Min lille Majse kom alt for tideligt.

[Haarup]

Fødselsberetning

Baggrund:

For 4 år siden havde jeg en rigtig træls graviditet og fødsel der startede med bækkenløsning fra uge 8, kvalme og opkast til dagen før fødslen og svær svangerskabsforgiftning som jeg blir indlagt med i uge 28+0.

Jeg er indlagt i 4 uger før jeg får akut kejsersnit med 10 min varsel og ude at bedøvelsen virker.

(Dette kan læses om i min fødselsberetning der hedder "om 10 min skal du være mor")

Jeg får en lille dreng der er født i uge 31+6. Han vejer kun 1258 g og er 26% under gennemsnit.

Optakt:

Jeg er rigtig bange for igen at få svangerskabsforgiftning. Og fra omkring midt af graviditeten begynder jeg at komme ind til tjek på Skejby sygehus hvis jeg følte jeg fik symtomer på svangerskabsforgiftning.

Jeg har fødselsdag fredag den 24 april. Og holder min fødselsdag om lørdagen. Så selv om jeg fik det dårligt i ugen op til min fødselsdag, så havde jeg ikke tid til at lytte til min krop. Så søndag den 26 april kommer jeg igen ind på Skejby. Der blir taget en masse prøver, men jeg får dog lov at komme hjem igen kl 2 om natten. Skal dog sygemældes fra arbejdet, og holde øje med mit blodtryk.

Uge 28+0

Har frygtet denne dag, pga hvad der skete i min sidste graviditet. Alligevel starter jeg min fødselsberetning på denne dag.

Skal scannes i dag. Blir scannet hver 2-3 uge, fordi jeg har den forhistorie, med svangerskabsforgiftning, fødte for tidligt og et meget lille barn.

Hun ser fin ud og er 1407g. Det er helt perfekt, 4,7% under gennemsnit (normal området er +/- 15%) får også taget prøver om jeg har svangerskabsforgiftning, inden vi skal snakke med en læge på Skejby.

Jeg har desvære forhøjet blodtryk og +2 protein i urinen. Og når man har begge de indikatorer siger lægen man har svangerskabsforgiftning! Så jeg blir indlagt. Det er lidt pudsigt at det er på præcis samme dag som sidste gang. 28+0. Bryder mig slet ikke om den dag lige nu.

Er indlagt i 4 dage, hvor de starter mig op på blodtryks medicin, for at få styr på det. Men mine symptomer svinger meget så det er ikke altid mit blodtryk er for højt, eller at jeg har + i proteinen. De (læger og jordmødrene) kan ikke helt finde ud af det. Så blir efter 4 dage sendt hjem på hjemmemonitoreting. Skal så hver dag 3 gange om dagen ta mit blodtryk og stikse mit urin for protein, og sende resultatet ind til jordmødrene på Skejby.

Uge 32+6

Har været hjemme, men med hyppige besøg på Skejby, og tæt kontakt med to jordmødre fra skejby.

Jeg er blevet scannet igen igår, men lille pigen har ikke taget på. Kun ca 100 g på 3 uger. Og vejer 1520g. Det er 28% under gennemsnittet. Alt for lidt.

Jeg har haft 2+ i proteinen i en uge. Men idag kan jeg ikke få mit blodtryk ned. Så da jeg ringer til jordmor Katrine siger hun at jeg skal pakke noget tøj og stille og roligt komme ned på Skejby.

Jeg blir indlagt igen.

Uge 33+3

Har været indlagt i 4 dage. Har boet på en dobbelt stue, og i de første 3 dage boet sammen med en gravid, der er sat igang. Den sidste nat havde hun veer hele natten, og hendes kærest flyttede derfor også ind på stuen, efter midnat. Og mens han snorkende kunne sove fra hendes veer, så holdt hun mig vågen. Så er temmelig træt i dag.

Har bedt om et møde med en læge, for at få klarhed over, hvad jeg kan forventet. Hvornår de regner med at jeg føder. Og om jeg stadig må føde virginalet. Har nemlig fået meget forskellige svar, de seneste dage.

Lægen fortæller at pga ctg'en der blev kørt igår, så kommer der nok til kun at gå dage, og ikke uger, før jeg skal have kejsersnit.

Jeg er ked af at jeg skal have kejsersnit, for jeg er utrolig bange for det, pga de oplevelser jeg har med fra sidste gang, hvor bedøvelsen ikke virkede. Men tænker også at nu har jeg da tid til at forberede mig psykisk på, at fødslen ikke blir som jeg havde håbet.

Lægen slutter af med at sige at jeg igen idag skal have kørt en ctg, for at se om kurven har rettet sig, og at de stadig venter svar på blodprøverne, men at de jo hidtil har set fine ud.

Fødslen:

Den 6/6-15, uge 33+3

Er for første gang faldet i søvn mens ctg'en køre. Skal nemlig en sjælden gang ikke selv holde måleren. Når at tænke lige inden søvnen rammer, at det ville ikke gøre noget hvis hun kom idag, for det er nemt at huske datoen 6/6.

Vågner med et sæt, fordi lægen prikker til mig. Han siger at jeg skal have kejsersnit idag. Mine blodprøver er blevet dårlige. Så hun skal ud idag.

Så spør han hvornår jeg sidst har spist, da der skal gå minst 6 timer fra man har spist, til man blir bedøvet, så derfor får jeg at vide at jeg vil blive hentet kl 15. Jeg får fortalt at jeg er meget bange, fordi bedøvelsen gik galt sidste gang. Og lægen fortæller at de har en af landes bedste narkoselæge, og hun er på arbejde idag. Han vil få hende ned og snakke med mig før.

Jeg får ringet til min mand, og sagt "tillykke, du skal være far i dag. Gider du godt komme her ned,... nu?"

Han får travlt med at videregive ansvaret for arbejdsdagen, i vores andelsboligforening, som han idag står som primus motor for, og hurtigt komme ned på sygehuset til mig.

Jeg får også ringet til min veninde, og aflyst vores aftale om at hun skulle være kommet inden for en time.

Jeg er rigtig glad for at min mand kommer der ned hurtigt. For jeg er meget bange for at skulle have kejsersnit igen. Han trøster mig når følelserne og angsten tar overhånd og jeg begynder at græde.

Narkoselægen kommer kl 14 og fortæller hvad hun vil gøre, og mærker på min ryg for at finde det rigtige sted at stikke og mærker det af med kuglepen, så det er nemmere at finde på operationsstuen.

Precis kl 15 kommer portører og henter mig. Og 2 min senere er vi på operations gangen.

Blir præsenteret for læge, børnelæge, jordmoder, sygeplejeske, narkoselægen og flere, som jeg ikke kan huske.

Narkoselægen begynder at ligge de to nåle jeg skal ha i venstre hånd. Hun joker med at nu er hun er rigtig træls bi.

Hun er suber go og får lagt dem begge, i første forsøg, selv om jeg er svær at stikke.

Jeg er vildt bange da hun skal ligge rygmarvs bedøvelsen. Hun mærker igen på min ryg, og syntes det gør vildt ondt når hun mærker. Tilsidst siger hun at nu leger hun træls bi igen, og lægger bedøvelsen. Da hun bagefter lægger selve rygmarvs bedøvelsen føles det bare mærkeligt.

Hun fortæller hvordan bedøvelsen føles, som ringe i vandet, til jeg ikke kan bevæge fødderne mere.

Da jeg kan mærke hvad hun beskriver, blir jeg så lettet. Det føles som om, den million sommerfugle jeg har haft i maven, flyver væk, og jeg begynder at kunne føle med i hvad der skal ske.

Det hele føles bare så stille og roligt. Så får spurt lægen hvad det endelig er, om det er et alm kejsersnit eller akut kejsersnit. Han kigger lidt forvirret/undrende rundt på de andre inden han siger, at det er et akudt kejsersnit, for de plejer ikke at lave alm kejser på en lørdag...

Lige så stille går de igang efter at have duppelt tjekket at bedøvelsen virker ordenligt. Og 2 min senere lyder der et højt skrig.

Hun græder og græder og det er fantastisk, for det betyder hun må komme over til mig.

De ligger hende om på den anden side af det grønne klæde, hun er hvid af fosterfedt og græder og helt vidunderligt. Jeg spør om det er en dreng eller en pige? Men der er ingen der vil fortælle mig det. De opfordre mig i stedet til selv at se efter.

Det er en fantastisk følelse, selv at kunne se efter om vi havde fået en dreng eller pige. Men pga vinklen hun lå i, og at hun var præmatur, var det svært at se. Så jeg var nød til at spørge om hun var en pige. Jeg kan ikke huske hvem det var der smilende bekræftede det.

Vi har ikke kendt kønnet på baby, så det var verdens dejligste overraskelse. Og sjovt at gætte.

Kl 16:02 er hun født. I uge 33+3. Hun vejer 1660 g. og er 41,5 cm lang.

Hun blir taget ud i et andet rum og gjordt klar til at komme på neonatal. Og jeg blir lappet sammen og kørt på opvågningen.

Jeg syntes (af en eller anden grund) at det er vildt sjovt at jeg ikke kan bevæge mine ben og føder. Og hver gang min mand kommer fra neo, for at se til mig, skal jeg lige prøve om jeg kan bevæge mine tær.

Pga at jeg har svangerskabsforgiftning, så holder de ekstra øje med mit blodtryk, og jeg får stadig taget blodprøver. Da mit blodtryk er vildt højt, skal jeg blive på opvågningen i meget lang tid.

Først ved midnats tid får jeg lov at blive kørt op på neo i sengen. Syntes 8 timer er længe ikke at have set hende. Også selv om jeg ved at min mand har været der det meste af tiden hos hende.

Efter at have siddet med hende noget tid blir jeg kørt over på mor/barn afsnittet, for jeg er meget træt. Vi skal have noget info og har et par spørgsmål. Men fordi der er kommet en anden nybagt familie kort efter os, så fare sygeplejersken rundt som en flue i en flaske. Og hun blir ved at sige "lige et øjeblik" og er ude af døren. Så istedet for at gøre os færdig, hvilket ville have taget max 15 min tar det nu 2 1/2 time inden jeg kan få lov at sove. Og det på trods af at min mand må vække mig hver gang hun komme farende ind i 2 min.

Bagefter:

Lillepigen er på neo i en uge.

Efter en dag får hun cpap'en af. Da hun fint selv kan trække vejeret.

Hun har lidt svært ved at holde insulin nevuet, så hun får sukkervand i et drop. Men på tredje dagen får hun droppet ud.

På fjere dagen får hun alle elektroderne af, da hun ikke har haft nogle dyk.

Dagen efter kommer hun ud af den åbne kuvøse og over i en vugge med varmemadres. Nu må hun få tøj på.

Nu har hun kun sonde, fordi hun stadig er for lille til selv at spise alle sine måltider. Og så ligger hun på en varmemadres da hun endnu har svært ved at holde varmen. Men det er et stort skridt i forhold til at komme hjem.

Mens lillepigen er på neo, bor jeg først på mor/barn afsnittet i 3 dage. Har glemt hvor helt afsindigt ondt det gør, efter et kejsersnit. Og hvor lidt man kan. Er nød til flere gange at be om morfin piller, da jeg ellers ikke kan komme rundt, på toilet, hente mad over på neo til lillepigen. Det er rigtig træls, for flere af sygeplejeskerne kommer med kommentarer om at jeg ikke burde ha brug for ekstra, for samtidig at sige at faren burde være den der render rundt (men han passer storebror der hjemme), og at jeg sikkert ikke er nok oppe og gå.

Jeg kan slet ikke få dagen til at hænge sammen, med tidspunkter for piller, tidspunkter for udmalkninger, tidspunkter for mad, besøg på neo og søvn.

Efter 3 dage blir jeg flyttet over på forældrevingen ved neo og børneafdelingen. Nu er der nye tider, nye ting. Og det hele blir noget rod igen.

Efter en uge er der plads på mor/afsnittet og vi blir flyttet der over sammen. Det er dejligt at have hende hele tiden. Her lære hun at holde varmen og efter 2 dage blir varmemadrassen slukket.

Vi har snakket med en læge på neo om at komme hjem på TUTH (Tidlig Udskrivelse Til Hjemmet) Det betyder at vi må komme hjem med hende, selv om hun stadig får sonde.

Dette får vi lov til dagen efter, da hun er 10 dage gammel.

2 gange om ugen kommer der en TUTH sygeplejerske fra neo og vejer, måler hende. Vi må ikke gå ud, da hun stadig er meget sårbar. Og alle der kommer i vores hjem skal vaske og spritte hænder. Og vores store dreng skal skifte tøj når han har været i børnehave. For at mindske risikoen for smitte. Da hun er 1 mdr. blir vi endelig udskrevet den 7/7.

[Forunderligt]

Stort tillykke med jeres lille Majse. Det lyder som et godt forløb trods alt, med dygtige folk omkring jer (de fleste i hvert fald). Håber hun stadig vokser godt og trives.

 

Jeg kan se du først har termin om et par dage. Er du ok ovenpå den tidlige fødsel?

[Ema]

Tusind tak for at dele din historie, selvom det må være hårdt oven på den omgang :kram2

 

Men alligevel dejligt at høre at I fik god og kompetent hjælp gennem hele forløbet.

 

Og så vil jeg da bare lige nævne at d. 6/6 er en fantastisk dag at have fødselsdag på :)

[Guest]

Rart at høre, at KS ikke tog så hårdt på dig denne gang :)

[diazbebs]

Dejligt at høre at det hele endte godt for dig og Majse. Stort tillykke :loveshower

[Guest]

Stort tillykke med hende . Lyder som en god oplevelse selvom det var for tidligt hun kom :loveshower

[Camillat]

Stort tillykke med lille Majse  :loveshower

[SaraLK]

Kæmpe tillykke med hende! - sikken en oplevelse endnu engang!

dejligt at det hele går godt trods dumt KS-ar.

[MforMor]

Kæmpe tillykke - sikke en lille fighter!!

Det lyder da til, at det under omstændighederne gik ret godt det hele! Håber at I får nydt hinanden :kram2

[Haarup]

Tak. :)

Vi har det godt, og på termins datoen vejede hun 3 kg (precis

[Meyer]

Dejligt at det gik godt med jeres lille prinsesse, selv om hun kom for tidlig