Hvordan går det nu?

[Lia]

Hej piger...

 

Hvordan har I det nu?

 

Selvom man jo siger, at trætheden kommer tilbage her til slut, så føler jeg, at jeg har rigtig god energi for tiden. Det er så rart...

 

Hvad der til gengæld er lidt træls, er de utroligt mange gange man skal på toilettet i løbet af dagen og ikke mindst natten. Det kunne jeg godt undvære.

 

Og så er vægten heldigvis stoppet med at stige helt vildt, så den siger heldigvis stadigvæk +13 kg, som er det samme, jeg havde taget på med min datter på nuværende tidspunkt. Var lige et øjeblik ved at blive nervøs.

 

Men hvad med jer?

[Fister]

Hej med jer.

 

Jeg er nu hjemme fra ferie og har det ret ok. Jeg har gået og ventet på en afgørelse om et tillæg til SU (se evt fortroligt), som jeg fik afslag på midt i ferien, så - helt typisk - flipper min stress ud og jeg skal lige håndtere en masse søvnløshed og depri-hed og alt muligt, og så skal det ankes. Så jeg er lidt træt og lidt...trist og opgivende og ikke så meget på herinde, før jeg lige har fået vendt skuden helt. Heldigvis kender jeg efterhånden turen, så det bliver ok igen om lidt. 

 

Mht. graviditeten så går det fint, synes jeg. Jeg kan virkelig godt mærke, at det er 3. trimester. Maven er jo bare i vejen og trykker både udad og indad på organerne osv. Men det er jo bare normalt, så det er fint. Der er lidt langt ned til gulvet, og det var lidt svært at "følge med" da jeg skulle lave en urinprøve hos lægen i dag :D

Af gener oplever jeg halsbrand, mærkelig fordøjelse, stadig masser af plukkeveer, og mindre plads til lungerne -> åndenød. Og så skal jeg på toilettet ofte, og har stadig synligt meget blod i urinen, men det skal først tjekkes efter graviditeten, hvis det bliver ved (siger begge læger).  Nu lyder det som en lang klagesang, men jeg har det i virkeligheden rigtigt fint. Der er intet der tager overhånd og jeg er ikke mere end forventeligt besværet; lillebror bokser godt rundt derinde og alle mine/vores tal er flotte.

 

Jeg er dog spændt på hans udvikling. Han har jo 13% under gennemsnittet ved sidste scanning, og T var 26% under gennemsnitsvægten, da han blev født 40+5, selvom alle scanninger sagde han var gennemsnit+. Så gad vide hvor lille en knægt jeg får denne gang. Heldigvis ser alting rigtigt godt ud, og de ekstra scanninger gør mig tryg - næste gang bliver midt i september, hvor man også skal tjekke for om min moderkage er vokset med op af maven (og ikke ligger og generer udgangen). I morgen har jeg glukosebelastning, og jeg har også skullet forbi sygehuset til en anti-D- indsprøjtning (fordi jeg er rhesus negativ), så jeg synes jeg får besøgt hospitalsvæsenet ganske meget denne gang, på trods af at graviditeten er ret ukompliceret. 

 

Vægten er lige til den tunge ende. Men det er ok. Jeg har taget 9,2 kg på her 31+0, hvilket er noget mindre end i sidste graviditet, men stadig lidt mere end jeg burde (fordi jeg jo var blevet lidt en tyksak inden graviditeten). Det må gerne tage en stigningspause nu, og jeg er da helt sikkert også ramt af, at den varme teltferie kaldte på ret meget is :D

 

Og så prutter jeg simpelthen så meget....Og jeg kan godt glemme at forsøge at gøre dem lydløse. 

 

 

[Susanne]

31+2:

Tungt og besværligt så snart det kræver den mindste smule fysik.

Kan nu kun sjattisse. Tit. <_<

Er pga. ovenstående nu oftest oppe 2-3 gange om natten mod tidligere kun 1.

Så meget udflåd, at jeg har trusseindlæg på hver dag.

Er bange for jeg snart er nødt til at tage min vielsesring af :(

Ondt i halebenet, hvis jeg sidder for længe i den samme stilling

Kan ikke ligge på ryggen særlig længe ad gangen mere.

Tiltagende halsbrands-udfordringer. Det kan heldigvis stadig tages med en tyggetablet.

 

Virkelig meget og tydeligt liv :biglove

[Dino123]

Jeg synes, at jeg har det godt, men der er et par ting jeg ikke kommer til at savne, når tøserne er kommet ud:

- kunne nå gulvet uden at stoppe med at trække vejret

- at mine lunger og ribben igen får plads i maven

- at der ikke skal tygges halsbrandtabeletter hver aften inden sengetid

Men nøj hvor jeg glæder mig til at møde dem! :loveshower

[Aja]

Jeg er nu 34+4 og har det godt :)

Meeen, jeg begynder alligevel at kunne mærke at det nu er sidst i graviditeten.  

 

- Jeg har nu fået vand i hænder og fødder, så mine ringe er smidt og jeg går helst kun i sandaler

- Halsbrand hver aften

- Dårlig fordøjelse og kvalme

- Bliver hurtigt forpustet

- Har svært ved at komme op når jeg sidder / ligger

- Føler tit at mit maveskind er ved at sprænges når lillepigen forsøger at mase en fod igennem  :P

- Rigtig meget udflåd 

- Meget luft i maven 

- Får ondt i ryggen/lænden om natten

 

På nogle punkter tænker jeg at 5½ uge til termin virker som lang tid endnu, men jeg skal generelt ikke klage :) Og det er jo virkelig ikke særlig lang tid  :blink

[Winky]

31+2 og jeg har det overordnet fint :)

 

Som fortalt i graviditetsforummet, så var jeg til fysioterapeut i fredags pga. meget ondt i ryggen :( Han sagde, at det sad i bækkenet, så blev lidt nervøs, men heldigvis viste en opfølgende tur ved fyssen igen i dag, at han næsten havde løsnet det hele, og har da heller ikke mærket det store til det siden fredag :)

 

Lidt halsbrand engang imellem, men har endnu ikke taget noget for det, og ingen vand i kroppen. Plukveer, når jeg laver for meget - eller egentlig bare jeg kun laver en lille smule  <_<

Bliver rastløs i benene af at sidde/ligge i den samme stilling for længe.

 

Og MASSER af liv. Synes ikke, at Liv var så aktiv, og er det ikke noget med at man helst skal mærke liv hver dag? Jeg mærker det mange, mange gange om dagen, så når da ikke at blive nervøs over ikke at mærke ham :D Han ligger vist stadig på tværs (det konstaterede jordemoderen for snart 3 uger siden), så jeg mærker primært spark i siden - lige ind i ribbenene. Altså ikke for at brokke mig, men det kan faktisk godt være lidt irriterende  :oops Jeg kan ikke ligge på venstre side (hvor han umiddelbart har benene), for så er det HELT sikkert, at han begynder at sparke mig ;)

 

Og det med at sjattisse kender jeg egentlig også lidt: Jeg får ondt i maven, fordi jeg virkelig skal tisse, men når jeg så kommer på toilet, skal jeg ikke, eller kun lidt  <_< Jeg er oppe 1-3 gange om natten. Hvis jeg vågner skal jeg helt sikkert tisse (og faktisk også meget, i modsætning til om dagen ), men hvis datteren en sjælden gang sover igennem, kan jeg faktisk også være heldig at gøre det :)

 

[Lovely Lady]

31+1 :) Åh, lige de her dage er det lidt hårdt - der har været meget på kontoret og derhjemme, så jeg er træt og tung og øm i kroppen... Men altså - overall - en lillebitte smule hævede fingre (har taget min forlovelsesring af, men kan stadig have vielsesringen på :) Vægten i går sagde +10,9 - weekendens fødselsdagsfejringer og tivoli-tur fornægter sig ikke, men det er da ikke spundet totalt ud af kontrol :rolleyes

 

Lillesøster møfler flittigt rundt - faderen får ikke mærket helt så meget efter denne gang, men jeg nyder det :wub Jeg har besluttet mig for at give mig på navnet (Sigrid) og har egentlig købt bogstaver til væggen (også som en måde at fortælle det på), men har alligevel ikke helt fået mig selv til at lige gøre det sidste og give gemalen besked (så fanger bordet jo...). Det store spørgsmål er så, om jeg skal leve med russisk-prinsesse-effekten og kalde hende Johanne til mellemnavn (efter min dejlige farfar, Johan), eller om jeg bar (mest sandsynligt) skal se at komme over det navn og holde fast i, at tre navne er rigeligt :rolleyes

 

- åh ja, og så er jeg da begyndt at opleve det med at sjattisse i bukserne, når man griner eller nyser - NO! :klap

 

Edit: Sidst var plukveer sjældne - denne gang syne jeg nærmest aldrig, de giver slip - det er lidt anstrengende...

[Guest]

34+5 Her går det ok. Har haft en død hård periode psykisk som har kostet energi og tårer og erkendelse. Det har bundet i en masse uforløst fra 2014 som var skubbet ned og fortrængt. Efter jeg fik taget hånd om det har jeg haft det fysisk bedre. Så tror ærlig talt at jeg har haft fysiske symptomer på psykiske problemer.

Nu er jeg lettet! Helt ind i knoglerne. Glad og har fået energi igen.

Det ramler så oven i 3 trimesters festlige gener som absolut ikke er dans på tornefri roser. Men mentalt er smerter, hormoner og alt det andet altså bare lettere at forholde sig til når man kan se en ende på det hele.

I dag er en dum dag med smerter. Men jeg satser på det er bedre imorgen (det bliver det nød til, jeg har en 3 årig der er afhængig af sin mor de næste mange dage - først når vi når den 7 oktober er manden på normale arbejdstider).