Sparklinrock

Min fødsel af baby i UK stilling

22 indlæg i dette emne

Så er det min tur til at berette om fødslen af vores skønne søn. Alle fødsler er særlige :) Vores fødsel var speciel, fordi babyen lå i underkropsstilling (UK stilling), altså med numsen ned og hovedet op.

Fredag 14. aug (38+2); Jeg er til kontrol af mit blodtryk på fødegangen. Det var ved sidste jordemoderkontrol lidt højt efter at have været fint gennem hele graviditeten. Det viser sig i dag at være helt ok. Her møder jeg en meget sød jordemoder (Anja). Da der er ekstra tid, foreslår hun selv, at vi taler om UK fødslen. Hun udstråler sådan en ro, der får mig til at føle, at den der UK fødsel, den kan jeg sagtens klare. Hun gentager også, hvad en del andre jordemødre har sagt de seneste uger - at fordi jeg er høj og slank af kropsbygning, så bliver jeg sikkert en "super føder" :) Jeg går derfra optimistisk og glad. Jeg føler en ro omkring fødslen, som jeg ikke har følt før. Da jeg kommer hjem opdager jeg at slimproppen er gået, spændende!

Mandag 17. aug (38+5): Jeg har sovet dårligt i nat, og jeg synes min lænd gør mere ondt end vanligt. Sen eftermiddag (ca kl 17) tænker jeg, om det mon kan være en form for begyndende veer, så jeg får downloaded en ve-tæller app. Her finder jeg, at der er ca 7-8 minutter imellem mine lændesmerter. Så er det nok alligevel en form for veer! De gør lidt ondt, men det er alligevel ret mildt. Efter aftensmaden, får jeg ryddet lidt op - det kunne jo være, at det var nu! Jeg prøver også at sove lidt, men de der veer gør det ikke rigtigt muligt. Jeg tager så et bad, hvilket klart lindrer. Under badet er det pludseligt 3-4 min mellem. Herefter lægger jeg mig på sofaen med en varmepumpe og halvsover lidt. Kl 22.45 får jeg pludseligt en kraftig ve, den føles lidt som et smæld (av for pokker), og mit vand går. Jeg skynder mig ud på toilettet, skifter trusser, tager et bind på, tilbage ind på sofaen og så ringer jeg til fødegangen. De beder mig kommer ind. Jeg nævner UK baby og liggende transport, men de siger, at det står de ikke noget i min journal omkring, så det er ikke vigtigt. Meget mystisk :unsure. Nå, vi tager selv af sted. Heldigvis bor vi 2 km fra hospitalet, så det er en kort tur.

Kl. 23.15. Vi ankommer til fødemodtagelsen. Her kommer vi ind på en modtagerstue. Jordemoder Mie tager imod os. Jeg får kørt hjertekurve, og lillebassen ser ud til at trives derinde. Jeg bliver undersøgt, og jeg er 3 cm åben. Da dette er en UK fødsel, skal vi blive der (også selvom jeg ikke er nået til de magiske 4 cm endnu). På modtagerstuen begynder veerne at bide ret hårdt. Jeg for også kvalme under hver ve, øv. Jeg bliver nødt til at bevæge mig rundt, men synes ikke det er specielt sjovt med den smerte. Det føles som om, der går 100 år, før vi kommer videre på en rigtig fødestue.

Tirsdag 18. aug (38+6), kl. 00.40: Efter ca 1,5 time kommer vi endeligt ned på fødegangen og ind på en rigtig fødestue. Her bliver vi mødt af jordemoder Gitte. Hun virker senior, og hun udstråler, at hun har komplet styr på alting, så dejligt :) Veerne bider rigtigt meget nu, og jeg beder hende om noget smertestillende. Hun spørger om det er en epidural, jeg vil have? Øh ja, det er det vel.... Jeg har slet ikke overblik over, hvilke muligheder der er. Men veerne gør så ondt, at jeg på dette tidspunkt vil sige ja til hvad som helst. Hun siger, at hun så først skal tage en blodprøve på mig. Hun vil også lige undersøge mig indvendigt. Her er klokken 01.15, og jeg er nu 8 cm udvidet :o Altså, jeg er udvidet 5 cm på de seneste 2 timer!! (øhm, det er vist en del hurtigere end det vi har lært til fødselsforberedelse, så kan jeg bedre forstå, at det gør ondt). Når jeg er så langt, så er det desværre for sent til en epidural. (Og det var vist kun godt, jordemoder Gitte fortalte os bagefter, at med en UK baby, så er en epidural det samme som at bede om et kejsersnit, og det ville jeg jo så gerne undgå). Jeg får i stedet noget lattergas. Jeg er i tvivl om det virker, men min mand siger, at jeg vrider mig lidt mindre end ellers, når jeg indåndede den der lattergas.

