Ved ikke hvordan jeg skal bevare håbet .....

[MichelleSk]

Hej alle...

 

Skal prøve at gøre det kort... Er helt nede :(

 

I onsdag skulle min mand og jeg til en tidlig scanning vi havde bestilt, for at se vores ønskebarn for første gang.. Ramte 7 uger i onsdags... Vi vidste selvfølgelig godt at vi ikke ville kunne se så meget, men hjerteblik glædede vi os til at se...

Men....

Det eneste hun kunne se på scaningen var den blommesæk fostret skulle ligge i, og at jeg lignede en der var 5 uger henne kun.. Mit hjerte gik helt i stå... Det kan ikke lade sig gøre at jeg kun er 5 uger henne.. Og hun så meget bekymrende ud hende der scannede mig.. Hun sagde at der ville være 50/50 procent chance for at det ville gå den ene eller anden vej.. Blev bedet om at tage til læge i går og få taget blodprøve for at måle HCG, og igen mandag, og så skal de to prøver sammenlignes, og hvis de er stegen , skal jeg scannes igen onsdag...

 

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal tro.. Synes heller ikke min læge var særlig positiv... Kan jeg på en eller anden mærkelig måde kun være 5 uger henne? Er barnet dødt? Kan det være en tvilling der er gået til som skygger for den anden ?? Jeg tror snart jeg har været alle forestillinger igennem i mit hoved en million gange..

 

Jeg kender mange der har prøvet at abortere tidligt i graviditeten, og de har alle sammen haft mange smerter og blødt... Jeg har ingen af delene.. Min læge sagde at det var det håb jeg skulle holde mig i... Men jeg ved stadig ikke hvad jeg skal tro... Jeg føler mig så tom... Og tiden snegler sig bare afsted...

 

Tænk at man kan gå fra at være så lykkelig det ene øjeblik til at ens verden ramler sammen det næste øjeblik...

 

  

[metteploug]

Jeg har desværre ikke noget klogt at skrive, men jeg håber på positiv resultat. Åh den ventetid.

Kram

[Myliona]

Med min store pige vidste jeg præcist hvornår hun var lavet (vi havde kun sex en gang den måned!!!)

Alligevel var jeg 2 uger kortere henne.. Så var ude for præcist det samme som dig!

Hun var bare en langsom starter!

[Mistel]

Åh, det er hårdt! :(

Håbet er det er en langsom starter. Og det kan det SAGTENS være!

Jeg har selv været ude for det samme, men det endte desværre ikke godt. 7+ var det for småt og uden hjerteblink. Vi gav det en uge og hjertet var begyndt at slå men meget langsomt og det så stadig ikke normalt ud. En uge efter igen var det slut. Det var uden smerter og blev kaldt en MA.

Grunden til jeg ikke bare fik en abort med det samme er, at der var håb og det er der også for dig.

:kram

[MichelleSk]

Mange tak for jeres indlæg...

 

Hvor håber vi inderligt at det er en slow starter <3

 

Ved ikke hvorfor. men har bare så svært ved at bevarer håbet, og føler mig så skyldig over at jeg er negativ...  Min mand er meget positiv, og mener at alt er som det skal være 100%. Det mente han også inden vi var til scanning... Jeg har bare alle mulige skræk senarier i mit hoved at jeg er ved at blive sindsyg.. Vi har prøvet rigtig RIGTIG længe på at blive gravide, og nu skete det vi har ventet på, vores ønskebarn... Skal vi nu miste det ?? :(:(

 

Mistel: Er rigtig ked af at høre at det endte i en MA :(

 

Det er kun fredag aften, og vi skal vente helt til tirsdag med at få resultat for blodprøverne og onsdag på scanning.... Hvert et minut føles som flere timer... Det bliver en virkelig LANG weekend....

[Mistel]

Mistel: Er rigtig ked af at høre at det endte i en MA :(

 

 

Det er kun fredag aften, og vi skal vente helt til tirsdag med at få resultat for blodprøverne og onsdag på scanning.... Hvert et minut føles som flere timer... Det bliver en virkelig LANG weekend....

 

Jo tak. Det var sgu også nogle hårde 14 dage, som jeg ikke ønsker for nogen, de skal opleve!

Men den gode nyhed er, at jeg blev gravid i den følgende cyklus, og han blev 2 for 14 dage siden :) Og altså - HVIS nu det viser sig ikke at holde, så er det altså rigtig ofte, at man har nemt ved at blive gravid igen hurtigt.

Men indtil videre synes jeg, der er grund til at være optimistisk :) Og så skal I bare igennem de næste dage. De bliver lange - det kan ingen tage fra jer. Jeg håber og tror på, at I får et godt svar i næste uge.

[Alura]

Åha, hvor er jeg ked af at høre, at I skulle få sådan en oplevelse :( Det lyder rigtig meget som den oplevelse vi havde til første scanning i den sidste graviditet.

 

Vi var til tidlig scanning på 6+0 og her fik vi beskeden, at jeg lignede en, der kun var 4+2. Der var intet hjerteblink og ikke engang en blommesæk at se. Jeg vidste, at jeg ikke var 4+2, for jeg vidste præcis hvornår æl havde været. Situationen blev endnu mere frustrerende af, at hende der scannede fuldstændig overhørte mine bekymringer og nervøsitet ovenpå den melding, men hårdnakket blev ved at påstå, at det var mig der havde regnet forkert og ikke havde styr på min cyklus. Det var ikke en rar følelse, som vi gik derfra med :( Vi fik at vide, at vi skulle få lavet en ny scanning en uge senere.

 

Jeg blødte heller ikke og havde ikke ondt i den efterfølgende uge, men personligt så vidste jeg, uden skyggen af tvivl, at der var noget galt. Jeg kunne bare ikke få lov at få det bekræftet. Så det var en rigtig lang uge, indtil det på 7+1 endelig gik op for min krop, at der var noget galt og jeg aborterede. Nu er det jo ikke helt samme situation I står i, for I har jo set en blommesæk. Jeg havde det, som man kalder en anembryonisk graviditet. Hvis der ikke er nogen blommesæk, så kommer der bare aldrig et foster og det var tilfældet for mig. Min krop var bare lang tid om at opdage det, fordi moderkagen i den situation alligevel fortsætter med at vokse lidt tid og med at danne stigende niveauer af hCG, og kroppen har derfor ikke opdaget at moderkagen er tom. 

 

Jeg aner ikke hvad chancerne er i jeres situation. Graviditeten kan godt være sent udviklet, så man umiddelbart ser ud til at være kortere henne end man er og den så 'indhenter' det senere. Der var mange, der prøvede at berolige mig med, at det sikkert var det, der var tilfældet. Men hvis du er helt sikker på, hvornår æl har været og undfangelsen er sket, så synes jeg desværre at to uger lyder som en meget stor 'fejlmargin' :unsure Der er dog nogle der har oplevet det, og som har haft en succesfuld graviditet alligevel. Men om det så skyldes at de har regnet forkert, i forhold til hvornår undfangelsen er sket, det skal jeg jo desværre ikke kunne sige.

 

Jeg håber rigtig, rigtig meget, at I får lov at blive positivt overraskede og slippe med forskrækkelsen, men skulle det nu gå galt, så hjalp det i hvert fald mig i samme situation at tænke på, at man har en øget chance for at blive gravid lige efter at man har aborteret (det har noget med hormonniveauerne at gøre), samt at chancen for at man mister to gange i træk, er meget lille - kun 5%. Ved en ny graviditet, vil man altså have 95% chance for, at det er en blivende graviditet. 

 

Jeg skulle oprindeligt have haft termin i april 2016 med første graviditet og nu er jeg her i juni terminen. Altså blev jeg gravid igen med det samme efter min SA, jeg nåede ikke engang at have en rigtig mens i mellem. Blev gravid igen 16 dage efter at jeg havde aborteret. Og indtil videre holder det da ved, så forhåbentlig gør de 95% sig gældende denne gang.

