Posted July 27, 2015 Vi vil ikke vide kønnet på vores lillebror/søster, og vi kendte det heller ikke med Sofia den gang. Men jeg synes nærmest at alle andre gerne vil vide kønnet, og møder ingen der ikke vil. Kan det virkelig passe? Er der andre herinde der heller ikke ønsker at vide det? Og hvorfor er det så vigtig at vide? Jeg er nysgerrig - peger absolut ikke fingre af hverken det ene eller det andet :-) Share this post Link to post Share on other sites
Posted July 27, 2015 Jeg er mega nysgerrig og kan slet ikke vente. Og så synes jeg det er rart at kunne samle lidt mere kønsspecifikke ting ind :) Jeg har stor respekt for jer der ikke vil vide det. Synes det er en rigtig dejlig tanke - jeg kan bare ikke selv Share this post Link to post Share on other sites
Posted July 27, 2015 Jeg kender endda et par stykker der ikke ville vide det - også ude for det her forum. For mit vedkommende, handlede det at vide kønnet mest om planlægning - indkøb mm. Jeg er alt for nysgerrig :P Dog, og jeg kan ikke forklare hvorfor, var der en periode op til MD hvor jeg seriøst overvejede ikke at kende kønnet. Jeg er ikke sikker på vi vil vide det næste gang. Gad også godt prøve det der overraskelsesmoment :D Share this post Link to post Share on other sites
Posted July 27, 2015 Jeg har været alt for nysgerrig til at vente, derfor har vi vidst det alle 3 gange, men jeg har 2 veninder der ikke har villet vide det i deres graviditeter og det har været hyggeligt at vente og gætte på, hvilket køn der kom ud :) Share this post Link to post Share on other sites
Posted July 27, 2015 Vi ville ikke vide det den gang med Ida, men ved sidste tilvækstscanning af hende talte sygeplejersken over sig. Og vi fik det at vide om formiddagen hvor hun er født om aftenen. Den her gang ville vi vide det af hensyn til Ida, så vi kunne forklare hende det noget bedre. Da hun går meget op i om man er dreng eller pige og har gjort det længe. Share this post Link to post Share on other sites
Posted July 27, 2015 Ved Valdemar ville jeg egentlig ikke vide det, men det var vigtigt for Brian, fordi han gerne ville lave børneværelse i kønsspecifik farve og gerne ville have det klar inden babys ankomst. Og det var ok med mig :) Som bonus, så syntes jeg også at jeg knyttede mig mere til ham i maven ved at jeg kunne sige "han" istedet for "den", og jeg havde lettere ved at "se ham for mig", nu hvor jeg vidste det mere om ham. Jeg hørte John Lennons "Beautiful boy" hele tiden og blev så rørt, og elskede at forestille mig en lille dreng, der spillede bold, legede med Star wars ting og havde et lille jakkesæt på :biglove Ved Elisabeth ville jeg gerne vide kønnet og helst hurtigst muligt :D Dels fordi jeg jo havde erfaret fra forrige graviditet, at det hjalp mig med at knytte mig til barnet, dels fordi jeg hellere ville sige lillesøster/lillebror end "baby" til Valdemar, og dels fordi jeg syntes det virkede mest praktisk at kende kønnet i forhold til sortering af gammelt tøj/køb af nyt :) Share this post Link to post Share on other sites
Posted July 27, 2015 Dengang med W, ville jeg vide det fordi 1) jeg er MEGET nysgerrig og 2) jeg ville shoppe i kønsspecifikke farver. Scanningen gav mig så noget meget vigtigere end de 2 punkter nemlig at jeg kunne forholde mig til min baby, han var ikke længere den, men han. Han fik navn. Jeg kunne forestille mig mange situationer på en måde jeg ikke kunne før. Og den 3. grund var dermed den vigtigste her anden gang (altså bortset fra at jeg brugte kønsscanningen til at se liv, som selvfølgelig er no 1). Share this post Link to post Share on other sites
Posted July 27, 2015 Der er et par stykker i decemberterminen som har fravalgt det. Så du er ikke alene. Share this post Link to post Share on other sites
Posted July 27, 2015 Med Caroline ville vi gerne vide det men hun ville ikke ligge så man kunne se det. De to andre kunne man se det, er alt for nysgerrige til at kunne vente i 9 mdr. Min lillebror og hans kæreste fik en lille pige i maj, de ville heller ikke vide kønnet. :) Share this post Link to post Share on other sites
Posted July 27, 2015 Vi ville ikke vide det og jeg synes det var skønt !!! næste gang vil jeg heller ikke vide det. Share this post Link to post Share on other sites
Posted July 27, 2015 Vi vidste det ikke første gang og det var en kæmpe oplevelse til fødslen. Vi føler samtidig, at vi har sparet en del penge, ved ikke at vide det, da vi ikke har kunne gå helt bananas i kønsspecifikke ting. Og jeg er rimelig glad for at med alt det lyserøde min datter ejer, at hendes værelse så er forholdsvist kønsneutral. Jeg føler ikke det gjorde mindre for tilknytningen til baby. Denne gang ved vi heller ikke hvad det bliver. Generelt synes jeg at, det er blevet mere normalt igen, ikke at kende kønnet. Da jeg var gravid første gang, følte jeg mig virkelig palle alene i verden, men denne gang har jeg haft en hel del kollegaer og venner, som heller ikke har kendt kønnet på deres kommende baby. Jeg læste et sted at 3 ud af 4 i dag få kønnet at vide inden fødslen... Min læge fortalte at dem der kom hos hende var det ca. 50/50 om de vidste det. Share this post Link to post Share on other sites
Posted July 27, 2015 Du er ikke alene :) Vi vil umiddelbart heller ikke vide det. Uanset om jeg kender kønnet eller ej, så vil vores indkøb blive relativt kønsneutrale. Jeg får små røde knopper, når tingene bliver FOR kønsspecifikke :P Det betyder, at planlægningsmæssigt så er det ikke så vigtigt at kende kønnet, og den eneste anden grund min mand kan finde på, er at han kan drille min mor (som meget gerne vil vide kønnet), med at han ved noget hun ikke ved :rolleyes Tænker også, at det bliver en fantastisk overraskelse, når den kommer ud :) Share this post Link to post Share on other sites
Posted July 27, 2015 Jeg kender flere som ikke ville vide det! Med Inger var jeg ikke overbevist om, at jeg ville vide det men det betød enormt meget for min mand. Tror han havde behov for noget at forholde sig til! Denne gang betød det meget for mig at få at vide - jeg har slet ikke haft nær så meget tid til at forholde mig til graviditeten, så jeg havde bare behov for at have noget konkret. Hvilket har hjulpet helt vildt! Jeg kan godt godt forstå, at nogen vælger at vente. Der er da noget sjovt ved spændingen. Men der er mange, som siger, at de gerne vil overraskes, og det synes jeg er lidt skørt. For overraskelsen kommer jo bare tidligere ved kendt køn! Og så er der så mange andre ting, man bliver overrasket over. Jeg tror ikke, at vores glæde eller spænding er større eller mindre ved at vide det nu! Share this post Link to post Share on other sites
Posted July 27, 2015 Vi vil heller ikke vide det :) Så du er absolut ikke alene. Jeg synes det er hyggeligt at gemme overraskelsen til selve fødslen, og jeg får virkelig røde knopper af kønsspecifikke ting, så det er også en måde at forhindre at vi bliver oversvømmet i kønsspecifikke ting før fødslen. Hvad vi så gør efter fødslen, det må tiden vise ;) Share this post Link to post Share on other sites
Posted July 27, 2015 Jeg har prøvet begge dele. For mig er der ikke den store forskel i overraskelsen om det er før eller ved fødslen man finder ud i det. Det at få et barn er i sig selv kæmpe stort for mig. :) At jeg gerne vil vide det, handler mere om planlægning, for jeg synes ikke ret meget om det neutrale tøj :oops jeg føler at jeg knytter mig mere når jeg kan sige hun i stedet for den. Det var meget nemmere at koncentrere sig om navne, når det kun var et køn. Plus så er jeg meget nysgerrig :D Share this post Link to post Share on other sites
Posted July 27, 2015 For mig "blev jeg gravid" da jeg fik at vide vi ventede en dreng. :) inden da var det så uforståeligt og ukonkret at det virkelig gik mig på. For min veninde derimod var det helt rigtigt ikke at vide det. Men som min mor siger - det er jo en dreng eller pige, det er ikke noget det bliver :) Share this post Link to post Share on other sites
Posted July 27, 2015 Vi vidste det ikke første gang, hvilket var helt fantastisk at få atvide at det var en lille pige der var kommet ud til os :wub Ved en skanning var der en der talte over sig, hvor hun sagde hun, men jeg spurgte aldrig for at få be - eller afkræftet om det var hvad hun så, så derfor vidste vi det jo stadig ikke ;) 2. Gang ville vi heller ikke vide det, men jeg kunne så læse det i min ejournal, hvor det var noteret i den offentlige del af journalen, vi havde fået laver moderkagebiopsi, så det står 2 gange i journalen! Jeg var indrømmer skuffet og chokeret, for det stod også flere steder i journalen at vi ikke ønskede at vide fosterkøn. At det var en lille dreng fortalte jeg herinde og eller forblev det mellem manden, vores datter og jeg- overfor familien er det en velbevaret hemmelighed, at vi kendte kønnet på banditten. Flere troede også vi lavede sjov da manden ringede og fortalte at vi havde fået en dreng :D Vi var selv meget overraskede og på det punkt har jeg drejet det til, at det var positivt, at vi kendte kønnet, for manden har måtte bruge en del tid på at finde sin plads som drengefar (har 3 piger). Share this post Link to post Share on other sites
Posted July 27, 2015 Jeg kender flere som ikke ville vide det! Med Inger var jeg ikke overbevist om, at jeg ville vide det men det betød enormt meget for min mand. Tror han havde behov for noget at forholde sig til! Denne gang betød det meget for mig at få at vide - jeg har slet ikke haft nær så meget tid til at forholde mig til graviditeten, så jeg havde bare behov for at have noget konkret. Hvilket har hjulpet helt vildt! Jeg kan godt godt forstå, at nogen vælger at vente. Der er da noget sjovt ved spændingen. Men der er mange, som siger, at de gerne vil overraskes, og det synes jeg er lidt skørt. For overraskelsen kommer jo bare tidligere ved kendt køn! Og så er der så mange andre ting, man bliver overrasket over. Jeg tror ikke, at vores glæde eller spænding er større eller mindre ved at vide det nu! Jeg kunne have skrevet det samme :p Denne gang var der også det "twist" at jeg havde behov for at vide at babyen var ok! Så vi købte en kønsscanning for først og fremmest at se at alt var som det skulle være og sekundært at vide kønnet. Det hjalp rigtig meget, især for tilknytningen at få den del af identiteten på plads OG selvf. vide at hun var ok. Min søster vil ikke vide det, og har ikke vidst det ved de 2 andre og jeg forstår det faktisk godt. Jeg er bare anderledes skruet sammen ;) Share this post Link to post Share on other sites
Posted July 28, 2015 Vi vil heller ikke vide det.. folk har det lidt med at give underlige øjne når vi siger det efterfulgt af: Hvorfor dog ikk? Og så er der væddemål og gætterier igang overalt... hahaha... jeg er dog også mødt med: ej i har da fået det at vide i vil bare ikke sige det... øøøh nej... vi kender ikke kønnet... Share this post Link to post Share on other sites
Posted July 28, 2015 Vi ville gerne vide kønnet, og jeg er blevet mødt med en del skeptiske bemærkninger, som: "hvorfor vil I dog vide det? Det er jo lige meget, bare barnet er sundt og rask". Så det at folk føler sig berettiget til at blande sig i vores beslutning, den går vidst begge veje. Og det er virkelig irriterende at føle, at jeg skal forsvare det :unsure Jeg synes, at det gælder om at gøre det, som man selv føler er rigtigt :) Når det er sagt, så er vores årsager mange af de samme, som allerede er nævnt. Dels har jeg været helt absurd nysgerrig mht til at ville vide ALT om baby. Derudover har det gjort shopping en del nemmere. Og til sidst har det gjort forestillingen om det kommende barn meget mere konkret. Share this post Link to post Share on other sites
Posted July 28, 2015 Jeg har altid sagt: Jeg vil ikke vide kønnet den dag jeg bliver gravid. Nu hvor jeg er gravid, tror jeg simpelthen jeg er for nysgerrig når vi når dertil, hvor vi kan få det at vide - og så er jeg blevet lidt overrasket over det kønsneutrale tøj - synes måske det er en anelse for kedeligt :rolleyes Share this post Link to post Share on other sites
Posted July 28, 2015 Vi vidste ikke kønnet med Karla. Vi havde aftalt, at vi ville vide det, hvis man kunne se det til MD, men hun gemte det godt også til den ekstra vi fik (scanneren virkede ikke så godt). Vi fik dog et "mit gæt er en pige, men det er langt fra sikkert" begge gange. Vi besluttede dog at holde tæt, netop fordi det var så usikkert. Da hun kom ud, var det C, der fortalte, at det var en pige, og det var stort for ham. Jeg havde nok forventet det, så det var størst for mig at se hende første gang, og at få lov til at holde hende og alt det det. Men det var kæmpe stort for mig, da han ringede rundt og sagde "vi har fået en datter", helt grådkvalt. Det ville nok ikke have været lige så stort, hvis han bare havde sagt "nu er hun kommet". Næste gang vil jeg gerne vide kønnet af praktiske årsager. Nu har jeg prøvet det der med ikke at kende kønnet, så næste gang vil jeg gerne prøve at kende det. Share this post Link to post Share on other sites
Posted July 28, 2015 Ved Charlie ville jeg eller vi begge rigtig gerne vide det.. Den her gang kunne jeg godt have tænkt mig ikke, at vide det men Jakob ville gerne vide det, så jeg overgav mig :) Share this post Link to post Share on other sites
Posted July 29, 2015 Vi vidste ikke kønnet med Karla. Vi havde aftalt, at vi ville vide det, hvis man kunne se det til MD, men hun gemte det godt også til den ekstra vi fik (scanneren virkede ikke så godt). Vi fik dog et "mit gæt er en pige, men det er langt fra sikkert" begge gange. Vi besluttede dog at holde tæt, netop fordi det var så usikkert. Da hun kom ud, var det C, der fortalte, at det var en pige, og det var stort for ham. Jeg havde nok forventet det, så det var størst for mig at se hende første gang, og at få lov til at holde hende og alt det det. Men det var kæmpe stort for mig, da han ringede rundt og sagde "vi har fået en datter", helt grådkvalt. Det ville nok ikke have været lige så stort, hvis han bare havde sagt "nu er hun kommet". Næste gang vil jeg gerne vide kønnet af praktiske årsager. Nu har jeg prøvet det der med ikke at kende kønnet, så næste gang vil jeg gerne prøve at kende det. Åh dét synes jeg nu altså, det var for os! Jeg ved godt, at du garanteret mener personligt for jer selv og ikke generaliserer, men det er lige netop også den slags bemærkninger, som jeg tit synes, at folk der ikke har vidst det kommer med. Min dejlige veninde, som jeg altså elsker højt, blev også ved med at holde fast i, at det havde været en større oplevelse for dem at føde, fordi de ikke vidste kønnet end for alle os, der kendte det. Og sådan nogle bemærkninger synes jeg også er TOP underlige og stødende. For der er ingen i verden, der kan eller skal påstå, at min/vores oplevelse af at få Inger i armene var mindre eller dårligere, fordi vi kendte kønnet. Det vil for altid være den absolut største oplevelse i mit liv - helt ligesom lillesøsters fødsel kommer til at være det. Generelt skal man jo bare vælge dét, man føler er det rigtige for og så holde fast i, at lige præcis dét er det bedste i verden men uden at antage, at ens valg ville være det for alle andre. Når det kommer til fødsel og børn etc., er det bare så vigtigt at huske på, at det er dybt dybt personligt. Ligesom hele amme-flaske-debatten (ikke for at åbne den) - fordi det var fantastisk og vidunderligt for mig at amme mit barn, betyder det ingenlunde, at denne opfattelse deles af andre, og det betyder SLET ikke, at min oplevelse er bedre eller dårligere. Share this post Link to post Share on other sites
Posted July 29, 2015 Åh dét synes jeg nu altså, det var for os! Jeg ved godt, at du garanteret mener personligt for jer selv og ikke generaliserer, men det er lige netop også den slags bemærkninger, som jeg tit synes, at folk der ikke har vidst det kommer med. Min dejlige veninde, som jeg altså elsker højt, blev også ved med at holde fast i, at det havde været en større oplevelse for dem at føde, fordi de ikke vidste kønnet end for alle os, der kendte det. Og sådan nogle bemærkninger synes jeg også er TOP underlige og stødende. For der er ingen i verden, der kan eller skal påstå, at min/vores oplevelse af at få Inger i armene var mindre eller dårligere, fordi vi kendte kønnet. Det vil for altid være den absolut største oplevelse i mit liv - helt ligesom lillesøsters fødsel kommer til at være det. Generelt skal man jo bare vælge dét, man føler er det rigtige for og så holde fast i, at lige præcis dét er det bedste i verden men uden at antage, at ens valg ville være det for alle andre. Når det kommer til fødsel og børn etc., er det bare så vigtigt at huske på, at det er dybt dybt personligt. Ligesom hele amme-flaske-debatten (ikke for at åbne den) - fordi det var fantastisk og vidunderligt for mig at amme mit barn, betyder det ingenlunde, at denne opfattelse deles af andre, og det betyder SLET ikke, at min oplevelse er bedre eller dårligere. Jeg er helt enig!Jeg har netop prøvet begge dele og kan fortælle at for mig, var det alle gange en kæmpe oplevelse uanset om vi vidste det eller ej. Det var stort alle gange at kunne sige at nu var barnet født. Man skal passe på med at generalisere den slags, når man ikke kender til den anden side. For det er jo forskelligt hvordan folk føler og oplever ting. Ved at sige som din veninde, så "nedgør" man jo lidt oplevelsen for dem, som ved det. Jeg kunne ikke drømme om at sige at det var en større oplevelse at føde og ikke vide det, fordi for mig var den største oplevelse at føde mit barn og se det rigtigt for første gang. Intet kan slå det. Share this post Link to post Share on other sites