baby15

Øjenkontakt

10 indlæg i dette emne

Halløj

Jeg har en helt fantastisk baby - Magne på 6 måneder i morgen. Han udvikler sig og vokser som han skal. Han er en glad dreng - dog har han aldrig søgt mine øjne vildt meget.

Jeg øver hans øjenkontakt dagligt, ved at fange ham og det kan jeg, dog ikke meget længere end 30 sek - 1 minut. Magne har altid været meget opmærksom på omgivelser, lyd, bevægelser, lys/farver.

Har ofte tænk på, om det kan være pga mine briller? Dem havde jeg ikke da min ældste var baby!

Efter barnedåben, har det virkelig taget på energien, så det er nærmest at starte forfra.

Med min ælste var der intet med øjenkontakten, jeg var mere interessant end omgivelserne

Andre som har oplevet det lignende. ? Evt et godt råd?

Det påvirker mig helt vild, og er lidt bange for ikke at være tilstrækkelig og det tænker jeg hverken min ældste på knap 8 eller 6 måneder har brug for.

Håber nogen kan hjælpe

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hmm kan ikke rigtig se problemet sådan lige umiddelbart. Jeg tænker at det er et nysgerrigt barn du har og det er da dejligt. Han ved hvor han har sin mor og søger dig derfor ikke (tænker jeg).

Jeg ville ikke tænke mere over det

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Her er Markus et meget livligt barn og søger øjenkontakt ved behov ellers har han travlt med alt muligt andet og min SP er godt tilfreds med ham så jeg ville ikke være nervøs :)

Som hun sagde "Han er på opdagelse i verden"

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg syntes umiddelbart det er flot hvis han kan holde øjenkontakt i 30 sek-1 minut? Så længe tror jeg sgu ikke jeg kan overbevise J om at jeg er interessant ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nu har jeg ikke taget tid på det, men jeg tror vidst aldrig at min datter har været i stand til at kigge mig i øjenene i et minut. Måske da hun var helt lille og man lavede sjove ansigter. Men da hun opdagede verden omkring hende, var det slut med at stirre hinanden i øjnene i længere tid af gangen. :)

 

Jeg synes ikke det lyder unormalt :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak skal i have.

Hele min bekymring bunder i, at en nabo ( tidligere dagplejer) hun holdte Magne og han ville ikke se på hende - hvilket hun sagde, var meget unormal og at hun var bekymret for om han var "normal"!!!

Jeg er nok lige præcis en man ikke skal sige bekymrende ting til, især fordi jeg har/havde en efterfødselsreaktion og oveni det, en livskrise i ag have mistet min lillebror, så jeg er bare mega sårbar.

Det letter virkelig mit hjerte og læse det i skriver - af hele mit moderhjerte rak <3

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Adrian nægter næsten konsekvent at se os i øjnene hvis han sidder foran os men hvis vi lægger ham ned gør han det gerne. Når han ligger på maven søger han os også, men han har sååååå travlt med at kigge rundt ellers. Jeg tror bare, han er for nysgerrig til at gide kigge mig i øjnene i særlig lang tid ad gangen - og selvom jeg godt kan blive bekymret for det, tror jeg, at det relativt normalt :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

At holde øjenkontakt er jo noget meget intimt, og jeg kan godt forstå, at han måske ikke lige har lyst til at sidde og stirre en eller anden semi-fremmet i øjnene. Jeg ville selv som voksen synes det var meget grænseoverskridende, hvis en jeg ikke kendte vildt godt, insisterede på øjenkontakt. Måske er det bare min egen holdning, men jeg kan godt forstå ham :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min W var øjenkontakts ekspert (altså KUN med mig! og sp'en underligt nok, han kunne godt lide hende) som baby, og så er det lige så stille blevet kortere og kortere tid. Nu her som snart 3årig skal jeg virkelig søge ham nogle gange for at få hans øjenkontakt. Det er jeg slet ikke bekymret for, jeg tænker bare at han har så travlt med at opleve alt muligt.

Min N er jeg stadigvæk hele verden for, mors øjne er bare det bedste når man er 10 uger. Men jeg ved også at han også vender sig ud mod verden og begynder at finde andre sjove ting, og så vil han også have sværere ved at holde øjenkontakten.

Jeg synes faktisk selv som voksen, at det er enormt hårdt at holde øjenkontakten i længere tid. Tit tror jeg det er 30 sekunder og så kigger jeg lige på mine hænder, så kigge lidt i øjnene igen og så er der en plet på væggen eller what ever. Og jeg er altså ganske normalt fungerende.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak skal i have.

Hele min bekymring bunder i, at en nabo ( tidligere dagplejer) hun holdte Magne og han ville ikke se på hende - hvilket hun sagde, var meget unormal og at hun var bekymret for om han var "normal"!!!

Jeg er nok lige præcis en man ikke skal sige bekymrende ting til, især fordi jeg har/havde en efterfødselsreaktion og oveni det, en livskrise i ag have mistet min lillebror, så jeg er bare mega sårbar.

Det letter virkelig mit hjerte og læse det i skriver - af hele mit moderhjerte rak <3

Tror heller ikke der grund til bekymring. Min SP siger at det er vigtigst at mor/far kan have øjenkontakt. Tror os bare han har travlt med andet. men hvis det er noget der bekymre dig meget så spørg din SP hvad hun tænker :D

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER