SaraLK

Brokke-tråden vol. 3

16,174 indlæg i dette emne

jeg har fødselsdag om halvanden måned. Det er en tirsdag, og derfor ville jeg holde det i én af weekenderne, der omkranser det. Min bror har så lavet planer med venner i BEGGE weekender omkring dagen, og han og hans familie kan derfor ikke være med. 
Nu har jeg tygget på det et par dage, og jeg er stadig bare ked af det. Og skuffet. Er det virkelig forkælet af mig at tænke, at han da godt lige kunne have hørt, om jeg havde planer om at fejre min fødselsdag, før han gjorde det umuligt for ham og hans familie at deltage?

Det er ikke selve dagen, der gør mig så meget. Altså jeg fylder 31. Men det er sgu nok mere bare, at han overhovedet ikke overvejer at tage det hensyn til mig. 

Ved ikke - synes bare at han efterhånden er blevet så fjern i vores forhold :boo :boo

 

ps. Naturligvis er det en længere historie. Fx. deltog hverken han eller hans kone i vores polterabender. Hun prioriterede en venindes datters navngivningsfest, og han syntes bare ikke, at han ville "spilde" en feriedag på det.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

jeg har fødselsdag om halvanden måned. Det er en tirsdag, og derfor ville jeg holde det i én af weekenderne, der omkranser det. Min bror har så lavet planer med venner i BEGGE weekender omkring dagen, og han og hans familie kan derfor ikke være med.

Nu har jeg tygget på det et par dage, og jeg er stadig bare ked af det. Og skuffet. Er det virkelig forkælet af mig at tænke, at han da godt lige kunne have hørt, om jeg havde planer om at fejre min fødselsdag, før han gjorde det umuligt for ham og hans familie at deltage?

Det er ikke selve dagen, der gør mig så meget. Altså jeg fylder 31. Men det er sgu nok mere bare, at han overhovedet ikke overvejer at tage det hensyn til mig.

Ved ikke - synes bare at han efterhånden er blevet så fjern i vores forhold :boo :boo

Først et kram til dig.

Jeg synes ikke det er forkælet at håbe andre lige tager hensyn til en når man har fødselsdag...Self kan folk lave planer og have travlt osv. Men man kan da altid lige forhøre sig om der evt bliver noget når man ved en fødselsdag nærmer sig...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

jeg har fødselsdag om halvanden måned. Det er en tirsdag, og derfor ville jeg holde det i én af weekenderne, der omkranser det. Min bror har så lavet planer med venner i BEGGE weekender omkring dagen, og han og hans familie kan derfor ikke være med.

Nu har jeg tygget på det et par dage, og jeg er stadig bare ked af det. Og skuffet. Er det virkelig forkælet af mig at tænke, at han da godt lige kunne have hørt, om jeg havde planer om at fejre min fødselsdag, før han gjorde det umuligt for ham og hans familie at deltage?

Det er ikke selve dagen, der gør mig så meget. Altså jeg fylder 31. Men det er sgu nok mere bare, at han overhovedet ikke overvejer at tage det hensyn til mig.

Ved ikke - synes bare at han efterhånden er blevet så fjern i vores forhold :boo :boo

ps. Naturligvis er det en længere historie. Fx. deltog hverken han eller hans kone i vores polterabender. Hun prioriterede en venindes datters navngivningsfest, og han syntes bare ikke, at han ville "spilde" en feriedag på det.

Nej, det synes jeg ikke er fokælet. Det er i hvert fald kotyme i vores familie, at vi lige tjekker omkring hinandens fødselsdage...

Øv, det forstår jeg godt du er skuffet over :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Først et kram til dig.

Jeg synes ikke det er forkælet at håbe andre lige tager hensyn til en når man har fødselsdag...Self kan folk lave planer og have travlt osv. Men man kan da altid lige forhøre sig om der evt bliver noget når man ved en fødselsdag nærmer sig...

Altså jeg forventer ikke, at A's familie nødvendigvis tænker over det. Men han er min bror, og jeg er hans eneste søskende. Og de gør altså altid selv et stort nummer ud af fødselsdag, så det er ikke noget med, at de ikke går så meget op i det selv. 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Altså jeg forventer ikke, at A's familie nødvendigvis tænker over det. Men han er min bror, og jeg er hans eneste søskende. Og de gør altså altid selv et stort nummer ud af fødselsdag, så det er ikke noget med, at de ikke går så meget op i det selv.

Dét ville jeg også være blevet skuffet over. :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er træt, og har lyst til at rive hele dagen ud af kalenderen og stene serier. Men det går ikke lige op med, at have en lille baby ... <_<

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er træt, og har lyst til at rive hele dagen ud af kalenderen og stene serier. Men det går ikke lige op med, at have en lille baby ... <_<

Kender følelsen....

Jeg har syg tumling og en baby...og lige idag hvor det indtil videre er tørvejr vil jeg hellere ud og fange pokemons end sidde inde og se børne tv...tsk ;-)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

jeg har fødselsdag om halvanden måned. Det er en tirsdag, og derfor ville jeg holde det i én af weekenderne, der omkranser det. Min bror har så lavet planer med venner i BEGGE weekender omkring dagen, og han og hans familie kan derfor ikke være med.

Nu har jeg tygget på det et par dage, og jeg er stadig bare ked af det. Og skuffet. Er det virkelig forkælet af mig at tænke, at han da godt lige kunne have hørt, om jeg havde planer om at fejre min fødselsdag, før han gjorde det umuligt for ham og hans familie at deltage?

Det er ikke selve dagen, der gør mig så meget. Altså jeg fylder 31. Men det er sgu nok mere bare, at han overhovedet ikke overvejer at tage det hensyn til mig.

Ved ikke - synes bare at han efterhånden er blevet så fjern i vores forhold :boo :boo

ps. Naturligvis er det en længere historie. Fx. deltog hverken han eller hans kone i vores polterabender. Hun prioriterede en venindes datters navngivningsfest, og han syntes bare ikke, at han ville "spilde" en feriedag på det.

Argh! Jeg forstår dig så godt. Han lyder sgu som min svigermor.

Arthurs kusine er 1,5 måned ældre end ham, og der bliver gjort sååå meget forskel. Da vi nviterede til navngivning sagde hun at hun gerne ville komme, men hun skulle altså på arbejde om aftenen, og det var så besværligt at bytte vagt eller tage feriedag. Øh, ok. Da vi var til barnedåb veD kusinen ævlede hun løs til mig om hvor godt det var at hun havde taget en feriedag, det var så dejligt at være sammen med familien og ikke skulle gå midt i det hele. What?!?!?

Hun endte endda med at smutte fra Arthurs fest uden at sige farvel, fordi hendes taxa kom lidt for tidligt. Så beder man sgu da om lige at vente 5 min.

Nå, det var ikke for at dreje det over på mig, jeg ville blot lige indskyde at jeg virkelig kender den der følelse af at man er sidste prioritet, og det stinker virkelg!!!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

jeg har fødselsdag om halvanden måned. Det er en tirsdag, og derfor ville jeg holde det i én af weekenderne, der omkranser det. Min bror har så lavet planer med venner i BEGGE weekender omkring dagen, og han og hans familie kan derfor ikke være med.

Nu har jeg tygget på det et par dage, og jeg er stadig bare ked af det. Og skuffet. Er det virkelig forkælet af mig at tænke, at han da godt lige kunne have hørt, om jeg havde planer om at fejre min fødselsdag, før han gjorde det umuligt for ham og hans familie at deltage?

Det er ikke selve dagen, der gør mig så meget. Altså jeg fylder 31. Men det er sgu nok mere bare, at han overhovedet ikke overvejer at tage det hensyn til mig.

Ved ikke - synes bare at han efterhånden er blevet så fjern i vores forhold :boo :boo

ps. Naturligvis er det en længere historie. Fx. deltog hverken han eller hans kone i vores polterabender. Hun prioriterede en venindes datters navngivningsfest, og han syntes bare ikke, at han ville "spilde" en feriedag på det.

