Brokke-tråden vol. 3

[Guest]

Jeg forstår simpelthen ikke at jeg er så forvirret for tiden. Var i Føtex og handle for lidt siden, hvor jeg blev overtalt af en facer fra Red Barnet til at støtte dem. Efter tilmelding spurgte han halvt i sjov om jeg har et køleskab, for de sender et par magneter med. Det spørgsmål måtte jeg vitterligt tænke over svaret til. Det er jo komplet latterligt.

Den anden dag følte jeg næsten at jeg gik i søvne. Jeg kan ikke huske at jeg er cyklet hjem, men pludselig stod jeg hjemme i min stue. Derudover er jeg begyndt på her inden for de sidste par uger at starte forfra på en sætning efter at have sagt ganske få ord. Hvorfor filan er det pludselig blevet sådan? Andre der også oplever perioder med forvirring eller er jeg bare ved blive skør?

[Alina89]

2. lur varede kun 5min :prik og det er knap 1,5 time siden, og knægten er bare VILDT frisk... Ej men altså... <_<

Hvornår går de der unger fra 2 til én lur? :chin: Benjamin er 8,5 måned.

J var 9 måneder. Og det var den bedste beslutning længe. Han sover bedre om natten, sover meget sjældent under 1,5 timer til middag, og oftest omkring 2. Det hjalp også på aften-skrige-opvågningerne :)

[Mrs-Rina]

Tobias sov 2 lure til han var lidt over 1 år og startet i dagpleje...

Niklas er nu 6 mdr og sover stadig op til 5 gange om dagen...suk

Ja okay. B starter i DP lige før han bliver 10 måneder.

[Aja]

J var 9 måneder. Og det var den bedste beslutning længe. Han sover bedre om natten, sover meget sjældent under 1,5 timer til middag, og oftest omkring 2. Det hjalp også på aften-skrige-opvågningerne :)

Hm, gad vide om vi mon skal prøve det inden alt for længe

[Mrs-Rina]

J var 9 måneder. Og det var den bedste beslutning længe. Han sover bedre om natten, sover meget sjældent under 1,5 timer til middag, og oftest omkring 2. Det hjalp også på aften-skrige-opvågningerne :)

Okay.. Jamen B sover jo ellers godt om natten. Han har sovet igennem i 5 nætter i træk, ca 20.00-6.30, og vi har ikke haft skrigende opvågninger længe :chin:

Nå, må se hvor længe han holder den kørende.. ;)

[PernilleMaj]

Jeg har søgt ved jobrotation.. Jeg har været i diverse praktikker også, men det virker åbenbart ikke rigtigt.

 

Øv hvor irriterende :( :kram2

[PernilleMaj]

Jeg forstår simpelthen ikke at jeg er så forvirret for tiden. Var i Føtex og handle for lidt siden, hvor jeg blev overtalt af en facer fra Red Barnet til at støtte dem. Efter tilmelding spurgte han halvt i sjov om jeg har et køleskab, for de sender et par magneter med. Det spørgsmål måtte jeg vitterligt tænke over svaret til. Det er jo komplet latterligt.

Den anden dag følte jeg næsten at jeg gik i søvne. Jeg kan ikke huske at jeg er cyklet hjem, men pludselig stod jeg hjemme i min stue. Derudover er jeg begyndt på her inden for de sidste par uger at starte forfra på en sætning efter at have sagt ganske få ord. Hvorfor filan er det pludselig blevet sådan? Andre der også oplever perioder med forvirring eller er jeg bare ved blive skør?

 

Gå til lægen, nu.

 

Det kan være det "bare" er stress, men det kan helt sikkert også være værre. Det er absolut ikke godt med black outs.

[logo]

Jeg vil godt brokke mig over vores fantastiske 'sommer-vejr'. Er træt af regn og gråvejr.

[Alura]

Alura græder hun når hun er vågen ?

Jeg ville nok prøve kiropraktor eller zoneterapi hvis det var mig for du har ret i at 11 vågen timer er alt for meget i træk....håber det snart bliver bare lidt bedre....

Nu er jeg ikke ekspert men får hun nok mælk fra dig ? Eller ka hun måske være sulten siden hun fx sover 10 eller 20 min...

Nå men mange kram herfra ihvertfald

 

:kram

Det lyder virkelig hårdt! :(

Er hun ked af det, eller er hun "bare" vågen? Hvordan er hendes spisemønster, ammer du eller giver du flaske?

 

Alura jeg tænker også om hun er sulten. De er jo helt vildt sultne når de er så store. Jeg kunne ikke mætte Amilia kun med min mælk selvom jeg faktisk producerede en del. Amilia spiste over 1000 ml allerede i den alder, som jeres har nu.

 

Tak for input piger :kiss Hun græder, men egentlig ikke mere end jeg fornemmer er 'normalt' - både sådan helt generelt - og i forhold til hvad man kan forventes at gøre, når man er så overtræt og i søvnunderskud, som hun jo alt andet lige må være. Det er egentlig mest der, at gråden opstår; når det er længe siden at hun sidst har sovet. Hun laver enormt mange lyde (også i søvne, hvilket også bidrager til at holde mig vågen), men det er mere grynt, klynk, 'presselyde' osv. Hun arbejder fantastisk hårdt og nærmest konstant på at få mad/luft gennem systemet.

 

Hun bliver fuldammet og jeg har ikke på noget tidspunkt følt mig usikker på, om hun fik mad nok, synes jeg. Amningen har kørt helt af sig selv lige fra start og hun spiser godt og meget. Hun var jo en stor pige, da hun kom ud, på 4840 gram. Ugen efter vejede hun 4740 og havde altså kun tabt lige i omegnen af 2 % af sin fødselsvægt, hvor det jo er helt 'legalt' og forventeligt, at de må/kan tabe op mod 10 %.

 

Ugen efter vejede hun 5050 gram og i dag har vi så lige været hos SP'en for at blive vejet igen. Hun skulle have taget 150 gram på siden sidste uge, men havde taget 300 gram på og vejer nu altså 5350 gram. Som SP'en siger, så spiser hun som et par tvillinger. Så jeg tror egentlig at jeg med ro i maven kan udelukke at det skulle skyldes, at hun ikke får mad nok eller er sulten. Jeg producerer rigeligt med mælk, kæmper lidt med noget overproduktion, og det løber så hurtigt, at hun ofte er ved at kløjs i det i starten af måltidet.

 

Jeg tog den op med SP'en igen i dag. Jeg bragte det også på banen i sidste uge, men der følte jeg mig fejet lidt af bordet, fordi hun blot grinte og sagde: "alle nybagte forældre synes, at de får for lidt søvn" <_< Men hun mente faktisk at det kan skyldes, at hun spiser for meget og derfor konstant er overfyldt i maven. Hun ser også så udspilet ud konstant. Så hun rådede mig til at sørge for et interval på i hvert fald to timer mellem amningerne, så det prøver vi den næste uges tid nu og ser om det hjælper. Indtil nu har hun jo bare fået lov at spise, når hun ville.

 

Hun anbefalede også nogle dråber mod luft i maven, så det prøver vi også en uges tid nu og ser om det har effekt. Hendes søvnproblemer opstår jo, for en stor del i hvert fald, fordi hun 'presser' og forsøger at komme af med noget konstant og det kan stå på i mange, mange timer og hun kan slet ikke finde ro imens :( Samtidig ligger hun og fægter vildt om sig med armene og sparker løs med benene konstant og krummer/spænder ryggen som en flitsbue, så kroppen finder aldrig ro.

 

Hvis de to ting ikke virker, så prøver vi at skære alle mælkeprodukter ud af min kost i en uges tid i næste uge og se om det så har en effekt. Men der er da lidt ting at afprøve endnu så, hvilket giver mig en smule ro og forhåbning, for synes ellers at vi har prøvet rigtig meget allerede.

