Fra samsovning til sove selv - hvordan?

[tsecret]

Efter en af tidernes længste og dårligste putninger skal der en ændring til... 

 

R blev to år i november, og han har det sidste års tid sovet hele natten i midten af dobbeltsengen. Han er blevet puttet ved at en af os er gået i seng sammen med ham, så har han stille og roligt ligget og puttet lidt ind til os, og vi har så kunne stå op igen efter en halv time. Det har fungeret fint for os alle sammen. Desværre er det især den sidste måneds tid begyndt at trække længere og længere ud, så han nogle gange først sover kl. 22 (og vi går altid i seng kl. 20...) og det er ikke holdbart. 

 

Jeg kunne godt tænke mig at han kunne lære at falde i søvn selv, eller i hvert fald at det kommer ned på en halv time igen.. Jeg overvejer om det måske er nu, at vi skal flytte ham ind på eget værelse? Og lære ham at falde i søvn, selv? Og hvor starter vi lige? 

 

Eller er det bedst at tage et skridt ad gangen, og i første omgang lære ham at falde i søvn i dobbeltsengen selv? 

 

Det kan lige siges at han altid har været svær at putte, og det var en af grundene til at vi i sin tid gik over til samsovning. Han er pivfræk og går ud af sengen med det samme hvis vi forsøger at flytte os. 

[Guest]

Først og fremmest tænker jeg at I skal gøre op med jer selv hvad I ønsker? Er det at han skal på eget værelse? Eller blive hos jer?

Vi har også været ramt af dårlige putninger. Lige nu fungerer det ved at min mand går i seng samtidig som Aksel (han skal alligevel tidligt op, så han nyder det egentlig), og så ligger de sammen i dobbeltsengen og falder i søvn. Det virker rigtig godt lige nu med samsovning, og så ser vi på det, når lillebror kommer til verden om kort tid.

Inden da havde vi en masse bøvl med de der frygtelige maratonputninger, der tager livet af en. Vi lavede helt om på putterutinen og begyndte at læse godnathistorie for ham som noget nyt. Det nød han helt vildt, fandt vi ud af. Og det fik ham til at slappe af på en anden måde. Måske I kunne prøve med det? Mit bedste bud er ihvertfald at få kigget på rutinerne og evt ruske op i dem. Måske han trænger til noget andet?

[Lovely Lady]

Åh bum bum... Noget af det afhænger jo nok af, hvor hårde I er klar til at være... Det er jo blidest med små skridt, men det kan også tage meget lang tid... :chin:

Hvad kører I af putteritual, har han en nussebamse, bruger han sut osv.?

[tsecret]

Jeg er klar til at han skal på eget værelse, men det eneste jeg er 100% sikker på, er at jeg og min mand skal være enige om hvordan vi skal gå frem herfra, da han står for flere putninger end mig og er en meget vigtig rolle i den forbindelse. 

 

Vi er nok ikke så gode til at være hårde  :blush Men på den anden side er vi snart klar til at gøre hvad vi kan! 

 

Putteritualet er lige nu meget kort og enkelt, så der kan helt klart gøres noget ved det. Han går selv op trappen når vi beder ham om det, så børster vi tænder og skifter til natdragt, og han klatrer selv op i sengen, siger han vil sove og hygger med sin hovedpude og dyne (nogen gange leger han lidt vildt i sengen) indtil en af os er klar til at komme i sengen. Så vil han gerne ligge sådan halvt ovenpå os og hygge og nusse og nogle gange snakker han en del. Han får sut når han kommer ind i sengen. Nogle gange er Bamse, Kylling eller Ælling med i sengen, men oftest uden puttedyr. 

 

Jeg prøvede i en periode at læse Kaninen der ikke kunne sove, og den hjalp de første par gange, men så gjorde den det nærmest sværere at putte igen. Den er også frygtelig lang synes jeg... Problemet med andre bøger er at han prøver at tage dem fra os og vil selv bladre og læse i stedet for at blive læst for. Det kunne måske hjælpe hvis vi sidder i en stol ved siden af sengen i stedet for at ligge i sengen sammen med ham. Ja, jeg hælder nok mere og mere til at det nok uanset sikkert er en god idé at få ham på eget værelse inden lillesøster kommer...