Jeg forstår dig! Nævnte for min svigerinde, at jeg ville invitere til min 25 års, men så valgte hun at holde sin 31 års, hvilket gør at vi i familien kommer til at ses reeeeet meget den kommende tid. Udover det, så kunne mange ikke komme fordi de skal til beboerhalløj i stedet, og det gjorde mig bare ked af det, at ingen muligvis tænkte på jeg måske kunne have lyst til at lave noget på min fødselsdag. Nu er jeg blevet så mobset at jeg intet vil den dag.... På lørdag

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hver gang svigermor skal komme på besøg er vi fandme ved at blive skilt :boo jeg magter slet ikke at være sød og venlig i dag når hendes søn er sådan et røvhul

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Og hele morgenen har man hørt Lilly: "Så så mor... far skal sige undskyld" :boo hvad er vi for nogen lorte forældre der skændes foran vores barn

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kender følelsen....

Jeg har syg tumling og en baby...og lige idag hvor det indtil videre er tørvejr vil jeg hellere ud og fange pokemons end sidde inde og se børne tv...tsk ;-)

Åh ja. Hvornår bliver de gamle nok til at være alene hjemme? :D

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Og hele morgenen har man hørt Lilly: "Så så mor... far skal sige undskyld" :boo hvad er vi for nogen lorte forældre der skændes foran vores barn

Årh, altså! :kram Selvom det ikke det smarteste i verden at skændes vildt og voldsomt foran ens børn, er der altså også en form for læring i det. Men øv for en morgen :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Stort fælleskram til alle, der bliver svigtet på fødselsdage, er trætte, har syge børn og ellers trænger! :kram :kram :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Og hele morgenen har man hørt Lilly: "Så så mor... far skal sige undskyld" :boo hvad er vi for nogen lorte forældre der skændes foran vores barn

 

:kram :kram Det er bare ikke en sjov følelse. Kan dog trøste dig med, at der også kan være noget sundt i at opleve, at et forhold kan gå op og ned. Mine forældre har aldrig skændtes mens jeg har hørt det, og det tog mig mange år med C, før jeg lærte, at man godt kan være uenige om tingene, uden at man behøver at gå fra hinanden. Selv efter snart 10 år sammen, kan jeg stadig sidde med "nu er vi nødt til at gå fra hinanden"-følelsen, når vi har et skænderi. 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Og hele morgenen har man hørt Lilly: "Så så mor... far skal sige undskyld" :boo hvad er vi for nogen lorte forældre der skændes foran vores barn

:kram

I er ikke lorteforældre - i er mennesker, og indimellem har man bare dårlige dage :kram2

Lørdag havde jeg også en lortedag hvor jeg råbte af mine børn og derefter brød fuldstændig sammen, og så hører jeg min søde dreng sige med stille stemme "mor du skal være glad nu. Du skal være glad, mor". Av, lige i hjertet! Kæft jeg følte min som verdens værste mor, men jeg var presset, stresset, og det gik så desværre ud over mine børn.

Alle kan have dårlige dage, og det er okay at børn lærer det, selvom det selvfølgelig er træls når de overværer skænderier eller kede forældre. Men det er okay :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg sender også lige et fælleskram - der er vidst mange herinde der trænger til det :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg gider ikke handle :( meeeen... Mangler jo coooooola!!!!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har lyst til at skride fra alting og kun tage nova med mig...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg gider ikke handle :( meeeen... Mangler jo coooooola!!!!

Kæmp imod trangen :) Når du skal ud efter det må det være en motivationsfaktor :)

Sådan tænker jeg når slik indtager mit hungrende sind :rolleyes Også børster jeg tænder et hav af gange :D

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak piger - jeg prøver at blive glad igen, men da svigermor spurgte hvordan jeg havde det begyndte jeg bare at tude og gik i seng. Jeg er ikke helt kommet mig over at R startede dagen med at sige han ville flytte... han mener det vel ikke (?) men sådan noget siger man da ikke... føler virkelig ikke han har nogen kærlighed at gi for tiden og han kun er her pga Lilly og lille ny. OG så føler jeg mig pænt meget usynlig fordi han åbenbart tror det kun er ham som laver noget her i huset. Givet han er den som støvsuger og skrubber og skurer mest, men jeg står sådan set 100% for tøjvask, indkøb, madlavning og både morgen og aftenrutiner med pigerne osv. Det tæller så åbenbart bare ikke? Har en barnlig lyst til at sætte mig og lave ingenting de næste 14 dage og se om han så syns jeg plejer at lave "noget". Og ellers kan han da bare flytte eller noget så...