 

Det er så super hårdt med den usikkerhed I står i lige nu. Jeg har det stadig meget frisk i erindring og det er bestemt ikke sjovt :( Jeg håber for jer, at I må få lov at få afklaring så hurtigt som overhovedet muligt, og selvfølgelig helst af den positive slags. Stort kram :kram

 

EDIT: Så lige at du skrev, at det har taget jer tid at blive gravide (et år kunne jeg se andetsteds) og vil bare sige til dig, at det også tog næsten et år for os, inden jeg blev gravid første gang, hvor vi så mistede. Og jeg blev som sagt gravid igen med det samme bagefter. Bare så du ikke, hvis det ikke er en blivende graviditet denne gang, bliver helt slået ud af tanken om, at så skal det sikkert tage et år eller mere, inden det sker igen. Der er selvfølgelig aldrig nogen garantier, men det behøver det altså langt fra at komme til :kram2 Tænker bare, at det var sådanne skrækscenarier, som jeg selv ville have forestillet mig i situationen.

[Alura]

Tænker på dig i dag og krydser fingre for, at I får et positivt svar tilbage på blodprøven :goodluck :kram

[MichelleSk]

Hej...

 

Det har taget mig over en uge, for at tage mig sammen til at skrive dette indlæg...

 

Jeg er ikke gravid længere, det hele endte ud i en MA, og i mandags fik jeg en medicinsk abort.. Jeg er helt nede, både fysisk og psykisk. Har aldrig prøvet noget så smertefuldt som dette. Føler jeg har mistet en stor del af mig selv..

 

For 14 dage siden var vi lykkelige, og i dag sidder vi med et kæmpe tomrum. Jeg har pakket de babyting og bøger væk vi havde, kan slet ikke se på dem :boo

 

JEg ved ikke hvad jeg mere kan sige lige nu.. JEg beholder min profil herinde i håb om en ny graviditet, og så kan jeg stadig følge jer andre...

 

Håber alle jeres bebser har det godt...

[HenrietteHall]

Mange kram! Jeg har oplevet en SA 3 gange (hvor kroppen selv klarede det) og på trods af det har jeg også 3 skønne børn, som jeg slet ikke turde håbe på at jeg ville få..

Jeg er sikker på, at du nok skal blive gravid igen og få en lille guldklump, men forstår virkelig godt hvordan du har det lige nu!

:kram

[Alura]

Åh nej, det er jeg rigtig ked af at høre :( Rigtig stort kram din vej, det er bare sådan en trist og dum situation at stå i og jeg kan godt forstå, at du er rigtig ked af det :kram Jeg var jo som sagt selv det samme igennem lige umiddelbart inden denne graviditet og jeg var egentlig ok afklaret med det, da det skete (så afklaret som man nu kan være), men det skyldtes også at jeg havde fået bearbejdet det lidt på forhånd på sin vis, fordi jeg bare hele tiden havde haft en dårlig mavefornemmelse omkring graviditeten og havde vidst i en uges tid inden jeg aborterede, at der ikke var nogen levedygtig graviditet. Som med dig, tog det bare lidt tid før min krop også fandt ud af det, men det endte da alligevel med at den klarede det selv. Er ked af at det blev nødvendigt at klare det medicinsk for dig :kram2

 

Det er jo desværre ret normalt, at graviditeten risikerer at gå til grunde i de tidlige uger, det sker i 10-20 % af alle kendte graviditeter, men det gør det ikke mindre trist at stå i og det er svært ikke at tage personligt, at det lige præcis rammer en selv og ens håb og drømme. Heldigvis oplever stort set alle jo at blive gravide igen oven på en abort og det er som tidligere nævnt også meget, meget sjældent, at man oplever at miste to gange i træk. Jeg er helt overbevist om, at du nok skal blive gravid igen og at I nok skal få brug for både bøger og babytøj :kram2 Jeg kan fortælle dig at jeg har haft babytøj liggende siden jeg var 19 år gammel. Nu er jeg 32 og først nu, har jeg udsigt til at kunne tage det i brug snart. Men jeg opgav aldrig nogensinde håbet om, at jeg en dag skulle putte en lille baby i det, i mellemtiden. Jeg er helt sikker på, at det også kommer til at ske for dig :kram2

 

I mellemtiden håber jeg, at din mand og eventuelt andre nære kan være en god støtte for dig. Giv dig selv tid og lov til at være ked af det. Og så håber jeg, at håbet finder vej for dig igen snart :kram