SaraLK

Brokke-tråden vol. 3

16,174 posts in this topic

Og jeg har mega kvalme over at have sådanne tanker, og kunne selvfølgelig ikke drømme om at gøre ham noget!

:kram søde :kiss er han undersøgt for silent refluks?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Og jeg har mega kvalme over at have sådanne tanker, og kunne selvfølgelig ikke drømme om at gøre ham noget!

Jeg er ked af at læse du har det så hårdt. Kan. Godt huske følelsen med den store, da hun var lille og havde kolik. Var døden nær nogle nætter. Kæmpe kram

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

:kram søde :kiss er han undersøgt for silent refluks?

Nej, og tror faktisk heller ikke der er noget fysisk galt med ham - min sp og alle der har set ham er enige. Han er "bare" et barn, "som ikke kan regulere sin søvn ordentligt", var ordene fra min sp. Han skal ganske enkelt lære at synes om søvn. Hun siger at børn som ham typisk lærer det i et-års-alderen. Så jeg skal lige holde ud 6 måneder mere :(

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Bolsin, har du sagt det som du skriver herinde til din læge? Det lyder virkelig som om at du har brug for en at snakke med :kram2

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Og jeg har mega kvalme over at have sådanne tanker, og kunne selvfølgelig ikke drømme om at gøre ham noget!

Det skal du altså ikke ha! Jeg er 100% sikker på at du aldrig ville gøre ham noget, men jeg forstår samtidig 100% at du kommer til at tænke sådan :kram2

Jeg har haft mange (!!) temmelig hårde tanker om alt muligt med William, gerne noget med at låse ham ude :( Man bliver jo bare så frustreret!

Det bliver godt igen søde du, det gør det altså. Også selvom du ikke kan mærke det nu :kram2

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Bolsin, har du sagt det som du skriver herinde til din læge? Det lyder virkelig som om at du har brug for en at snakke med :kram2

Jeg har snakket med min sp, og sagt det samme til hende.

Jeg har før haft en depression, og er rimelig sikker på at jeg ikke er derhenne igen. Men er dog bevidst om, at jeg skal være opmærksom på det. Tak for bekymringen :kiss

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Puh, Bolsin, det lyder hårdt! :(

Jeg har intet at bidrage med, men ville lige sende et kram din vej :kram2 :kram2

(Jeg er i øvrigt slet ikke i tvivl om at du naturligvis aldrig ville gøre ham noget!)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det skal du altså ikke ha! Jeg er 100% sikker på at du aldrig ville gøre ham noget, men jeg forstår samtidig 100% at du kommer til at tænke sådan :kram2

Jeg har haft mange (!!) temmelig hårde tanker om alt muligt med William, gerne noget med at låse ham ude :( Man bliver jo bare så frustreret!

Det bliver godt igen søde du, det gør det altså. Også selvom du ikke kan mærke det nu :kram2

Takker :kram2

Jeg har dæleme også gjort grimme ting ved David - i min fantasi :rolleyes Men det er bare på en HELT anden måde. Det har været sådan en øjebliks-ting, hvor jeg har tænkt altmuligt grimt, når han har råbt og skreget og "været på tværs".

Det her er sådan mere virkelighedsnært. Altså jeg FORSTÅR hvirfor folk i afmagt kan komme til at gøre deres børn ondt.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Det er benhårdt :boo

M magter ikke at føre putningen til dørs og giver op når det bliver for vanskeligt, hvilket igen fører til at jeg står med en max hysterisk baby.

Jeg er nået dertil, at når Oliver er stille i lang tid af gangen (når det endelig sker!!!), så bekymrer jeg mig ikke for vuggedød, men tænker stille, at jeg alligevel ikke kan gøre det store hvis han er holdt op med at trække vejret, og at jeg i stedet bare skal nyde stilheden :boo Jeg forstår forældrene, som i afmagt holder en pude over hovedet på deres børn for at få dem til at være stille :(

Jeg forstår dig så godt, og det er forfærdeligt at have det sådan.

Jeg håber virkelig det snart vender for jer :kram

Edit - jeg er i tvivl om du "bare" vil have kram og forståelse og luft, eller om du vil have råd? I har jo sikkert prøvet det hele, men alligevel?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kæmpe kram, Bolsin!

Jeg håber de positive stunder fra de sidste par dage får en masse efterfølgere snarest :kiss

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Havde lige fået ham til at sove, og nu er han startet forfra :boo Jeg KAN virkelig ikke mere!!! Jeg har også bedt M om at skride af helvedes til nu :boo FUCK.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Takker :kram2

Jeg har dæleme også gjort grimme ting ved David - i min fantasi :rolleyes Men det er bare på en HELT anden måde. Det har været sådan en øjebliks-ting, hvor jeg har tænkt altmuligt grimt, når han har råbt og skreget og "været på tværs".

Det her er sådan mere virkelighedsnært. Altså jeg FORSTÅR hvirfor folk i afmagt kan komme til at gøre deres børn ondt.

Det er sådan en grim følelse. Engang skreg jeg til Arthur at jeg hadede ham og ville ønske vi ikke havde fået ham. Puha. Han blev så ked af det (altså han skreg i forvejen, men det gik fra skrig til mega ulykkelig gråd), jeghavde det så forfærdeligt. Men jeg har virkelig tit haft følelsen af at jeg godt forstod dem der bare ikke magtede et sekund mere. I de situationer har jeg lagt ham et sikkert sted, og så er jeg simpelthen lige gået ud af rummet og trukket vejret og talt til 10.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Havde lige fået ham til at sove, og nu er han startet forfra :boo Jeg KAN virkelig ikke mere!!! Jeg har også bedt M om at skride af helvedes til nu :boo FUCK.

:kram

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Havde lige fået ham til at sove, og nu er han startet forfra :boo Jeg KAN virkelig ikke mere!!! Jeg har også bedt M om at skride af helvedes til nu :boo FUCK.

Er han ked af det eller vil han 'bare' ikke sove?

:kram

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er sådan en grim følelse. Engang skreg jeg til Arthur at jeg hadede ham og ville ønske vi ikke havde fået ham. Puha. Han blev så ked af det (altså han skreg i forvejen, men det gik fra skrig til mega ulykkelig gråd), jeghavde det så forfærdeligt. Men jeg har virkelig tit haft følelsen af at jeg godt forstod dem der bare ikke magtede et sekund mere. I de situationer har jeg lagt ham et sikkert sted, og så er jeg simpelthen lige gået ud af rummet og trukket vejret og talt til 10.

Jeg har råbt mange grimme ting til og af Oliver!

Jeg fortryder ham faktisk, som tingene er for tiden :(

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Er han ked af det eller vil han 'bare' ikke sove?

:kram

Han skriger helt hysterisk og hjerteskærende. Intet andet end mit bryst hjælper - og det er der ikke engang garanti for længere. Sutten går han fuldstændigt i baglås over.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Bolsin hvor ville jeg ønske jeg kunne hjælpe dig :( :kram :kiss

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nej, og tror faktisk heller ikke der er noget fysisk galt med ham - min sp og alle der har set ham er enige. Han er "bare" et barn, "som ikke kan regulere sin søvn ordentligt", var ordene fra min sp. Han skal ganske enkelt lære at synes om søvn. Hun siger at børn som ham typisk lærer det i et-års-alderen. Så jeg skal lige holde ud 6 måneder mere :(

 

Nu har Arthur jo (haft) refluks, og der hjalp medicinen lidt på balancen. OG at være sammen med 5 andre mennesker gør ham åbenbart også til en engel, indtil de er gået  :rolleyes Men jeg kan simpelthen heller ikke putte ham! Vi kan ikke finde nogen sove-rutine, andet end at rende rundt med ham i barnevognen, og nu er vi nået til, at det må simpelthen stoppe. Han er ligeglad med at putte, at blive sunget for, at blive vugget (hver 8. dag virker det, hvis vi vugger minimum 30 minutter, helst halvanden time), om der er lyst eller mørkt eller koldt eller varmt. Har er bare kropumulig at stille tilfreds, og jeg kan SÅ godt forstå, hvordan du bliver drevet til vanvid. Jeg var stået helt af, hvis ikke M havde overtaget barsel efter 10 mdr. Det var faktisk slet ikke det mindste hyggeligt at være på barsel, og jeg er 1000% sikker på, at vi ikke skal have flere børn. Hold kæft, hvor har jeg følt mig som en sløj mor! Jeg har været for træt og håb-løs til overhovedet at brokke mig her i trådene, fordi det virkede point-less. Alle de gode råd virker ikke, og jeg forstår nu mødre, der ikke tror på tigerspring. For hvor det med Theodor passede fuldstændigt, er det med Arthur helt ubrugeligt. Det passer ikke det mindste, i stedet føles det som et langt tigerspring. 

 

Nu ved jeg ikke om det er det samme du oplever, men jeg vil bare sende dig et kram og lidt forståelse. Og så håber jeg, at det kan gøre, at du ikke føler dig helt alene med kæmpefrustrationer. Hvis din sp siger, at det vender ved et år - så tror jeg bare jeg sætter min lid til det. Hva' kan man ellers gøre (min SP har nemlig glemt at vi eksisterer, selvom jeg også fik "for" høj score på den dér test)? 1000 kram og et lille kys på kinden til dig. Det er pissehårdt det du står med, men nyn sammen med mig: "det blir bedre, det blir bedre, det blir bedre". 

 

:kram  :kiss

 

PS: nå ja - sutten! Glem det! Det er åbenbart fandens værk!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nu har Arthur jo (haft) refluks, og der hjalp medicinen lidt på balancen. OG at være sammen med 5 andre mennesker gør ham åbenbart også til en engel, indtil de er gået :rolleyes Men jeg kan simpelthen heller ikke putte ham! Vi kan ikke finde nogen sove-rutine, andet end at rende rundt med ham i barnevognen, og nu er vi nået til, at det må simpelthen stoppe. Han er ligeglad med at putte, at blive sunget for, at blive vugget (hver 8. dag virker det, hvis vi vugger minimum 30 minutter, helst halvanden time), om der er lyst eller mørkt eller koldt eller varmt. Har er bare kropumulig at stille tilfreds, og jeg kan SÅ godt forstå, hvordan du bliver drevet til vanvid. Jeg var stået helt af, hvis ikke M havde overtaget barsel efter 10 mdr. Det var faktisk slet ikke det mindste hyggeligt at være på barsel, og jeg er 1000% sikker på, at vi ikke skal have flere børn. Hold kæft, hvor har jeg følt mig som en sløj mor! Jeg har været for træt og håb-løs til overhovedet at brokke mig her i trådene, fordi det virkede point-less. Alle de gode råd virker ikke, og jeg forstår nu mødre, der ikke tror på tigerspring. For hvor det med Theodor passede fuldstændigt, er det med Arthur helt ubrugeligt. Det passer ikke det mindste, i stedet føles det som et langt tigerspring.

Nu ved jeg ikke om det er det samme du oplever, men jeg vil bare sende dig et kram og lidt forståelse. Og så håber jeg, at det kan gøre, at du ikke føler dig helt alene med kæmpefrustrationer. Hvis din sp siger, at det vender ved et år - så tror jeg bare jeg sætter min lid til det. Hva' kan man ellers gøre (min SP har nemlig glemt at vi eksisterer, selvom jeg også fik "for" høj score på den dér test)? 1000 kram og et lille kys på kinden til dig. Det er pissehårdt det du står med, men nyn sammen med mig: "det blir bedre, det blir bedre, det blir bedre".

:kram :kiss

PS: nå ja - sutten! Glem det! Det er åbenbart fandens værk!

Du er en skat! Tak :kram2

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Fister siger mange kloge ting. Vi har også haft en med silent reflux, der hjalp medicinen og fast føde en del, før ørebøvlet overtog (han er ørebarn). Først nu her, hvor han er næsten 3 år, er vi ikke inde hos ham 2-5 gange hver nat mere. Jeg kender godt til tanker om hvorvidt det nu var en god idé at få et barn.

Jeg ved at mange har nogle af de tanker du fortæller om, om deres barn. Hvis du var ligeglad med dit barn, så ville du ikke blive så frustreret. Det handler i sidste ende om at man som mor vil have at ens barn har det godt og sover godt. Når barnet så skriger og ikke sover, så bliver man desperat. Afmagt er frygteligt, og når man har gjort alt hvad der står i ens magt, og det stadig ikke hjælper, så føler man afmagt. Og når man oveni afmagten ikke sover, så er det perfekte forhold for tanker man ikke ønsker at have. Søvnmangel er jo trods alt meget brugt som tortur, fordi det kan gøre at man mister grebet om sig selv.

Jeg er ikke i tvivl om, at du ikke vil gøre ham noget, Bolsin. Men jeg håber du får noget god hjælp snart, for situationen lyder ikke holdbar, hverken i 1 eller 6 måneder mere.

Kram og tanker.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Fister og millivanilli! I forstår mig! Tak.

Nu har Oliver overgivet sig helt - men han har selvfølgelig også skreget i ca. 3 timer :rolleyes

Og jeg er gået i krig med lakridskonfekten. Det har jeg lige bildt mig selv ind at jeg får det bedre af - i hvertfald indtil jeg får ondt i maven :D

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Bræksyg tumling

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har råbt mange grimme ting til og af Oliver!

Jeg fortryder ham faktisk, som tingene er for tiden :(

Det kan jeg godt sætte mig ind i. Jeg stod med en følelse af at have ødelagt vores lille familie, ved at få sådan en baby. Og jeg fortrød ham SÅ inderligt. Her bagefter har jeg tænkt meget over det, og er kommet frem til at jeg følte sådan, fordi han græd og græd, og det gjorde han jo faktisk kun fordi vi havde fået ham. Jeg følte det var min skyld, for hvis jeg ikke havde født ham, så kunne han jo ikke skrige og skrige.

Jeg ved ikke om det hjælper dig overhovedet. Men kram :kram

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er benhårdt :boo

M magter ikke at føre putningen til dørs og giver op når det bliver for vanskeligt, hvilket igen fører til at jeg står med en max hysterisk baby.

Jeg er nået dertil, at når Oliver er stille i lang tid af gangen (når det endelig sker!!!), så bekymrer jeg mig ikke for vuggedød, men tænker stille, at jeg alligevel ikke kan gøre det store hvis han er holdt op med at trække vejret, og at jeg i stedet bare skal nyde stilheden :boo Jeg forstår forældrene, som i afmagt holder en pude over hovedet på deres børn for at få dem til at være stille :(

Det lyder skisme ikke sjovt at have det sådan :(

Aner ikke hvad jeg skal skrive ud over pas på dig selv :kram2

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Fister og millivanilli! I forstår mig! Tak.

Nu har Oliver overgivet sig helt - men han har selvfølgelig også skreget i ca. 3 timer :rolleyes

Og jeg er gået i krig med lakridskonfekten. Det har jeg lige bildt mig selv ind at jeg får det bedre af - i hvertfald indtil jeg får ondt i maven :D

Det handler vist om overlevelse hos dig pt. Hvis lakridskonfekt er vejen frem så so be it :kram2

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Guest
This topic is now closed to further replies.

Annonce ♥