lpd

Arthurs vej til verden - hjemmefødsel

12 indlæg i dette emne

Arthurs vej til verden

Torsdag d. 11. februar 2016 var jeg en uge over tid og skulle til overtidstjek på sygehuset. Fostervand og moderkage var ok, jeg blev undersøgt indvendigt og var 2 cm åben, 1 cm livmoderhals og blød livmodermund. Jeg fik lavet hindeløsning, som desværre ikke satte gang i andet end murren og menstruationslignende smerter. Weekenden gik og jeg blev mere og mere modløs, der skete INTET og igangsættelse kom tættere og tættere på. Om mandagen (41+4) skulle jeg igen til tjek, stadig 1 cm livmoderhals og 2-3 cm åben. Jeg fik igen hindeløsning og fik derefter kørt CTG der viste tre fine plukveer – jeg mærkede dem dog ikke, så om de var vedvarende eller blot lige kom imens vi var på sygehuset ved jeg ikke. Vi havde en sød jordemoder, der var optimistisk og ikke mente det var urealistisk at jeg kunne føde selv.

Jeg fik tilbudt igangsættelse dagen efter, men var meget i tvivl. På den ene side var det rart at få ham ud og få det overstået, hvis han nu aldrig ville finde vejen selv, og på den anden side var igangsættelse så langt fra vores ønsker og håb om fødsel, at det virkede helt uoverskueligt. Aftalen blev at vi fik en tid dagen efter kl 8.15, og tog stilling til igangsættelse der. Baby blev skønnet til 3400-3500 gr.

Ligesom sidst fik jeg denne gang murren og menstruationslignende smerter, men jeg turde ikke lægge for meget i det. Hen ad aftenen gik det i sig selv igen, pusletasken er i bilen sammen med autostolen, og vi forsøger at indstille os på at det nok ikke bliver hjemmefødsel. Vi går i seng omkring kl. 22.30, og omkring kl. 23 får jeg pludselig en mærkelig fornemmelse nederst i maven. Det kommer pludselig i intervaller, og jeg tager tid på det i en times tid inden jeg falder i søvn. De gør ikke ondt og der er langt imellem, så jeg forsøger at slå koldt vand i blodet. Jeg vågner efter et par timer, og de kommer stadig. Jeg kan selvfølgelig ikke sove af spænding, og rykker ned på sofaen omkring kl. 4.30. På dette tidspunkt er der 7-9 min imellem veerne, de kan mærkes og jeg skal trække vejret, men det er ikke smertefuldt. Vi har jo stadig en tid på sygehuset, så omkring kl. 6 vækker jeg P. og siger at jeg tror vi snart skal have vores baby. Vi står op, han går med hundene mens jeg kommer i bad. 6.30 ringer jeg til Kendt Jordemoderordning, det er heldigvis den jordemoder, Susanne, vi havde til hjemmebesøg der har vagten. Jeg spørger hvordan jeg skal forholde mig, og hun beder mig ringe til svangreklinikken og høre dem ad. Vi aftaler en tid først på eftermiddagen, hvis der ikke er sket noget inden da. Op ad formiddagen svinger veerne meget i interval, men styrken bliver gradvist mere intens, dog ikke værre end at jeg både når at få en lur og et slag 500 hvor jeg taber virkelig stort. Cirka 11.30 ringer Susanne og siger at vi dropper tjek på svanger – baby havde det fint dagen forinden, og hun tror der snart sker noget. Jeg tør ikke tro på det før jeg har regelmæssige veer, men håber hun har ret.

Over middag tager veerne lidt til, men der er stadig langt imellem. 15.03 ringer jeg til Susanne, og siger at de gør rigtigt ondt nu, og at jeg vil prøve at få hvilt mig lidt. Hun siger hun er klar til at køre, og at hun ikke tror der skal gå så længe, men jeg har stadig langt mellem veerne og er overbevist om der kommer til at gå lang tid.

Jeg går i seng men når dog aldrig at få sovet – P ringer efter min mor cirka 15.20, og siger hun så småt kan begynde at køre, for så er hun i hvert fald i god tid. Pludselig går det rigtigt stærkt, jeg kaster op i stride strømme mens jeg har de ledeste veer, og i løbet af ingen tid går der fra at være 8-9 min imellem til 2-3 min og 1,5 minuts varighed, og de gør ONDT! Jeg får kaldt på P at han skal ringe til Susanne, for jeg kan ikke selv. 15.35 har han ringet efter hende.