 

Øv hvor er det hårdt at det skal være sådan. Jeg har slet ikke det du har født, så tillykke :) hvor gammel er hun nu? Du skriver at du putter hende - hvordan gør du?

 

Tak for tillykke :) Hun er tre uger gammel i morgen.

 

Putter er måske også så meget sagt. 'Forsøger at få til at sove' er nok mere dækkende. Hun er en værre lille abeunge og vil helst sidde klistret til mor eller far hele tiden. Vi kan stort set ikke få hende til at sove andre steder end hængende på vores skulder, eller på ammepuden på skødet af os. Det er de eneste steder, hvor hun falder i søvn. Udover autostolen i bilen. Så må vi så forsøge at flytte hende, når hun sover, for vi får jo ikke selv noget søvn, hvis vi skal sidde med hende konstant, for at hun kan sove. Ville sikkert også sagtens kunne få hende til at sove i en vikle/slynge, men med samme resultat; ingen søvn til os imens.

 

Vi forsøger så at flytte hende enten til hendes seng (som står indtil vores, som en bedside crib), hvis vi også gerne vil sove, eller til den hængevugge som vi har ved siden af skrivebordet, hvis vi er vågne og oppe. Forsøger at være lidt konsekvent og flytte til vugge om dagen og seng om aftenen/natten. Vi kan dog kun flytte hende når hun sover dybt, ellers vågner hun bare med det samme og så skal vi som regel igennem endnu en amning, før det giver mening at prøve igen. Så vi skal vente i hvert fald 20 minutter fra hun er faldet i søvn. Og problemet er, at hun ofte slet ikke når ned i den dybe søvn. Hun vågner meget let og af mange forskellige årsager. Enten på grund af luft og fordi hun ligger og presser, fordi hun tisser eller pøller i bleen (hvilket hun gør meget ofte og det kan ikke lade sig gøre at skifte hende, uden at hun vågner, heller ikke selvom jeg skifter hende i sengen og ikke flytter hende), på grund af faldrefleks som får hende til at baske vildt med armene, eller at hun får hikke, gylper eller noget helt andet. Der er bare hele tiden et eller andet... :wacko

 

Hun sover også ind i mellem nede i vores seng sammen med mig. Men fælles for alle tre steder, er at en af os altid er i nærheden. Så hun kan altid se os og vi har næsten altid en hånd på hende, så snart hun gør tegn til at være ved at vågne. Det kan ind i mellem være nok til at give ro på og få hende til at sove videre, men langt fra altid desværre. Så det er ikke fordi at hun får lov at ligge alene og føle sig 'forladt' og utryg eller lignende.

 

Vil super gerne nå dertil, hvor hun kan lægges direkte i sengen og falde i søvn der, men ved ikke helt, hvordan vi når dertil :unsure Pt. udløser ethvert forsøg på at gøre det bare en hysterisk og ulykkelig - og meget vågen - baby. Og om natten er det så af en eller anden årsag bare endnu sværere. Der er det nærmest ikke til at få hende til at falde i søvn, uanset hvor hun ligger.

[Alina89]

Alura - er ked af at høre i kæmper sådan :( :kram2

Jeg har lidt flere tanker, men også en næsten-tumling der skal brænde krudt af inden sengetid. Så lige det hurtigeste input: J falder stadig 8 ud af 10 dage i søvn i mine arme. Sådan siger han bedst farvel til dagen. Forsøg på at putte uden krammetid først bliver oftest modtaget med skrig og skrål. Så en 3 ugers fis vil jeg slet, slet ikke tænke skulle kunne falde i søvn uden :)

[Alura]

Alura - er ked af at høre i kæmper sådan :( :kram2

Jeg har lidt flere tanker, men også en næsten-tumling der skal brænde krudt af inden sengetid. Så lige det hurtigeste input: J falder stadig 8 ud af 10 dage i søvn i mine arme. Sådan siger han bedst farvel til dagen. Forsøg på at putte uden krammetid først bliver oftest modtaget med skrig og skrål. Så en 3 ugers fis vil jeg slet, slet ikke tænke skulle kunne falde i søvn uden :)