De næste par timer går alt fint fremad. Veerne er godt nok slemme, og jeg føler slet ikke jeg kan være i min krop. Hvis jeg kunne give op, havde jeg gjort det 1000 gange, men det er vist ikke rigtig en mulighed ;) Nå, men min krop ligeglad med, at jeg synes det gør så ondt. Den kører bare derudad som en velsmurt fødemaskine, hehe :D. Kl 02.30 er jeg helt åben. Nedtrængningsfasen tager 50 min og pressefasen begynder kl 03.20. En gang i mellem kommer læger, en sosu assistent og søde jordemoder Anja, jeg mødte fredag, ind på stuen og hilser forsigtig på mig. Alle virker utroligt rolige og søde :) Pressefasen starter kl 03.20. Jeg har slet ikke pressetrang, men må alligevel give den alt hvad jeg har gennem hver ve. Jeg føler mig slet ikke stærk, og jeg føler slet ikke det nytter noget, men alle personalerne på stuen (efterhånden 5-6 stk) nikker alle anerkendende til hinanden ind imellem (siger min mand, jeg opfatter intet), så det må jo gå godt. Efter 40 min pressefase, kl 04.02 bliver vores søn født. Han skriger lige med det samme, og han kommer op på mit bryst. Børnelægen vil ikke en gang undersøge ham, det er slet ikke nødvendigt :) Han er helt perfekt, og han er den sødeste og smukkeste baby, jeg nogensinde har set :wub :wub (3170 g, 51 cm). Han får lov til at ligge hos mig lidt tid, inden min mand klipper navlestrengen. Vi har fået lov til den sene afnavling, vi ønskede os. Og vi har i det hele taget fået præcis den fødsel, vi ønskede os! :)

Der er lidt efterspil, for udover min grad 1 bristning, så viser det sig, at jeg har fået en paravaginal blodansamling. Den gør mega ondt, jeg må en tur på operationsgangen for at få styr på den. Men det er jo 'bare' mig, min baby er perfekt, og det er helt fantastisk. :kuller

Alt i alt er jeg utroligt taknemmelig for, at det hele gik som det gik. Mit ønske scenario var, at jeg skulle føde selv. Og allerhelst ca 1 uge inden termin, så vil baby være færdigbagt, og han ville ikke være for stor til UK fødsel. Fødslen tog 4 timer (ifølge min journal), og selvom det var ret vildt og intenst, så var det skønt, at det ikke tog længere tid.

Alt i alt, en rigtig god fødsel! Og helt ubeskriveligt endeligt at have vores guldklump hos os :) 18 måneders forsøg på at blive gravid, 4 x IUI og 1 x ICSI, en forholdvis nem graviditet og en ukompliceret UK fødsel senere, kan vi endeligt kalde os forældre! Hvor er vi heldige :loveshower

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Stort tillykke med ham og hold nu fast du er sej!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Stort tillykke med ham :loveshower

Hvor er du bare sej :respekt

Dejlig beretning

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Sikke en dejlig beretning :glad Måske den kan give andre med babyer i uk stilling mod på en vaginal fødsel :) Det lyder i hvert fald til en fantastisk oplevelse.

Tillykke med ham :glad

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Stort tillykke med jeres søn :loveshower havde slet ikke set du havde født :kram2

Hvor lyder det som en dejlig oplevelse :biglove

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Stort tillykke :loveshower

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Sådan! Skøn beretning og hvor er det flot klaret af dig. Stort tillykke :loveshower

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Endnu engang stort tillykke med jeres søn! Hvor er du sej og sikke godt klaret med en uk-fødsel. Den lyder til at være lige efter bogen og efter jeres ønske også. Det er en meget positiv beretning, som nok giver andre mod på samme tur :-)

Nyd jeres første tid sammen (selvom der allerede er gået et par uger ;-) ) ..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvor er det en dejlig beretning! Stort tillykke  :loveshower

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Stort tillykke :D

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Stort tillykke! :loveshower Du fik min drømmefødsel :LOL Det er så skønt at læse om vellykkede sædefødsler :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Stort tillykke med guldklumpen og hvor er det sejt du går ind til en UK fødsel. Du har min respekt :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvor var det fantastisk at læse din beretning. Stort tillykke med jeres lille vidunder :wub

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvor er du sej :respekt

Dejligt beretning, tak fordi du deler

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Årh, stort tillykke med jeres søn :lovershower

Hvor er du sej - og hvor var det dejligt at læse om din beretning :yay

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Endnu engang stort tillykke :kuller

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Dejlig beretning - stort tillykke med jeres søn :loveshower

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Mange tusinde tak for alle jeres lykønskninger :loveshower Det er utroligt sødt af jer, bliver meget rørt!! :)

 

Mange af jer skriver, at jeg er sej. Det var dog slet ikke min egen oplevelser :(. Hold op, hvor de veer gjorde ondt! Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg sagde "jeg kan ikke" undervejs, men det var nok under hver ve de sidste timer. Hvis jeg havde kunnet give op, havde jeg gjort det 100 gange. Men det er utroligt, hvordan min krop bare koplede helt fra mit hoved og gjorde hvad den skulle. :) Det var sejt :) Men det er jo min krop, og ikke noget jeg på nogen måde selv var herre over (ved ikke om det giver mening).

 

Jeg har netop valgt at dele min oplevelse for at aflive alle de myter, der er, om at sædefødsler er værre, hårdere, gør mere ondt mv. end almindelige fødsler. Uden at have prøvet en almindelig fødsel, så er jeg overbevist om, at min fødsel hverken var hårdere eller nemmere. Der er naturligvis større risiko for AKS ved UK fødseæ, og det er ikke alle, der 'får lov'. Men jeg håber inderligt, at min historie kan give andre mod på at prøve, skulle I stå i en lignende situation.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Har I fundet en navn til lillemanden? :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Stort tillykke og jeg synes altså du er mega sej. Tror vi alle der har født på et eller andet tidspunkt i fødsels forløbet har sagt at nu gider vi ikke mere :lol

Du er sej og stort tillykke herfra :tillykke

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kære Sparklinrock

 

jeg har simpelthen oprettet en profil kun for at takke dig for dit mod og fødselsberetning fra 2015.

 

Jeg har selv en pige i UK og har faktisk termin i dag:) Dog ingen tegn på hun er på vej ud endnu..

 

Din beretning om at være førstegangsfødende med et barn i UK og med fødsel på Rigshospitalet, gør at jeg lige nu (det svinger meget) føler helt ro indeni.

Jeg synes beslutningsprocessen har været rigtig hård til trods for min mavefornemmelse hele tiden har gået med sædefødsel. Jeg synes det har været svært at alle tilknyttet Rigshospitalet har været så ekstremt neutrale mht. mit valg om sædefødsel (også jordemødrene) 

Jeg kunne godt bruge at mærke at de også tror på mig, når nu jeg har valgt hvilken vej jeg går, frem for at de er så skide neutrale. Det gør mig nemlig usikker.

 

heldigvis er min bedste veninde Jordemoder et helt andet sted i landet og hun har givet mig uendelig vigtig støtte og hvis det ikke var for hende, er jeg i tvivl om hvorvidt jeg var grundet tvivl gået efter PKS frem for ønske og mavefornemmelse.

Hun siger også jeg har en god fødekrop da jeg er høj og slank, så håber jeg vil få en fødsel lige så perfekt som din!!

 

Så dejligt at høre at du ikke følte dig utryg på noget tidspunkt under fødslen!

:)

 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

On 30/9/2017 at 3:49 PM, Julie__ said:

Kære Sparklinrock

 

jeg har simpelthen oprettet en profil kun for at takke dig for dit mod og fødselsberetning fra 2015.

 

Jeg har selv en pige i UK og har faktisk termin i dag:) Dog ingen tegn på hun er på vej ud endnu..

 

Din beretning om at være førstegangsfødende med et barn i UK og med fødsel på Rigshospitalet, gør at jeg lige nu (det svinger meget) føler helt ro indeni.

Jeg synes beslutningsprocessen har været rigtig hård til trods for min mavefornemmelse hele tiden har gået med sædefødsel. Jeg synes det har været svært at alle tilknyttet Rigshospitalet har været så ekstremt neutrale mht. mit valg om sædefødsel (også jordemødrene) 

Jeg kunne godt bruge at mærke at de også tror på mig, når nu jeg har valgt hvilken vej jeg går, frem for at de er så skide neutrale. Det gør mig nemlig usikker.

 

heldigvis er min bedste veninde Jordemoder et helt andet sted i landet og hun har givet mig uendelig vigtig støtte og hvis det ikke var for hende, er jeg i tvivl om hvorvidt jeg var grundet tvivl gået efter PKS frem for ønske og mavefornemmelse.

Hun siger også jeg har en god fødekrop da jeg er høj og slank, så håber jeg vil få en fødsel lige så perfekt som din!!

 

Så dejligt at høre at du ikke følte dig utryg på noget tidspunkt under fødslen!

:)

 

Hej @Julie__ Tak for din søde besked (som jeg desværre først ser nu!). 

Jeg er helt enig med dig i frustrationen over det neutrale personale. Det er sikkert det rigtige, at de hverken vil presse til det ene eller det andet, men det kan være så svært i selve situationen.

 

Jeg håber, at du fik en rigtig god fødsel!!! Smid gerne en besked om, hvordan det gik :)

 

PS. Jeg er nu gravid (33. uge) med baby nr 2, der også ligger i UK stilling. Langt fra optimalt, men denne gang er jeg ikke i tvivl om, at jeg i gerne vil forsøge en vaginal fødsel igen, og så må vi se, hvordan det ender :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER