Ikke at ville vide kønnet

[NytLiv]

Jeg venter mit 3. barn og vi har ikke kendt kønnet nogle af gangene. Denne gang var vi i tvivl, men jeg er glad for vi ikke ved det. Det føles mest rigtigt for os, at vi først kender kønnet, når vi kan se babyen med vores egne øjne. Og jeg har intet problem med at knytte mig selvom jeg ikke ved om det er en han eller en hun. De to første gange have jeg en klar fornemmelse af, at det var piger og fik ret begge gange. Denne gang tror jeg det er en dreng - det bliver spændende at se, om jeg får ret! :)

[Guest]

Da jeg var gravid med Silas, vidste vi ikke havd køn der kom, det var spændende, og mange forstod ikke hvordan vi kunne vente med at finde ud af det.. Det var da også sjovt da han kom ud, at finde ud af det lige i det øjeblik, fortryder bestemt ikke ikke at have vidst det.. Dog havde jeg købt en masse i neutrale farver, som vi ikke fik brugt, det var jo sjovest at komme ham i farver så der blev hurtigt brugt ekstra penge der:) men det var jo ikke noget stort problem:)

Denne gang vil jeg vide det, min mand ikke. Dog vinder jeg den, og vi får det at vide til MD hvis de vil fortælle det:) dels så vil jeg gerne prøve at vide det, for at se om det gør en forskel, og dels fordi jeg gerne vil igang med at shoppe, og glæde mig lidt over at kunne det:)

[Mrs-Rina]

Vi ville gerne vide kønnet, og jeg er blevet mødt med en del skeptiske bemærkninger, som: "hvorfor vil I dog vide det? Det er jo lige meget, bare barnet er sundt og rask". Så det at folk føler sig berettiget til at blande sig i vores beslutning, den går vidst begge veje. Og det er virkelig irriterende at føle, at jeg skal forsvare det :unsure Jeg synes, at det gælder om at gøre det, som man selv føler er rigtigt :)

Når det er sagt, så er vores årsager mange af de samme, som allerede er nævnt. Dels har jeg været helt absurd nysgerrig mht til at ville vide ALT om baby. Derudover har det gjort shopping en del nemmere. Og til sidst har det gjort forestillingen om det kommende barn meget mere konkret.

Min søster kom med præcis de udtalelser da jeg sagde til hende at vi godt ville vide kønnet. Og uanset om man vil vide det eller ej, så behøver andre ikke at stille spørgsmålstegn til ens holdning omkring det, især når det er på en måde hvor de underminerer ens valg og man nærmest bliver udstillet som et dårligt menneske. Det er grænseoverskridende i en grad, jeg kun kan sammenligne med når ex Jehovas vidner ringer på døren og prøver at pådutte mig deres tro. Jeg har ret til min holdning, du har ret til din, og det gør ingen af os til dårligere mennesker eller får os til at elske vores børn mindre :)

[Spottefugl]

Vi står så i en lidt anden situation, da vi skal adoptere og derfor ikke får mulighed for at kende hverken alder eller køn. Vi har dog ca. 1-2 måneder inden vi rejser, hvor vi kan få købt tøj mv., når vi kender køn og størrelse. Men havde vi haft muligheden for en normal graviditet, ville jeg helt sikkert gerne haft kønnet at vide.

[Haarup]

Vi (læs jeg) ville ikke vide det. Jeg ville overraskes. Og havde en ide om at min nysgerrighed ville hjælpe under fødslen. At når jeg havde ondt ville ønsket om at finde ud af om det var en dreng eller pige hjælpe med at holde modet oppe.

Nu fik jeg AKS, men vil aldrig glemme det øjeblik hvor jeg selv fik lov at se efter om hun var en dreng eller pige. :kuller

Men mødte gennem graviditeten rigtig mange, både venner og sundheds personale der var overrasket over mit valg. Men kun positivt. Hvor folk sagde "jeg vil ikke kunne vente"

Men var også nød til at sige til alle scanninger at vi ikke ville vide kønnet HVIS de kunne se det.

[Pumpkins]

Åh dét synes jeg nu altså, det var for os! Jeg ved godt, at du garanteret mener personligt for jer selv og ikke generaliserer, men det er lige netop også den slags bemærkninger, som jeg tit synes, at folk der ikke har vidst det kommer med. Min dejlige veninde, som jeg altså elsker højt, blev også ved med at holde fast i, at det havde været en større oplevelse for dem at føde, fordi de ikke vidste kønnet end for alle os, der kendte det. Og sådan nogle bemærkninger synes jeg også er TOP underlige og stødende. For der er ingen i verden, der kan eller skal påstå, at min/vores oplevelse af at få Inger i armene var mindre eller dårligere, fordi vi kendte kønnet. Det vil for altid være den absolut største oplevelse i mit liv - helt ligesom lillesøsters fødsel kommer til at være det.

Generelt skal man jo bare vælge dét, man føler er det rigtige for og så holde fast i, at lige præcis dét er det bedste i verden men uden at antage, at ens valg ville være det for alle andre. Når det kommer til fødsel og børn etc., er det bare så vigtigt at huske på, at det er dybt dybt personligt. Ligesom hele amme-flaske-debatten (ikke for at åbne den) - fordi det var fantastisk og vidunderligt for mig at amme mit barn, betyder det ingenlunde, at denne opfattelse deles af andre, og det betyder SLET ikke, at min oplevelse er bedre eller dårligere.

Jeg skulle have gjort det mere klart, at det selvfølgelig var personligt ment. :)

Jeg tror slet ikke, at jeres oplevelse var ringere end vores, på ingen måde. For os var det bare en ekstra nyhed at give, og det betød meget for os. Jeg har ikke prøvet at kende kønnet, så jeg ved det ikke. Måske vil der slet ikke være nogen forskel. Måske ville det have været lige så stort for C at skulle "nu er hun kommet".

Der var en del, der var spændte på hvilket køn hun var, og det synes jeg var fedt så at kunne fortælle dem. Men måske havde det været lige så fedt at fortælle midt i graviditeten.

[MforMor]

Jeg skulle have gjort det mere klart, at det selvfølgelig var personligt ment. :)

Jeg tror slet ikke, at jeres oplevelse var ringere end vores, på ingen måde. For os var det bare en ekstra nyhed at give, og det betød meget for os. Jeg har ikke prøvet at kende kønnet, så jeg ved det ikke. Måske vil der slet ikke være nogen forskel. Måske ville det have været lige så stort for C at skulle "nu er hun kommet".

Der var en del, der var spændte på hvilket køn hun var, og det synes jeg var fedt så at kunne fortælle dem. Men måske havde det været lige så fedt at fortælle midt i graviditeten.

Som jeg skrev, kunne jeg nu heller ikke forestille mig, at du mente andet :kram2 

Men altså, jeg har jo heller ikke prøvet andet end at kende kønnet, så det kan da også være, at jeg tager fejl :) 

[Winky]

Jeg havde egentlig besluttet, at jeg ikke ville vide kønnet første gang, og kæresten var ligeglad. Men da jeg fandt ud af, hvad tøj, der kan fås (medmindre man køber mærketøj), så skiftede jeg mening: Det var hvidt, lyserødt eller lyseblåt ... Og med mit planlægningsgén kunne jeg slet ikke holde ud først at købe det meste tøj efter fødslen  :P  Hvad nu hvis overskuddet ikke var til at købe tøj dér osv.  :oops

 

Så af praktiske grunde så fik vi det at vide, og har også fået det at vide her 2. gang :)

[ællingen]

Vi har lige fået at vide at vi venter os og vi har valgt ikke at ville vide det og det er selvom man er lidt nysgerrig ss

[Minlillekrudtmås]

Vi står så i en lidt anden situation, da vi skal adoptere og derfor ikke får mulighed for at kende hverken alder eller køn. Vi har dog ca. 1-2 måneder inden vi rejser, hvor vi kan få købt tøj mv., når vi kender køn og størrelse. Men havde vi haft muligheden for en normal graviditet, ville jeg helt sikkert gerne haft kønnet at vide.

Vi vidste heller ikke hvad køn det blev. Vi fik 9 dages udrejsevarsel - og hooooold nu op hvor fik vi skrabet meget pigetøj sammen på kort tid.

Hvor mon i skal adoptere fra!

Mvh Ulla

[Alura]

Jeg er mega nysgerrig og kan slet ikke vente. Og så synes jeg det er rart at kunne samle lidt mere kønsspecifikke ting ind :)

Jeg har stor respekt for jer der ikke vil vide det. Synes det er en rigtig dejlig tanke - jeg kan bare ikke selv

 

:ditto til det hele her.

 

Jeg ville faktisk rigtig gerne kunne vente, for jeg synes, at der er en vis charme over det. Men jeg tror desværre bare virkelig ikke at jeg kan. Min nysgerrighed og mit planlægningsgen ville rotte sig sammen mod mig og beordre mig skudt og hængt ved daggry, hvis jeg sagde *nej tak".

[majaL]

Vi vidste heller ikke hvad køn det blev. Vi fik 9 dages udrejsevarsel - og hooooold nu op hvor fik vi skrabet meget pigetøj sammen på kort tid.

Hvor mon i skal adoptere fra!

Mvh Ulla

Er nysgerrig, hvor er jeres barn fra? Vi har en dreng fra Sydafrika som vi fik for lidt over to år siden

Mvh Maja