Fister

Når barsel hæmmer karriere/arbejdsliv

42 posts in this topic

Hej alle I søde mødre 

 

Jeg skal til at skrive et semesterprojekt i arbejdslivsstudier, og kunne rigtigt godt tænke mig nogle perspektiver på dét at gå på barsel fra en arbejdsplads. Gav det personlige udfordringer? Og karrieremæssige? Oplevede du stikpiller fra leder eller kollegaer? Blev der direkte sagt ting som "det vælger du jo selv, men så...", eller har du bare haft en fornemmelse af, at din barsel blev opfattet som noget, der virkelig kom i vejen?

 

Og hvordan reagerer jeres mænds arbejdspladser, når de ønsker barsel?

 

Jeg er selvfølgelig godt klar over, at barsel på mange arbejdspladser opfattes som noget helt naturligt og relativt uproblematisk - heldigvis. I må meget gerne skrive med her, men projektet skal jo være "problemorienteret", så jeg leder mest efter historier, hvor barsel er upopulært.

 

Lige nu er jeg helt i opstartsfasen, og jeg har 1000 andre ting der lige skal overstås, inden jeg kan tage fat på projektet, men jeg vil meget gerne bruge jeres tanker og ideer til at komme nærmere emnet, måske endda kunne tegne en konkret problemstiling op, som er "nem" at arbejde videre med (velvidende at det her bliver ikke projektet, hvor jeg på nogen måde arbejder fuldtid). 

 

Så - byd ind :)

 

Hvis I gerne vil dele noget med mig, men ikke her halvoffentligt, så send gerne en pb.

Jeg vil også gerne gøre helt klart, at hvis I skriver noget her, som passer lige ind i projektet, kan jeg godt finde på at bruge det (anonymt, hvis I ønsker det). Men jeg skal selvfølgelig nok sige til, hvis det bliver aktuelt.

 

 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

For mit vedkommende fik jeg mit job mens jeg var gravid. Der har på intet tidspunkt været sure miner, stikpiller eller lignende fra hverken kollegaer eller ledelse, men derimod lutter lykønskninger og oprigtig interesse i min graviditet, samt bunkevis af støtte.

Alligevel har jeg personligt haft det svært med det. Jeg har haft svært ved at glæde mig over graviditeten i dét omfang som jeg gerne ville, og har indtil for ganske nyligt nærmest benægtet at jeg havde en voksende mave (som jo på ingen måde er til at overse). Det er svært at sætte en finger på hvorfor jeg har haft det sådan, men i bund og grund tror jeg at det er fordi jeg har følt at jeg ikke har kunnet vise alt hvad jeg kan, da jeg har skullet gå fra så kort tid efter at være startet.

Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget. Men hvis du kan, og har spørgsmål, er du meget velkommen :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Selve barslen hørte jeg ikke så meget for. Da jeg fortalte min chef at jeg var gravid, gav han mig et knus og sagde din lille lort, men det opfattede jeg nu kærligt. Jeg blev dog hurtigt sygemeldt, da jeg blev sygemeldt havde min chef ferie og jeg hørte intet fra ham efterfølgende. Jeg havde lidt kontakt med nogle af mine kollegaer men der var total stilhed fra min chef,

 

Før min barsel havde jeg det godt på mit arbejde og med min chef. Men efter følgende ændrede han sig overfor mig. Det virkede som om han ikke kunne forholde sig til at jeg ikke længere kunne arbejde til kl. lort om aftenen, men blev nød til at hente barn.  Min chef var kendt for at enten var man inde eller også var man ude og før min barsel var jeg absolut inde, men bagefter ude og det var meget svært at forholde sig til. Man skulle prioritere arbejdet 110 % og min 1 prioritet var nu engang min søn, og det havde han det meget svært ved.

Så jeg endte med at sige op, der blev holdt en stor afskedssalut og min chef holdt en tale hvori han blandt andet sagde, at de før min barsel havde været meget glade for mig.
Jeg kunne så blot konstartere at jeg også havde været meget glad for mit arbejde før min barsel, men min chef gjorde det svært for mig at bevare glæden.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Har du set den artikel politiken.dk har omkring diskrimination og barsel i dag? Så overskriften på Facebook i dag. (er fra mobilen, så kan ikke lige linke)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Har du set den artikel politiken.dk har omkring diskrimination og barsel i dag? Så overskriften på Facebook i dag. (er fra mobilen, så kan ikke lige linke)

http://politiken.dk/oekonomi/arbejdsmarked/ECE3094748/foraeldre-saadan-blev-vi-diskrimineret/

http://politiken.dk/oekonomi/arbejdsmarked/ECE3094804/hver-tredje-foeler-sig-diskrimineret-ved-barsel/

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

I er seje   :super  :biglove

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min chef ønskede mig tillykke med graviditeten, men ellers var der ikke den store opbakning.

Jeg blev sygemeldt i uge 10 af graviditeten pga hyperemesis, og det fik jeg nogle kommentarer på "altså det er jo en gravids lod at have lidt kvalme" og "dengang jeg var gravid, gik jeg på arbejde på trods af så meget kvalme/opkastninger, at jeg knapt kunne stå oprejst"..

Da jeg havde været sygemeldt et par uger raskmeldte jeg mig op til min ferie, så ikke jeg også skulle besvære min chef med erstatningsferie.

Efter ferien forsøgte jeg at møde på arbejde, men efter få dage måtte jeg sygemelde mig igen. Jeg kunne ikke holde styr på noget som helst og lavede så mange fejl. Da jeg var få sekunder fra at give en patient en potentielt dødelig dosis medicin (fordi jeg regnede forkert) blev jeg angst for at gå på arbejde. Min læge mente at det var hormonelt betinget stress (siden viste det sig at være starten på en fødselsdepression) og sygemeldte mig.

Min chef blev virkelig irriteret på mig, for det var altså noget pjat. Jeg lavede jo aldrig fejl.

Derfra gik det ned ad bakke. Jeg havde mange smerter i maven og fik også bækkenløsning, så hver gang jeg havde været ved lægen fik jeg at vide, at han anbefalede fortsat sygemelding (men af uvisse årsager ville han ikke definitivt sige, at jeg skulle sygemeldes graviditeten ud). Min chef blev mere og mere irriteret, for "lidt smerter skader altså hverken dig eller dit barn", "du kan jo bare gå stuegang, det er jo ikke tungt" og "det er altså også noget pjat, at din læge ikke vil sygemelde dig resten af graviditeten. Så kan det jo ikke være så slemt. Jeg kan jo ikke engang ansætte en vikar" ..

Jeg var rigtig ked af alle de kommentarer..

Da jeg var omkring 6 mdr. henne holdt de julefrokost på arbejdet, hvor jeg blev inviteret med. Lige den dag havde jeg ikke ret mange smerter, så da en af lægerne bød mig op til dans, sagde jeg selvfølgelig ja tak (indtil da havde jeg siddet troligt på min stol hele aftenen og kigget på alle de andre. Det bliver altså lidt ensomt i længden).. jeg fik så mange sigende blikke fra min chef, og da jeg et par uger efter mødte op på afdelingen fik jeg en del kommentarer på, om man godt kunne danse, når man havde så slem bækkenløsning, at man ikke kunne arbejde. Jeg brugte en hel uge efter julefrokosten i sengen med åndssvage smerter, hvor jeg bandede over mig selv.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg mødte ikke så meget modstand omkring barsel, men efter barsel har det været svært for min chef at acceptere at jeg ikke automatisk arbejder over som jeg gjorde før og at jeg bliver nødt til at prioritere min familie nu.

Ligeledes er hun ikke fan af at jeg som mellemleder holder barn syg, hvilket også skaber lidt udfordringer i samarbejdet...

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Tak for input. Og kom gerne med flere. Det er netop, de der uskrevne dilemmaer, jeg gerne vil have fat i, for lovgivningen er jo ganske klar og overenskomsterne er i mange tilfælde det samme, så jeg vil gerne berøre de konsekvenser, som vi ikke helt kan dokumentere. Konkret kan det være, at man ikke får lønforhøjelse, at man også står til rådighed i barslen, at kollegaerne synes det er noget pjat at få et barn mere og den slags (og sikkert alt muligt jeg endnu ikke har tænkt over, så kom frisk).

 

Spørg også gerne jeres mænd om, hvad de oplever. Hvis der er kød på, kan det ende med at blive et tema i sig selv :)

 

Jeg er rigtigt glad for, at I vil dele - også det her med sygemeldinger og forventninger til nye forældre. Det er noget med, at ens rettigheder bliver problematiseret, eller at man bliver ekskluderet fra "det gode selskab", tænker jeg.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min chef taklede det godt, tror vi var 5 der skulle have barsel næsten samtidig, så hun var rimelig presset, hun komme ikke med nogen kommentar sagde kun at hun måske ikke ville stå med armene i vejret hvis en mere meldte sig gravid, men hun var glad på vores alles vegne:)

Blev mødt af fuld forståelse da jeg sagde at jeg måske havde lidt problemer med nattevagter og hun tog mig af alle mine nattevagter hun at sige noget...

Min mand havde lige fået opholdstilladelse så han havde ikke et arbejde der kunne sige noget:)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nu er jeg selv studerende og det passede med at jeg gik fra til sommerferien og kommer tilbage præcis et år efter jeg ellers skulle være startet på det nye modul så det er hvad det er....

Min mand har valgt ikke at holde mere barsel end de 2 første uger af to grunde, dels så ville det ramme vores økonomi meget hårdt at komme ned på barselsdagpenge da han er så højtlønnet, men i hans branche der er meget mandsdomineret og meget karriereorienteret så opfordre man ikke ligefrem til barsel og hans projektledere tager bestemt heller ikke særlige hensyn til at han har en baby derhjemme, de forventer stadig at han kan sidde i møde til kl 18-19 om aftenen og løfter lidt på øjenbrynene når han ikke skal ud og have en øl bagefter....

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Well, kedelig positiv historie herfra (trods branchen), så den kan du ikke bruge - men min stedsøster, der er ansat på et forlag, fik sin lønsamtale aflyst, da hun annoncerede sin første graviditet, så der er i hvert fald noget at finde derude :rolleyes

God fornøjelse med projektet :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Af negative erfaringer har jeg oplevet ikke at komme på kursus i hele forløbet fra jeg meldte det ud til barslen startede, herunder bl.a. et " find ud af om du skal være leder kursus"... Bortset fra det har ledelsen kun været positive omkrlng det.

Et andet emne, som nok ikke er direkte relateret tll arbejdsgiver, men måske alligevel er relevant, er at man sidder lidt fast i et job når man planlægger børn. Fx var et drømmejob i sigte, da vi lige var begyndt at arbejde på nr 2, og jeg ville ikke søge et job for potentielt at gå på barsel 6 mdr efter opstart, ikke kun for arbejdsgivers skyld men også for min egen, så på den måde synes jeg at jeg var lidt fastlåst. Efter barsel nr 2 har jeg til gengæld søgt og fået en lederstilling, da jeg nu føler jeg har et lidt længere perspektiv (fordi jeg ikke skal på barsel igen foreløbigt)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har intet negativt at berette. Så måske du egentlig er ret ligeglad med nedenstående? :unsure

 

Jeg er højtuddannet og arbejder i en stor virksomhed med 5-600 ansatte. 