 

Fuck jeg er ynkelig i dag :boo

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak piger - jeg prøver at blive glad igen, men da svigermor spurgte hvordan jeg havde det begyndte jeg bare at tude og gik i seng. Jeg er ikke helt kommet mig over at R startede dagen med at sige han ville flytte... han mener det vel ikke (?) men sådan noget siger man da ikke... føler virkelig ikke han har nogen kærlighed at gi for tiden og han kun er her pga Lilly og lille ny. OG så føler jeg mig pænt meget usynlig fordi han åbenbart tror det kun er ham som laver noget her i huset. Givet han er den som støvsuger og skrubber og skurer mest, men jeg står sådan set 100% for tøjvask, indkøb, madlavning og både morgen og aftenrutiner med pigerne osv. Det tæller så åbenbart bare ikke? Har en barnlig lyst til at sætte mig og lave ingenting de næste 14 dage og se om han så syns jeg plejer at lave "noget". Og ellers kan han da bare flytte eller noget så...

Fuck jeg er ynkelig i dag :boo

Jeg kender virkelig godt det der med at blive demonstrativ, men jeg kan sjældent holde det alligevel ;)

Det er mega dumt af ham at sige sådan! Uanset hvad. Jeg håber, der bliver luft og muligved for at få talt om det snart :kiss

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak piger - jeg prøver at blive glad igen, men da svigermor spurgte hvordan jeg havde det begyndte jeg bare at tude og gik i seng. Jeg er ikke helt kommet mig over at R startede dagen med at sige han ville flytte... han mener det vel ikke (?) men sådan noget siger man da ikke... føler virkelig ikke han har nogen kærlighed at gi for tiden og han kun er her pga Lilly og lille ny. OG så føler jeg mig pænt meget usynlig fordi han åbenbart tror det kun er ham som laver noget her i huset. Givet han er den som støvsuger og skrubber og skurer mest, men jeg står sådan set 100% for tøjvask, indkøb, madlavning og både morgen og aftenrutiner med pigerne osv. Det tæller så åbenbart bare ikke? Har en barnlig lyst til at sætte mig og lave ingenting de næste 14 dage og se om han så syns jeg plejer at lave "noget". Og ellers kan han da bare flytte eller noget så...

 

Fuck jeg er ynkelig i dag :boo

Altså, jeg er ikke i tvivl om, at din kæreste sikkert er en skøn mand, for ellers ville du jo næppe være sammen med ham. Men nogle gange lyder han altså som lidt af en egoistisk spade!  Og også en lidt barnlig én af slagsen.

Synes det er TOP fesent at true med, at man vil flytte. Helt ærligt - den slags trusler skal man bare ikke smide afsted. Og synes det er særligt tarveligt af ham, når hans mor er hos jer, for selvfølgelig kan du ikke være ærlig. Eller også skulle du måske netop være dét - men den taktik kan gå begge veje - det kommer helt an på, hvordan han har det med sin mor. 

Kan godt forstå at du er ked :kiss

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Mine følelser er totalt skizofrene idag. For kort tid siden ønskede jeg Nichlas langt bort og jeg kunne bare ikke overskue ham. Og lige nu elsker jeg ham bare så højt at det gør helt ondt!

Btw så har jeg fået min menstruation idag, så det er nok derfor at jeg har været så proppet med følelser og træthed og overhovedet ikke overskudsmor og kæreste

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hovedpine :( og jeg kunne virkelig godt bruge et glas cola lige nu!!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites
Guest
This topic is now closed to further replies.