Nitzen1987

Hvad nu hvis jeg havde truffet nogle andre valg?

13 posts in this topic

Synes det er lidt sjovt (på trods af at jeg kun er 24 år) at se tilbage på de valg jeg har truffet gennem mit liv som er afgørende for hvor jeg står i dag...

Jeg var vild med at gå i skole lige fra start af så min store drøm i 1.-3./4. klasse var at blive skolelærer... Senere hen i 6.-7. klasse drømte jeg om at blive sygeplejerske i 8.-9. klasse drømte jeg om at blive jordmoder... Min søster (der er 10 år ældre end mig) har en almen gymnasie uddannelse, så det tog jeg som en selvfølge at det også var den vej jeg skulle.

Da jeg skulle finde praktiksted i 9. klasse ville jeg gerne have været inde som jordmoder eller sygeplejerske på et sygehus, men hvis man ikke kender nogen der arbejder indenfor de fag, så er det svært at komme i praktik der. Derfor valgte jeg i stedet at komme i praktik som salgsassistent i Super Brugsen for derigennem at få fritidsjob - til min store overraskelse elskede jeg arbejdet som salgsassistent. Efter praktikken var jeg til studievejledning og fandt ud af at jeg skulle på handelsskolen i stedet for - jeg valgte HHX fremfor HG for at få en bredere uddannelse med mulighed for videreuddannelse... Alle mine venner startede på gymnasiet efter 9. klasse, men jeg startede på handelsskolen (2003) - som jeg elskede at gå på.

Da 3. år på handelsskolen nærmede sig sin afslutning (2006) fandt jeg ud af at jeg gerne ville være bankassistent og søgte derfor elevpladser et par steder, men uden held :( Jeg flyttede på dette tidspunkt sammen med min kæreste (nuværende mand) så flyttede fra en by med 500 indbyggere til en by med 60.000 indbyggere :o Jeg var overbevist om at jeg ville være bankassistent, men uden elevplads var jeg jo nødt til at søge noget andet, så jeg sendte en kæmpe stak ansøgniger til diverse dagligvarebutikker i Randers, men fik det ene afslag efter det andet :( Jeg kunne jo ikke bare gå at lave ingen ting og da jeg gerne ville være bankassistent blev jeg enig med mig selv om (på trods af at jeg var skoletræt) at jeg ville søge ind på erhversakademiet... I slutningen af juli 2006 blev jeg ringet op af Føtex der ville have mig til jobsamtale. Jeg tog til jobsamtale og blev ringet op dagen efter og fik at vide at jeg havde fået jobbet :yay et par dage efter at jeg havde fået jobbet fik jeg et brev fra erhvervsakademiet med tilbud om studieplads - jeg var 19 år gammel og havde mest lyst til at tjene nogle penge og synes ikke rigtig jeg havde mod til at læse videre, så jeg takkede nej til studiepladsen...

Jeg startede i Føtex i august og sendte i løbet af efteråret en stak ansøgninger om elevplads til forskellige banker - jeg blev kaldt til fire jobsamtaler, men fik ingen elevplads :( Det blev forår (2007) og jeg var ved at være træt af arbejdet som kasseassistent på fuld tid, men vidste ikke rigtig hvad jeg ville med mit liv... En dag foreslog min mor at jeg skulle søge ind på lærerseminariet, og det satte tankerne lidt i gang.... et par uger senere sad jeg og kiggede i min skolekalender fra handelsskolen og kiggede de papirer igennem som der lå i forlommen på min kalender, heriblandt lå et visitkort, jeg havde taget på handelsskolen, hvorpå der stod www.blivlaerer.dk - jeg tænkte at det var lidt pudsigt at jeg havde taget det visitkort på handelsskolen mere end et år tidligere. En månedstid senere sendte jeg en kvote 1 ansøgning med Århus lærerseminarium som første prioritet. I slutningen af juli (2007) fik jeg brev om at jeg var optaget på Århus lærerseminarium... Og nu - marts 2011 - er der tre måneder til at jeg står som færdiguddannet folkeskolelærer... Synes det er lidt pudsigt som ens liv former sig... Måske har det altid været meant-to-be at jeg skulle være lærer :unsure :)

Havde jeg fået elevplads som bankassistent, så havde jeg nok arbejdet i en bank i dag...

Egentlig er det en ret ligegyldig historie... men måske andre vil dele livshistorie, der gået anderledes end de regnede med...???

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er sjovt hvordan livet kan forme sig... Og ofte er det meget små ting der gør den store forskel :)

Tak fordi du delte din historie, og den er da på ingen måde ligegyldig... det er jo dit liv :kram2

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tænker tit på mit valg af elevplads... Da jeg søgte elevpladser var kommet til 2. samtale hos Maersk Air, men fik dagen efter tilbudt elevplads hos GE.

Jeg takkede nej til Maersk og ja til GE. Og 1½ år senere mødte jeg min nuværende mand gennem jobbet :loveshower Tænk hvis jeg havde takket nej til stillingen, og aldrig havde mødt ham? Så var mit liv noget HELT andet end det er i dag...

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er skægt som ens liv former sig. Måske var det virkelig meant-to-be at du skulle være lærer :)

Jeg overvejer også nogle gange om det var "meant to be" at jeg skulle være psykolog.

Helt tilbage i de små klasser ville jeg gerne være psykolog. Jeg vidste ikke præcist hvad det betød, jeg tænkte bare at det var noget med at gøre triste folk glade, og så synes jeg iøvrigt at det lød meget spændende og flot at gå på universitetet.

Da der var 9. klasses praktik søgte jeg om at komme i en tøjbutik. Var RET sikker på, at jeg IKKE ville arbejde i en tøjbutik, men havde hørt rygter om at man kunne få gaver fra ens praktikplads, og så lokkede tanken om tøj ret meget. Det gav så lidt bagslag, da jeg fik praktikplads i Tøj og Sko, hvilket var VERY UNCOOL da jeg var 14-15 år. :P Men men, jeg hyggede mig i butikken og vupti, så havde jeg mit første ungdomsjob, og via det job blev jeg faktisk hængende i Dansk Supermarked (dog med et par pauser) helt indtil jeg blev 22. :o Jeg har dog altid vidst, at mit livs karriere ikke skulle være noget med salg...

Anyway, på gymnasietiden var der kun ét mål: At få høje nok karakter til at komme ind på psykologistudiet. Og det lykkes. Men da jeg fik huen ville jeg pludselig ikke være psykolog alligevel. Troede ikke at jeg var "stærk" nok. Så jeg begyndte at læse til radiograf. Hvilket kort fortalt gav mig selvtilliden til at droppe ud og forsøge mig med psykologi-studiet alligevel ;) Og det har været et af mit livs BEDSTE beslutninger!

Og nu har jeg så lige fået min bachelorgrad i psykologi og glæder mig meget til at starte på kandidaten. Så det ser ud til at jeg alligevel bliver psykolog til sidst. :loveshower

Har på samme måde tænkt på, hvordan mit liv har ledt mig hen til min kæreste (snart mand :wub). Da jeg var 14-15 år havde jeg en rigtig dum kæreste i det "forkerte miljø". I samme miljø fik jeg min daværende bedste veninde og gennem hende en bedste ven (hendes nabo). Bedstevennen havde så en kammerat, der blev min kæreste, efter at ham den dumme havde slået op med mig. Forholdet til vennen og veninden smuldrede så, og med tiden også forholdet til kæresten. Og da kæresten og jeg slog op, fik jeg øjnene op for hans nabo, som så blev min kæreste. Og da dét forhold ikke holdt længere, så faldt jeg for daværende kærestes gamle klassekammerat. Som så er Brian. Så på en måde er der en "tråd" de sidste ti år, der har ledt mig frem til Brian. Lidt skægt at tænke på. Tænk, hvis jeg aldrig havde fået ham den dumme kæreste i mine spæde teenageår? :o

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Sådan tænker jeg også af og til :) Hvis jeg nu ikke havde sendt en ansøgning til lige netop den butik havde jeg ikke mødt min mand. Hvis jeg havde valgt gymnasiet som jeg ville, hvor var jeg så henne nu.

Der er flere ting jeg kan komme i tanke om, som har gjort mig til den jeg er i dag og har fulgt mig på de veje jeg er gået :) Mange af de ting jeg har med i rygsækken er alle ting hvor jeg har skulle træffe nogle beslutninger..

Det er egentlig meget inspirerende og sjovt, at sidde og tænke på :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det har jeg også tænkt på en gang imellem. Hvordan ville mit liv have set ud i dag, hvis jeg ikke var startet i lære som maler, men i stedet for flyttet med mine to skoleveninder til København som først planlagt.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Uha der er mange episoder i mit liv som gør at jeg er hvor jeg er i dag, faktisk helt fra jeg var barn og det er også ud fra de rigtige valg og skæbnen at jeg har mødt min fantastiske kæreste :loveshower

Men sjov historie, tak fordi du delte den med os :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nogle gange kan det også være lidt skægt at tænke tilbage på sine "fravalg"...

For en 7 års tid siden var jeg i byen med min bedste veninde. Jeg var teenager og der skulle SKE noget, så jeg gav mig til at snave med en anden veninde som vi mødte inde i byen. En lidt pudsig men ret pæn fyr var hurtig i replikken med et "Send videre" Og det gjorde jeg så - men ikke kysset, men derimod min bedste veninde. Og idag har de sgu to børn sammen ;)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Da jeg var barn ville jeg gerne være fysioterapeut, fordi jeg godt kunne lide at give massage og jeg ville gerne arbejde med mennesker.

Da jeg blev færdig i skolen ville jeg ikke på HF eller gymnasiet, fordi jeg ikke mente at jeg ville kunne klare det. Så jeg søgte ind som Sosu hjælper fordi min mor var gammel sygehjælper + at det kunne jeg altid falde tilbage på :blush

Da jeg blev færdig, søgte jeg ind som Sosu ass. og tog også den udd. og fik derefter arb. på en demens afd. på et plejehjem. Super sted men også meget psykisk krævende. Så efter 3 år samme sted begyndte jeg i en alder af 24år at tænke på at jeg skulle lave noget andet. Jeg vidste ikke hvad. Kun at det skulle være med mennesker.

Så en dag i Urban så jeg at de søgte elever til tandklinikass. udd. og det skulle jeg da bare være tænkte jeg.

Afsted med ansøgningen og jeg kom ind. I mellemtiden inden jeg skulle starte på skole søgte jeg elevplads og fandt et fantastisk sted. Og i dag har jeg være der i 9 år. Og jeg elsker mit job og de udfordringer jeg har. Så ja det er sjovt at se de valg man har truffet dengang hvad det har endt med.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tænker indimellem på at hvis jeg havde fået mit ønske opfyldt med gymnasium, havde jeg aldrig mødt min mand.

Havde søgt ind på Nørre G (som åbenbart bare var STEDET dengang :rolleyes ) og 2 andre steder, men alle 3 steder blev afvist og jeg endte på Metropolitanskolen.

Blev SÅ ked af det og sendte en skriftlig klage, men de kunne ikke gøre noget.

Og det endte med at blive de bedste 3 år af mit liv :yay Tog gerne 3 år mere (uden lektier og eksamen) Og det var her jeg mødte min mand :kuller

Overvejer for tiden at skifte retning i mit job, men tror jeg ser tiden an til efter min barsel :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja det er utroligt som det kan være.

Min ex var meget jaloux og troede altid at hvis jeg skulle besøge en veninde, så var det fordi jeg skulle møde en fyr..

Så det er lidt pudsigt at den weekend han insisterede på at køre mig de knap 80 km op til min veninde fordi vi skulle i biffen og se New Moon, at det var den aften jeg mødte Kenneth og tabte mit hjerte til ham ved første blik. Kunne ikke glemme ham i det halve år der gik før vi begyndte at skrive sammen.

Og han havde også tænkt på mig siden den aften :-)

Det skal lige siges at jeg vidste allerede længe før den aften at jeg skulle flytte fra min ex.

Idag har jeg verdens bedste og dejligste kæreste :-)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Uha ja, de valg jeg har truffet er også noget der fylder rigtig meget i mine tanker. Jeg har altid drømt om at være dyrlæge eller arbejde med dyr på en eller anden måde. Idag er jeg lærer... jeg stopper tit op og tænker "Hvordan skete det lige? Hvad blev der af min drøm?".

Det er stadig dyrlæge og dyr, som mit hjerte længes mest efter, men jeg har ligesom bare fået sat mig i en situation hvor jeg ikke længere rigtig kan se det blive til virkelighed. Har købt hus og er gravid med mit første barn.. Vi er så afhængige af min indtægt nu at jeg ikke kan tillade mig at gå tilbage til at læse. Så jeg må vist bare acceptere at mit liv har formet sig noget anderledes end jeg oprindeligt havde tænkt det... men måske en dag, man ved aldrig..

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Jeg var blevet journalist, hvis ikke jeg havde mødt min datters far. Det forhold viste sig at være på bekostning af min integritet, han var dels alt for kedelig for mig i dag, dels aldrig en holdspiller, dels fast besluttet på at jeg var mindre værdig. Men jeg fik da en fantastisk datter og en læreruddannelse i stedet for. Spørgsmålet er om jeg overhovedet egner mig til at være journalist. Jeg er i hvert fald glad for det arbejde jeg udfører nu (selv om jeg oprigtigt bekymrer mig for at kvaliteten i mit arbejde vil gå fløjten fra august næste år)

Men havde jeg mødt min mand, hvis ikke jeg havde været alt det før igennem? Det tror jeg ikke, og i så fald havde jeg gået glip af de mest glædelige, meningsfulde oplevelser i mit liv indtil nu.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now

Annonce ♥