Er jeg hysterisk?

[Fru H]

Åh kære piger - nu har jeg brug for hjælp...

Jeg har en svigerinde, som jeg ikke altid er lige enig med. Vi kommer dog overordnet okay ud af det med hinanden.

Laurits har været passet med overnatning 3 gange, hvoraf den ene gang har været hos dem. Ved aflevering gav hun klart udtryk for, at børn gerne måtte græde - det var jo bare hysteri.

Lige i øjeblikket studsede jeg lidt over det, men vi kørte og alt gik godt.

Forleden var vi så til uformel middag hos farmor og farfar, hvor også min mands bror og bemeldte svigerinde skulle komme.

Klokken bliver 18, Laurits er sulten og farmor sætter mad på bordet. Vi (farmand, jeg, farfar og min mands anden bror) begynder at spise sammen med Laurits. Efter 15 minutter kommer bror og svigerinde og vi spiser videre alle sammen. Svigerinden er sur.

Dagen efter skriver jeg til hende for at høre, om hun har det godt. Så får jeg en sviner for dårlig stil. Vi skulle have ventet med at spise, og Lauritsen ville jo ikke dø af sult af at vente på dem mv. De havde ikke fået et tidspunkt og derfor skulle vi vente.

Jeg er gal, ked og sur. Det var ikke mig, der havde sat mad på bordet, og prøv lige at fortælle en 2-årig, at han ikke må spise maden, når han plejer at få på det tidspunkt. Sammenholdt med hendes "børn dør ikke og må gerne græde"...jamen jeg ved ikke engang, hvordan jeg skal forklare min frustration.

Jeg har ikke svaret på hendes sviner.

What to do??!?

[Ihpets-mortilto]

Jeg synes ikke at du er hysterisk - slet ikke :kram2

Men jeg synes altså at hun er lidt barnlig :blush

[Solvej99]

Hun er da mega barnlig :D

Jøsses :rolleyes

[Mor_til_J&C]

Du er overhovedet ikke hysterisk. Jeg ville heller ikke kunne forklare min datter at hun ikke måtte spise maden som stod på bordet - fik jeg hende endelig overbevist om at vente, ville konsekvensen være at hun ikke spiste overhovedet.. :/

[Barbamama]

Ej det er da lige til at grine af (hvis man ikke selv står i det). Børn kan godt tåle at græde... Men hun kan ikke tåle at joine et måltid, der er startet?

Og hvis vi skal snakke usagte "sådan gør man da" regler (som jeg synes, hun prøvet at trække ned over jer ved at sige, at han skulle vente), så tænker jeg, at når man er inviteret til aftensmad uden tidspunkt, så kommer man da ikke først 18.15?!

Jeg ved ikke lige, hvad du skal svare dog :chin: Jeg kan nok komme på 3-4 flabede og humoristiske svar, men jeg tænker at det klogeste er at skrive noget kort og konkret a la "Kære X. [din mands navn] og jeg vurderede, at L havde bedst af at begynde at spise og at det var ok, eftersom farmor havde sat maden på bordet. Jeg er ked af, hvis det har stødt dig, men håber på din forståelse for, at det er os, der vurderer, om L "dør af" at vente eller ej. Mvh. [dit navn]" - ish :)

[Fru H]

Tak søde skønne qvinder.

Jeg er (løve)MOR! Og stolt af det.

Den med, at vi ku vente - ja det ku vi godt, men vi vil så gerne spise sammen med ham, så han forbinder mad med samvær. Mad har været en kamp med undervægt og indlæggelse til følge. Og det ved hun!

Jeg vil ikke svare hende. Hun må sejle sin egen sø.

[MamatilJ&M]

Tak søde skønne qvinder.

Jeg er (løve)MOR! Og stolt af det.

Den med, at vi ku vente - ja det ku vi godt, men vi vil så gerne spise sammen med ham, så han forbinder mad med samvær. Mad har været en kamp med undervægt og indlæggelse til følge. Og det ved hun!

Jeg vil ikke svare hende. Hun må sejle sin egen sø.

Enig med de andre. Børns behov før andres ;) Og hvis din svigermor mente i skulle vente, havde hun vel ikke sat maden på bordet...

[Ihpets-mortilto]

Tak søde skønne qvinder.

Jeg er (løve)MOR! Og stolt af det.

Den med, at vi ku vente - ja det ku vi godt, men vi vil så gerne spise sammen med ham, så han forbinder mad med samvær. Mad har været en kamp med undervægt og indlæggelse til følge. Og det ved hun!

Jeg vil ikke svare hende. Hun må sejle sin egen sø.

Ej når hun kender den baghistorie så knytter hun da bare ENDNU mere sylten!

Jeg stod op i søndags, i søsters hus, hvor søster havde proklameret at vi skulle hygge os med morgenmad - og lavede havregrød til min dreng, der altså ikke skulle vente! Jeg er da total ligeglad! Jeg ventede selv, men det er jo også en anden situation end jeres, hvor jeg også havde spist med :kram2

[Guest]

Tak søde skønne qvinder.

Jeg er (løve)MOR! Og stolt af det.

Den med, at vi ku vente - ja det ku vi godt, men vi vil så gerne spise sammen med ham, så han forbinder mad med samvær. Mad har været en kamp med undervægt og indlæggelse til følge. Og det ved hun!

Jeg vil ikke svare hende. Hun må sejle sin egen sø.

Dejligt at se dig herinde! :kram

Enig med dig, lad hende sejle sin egen sø.. Hun er en større baby end L! :prik

[Camillat]

Nogle mennesker, altsaa.... Tsk, tsk, tsk  :klap

[Guest]

jeg 

[Fru H]

I skulle bare vide, hvor meget ro, jeg har fået i hoved og krop nu - efter jeres indlæg.

 

No need saying, at svigerinden ikke har børn, og hendes to ældre søskende, der har små børn, generelt håndterer deres børn meget hårdt. Måske kender hun ikke til andet - eller også er misundelse en grim ting.

 

Hvis der er én ting, jeg har lært af at blive mor, så er det, at hvis min mavefornemmelse siger noget, så er det rigtigt - i hvert fald når det gælder Laurits. Vi har et enormt harmonisk barn, der ofte er glad, spiser (nogenlunde) fornuftigt og sover som en drøm - mere end man kan sige om mange andre i den alder; og mon ikke det skyldes, at vi gør ét eller andet rigtigt?

 

én ting er dog helt sikker: De passer ikke igen, før ungen er gammel nok til at smøre sig en mad selv eller trøste sig ved egen hjælp.