisk da Nanna ikke havde det optimalt og der blev tilkaldt forvagter, bagvagter, ekstra JM og assistenter.

Alt dette opdagede jeg ikke engang fordi jeg bare var så koncentreret om mig selv og om at føde :D

Har bare kunnet se i papirerne at der var MANGE på stuen, samt min mor og børnenes far har fortalt det.

Så havde Danmarks Radios Symfoniorkester holdt koncert på stuen havde jeg såmænd heller ikke opdaget dem :lol

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

I kampens hede lægger du ikke mærke til om der er 2 eller 20 mennesker på stuen. Jeg gjorde ikke ihvertfald :)

Ved fødslen af Nanna blev det på et tidspunkt kritisk da Nanna ikke havde det optimalt og der blev tilkaldt forvagter, bagvagter, ekstra JM og assistenter.

Alt dette opdagede jeg ikke engang fordi jeg bare var så koncentreret om mig selv og om at føde :D

Har bare kunnet se i papirerne at der var MANGE på stuen, samt min mor og børnenes far har fortalt det.

Så havde Danmarks Radios Symfoniorkester holdt koncert på stuen havde jeg såmænd heller ikke opdaget dem :lol

:lolhit :lolhit :lolhit :lolhit

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

I kampens hede lægger du ikke mærke til om der er 2 eller 20 mennesker på stuen. Jeg gjorde ikke ihvertfald :)

Ved fødslen af Nanna blev det på et tidspunkt kritisk da Nanna ikke havde det optimalt og der blev tilkaldt forvagter, bagvagter, ekstra JM og assistenter.

Alt dette opdagede jeg ikke engang fordi jeg bare var så koncentreret om mig selv og om at føde :D

Har bare kunnet se i papirerne at der var MANGE på stuen, samt min mor og børnenes far har fortalt det.

Så havde Danmarks Radios Symfoniorkester holdt koncert på stuen havde jeg såmænd heller ikke opdaget dem :lol

:lol

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg forstår dig til fulde for jeg havde det på samme måde og har det stadig.

Under min fødsel (dette håber jeg ikke kommer til at skræmme dig, ellers lad være med at læse det jeg skriver)

Gik tingene ikke helt som de skulle og jeg var igennem en del jm og de sidste 5 timer var det meget kritisk og der var forvagt, bagvag, venstre og hæjre vagt læger børnelæge og you name it (sørme og der ikke lige en studerne et eller andet ind også )Jeg kunne bare ikke klare alle disse mennesker og de ville alle sammen pille og rage (følte jeg)

Jeg er meget blufærdig og det var abre den verdste oplevelse i mit liv, da der slet ikke blev tage hensyn til at jeg gerne ville have en bluse på osv.

Set i bakspejlet kunne jeg godt se at de der var en grund til de var der men det var det meste grænseoverskridende jeg nogensinde har oplevet.

Og det værdste var da August var kommet ud og lagt på bordet osv. der kom der 2 hen til mig fik aldrig fat i hvem de var og sagde tak fordi de måtte overvære en fødsel som ikke gik efter bogen. jamen så flyt jer dog for helvede jeg vil se min søn var min eneste kommentar tja lidt agressiv er man vel.

Nå men jeg ved ikke hvad jeg vil med dette udover at fortælle dig at jeg forstår dig men normalt er der ikke særlig mange mennesker.

Men alligevel hvis vi nogensinde skal have nummer 2 så vil jeg på sygehuset igen, for veer hm var ikke min bedste ven, men derimod narkoselægen som lagde en epi tro mig jeg kunne have giftet mig med ham på stedet :loveshower

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

tak for dit søde svar og din historie...

Har fundet frem til at jeg nok skal kunne sige fra eller få lavet en meget klar fødselsplan...

vil fx. også gerne have en trøje på så vælger nok at tage en t-shirt på af mandens så den er god stor og så skal jeg nok selv bestemme om den skal af...

Årh er faktisk mere bange for nåle og for at jeg behøver en epidural... HADER nåle...

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

tak for dit søde svar og din historie...

Har fundet frem til at jeg nok skal kunne sige fra eller få lavet en meget klar fødselsplan...

vil fx. også gerne have en trøje på så vælger nok at tage en t-shirt på af mandens så den er god stor og så skal jeg nok selv bestemme om den skal af...

Årh er faktisk mere bange for nåle og for at jeg behøver en epidural... HADER nåle...

Epiduralen er vel altid dit eget valg? Altså, jeg er med på at det gør så ondt for nogen, at de VIL have en epidural, men hvis du når til det, så tror jeg ikke at du er så bange for nålen, så vil du sikkert meget gerne have den ;)

Jeg forstår dig nu godt, men jeg tror at tanken om et barn og smerten (som jo altså er forbigående, husk det! :)) vil overskygge nåleskræk og blufærdighed i LANGT de fleste tilfælde. Har selv en veninde, der aldrig rigtig havde prøvet at blive stukket før, så hun var HUNDERÆD for nåle i forbindelse med graviditeten. Men hun synes da ikke, at det var værre, end at hun pt. venter nummer to ;)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg havde en af mandens t-shirt på og det var skønt.. de spurgte mig om de skulle nå at redde den inden Nadja blev lagt op, men nej den røg heller ikke af det før vi var alene og manden tog den af mig og jm havde lagt en hospital skjorte til mig jeg kunne tage på.

Jeg kan heller ikk nåle, dog fik jeg et stik i låret (morfin) og det kan slet ikke mærkes.. skulle hvertfald heller ikke have epi.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det med at være blufærdig kender jeg alt for godt..

Jeg havde en af hospitalets kæmpe store skjorter på under hele forløbet, og først da Josefine var kommet til verden knappede jeg op så hun kunne ligge ved mig.

Under hele forløbet var min mand og jeg meget alene, engang imellem kom en sød og rar JM ind for at tjekke. til sidst under selve fødslen var der lidt problemer, så der kom en ekstra JM og vidst også en sygeplejerske.. men det opdagede jeg slet ikke.. man opdager INTET under presseveer, det skal bare UUUUUUD :)

Jeg ville personligt ikke turde en hjemmefødsel, i ren frygt for at et eller andet skulle gå galt.. der er jeg glad for lægerne og jordemødre og deres erfaringer, apparater osv...

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvis der er mange mennesker på fødestuen, er det typisk fordi der er noget galt!

Og så er det jo bare positivt, der er nogen til at hjælpe både dig og baby!!!

Og som en anden skriver så opdager man det absolut ikke...

Min fødsel endte med, at der var 3 jordemødre, 2 børnelæger, sosu og sygeplejsker for at tage imod vores søn - Og de var mere end hjertelig velkomne... Jeg opdagede dem slet ikke, da jeg havde presseveer og var optaget af at få min søn ud i samarbejde med jordemoderen + at jeg faktisk syntes det var meget betryggende, at det blev taget meget alvorligt, at han måske skulle have hjælp når han kom ud..

De rodede absolut heller ikke rundt mellem mine ben, der var den ene jordemoder, resten var helt klar til at modtage baby :)

En fødsel er fantastisk at komme igennem og jeg tør (næsten) garantere dig, at mange af de ting du frygte ikke på samme måde vil være aktuelt når du først ligger der :baby1

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har både prøvet at føde hjemme og på hospitalet. Det var begge to vildt fede oplevelser. På hospitalet var det min første, så på den måde var et jo en helt speciel, ogkæmpe-enorm oplevelse. Nr 2 valgte jeg/vi at føde hjemme. Manden var lidt nervøs, for hvis nu... Men det gik barelige efter bogen.

På hospitalet var vi meget alene.. Jm kom ind og tjekkede indimellem, og jeg vedærlig talt ikke om der har været flere inde og vende, for som de andre siger: Det rager dig,når du ligger der.

Derhjemme var jm der jo hele tiden. Hun havde KUN mig, så hun sad i stuen, hvor jeg skulle føde, under hele forløbet. Til gengæld kunne der heller ikke bare lige komme nogen springende som påFG, så det var KUN hende og os.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvis fødselen forløber helt normalt er der kun en jordemor og en sygfeplejeske på stuen til sidst, og ellers kun en jodemor :glad

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

... Derfor føder vi hjemme.. Ansvaret? Hvad mener han her? Hvis du er sund og rask er der intet for at du ikke kan føde hjemme

Jeg synes bestemt at man skal respektere når en far vælger at han ikke vil stå med det kæmpe ansvar det er at fravælge at kunne få lægehjælp på stedet.

1 ud af 5 fødsler ender altså med et akut kejsersnit, så bare fordi man er sund og rask er det altså ikke sikkert at både mor og barn ville kunne overleve en fødsel uden et operativt indgreb. Det kan være at livmoderen ikke udvider sig som den skal eller at barnet ikke glider ned i bækkenet eller at barnet ikke får ilt nok og der er ingen måde at forudsige på, hvilke gruppe en førstegangsfødende kvinder hører til.

Hjemmefødsel i Danmark er en luksus fordi vi har et højt udviklet hospitalsvæsen med døgnberedskab og korte afstande så du hurtigt kan komme på hospitalet hvis det bliver nødvendigt - og det vil så blive i ca. 20% af tilfældende.

Der er lande hvor chancen for at overleve en fødsel er så dårlig som 50% - og det er skam også ofte sunde og raske kvinder der dør. - Af mangel på lægehjælp, af dårlig hygiejne og fordi menneskets evolution har givet os store hjerner i store kranier som ikke altid let passerer det menneskelige bækken.

Det er fint at være naturlig, men så må man indstille sig på, at naturen opererer med nogle større tabsprocenter end man måske er villig til at acceptere i vores moderne samfund.

At føde på hospitalet er ikke et unødvendigt onde som samfundet presser ned over hovedet på os - det er et ret fantastisk tilbud som de fleste kvinder i ethvert u-land kun kan drømme om. De må satse på heldet og håbe på at de får et levende barn uden mén og også selv overlever uden alt for mange skader - vel vidende at de kan risikere at høre til den procentdel der ikke gør.

Med venlig hilsen

Mette

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvis alt er som det skal være, så er du kun sammen med din jordmoder under fødslen.

Hun kan godt spørge dig, om der er ok, at der går en studerende med ind på stuen. Det kan være jordemoderstud., ssa-elev eller falckredderelev.

Du er i din gode ret til at sige nej!

Når du har haft presseveer noget tid og barnet er tæt på at skulle fødes vil hun ringe efter en SSA der skal hjælpe med det praktiske når barnet kommer.

Hun forlader stuen lige så snart barnet er afnavlet.

Du får kun "besøg" af andre fagpersoner hvis barnet bliver påvirket under fødslen - her vil lægen kigge forbi - og anæstesi lægen hvis du skal bedøves.

Og ingen af de personer har tid at blive hængende for hyggens skyld, da de jo har mange andre patienter :P

Jeg havde min mand, min mor en jordemoder, en ssa og en falckredderelev med til min fødsel, ssaén og eleven kom kun til aller sidst og jeg ænsede ikke nogle af dem da man er så koncentreret om sit arbejde.

Jeg fødte i vand og det viste sig faktisk at være godt med en ekstra hånd til at holde et ben osv i den sidste periode.

Pøj pøj med det!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg ved godt hvad du mener, for jeg havde det på præcis samme måde og har det egentlig stadig :) Personligt synes jeg en fødsel er frygtelig ydmygende, for jeg følte jeg blottede mig for halvdelen af hospitalet <_< Men jeg vil også gerne sige at når først veerne er i gang, så forsvinder det helt ad sig selv og jeg havde ikke den vilde tanke om min blufærdighed..

Jeg ved med mig selv at jeg vil tænke det samme dengang, men jeg ved nu også at det hjælper på det, så snart vi er på hospitalet...

Jeg synes du skal respekterer din mands valg, for selv om jeg har det på den måde ville jeg aldrig selv vælge en hjemmefødsel..

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

hej..

ja måske lidt dumt jeg skriver her da jeg ikke er gravid endnu.... (tænker bare MEGET på ALT........)

anyway.. manden og jeg har snakket lidt fødsel...

har vi fx. set noget i tv diskutere vi det tit bagefter...

fx. har jeg det skidt med at skulle føde på hospitalet FORDI der er så mange mennesker (forestiller jeg mig)

er ikke genert eller blufærdig normalt....

men bare tanken om at ligge på en stue mens man føder og der er en masse sygeplejersker, læger osv. der kigger én dernede giver mig helt ondt i maven...

så ville jeg hellere lade være med at sige når jeg får veer så vi ikke når derop...men manden VIL på sygehuset... mest for ikke at stå med ansvaret...

han kan slet ikke forstå mit ubehag ved det... :angry

er ikke bange for smerterne... kun nåle.. men de der mange mennesker...... Puha... :boo

nogen der har/ har haft det på samme måde...?

evt.nogle råd...?

Puha, det ville du slet ikke kunne skjule.. tro mig :)

Der er dog ikke noget at være bange for på sygehuset,

når du er i fødsel med veer osv, så blir du så ligeglad med de folk

der er der at det kan være ligemeget.

For det meste hvis en fødsel forløber uden komplikationer, så

er det kun en jm der er der. og måske en ssa.

Jeg ville slet ikke kunne ha tanken om at føde hjemme, hvis der skulle opstå problemer og det så skulle ende med AKS.

Men... Det er altså DIG, der skal føde, så hvis du allerhelst vil ha en hjemmefødsel, så burde din mand også bakke bedre op om det.

Dog ang. nåle, så mærker du det ikke med alle de smerter du i forvejen har.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now