Eigils hurtige vej til verden

[MariaPiesen]

Eigils vej til "hurtige" vej til verden.

Jeg havde endnu engang en hurtig fødsel, men denne gang var jeg mere mentalt forberedt på at det nok kom til at gå hurtigt. Altså hvis jeg selv skulle nå og gå i gang, man ved aldrig med sådan en igangsættelse, som jeg jo så slap for alligevel, da Eigil valgte at komme af sig selv og i nogenlunde samme tempo som hans søster gjorde det i 2012.

Mandag den 17. var jeg som tidligere skrevet et smut på fødegangen, da jeg ikke rigtigt havde mærket noget til ham Eigil hele dagen. Det udviklede sig jo til det store jordemoderbesøg, da jeg jo havde en aftale med min jordemoder om tirsdagen til hindeløsning. Hvilket jeg jo så fik gjort mandag aften i stedet for at skulle komme igen næste morgen og få det gjort.

Tirsdag den 18. Jeg vågnede op som jeg plejer, unden nogen særlige tegn på at han selv havde planer om at han skulle komme til verden, men jeg ku dog mærke nogle af mine plukveer om tirsdagen, men det var ikke sådan at jeg på noget tidspunkt tænkte - yes nu sker det. Nej jeg var faktisk begyndt at tælle ned til torsdag klokken 9, hvor jeg skulle sættes igang og endelig skulle møde ham Eigil.

Over middag falder jeg i søvn på sofaen, og det er bare en rigtigt dårlig ide, da jeg altid ender med at få mega ondt i lænden af at sove på sofaen, både før og under graviditeten. Så da jeg efter luren har ondt i lænden som sædvanligt efter en lur på sofaen, tænkte jeg ikke mere over det.

Da vi går i seng, er der sidste jeg siger til Rasmus inden han lægger sig til at sove er "nu er der kun 32 timer til jeg skal sættes igang og vi snart får Eigil at se"

Klokken 2 har jeg stadigvæk ikke fundet en stilling i sengen der er behagelig for min lænd.

Men der er ingen tegn på at jeg er ved at gå i fødsel eller noget. Jeg ender faktisk med at falde i søvn og får da også sovet en lille times tid, før jeg endnu engang vågner.

Klokken 04 er jeg ikke i tvivl. Jeg har vestorm, så jeg får imellem to veer vækket Rasmus og han får ringet til Charlotte(min jordemoder). Hun beder os om at møde hende inde på fødegangen klokken 5. Så vi får ringet til bedste og farfar, som skal have Ida, mens vi er afsted.

Vi kommer ind på fødegangen til klokken 5. Og bliver mødt i døren af Charlotte, som siger "ja sidste gang i kom herind, der gik det jo meget stærkt, så jeg er helt sikker på at inden længe der har i jeres søn i armene, men vi må lige få tjekket dig Maria"

Jeg bliver undersøgt og er "kun" 3cm åben, men Charlotte beder os alligevel om at blive på fødegangen, selvom jeg ikke er 4cm åben. Charlotte husker nemlig fra sidste gang hvor stærkt det gik lige pludselig.

Vi bliver vist ind på fødestue 3, som heldigvis er en af dem med vinduer og badekar. Jeg får fyldt badekarret op, igen kan Charlotte huske fra den gang med Ida at det at jeg lå i badekarret tog toppen af veerne. Så i med mig igen.

Da klokken er 7 mærker Charlotte må mig igen, jeg er 7cm åben nu, men da mit vand ikke er gået vil hun meget gerne have mig op af badekarret, så hun kan tage det. Det viser sig nemlig at mit vand danner en slags modstandseffekt, så selvom jeg er 7cm åben, så modarbejder hinden med vand i og skubber Eigil op af igen, og lukker sammen, så det svarer til at jeg er 5cm åben kun. Klokken kvart i otte er jeg oppe af badekarret igen og skal have prikket hul på vandet.

Vandet er grønt :( hvilket jo desværre betyder at jeg ikke kommer tilbage i karret. Vandet får jeg taget cirka klokken 8, og så tager det fart igen, præcis som med Ida. Jeg kommer op på fødelejet, fordi Eigil lige skal have en elektrode på hovedet, når nu vandet var grønt.

Mens Charlotte sætter den på, får Rasmus besked på at han skal trykke på en knap og kalde en sosa ind til at hjælpe Charlotte. Igen fordi Charlotte husker hvor stærkt det gik den gang med Ida.

Og ganske rigtigt sosaen Hanne, er kun lige kommet ind på stuen da jeg får presseveer.

Jeg får presset Eigil ud, og kan med det samme se da han kommer op på min mave at ligge, at han er større end Ida var. Spørgsmålet er så bare, hvor meget større. :p Eigil er født klokken 08.30 og moderkagen kom 08.35.

Jeg ender med at få en hudafskrabning, da jeg presser ham ud, som lige skal have et enkelt sting.

Da jeg er blevet syet sammen med det ene sting, og Eigil er blevet gjort ren og tjekket, forlader både Charlotte og Hanne os. Eller Charlotte går ud for at lave morgenmad til os ;)

Efter et stykke tid, kommer Charlotte tilbage med vores morgenmad, men da Eigil selv har søgt bryster og er i gang med at sutte godt, så må vi vente i spænding på at finde ud af hvor stor han er. Mens jeg spiser min bolle og Eigil sutter, får Rasmus ringet til bedste, farfar og mormor om at nu er han her endelig :)

Så skal Eigil på vægten, så vi kan få at se hvor stor han er. Charlotte havde om morgen vi kom ind på stuen skønnet ham til at veje 3400g. Men det er helt ved siden af. Knægten er en bette prop på 4000g og 54cm.

Altså hele 1300g mere end Ida og 6cm længere. Og mig der har været så nervøs for at han skulle være for lille. :p

[Ema]

Dejlig beretning, hvor er du altså bare den vilde superføder med de hurtige fødsler du kan præstere

[diazbebs]

Kæmpe stort tillykke med ham :glad :glad :glad dygtig dreng der selv fandt ud af at komme ud til den stor verden. Og sikke en skøn beretning.

[MforMor]

Dejlig beretning og ja - sikke en lynfødsel :) 

Skønt med en dejlig prop!

[Fru-Nielsen]

Dejlig beretning :)

[baby15]

Stort tillykke :)

[Camillat]

Stort tillykke med Eigil, darling  :loveshower