SaraLK

Brokke-tråden vol. 3

16,174 indlæg i dette emne

Den der følelse af, at min familie har det bedre uden mig :(

Som er helt helt forkert! De har haft en hygge drenge weekend og du har haft noget tiltrængt fru mor tid. Det betyder absolut ikke at hvis du væk for altid så er du undværlig for det er du ikke. For hverken A eller H :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Som er helt helt forkert! De har haft en hygge drenge weekend og du har haft noget tiltrængt fru mor tid. Det betyder absolut ikke at hvis du væk for altid så er du undværlig for det er du ikke. For hverken A eller H :kram

:ditto og de var jo ikke en familie hvis du ikke havde været der, husk lige det, søde :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Som er helt helt forkert! De har haft en hygge drenge weekend og du har haft noget tiltrængt fru mor tid. Det betyder absolut ikke at hvis du væk for altid så er du undværlig for det er du ikke. For hverken A eller H :kram

:ditto

Jeg KENDER godt følelsen, den er :numse!

:kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

I er søde, piger! :biglove

Følelsen er der bare meget stærkt, og jeg bliver sgu så ked af der. Gid, der var nogen, der blev glade, når jeg kom hjem efter en hel weekend væk. Eller bare at min søn feks gad mig en lille smule. Jeg måtte ikke engang skifte hans ble :( :boo

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

At jeg har så mange tråde herinde, jeg gerne vil følge op på, men det bliver kun til at læse i dem :( 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg hader at min mave er så sensibel at bare fordi jeg drikker en cola og spiser et par chokolader at det = at jeg dagen efter får mave kramper og diare.

Det er en tur til egypten for 6-7 år siden der ødelagde min mave så den bare er blevet sart/sensitiv. Men først da begyndte til zoneterapi i sommer fik jeg øjene op for at det nok var for meget sukker der var med til at ødelægge maven efter den var slået i stykker. Så nu skal indtagelsen af mel, mælk og sukker begrænses puha det føles uoverskueligt. Og så jeg begyndt at spise mælkesyre bakterier.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

I er søde, piger! :biglove

Følelsen er der bare meget stærkt, og jeg bliver sgu så ked af der. Gid, der var nogen, der blev glade, når jeg kom hjem efter en hel weekend væk. Eller bare at min søn feks gad mig en lille smule. Jeg måtte ikke engang skifte hans ble :( :boo

Jeg har arbejdet en hel del denne uge - været væk 6:30-18 4 dage i streg. Prøv lige at spørge om der har været kontant afregning fra Mies side af. Ikke på vilkår om jeg måtte pusle hende eller andet. De små straffer gerne fordi de ikke kan fortælle at de savner. Hun har så efterfølgende klamret sig til mig og søvn strejket i tilfælde af jeg nu går igen.

Men det ER en rædsom følelse.

Håber trods alt weekenden har været god :kiss

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg vil godt brokke mig gevaldigt over min yderst sære krop!

Jeg kan drikke kaffe i RÅ mængder.. Som i, 2-3 kander dagligt.

MEN drikker jeg 1! Glas solbærsaft, så har jeg den sygeste halsbrand :blink

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

I er søde, piger! :biglove

Følelsen er der bare meget stærkt, og jeg bliver sgu så ked af der. Gid, der var nogen, der blev glade, når jeg kom hjem efter en hel weekend væk. Eller bare at min søn feks gad mig en lille smule. Jeg måtte ikke engang skifte hans ble :( :boo

 

Åh, søde du :( Selvfølgelig kan de ikke undvære dig, men hvor må det bare være en skrækkelig følelse at sidde med. Og monster hårdt at skulle føle sig afvist konstant. Jeg håber sådan for dig, at der snart må komme en periode hvor A. bare bliver virkelig mor-syg. Det kunne du vist godt trænge til :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har det lige modsat FruMor... alt falder fra hinanden her hjemme hvis jeg ikke er der (eller jeg ikke er frisk og sørger for alt muligt). :(

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har det lige modsat FruMor... alt falder fra hinanden her hjemme hvis jeg ikke er der (eller jeg ikke er frisk og sørger for alt muligt). :(

Og det er også mega hårdt ! :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Og det er også mega hårdt ! :kram

Det er bare virkelig hårdt for begge når barnet er mor/far-syg. Hårdt for den der er på konstant og hårdt for den der bliver afvist. Det eneste der er at sige til det er, at det helt sikkert er en fase. Vi har taget nogle ture herhjemme hvor jeg nogle gange seriøst har tvivlet på om han nogensinde ville komme til at holde af sin far, men jeg skal da love for, far er kommet i kridthuset! Så - det kommer. I promise!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er bare virkelig hårdt for begge når barnet er mor/far-syg. Hårdt for den der er på konstant og hårdt for den der bliver afvist. Det eneste der er at sige til det er, at det helt sikkert er en fase. Vi har taget nogle ture herhjemme hvor jeg nogle gange seriøst har tvivlet på om han nogensinde ville komme til at holde af sin far, men jeg skal da love for, far er kommet i kridthuset! Så - det kommer. I promise!

Begge dele er vildt hårdt! Bare de lige kunne fordele det hele lidt, det ville være fantastisk.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har arbejdet en hel del denne uge - været væk 6:30-18 4 dage i streg. Prøv lige at spørge om der har været kontant afregning fra Mies side af. Ikke på vilkår om jeg måtte pusle hende eller andet. De små straffer gerne fordi de ikke kan fortælle at de savner. Hun har så efterfølgende klamret sig til mig og søvn strejket i tilfælde af jeg nu går igen.

Men det ER en rædsom følelse.

Håber trods alt weekenden har været god :kiss

Sådan er det bare ikke her. Det ændrer ikke på noget, om jeg er væk eller ej :(

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Åh, søde du :( Selvfølgelig kan de ikke undvære dig, men hvor må det bare være en skrækkelig følelse at sidde med. Og monster hårdt at skulle føle sig afvist konstant. Jeg håber sådan for dig, at der snart må komme en periode hvor A. bare bliver virkelig mor-syg. Det kunne du vist godt trænge til :kram2

Tak, søde du :kiss

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har det lige modsat FruMor... alt falder fra hinanden her hjemme hvis jeg ikke er der (eller jeg ikke er frisk og sørger for alt muligt). :(

Jeg anerkender fuldt ud, at det er hårdt, men omvendt tænker jeg da, at man så virkelig må få følelsen af, at man er vigtig for familien :unsure

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er bare virkelig hårdt for begge når barnet er mor/far-syg. Hårdt for den der er på konstant og hårdt for den der bliver afvist. Det eneste der er at sige til det er, at det helt sikkert er en fase. Vi har taget nogle ture herhjemme hvor jeg nogle gange seriøst har tvivlet på om han nogensinde ville komme til at holde af sin far, men jeg skal da love for, far er kommet i kridthuset! Så - det kommer. I promise!

Fasen har så varet i 15 mdr nu ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Fasen har så varet i 15 mdr nu ;)

Ca 2 år her - så det lakker da mod enden! ;)

Nej, det er sindssygt hårdt for alle. Nogle gange tænkte jeg, at det også bare blev en dårlig vane for drengen, at far bare ikke måtte dittendatten. På et tidspunkt synes jeg, at jeg opdagede, at i stedet for at stritte imod og sige nej, lad nu far, mor har ikke tid eller sådan noget. Så lod jeg ham hænge på ham lige så meget han ønskede, og så var han faktisk mere tilbøjelig til at søge sin far - vel fordi han fik den tryghed eller hvad det nu var han manglede. Ikke nogen mirakelkur men det og først og fremmest meeeeget lang tid hjalp.

Hvordan tackler din mand det? Er han loyal overfor dig? (Altså, ift jeres barn.)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ca 2 år her - så det lakker da mod enden! ;)

Nej, det er sindssygt hårdt for alle. Nogle gange tænkte jeg, at det også bare blev en dårlig vane for drengen, at far bare ikke måtte dittendatten. På et tidspunkt synes jeg, at jeg opdagede, at i stedet for at stritte imod og sige nej, lad nu far, mor har ikke tid eller sådan noget. Så lod jeg ham hænge på ham lige så meget han ønskede, og så var han faktisk mere tilbøjelig til at søge sin far - vel fordi han fik den tryghed eller hvad det nu var han manglede. Ikke nogen mirakelkur men det og først og fremmest meeeeget lang tid hjalp.

Hvordan tackler din mand det? Er han loyal overfor dig? (Altså, ift jeres barn.)

Men jeg tænker også bare, at det er mere normalt, at det er moren, de søger mest i den første tid :chin:

Min mand er så fin. Han synes, det er svært, fordi han føler sig lidt i klemme, men han er god til at snakke om det, og vil gerne prøve ting af, når jeg får nye ideer. Og det gør jeg så til gengæld ikke rigtig mere <_<

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Men jeg tænker også bare, at det er mere normalt, at det er moren, de søger mest i den første tid :chin:

Min mand er så fin. Han synes, det er svært, fordi han føler sig lidt i klemme, men han er god til at snakke om det, og vil gerne prøve ting af, dt du genår jeg får nye ideer. Og det gør jeg så til gengæld ikke rigtig mere <_<

For min veninde fra min MG har det også været far, der duede, så jeg tror ikke man kan sige noget konkret på den måde..

Godt din mand er sød. Og tja jeg tænker sådan noget som, ja jeg ved godt du gerne vil have far. Du kommer over til ham så snart jeg har skiftet dig....?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er rødglødende.... Min eks, Isaacs far børster ikke tænder på Isaac, når han har ham i weekenderne, han laver ikke det aftalte lektier, han informerer ikke om pasning, trods han har lovet det mange gange. Isaac efterspørger alene tid med ham, men han mener Isaac har nok - han har haft kæreste et lille års tid agtigt...

I dag siger han så, da jeg henter Isaac og han siger jeg kommer til at savner dig far, så kan I jo flytte til Randers! Hurtigt får jeg sagt vi kan jo ikke bare flytte og Isaac bryder grædende sammen, han kan godt forstå vi ikke kan flytte, men han er hårdt ramt af at være skilsmissebarn.. Og at faren lover og lover, men intet holder...

Isaac har i sit korte liv fået fire rodbehandlinger pga fejlbehandling tidligere. Han klarer tandlægen ualmindelig flot, men kun fordi vi herhjemme knokler for at passe de tænder, så kan det ikke passe han ikke hjælper... Han ved slet ikke hvilken søn han egentlig har :(

Undskyld det lange indlæg jeg havde bare sådan brug for at komme af med det til andre end manden.. Brugte 15 minutter i telefon med ham, hvor jeg tudede mig igennem det halve fordi jeg tidligere havde siddet med en grædende Isaac... Altså han er jo mit guld

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi har haft perioder hvor skiftevis kun jeg duede, og så far, men her efter at lillebror kom til for 5 mdr siden, så er det primært far der duer for den ældste. Det går lidt op og ned, men lige nu er det RET slemt. Her hjælper det lidt at snakke om det med tumlingen (IKKE "mor bliver ked af det", men a la "Jeg hører at du vil at Far skal skifte din ble, men nu er det altså mor der gør det. Sådan er det tit, at du helst vil at Far gør dit og dat, men Mor og Far kommer til at deles om det. Du må godt synes det er træls, men mon ikke vi to også skal klare det." Og så aflede med humor/sjove grimasser etc. Vi er meget nøje med at vi backer hinanden op når den ene sætter grænser, så det ikke bliver "sure mor og sjove far". Og så har det virket her at sende far ud af huset i nogle timer, en aften, en weekend e.l. Vores er godt nok snart

3 år, men vi har brugt samme teknik tidligere, med held.

Uanset, kram til dig. Det er ikke en sjov følelse.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvorfor mener nogle folk, at de selvfølgelig har ret til at blande sig i hvornår, hvor mange og om man skal have flere børn :blink :gal

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg anerkender fuldt ud, at det er hårdt, men omvendt tænker jeg da, at man så virkelig må få følelsen af, at man er vigtig for familien :unsure

Undskyld mit brok, det er jo bare noget helt andet... jeg er ikke den rette til at forstå de følelser du sidder med men jeg kan høre der er masser af mødre som har prøvet det samme. :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvorfor mener nogle folk, at de selvfølgelig har ret til at blande sig i hvornår, hvor mange og om man skal have flere børn :blink :gal

Det er vist de samme som syns de skal fortælle en hvad de mener om det navn man har valgt til bette ny ...? Fordi man tydeligvis har brug for råd og vejledning og ikke selv kan finde ud af noget :rolleyes  :prik

 

Edit: et kram var vist på sin plads :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites
Guest
This topic is now closed to further replies.