 

Jeg tænker egentlig også at det er helt fair og forståeligt - det er jo det, som føles trygt for hende. Men desværre er det også bare problematisk. Hun sover jo meget sjældent længere stræk end halvanden time og hvis vi så skal sidde med hende i 20-30 minutter inden hun kan lægges, så er der allerede maks. en time tilbage for mig at sove i. Plus at det er et gamble hver gang, for der er lige så stor chance for at hun vågner i stedet, når vi så forsøger at lægge hende, og så skal vi starte hele møllen forfra = ingen søvn til mig overhovedet. Og jeg kan jo ikke blive ved med at undvære fuldstændig :(

 

Så ville bare ønske at hun enten kunne lægges direkte - med os lige ved siden af, hud mod hud kontakt i form af en hånd på hovedet, maven, ryggen eller lignende (hun er aldrig bare blevet lagt og 'forladt'), eller at hun kunne sove bare lidt længere stræk og at vi kunne være lidt mere sikre på succes, når vi så lagde hende. Men ingen af delene fungerer altså rigtig lige pt.

[BabyBlue]

Jeg tænker egentlig også at det er helt fair og forståeligt - det er jo det, som føles trygt for hende. Men desværre er det også bare problematisk. Hun sover jo meget sjældent længere stræk end halvanden time og hvis vi så skal sidde med hende i 20-30 minutter inden hun kan lægges, så er der allerede maks. en time tilbage for mig at sove i. Plus at det er et gamble hver gang, for der er lige så stor chance for at hun vågner i stedet, når vi så forsøger at lægge hende, og så skal vi starte hele møllen forfra = ingen søvn til mig overhovedet. Og jeg kan jo ikke blive ved med at undvære fuldstændig :(

Så ville bare ønske at hun enten kunne lægges direkte - med os lige ved siden af, hud mod hud kontakt i form af en hånd på hovedet, maven, ryggen eller lignende (hun er aldrig bare blevet lagt og 'forladt'), eller at hun kunne sove bare lidt længere stræk og at vi kunne være lidt mere sikre på succes, når vi så lagde hende. Men ingen af delene fungerer altså rigtig lige pt.

Hvad med at lade hende sove på en af jeres maver? Det gjorde min J tit, indtil han blev for tung til at ligge der mange timer, og han vil som bekendt stadig kun sove i arm med mig, efter at være blevet vugget i søvn i mine arme ... ;)

[girly1988]

Alura : Sys det lyder til i gør en masse gode ting så tror på det nok skal blive bedre.

Måske en mulighed du kan malke ud så far kan give mad og du kan få sovet ?

I øvrigt vugger vi også stadig niklas i vores arme rigtig ofte for at få ham til at sove selvom det langsomt er blevet bedre med tiden...og nøj vi har lagt jam mange gange hvor han er vågnet op igen...

[Myliona]

Det koster enten ikke noget eller et meget lille beløb...

[Solvej99]

Det spiller min psyke desværre også ind.

Jeg er slet ikke sikker på jeg har lyst til at være lærer..

Åh så er det jo svært :unsure

[lpd]

Alura jeg sender dig lige en pb senere :kram

[ccc]

Tak for input piger :kiss Hun græder, men egentlig ikke mere end jeg fornemmer er 'normalt' - både sådan helt generelt - og i forhold til hvad man kan forventes at gøre, når man er så overtræt og i søvnunderskud, som hun jo alt andet lige må være. Det er egentlig mest der, at gråden opstår; når det er længe siden at hun sidst har sovet. Hun laver enormt mange lyde (også i søvne, hvilket også bidrager til at holde mig vågen), men det er mere grynt, klynk, 'presselyde' osv. Hun arbejder fantastisk hårdt og nærmest konstant på at få mad/luft gennem systemet.