Jeg har vildt ondt nu, og fortryder rigtigt meget, jeg har slet ikke lyst til at føde alligevel. Jeg føler mig rigtig svag, jeg er overbevist om at der er mange timer forude endnu, og jeg kan slet ikke overskue at smerten skal blive endnu værre. P skynder sig at få fyldt vand i badekarret. Jeg bløder stadig efter gårsdagens hindeløsning, og går utroligt meget op i at få et par bikinitrusser på, så der ikke kommer alt for meget blod ud i vandet :LOL De har selvfølgelig gemt sig, og det er kun et helt bestemt par jeg vil have, men det lykkedes og jeg kommer op i badekarret. Under veerne hjælper det absolut intet, men det gør en kæmpe forskel imellem veerne hvor jeg slapper meget bedre af.

De er rigtig voldsomme nu og jeg kan ikke finde ud af hvad jeg skal gøre af mig selv, P holder mig i hånden og støtter min lænd og bakker mig op. Han trækker vejret sammen med mig og det er guld værd. Her får jeg vist også sagt at jeg ikke har lyst alligevel, og jeg er bange for at jeg ikke kan klare det. Han siger at selvfølgelig kan jeg det, det ved han.

Jeg ved ikke helt hvornår min mor kom, men jeg kan huske at jeg har råbt hun skulle skride – hun var vist lidt overrasket over at jeg havde så ondt og at veerne var så voldsomme, for hun troede jo hun kom i god tid. Jeg får pludselig pressetrang og går meget kortvarigt i panik. P ringer op til Susanne kl. 16.25, og jeg kan huske at jeg tænker hun ikke når frem, og at jeg når at føde inden. Jeg tør ikke sige det højt i frygt for P tænker det samme. Susanne kommer på højttaler og guider mig igennem presseveerne og siger hvornår jeg skal gispe – stakkels P gisper selvfølgelig også med her, men han får lavet en vildt træls savlelyd imens, og jeg bliver så irriteret at jeg skriger ham ind i hovedet at han altså gør det forkert ;) havde dog overskud til at få sagt undskyld kort efter.

Susanne siger at hun skynder sig og at jeg gør det godt, jeg skal blive ved at gispe. Hun spørger om jeg kan prøve at mærke efter om jeg kan mærke hovedet – det er først her det går op for mig at der rent faktisk er en baby på vej ud af mig. P hjælper mig med at få de åndssvage bikinitrusser af, og 2-3 cm inde kan jeg mærke hovedet - shit! Ifølge P har han aldrig set mig et lignende ansigtsudtryk. Her tænker jeg for alvor at hun ikke når det.

16.44 træder Susanne ind ad døren – jeg råber til hende at jeg tror hun skal skynde sig op på badeværelset. Som om hun havde tænkt sig at tage en kop kaffe først :D min mor hjælper med at slæbe Susannes udstyr op ovenpå, og jeg får hilst på hende imellem to veer. Hun er helt cool og afslappet, og jeg er så glad for at se hende. Min mor henter varmt vand og klude, som Susanne bruger imellem veerne og det hjælper helt vildt. Under veerne støtter hun med fingrene hvilket virkelig hjælper (jeg var vildt bange for at flække, hvilket jeg også får sagt mange gange - og ja, jeg brugte ordet "flække" :D). Hun er rigtig god til at instruere mig i hvad jeg skal gøre, og fortæller hele tiden hvad der sker.

På et tidspunkt råber jeg hende ind i hovedet at jeg altså skal skide nu, og det er jeg virkelig ked af men jeg kan altså ikke gøre for det. Hun siger at det bare føles sådan, jeg skal bare presse. Der er en lang fase hvor hovedet glider ind og ud mange gange, men kommer lidt længere for hver gang. Jeg tør ikke spørge hvor langt der er igen, jeg er bange for der er flere timer igen. Pludselig er hovedet ude, og jeg bliver helt rundt på gulvet, Susanne beder mig presse igen (jeg er så overvældet at jeg slet ikke selv aner om presseveen stadig er der, eller om der er pause) og ud kommer resten af kroppen, og pludselig har jeg vores baby liggende på min mave. 16. februar 2016 kl 17.05 var han ude.

Det er den mest overvældende følelse jeg nogensinde har oplevet – det var så stærkt og gik så hurtigt at vi var helt overraskede. Min første kommentar var at han jo slet ikke var klam – han var gråblå men slet ikke fedtet eller snasket :D han fik farve i løbet af et minuts tid og skreg hurtigt – verdens mest fantastiske lyd. Moderkagen kom ud 6 minutter senere og var lige som den skulle være. Da navlestrengen er stoppet med at pulsere klipper P den.