Jeg fandt ud af at jeg var gravid med mit første barn 7 dage efter jeg var startet på jobbet. Jeg har på ingen måde oplevet det som en udfordring og jeg har endda også oplevet en vikar, der først fortalte efter hun var blevet tilbudt vikarjobbet, at hun var gravid. Det betød vi skulle ud at finde en vikar for vikaren - ret besværligt, men hun blev nu alligevel tilbudt en fast stilling efter barslen ;)

 

Her ved min anden graviditet vidste min chef godt at vi havde forsøgt længe, så det var jo ingen overraskelse. Jeg har længe selv følt at jeg var en forfremmelse værdig, men da jeg fik ny chef i efteråret forsinkede det processen lidt :) I ugen inden jeg gik fra på barsel fik jeg lovet en forfremmelse når jeg kommer tilbage. Havde jeg ikke været gravid, så var den nok kommet i løbet af de næste par måneder - men jeg forstår dem nu godt at de venter til efter jeg er tilbage. Det giver mere mening, da min nye stilling først skal defineres :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Du er en stjerne Kawon !

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Din Facebookopslag har ramt min facebook :D

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Din Facebookopslag har ramt min facebook :D

Ej hvor sjovt. Hvem kender vi begge to?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ej hvor sjovt. Hvem kender vi begge to?

Pas :D Det blev delt i min terminsgruppe.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Pas :D Det blev delt i min terminsgruppe.

 

Vildt nok! Der kan man bare se. Det er jeg da helt vildt glad for at høre :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kan byde lidt ind også. Da jeg var højgravid og begyndte at få mange plukveer og blive gangbesværet pga. ryg/bækken-problemer, der fik jeg kommentarer fra en af lederne om, at det var sundt med plukkeveer. Senere, da det blev værre, fortalte hun meget insisterende om, at jeg da burde købe mig en kondicykel, så jeg kunne få noget motion, for det var jo godt. På det tidspunkt kunne jeg næsten ikke løfte venstre ben, fordi jeg var så låst, og det viste hun. Jeg endte med at snakke hende efter munden og mumle, at det kunne være, jeg skulle overveje det (fordi hun var så insisterende). Da jeg kom tilbage på job, valgte jeg at komme tilbage efter 8 1/2 måned og så holde 6 timers orlov om ugen. Jeg fik dog problemer med at holde arbejdstiden nede (skyldtes blandt andet kombinationen af skema fra morgenstunden og så mange eftermiddagsmøder oveni). Her blev jeg belært om at planlægge og holde regnskab med hvor mange timer, jeg arbejdede, og min leder bad mig efterfølgende kigge forbi hendes kontor, hvor hun gerne ville udtrykke, at de godt forstod, at jeg måtte være presset, når nu jeg var kommet tilbage fra barsel og havde en lille derhjemme. Men mit tidsforbrug på arbejdet havde intet at gøre med, at jeg havde et lille barn derhjemme, så det var ret frustrerende at få "trukket den historie ned" over en uenighed om, hvor lang tid det burde tage at løse mine arbejdsopgaver. Jeg kan dog tilføje, at jeg har fået lokallønstillæg (lidt før tid) ved de seneste lønforhandlinger, så jeg føler på ingen måde, at de har set sig sure på mig. Blot at især en af mine ledere har haft mangel for situationsfornemmelse med velmenende råd, der grænser til det formanende (og giver dårlig samvittighed, når man bliver nødt til at blive deltidssygemeldt)...

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak snublefod. Godt eksempel på "stikpiller". Jeg kan godt forstå at det prikker til din dårlige samvittighed - som du jo ikke burde have.

Jeg er stadig glad for jeres pointer. Tror projektet kommer til at bevæge sig omkring de magtpositioner der er i spil på godt og ondt.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har fået det meste af en dag til at arbejde på projektet, og det er bare VILDT spændende, når jeg først får mulighed for at gå i dybden med det. Manner, der er mange nuancer i det her, og det føles som om, jeg har fat i noget jeg brænder for. Ikke så meget barsels-temaet, men magt-temaer og samfundsstrukturer og arbejdsmarkeds-normer. Det er vist længe siden jeg har mærket, hvordan jeg kan noget særligt med "noget", som rent faktisk kan bruges til noget. 

 

Jeg vender tilbage, når jeg har mere struktur, for jeg skal helt sikkert bruge et par historier herfra - og takker lige nu bare ærbødigst for jeres indspark. 

 

God påske :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Fedt :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now

Annonce ♥