Hun bliver fuldammet og jeg har ikke på noget tidspunkt følt mig usikker på, om hun fik mad nok, synes jeg. Amningen har kørt helt af sig selv lige fra start og hun spiser godt og meget. Hun var jo en stor pige, da hun kom ud, på 4840 gram. Ugen efter vejede hun 4740 og havde altså kun tabt lige i omegnen af 2 % af sin fødselsvægt, hvor det jo er helt 'legalt' og forventeligt, at de må/kan tabe op mod 10 %.

Ugen efter vejede hun 5050 gram og i dag har vi så lige været hos SP'en for at blive vejet igen. Hun skulle have taget 150 gram på siden sidste uge, men havde taget 300 gram på og vejer nu altså 5350 gram. Som SP'en siger, så spiser hun som et par tvillinger. Så jeg tror egentlig at jeg med ro i maven kan udelukke at det skulle skyldes, at hun ikke får mad nok eller er sulten. Jeg producerer rigeligt med mælk, kæmper lidt med noget overproduktion, og det løber så hurtigt, at hun ofte er ved at kløjs i det i starten af måltidet.

Jeg tog den op med SP'en igen i dag. Jeg bragte det også på banen i sidste uge, men der følte jeg mig fejet lidt af bordet, fordi hun blot grinte og sagde: "alle nybagte forældre synes, at de får for lidt søvn" <_< Men hun mente faktisk at det kan skyldes, at hun spiser for meget og derfor konstant er overfyldt i maven. Hun ser også så udspilet ud konstant. Så hun rådede mig til at sørge for et interval på i hvert fald to timer mellem amningerne, så det prøver vi den næste uges tid nu og ser om det hjælper. Indtil nu har hun jo bare fået lov at spise, når hun ville.

Hun anbefalede også nogle dråber mod luft i maven, så det prøver vi også en uges tid nu og ser om det har effekt. Hendes søvnproblemer opstår jo, for en stor del i hvert fald, fordi hun 'presser' og forsøger at komme af med noget konstant og det kan stå på i mange, mange timer og hun kan slet ikke finde ro imens :( Samtidig ligger hun og fægter vildt om sig med armene og sparker løs med benene konstant og krummer/spænder ryggen som en flitsbue, så kroppen finder aldrig ro.

Hvis de to ting ikke virker, så prøver vi at skære alle mælkeprodukter ud af min kost i en uges tid i næste uge og se om det så har en effekt. Men der er da lidt ting at afprøve endnu så, hvilket giver mig en smule ro og forhåbning, for synes ellers at vi har prøvet rigtig meget allerede.

Tak for tillykke :) Hun er tre uger gammel i morgen.

Putter er måske også så meget sagt. 'Forsøger at få til at sove' er nok mere dækkende. Hun er en værre lille abeunge og vil helst sidde klistret til mor eller far hele tiden. Vi kan stort set ikke få hende til at sove andre steder end hængende på vores skulder, eller på ammepuden på skødet af os. Det er de eneste steder, hvor hun falder i søvn. Udover autostolen i bilen. Så må vi så forsøge at flytte hende, når hun sover, for vi får jo ikke selv noget søvn, hvis vi skal sidde med hende konstant, for at hun kan sove. Ville sikkert også sagtens kunne få hende til at sove i en vikle/slynge, men med samme resultat; ingen søvn til os imens.

Vi forsøger så at flytte hende enten til hendes seng (som står indtil vores, som en bedside crib), hvis vi også gerne vil sove, eller til den hængevugge som vi har ved siden af skrivebordet, hvis vi er vågne og oppe. Forsøger at være lidt konsekvent og flytte til vugge om dagen og seng om aftenen/natten. Vi kan dog kun flytte hende når hun sover dybt, ellers vågner hun bare med det samme og så skal vi som regel igennem endnu en amning, før det giver mening at prøve igen. Så vi skal vente i hvert fald 20 minutter fra hun er faldet i søvn. Og problemet er, at hun ofte slet ikke når ned i den dybe søvn. Hun vågner meget let og af mange forskellige årsager. Enten på grund af luft og fordi hun ligger og presser, fordi hun tisser eller pøller i bleen (hvilket hun gør meget ofte og det kan ikke lade sig gøre at skifte hende, uden at hun vågner, heller ikke selvom jeg skifter hende i sengen og ikke flytter hende), på grund af faldrefleks som får hende til at baske vildt med armene, eller at hun får hikke, gylper eller noget helt andet. Der er bare hele tiden et eller andet... :wacko

Hun sover også ind i mellem nede i vores seng sammen med mig. Men fælles for alle tre steder, er at en af os altid er i nærheden. Så hun kan altid se os og vi har næsten altid en hånd på hende, så snart hun gør tegn til at være ved at vågne. Det kan ind i mellem være nok til at give ro på og få hende til at sove videre, men langt fra altid desværre. Så det er ikke fordi at hun får lov at ligge alene og føle sig 'forladt' og utryg eller lignende.

Vil super gerne nå dertil, hvor hun kan lægges direkte i sengen og falde i søvn der, men ved ikke helt, hvordan vi når dertil :unsure Pt. udløser ethvert forsøg på at gøre det bare en hysterisk og ulykkelig - og meget vågen - baby. Og om natten er det så af en eller anden årsag bare endnu sværere. Der er det nærmest ikke til at få hende til at falde i søvn, uanset hvor hun ligger.

Hvad med hvis du ligger ned i sengen og ammer hende? Virker det?

Her virker det nemlig.. Så vipper jeg bare brystet ud af hans mund mens han sover og så lukker jeg også mine øjne og sover sammen med ham. Helt tæt som han kan li det..med duften af mor lige ved siden af

[girly1988]

Ja okay. B starter i DP lige før han bliver 10 måneder.

Niklas starter osse i dp når han bliver 10 mdr. Håber han begynder at sove færre lure inden ellers må han rette ind til den tid ;-)

[Guest]

Jeg tænker egentlig også at det er helt fair og forståeligt - det er jo det, som føles trygt for hende. Men desværre er det også bare problematisk. Hun sover jo meget sjældent længere stræk end halvanden time og hvis vi så skal sidde med hende i 20-30 minutter inden hun kan lægges, så er der allerede maks. en time tilbage for mig at sove i. Plus at det er et gamble hver gang, for der er lige så stor chance for at hun vågner i stedet, når vi så forsøger at lægge hende, og så skal vi starte hele møllen forfra = ingen søvn til mig overhovedet. Og jeg kan jo ikke blive ved med at undvære fuldstændig :(

Så ville bare ønske at hun enten kunne lægges direkte - med os lige ved siden af, hud mod hud kontakt i form af en hånd på hovedet, maven, ryggen eller lignende (hun er aldrig bare blevet lagt og 'forladt'), eller at hun kunne sove bare lidt længere stræk og at vi kunne være lidt mere sikre på succes, når vi så lagde hende. Men ingen af delene fungerer altså rigtig lige pt.

Har du prøvet en strækvikle jeg blundede ofte tilbagelænet i sofaens hjørne med tvillingerne sovende i viklen,når de havde problemer med at finde ro.

[Trumpf]

Soooooooooov så Alberte!!! Det kan godt være det ikke er som det plejer, men sov nu alligevel...

[Alina89]

Når man giver følsomheden på babyalarmen en tand for meget :prik og baby er snottet så han snorker lidt :rolleyes

[Tumlepigen]

At være træt, små-irriteret underskudsmor :(

[Bolsin]

At være træt, små-irriteret underskudsmor :(

Dagen er snart overstået. Så bliver du glad og happy-go-lucky overskudsmor i morgen :kram2

[FruOvervejelse]

Når man giver følsomheden på babyalarmen en tand for meget :prik og baby er snottet så han snorker lidt :rolleyes

Åh, det er det værste!

[girly1988]

Luksus brok men manden slår græs nu hvor vi endelig har lidt tid sammen...men ak ja sådan er det med al det regn vejr og når man gerne vil have familie tid i weekenden ;-)