Jeg kommer op af vandet og bliver tørret, jeg bliver undersøgt inde i vores seng mens vores dejlige søn ligger hos mig og allerede sutter. Jeg får to sting for overfladiske skrammer, Susanne trykker nogle gange på min mave for at tjekke blødning som er helt ok, jeg slipper for at få en sprøjte da min livmoder selv trækker sig sammen. Her har jeg helt mistet tidsfornemmelsen, men der går et stykke tid før han bliver vejet og målt – 3350 gr og 52 cm og helt igennem sund og rask.

Vi kommer nedenunder hvor Susanne ordner papirer og vi nyder vores nye rolle som forældre. Min far kommer 18.30-19 og Susanne kører ved en 20-tiden tror jeg. Vi får spist aftensmad og mine forældre kører hjem igen ved 22.30 tiden.

Alt i alt var det en rigtig god fødsel, jeg er så lykkelig for vi fik vores hjemmefødsel, og jeg er utrolig stolt over at have født fuldstændig uden smertestillende. Jeg er vildt imponeret over hvad kroppen kan være i stand til, det var ekstremt smertefuldt men det varede kort, og jeg synes det var en så vild og fed oplevelse at smerten kun fylder meget meget lidt. Jeg glæder mig allerede til at skulle opleve en fødsel igen :glad

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Helt fantastisk læsning! Du fik virkelig din drømmefødsel. :kram2

Jeg grinede altså lidt undervejs over de ting, du fik råbt. :D Og at du fik tæv i 500, sikke noget! :D

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Helt fantastisk læsning! Du fik virkelig din drømmefødsel. :kram2

Jeg grinede altså lidt undervejs over de ting, du fik råbt. :D Og at du fik tæv i 500, sikke noget! :D

Ja, det var virkelig en drømmefødsel!

Jeg fik i øvrigt også min stakkels kæreste til at hente Panodil. De lå stadig på håndvasken bagefter, som om det havde gjort en forskel :lolhit jeg har åbenbart mange gode ideer i løbet af sådan en fødsel, haha.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

:boo puha hvor er det altså en drømmefødsel.. Sad med en klump i halsen konstant mens jeg grinte :kram2

:kuller

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Iiiihhh det lyder altså som en rigtig god fødsel. Hurra for Hjemmefødselser!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Dejlig beretning - lige de to sidste lininer, det ku jeg selv ha skrevet bortset fra ordet hjemmefødsel, for det fik jeg aldrig oplevet.  :) Men det er helt fantastisk at føde. 

 

Tillykke med jeres lille Arthur :loveshower

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Stort tillykke med Arthur :) Sikke en drømmefødsel! Jeg misunder altid dem der har sådan en. Det vil jeg også gerne prøve ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Fan-fucking-tastic! :loveshower

Hvor ER jeg glad for, at du fik din hjemmefødsel :kiss

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Helt igennem fantastisk!!!!! :kuller

 

Jeg er dødhamrende misundelig over din fødsel - du gjorde det, jeg ikke kunne, og det er så helt igennem fortjent :biglove

 

Og så gad jeg egentlig godt have været en flue på væggen - du lyder til at være mega sjov, når du har veer :lol

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for alle jeres dejlige kommentarer! Det var virkelig en drømmefødsel :loveshower

Jeg har nogle billeder som jeg vil prøve at få sat ind, hvis der da er nogen uden bare bryster og andre ting, som måske ikke lige skal vises på nettet :LOL

Lollerberg, jeg opfatter mig selv som værende sjov i ALLE situationer (jeg er muligvis alene om den opfattelse) :D - du kommer bare med til næste fødsel ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for alle jeres dejlige kommentarer! Det var virkelig en drømmefødsel :loveshower

Jeg har nogle billeder som jeg vil prøve at få sat ind, hvis der da er nogen uden bare bryster og andre ting, som måske ikke lige skal vises på nettet :LOL

Lollerberg, jeg opfatter mig selv som værende sjov i ALLE situationer (jeg er muligvis alene om den opfattelse) :D - du kommer bare med til næste fødsel ;)

Det er fandme en aftale :D

Så kan du også vise mig, hvordan man gør, hvis vi nogensinde skulle beslutte os for en treer ;)

Og hey, jeg er også altid mega sjov. Jeg vidste bare vi kunne gå godt i spænd :D

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er fandme en aftale :D

Så kan du også vise mig, hvordan man gør, hvis vi nogensinde skulle beslutte os for en treer ;)

Og hey, jeg er også altid mega sjov. Jeg vidste bare vi kunne gå godt i spænd :D

Er sikker på du ville være en god fødselshjælper :D

Og ja, vi er da vildt sjove!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER