Sign in to follow this  
Followers 0
Nitzen1987

Følelserne omkring at sende sin baby i VS/DP

12 posts in this topic

Pyha om en god måneds tid starter Malou i DP. Jeg troede faktisk at jeg var rimelig afklaret med det især fordi hun jo overtager Maja's dp-plads, så vi kender DP og har et rigtig godt forhold til hende og ved at hun gør et rigtig godt stykke arbejde med børnene. Jeg får virkelig en klump i halsen når jeg tænker på, at Malou snart skal starte i DP og jeg ikke længere skal passe hende i hverdagen og det på trods af, at jeg ved, at hun får det godt i DP og vil blive bedre stimuleret blandt de andre børn. Jeg troede virkelig at det ville blive lettere at sende barn nr. 2 i DP, men lige nu synes jeg ikke at det virker spor lettere :(

 

 

En eller anden fortæl mig lige, at jeg ikke er ene om at have det sådan :unsure

Share this post


Link to post
Share on other sites

:kram Jeg havde det på samme måde med Valdemar og vil 110% sikkert også få det med lillesøster. Har desværre hverken råd eller trøst udover, som du selv fremhæver, at hun kommer til en god DP, hvor hun vil blive stimuleret godt af de andre børn :kram2

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Du er ikke alene Anita. Jeg hader også tanken om at et andet menneske skal passe mit barn. Men Asger og jeg har nok også et stærkt bånd efter de mange gange på Skejby. Men hans primær pædagog er jeg helt på bølgelængde med, hun er vild med Asger og Asger er vild med alle. Han er en robust dreng og han skal nok klare sig. Og jeg er egentlig træt af at gå hjemme og passe barn og hus 24/7.

Men jeg har ondt i maven over, at han skal i vs selv om Felix er dernede i børnehaven.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg forstår dig godt! Jeg får helt ondt i maven over der kun er to måneder tilbage for mig og der skal Leonora ikke en gang starte i vs for så har far nogle uger inden en stille og rolig indkøring på en måneds tid. Jeg egner mig ikke til at gå hjemme altid og være husmor men jeg gad VIRKELIG godt nedsat tid så jeg kunne "få det hele" (arbejde OG give pigerne kortere dage i institution).

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg havde det meget sværere den her gang end med Ronja. Ronja trængte så meget til at komme af sted og opleve ting hvor Liv er mere tilbageholdende og forsigtig. Jeg ville ønske jeg kunne få nedsat tid men den går nok ikke lige :(

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Åh hvor kan jeg genkende det... Jeg har haft det rigtig svært med Lise og nu er der også kun 1 måned til Simon skal starte i vs og det kan jeg også mærke går mig ret meget på. 

Og det på trods af at Lise ELSKEDE at gå i vs (og nu bh) og der har aldrig været noget med hende, hun har aldrig været ked dernede. Men alligevel hader jeg bare at det ikke er et VALG, men at det er tvungent og jeg ikke kan tage en dag med hende når enten jeg eller hende har lyst og at jeg på den måde er afhængig af at andre mennesker skal passe mit barn. Og så hader jeg at pædagoger faktisk ser mit barn mere i hverdagene end jeg selv gør! Men jeg prøver at trøste mig med at hun jo faktisk har det godt, nyder at lege med de andre børn, lærer rigtig mange ting og udvikler sig - og er glad for at være der.

 

Men nu når Simon starter vs efter sommerferien og vi begge skal tilbage på arbejde, komme begge unger til at have meget længere dage i institution end Lise nogle sinde har haft. Og det har jeg det virkelig svært ved for jeg har altid været i stand til at give Lise rimeligt korte dage. Men det er slut med den nye folkeskolereform.

Så håber jeg bare at Simon bliver lige så glad for det som Lise og han er også en forholdsvis nem baby, som ikke er specielt tilbageholdende eller forsigtig... alligevel har jeg en klump i maven og er lidt ked af det kan jeg mærke.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg hader tanken om at skulle aflevere Laura til august, det suger i maven når jeg tænker på det :(

Hun er en forsigtig pige så jeg bekymrer mig en del om hvordan hun kommer til at håndtere det..:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

At læse jeres (vores) tanker omkring at aflevere vores børn i institution får mig virkelig til at tænke over, hvorfor vi har et samfund der er skruet sådan sammen at så mange mennesker går rundt og er lidt triste/kede/med ondt i maven over at deres børn må tilbringe så meget tid institution? Det er skisme da trist at tænke på :(

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg hader tanken om at skulle aflevere Laura til august, det suger i maven når jeg tænker på det :(

Hun er en forsigtig pige så jeg bekymrer mig en del om hvordan hun kommer til at håndtere det..:

Liv har klaret det over alt forventning og hun et også rimelig forsigtig. Der har været et par dumme dage men ellers har det primært være gode. Hun var igennem et tigerspring lige inden vs-start og det gjorde bare en stor forskel så hun var lige bedre til forandringer :)

nå men det var en lille sidebemærkning ifht emnet så back-to-topic :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg forstår så meget, hvad du mener. Og det er faktisk værre her anden gang, end det var med Mads (og der havde jeg det altså også skrækkeligt!). Jeg VED, at William får det dejligt, og at det er en skøn vuggestue, og at Mads endda er lige på den anden side af væggen og lige kan løbe ind og give ham en krammer. Men det føles virkelig unaturligt og angstprovokerende at tænke på at skulle skilles fra sin baby og lade andre om ansvaret for sit guld.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er skidehårdt!

 

Øj hvor jeg hadede det - og sikke jeg tudede i månedsvis!

 

Alexander var ked af at blive afleveret - og selvom jeg holdte meget af hans dagplejemor og vidste at han var i trygge hænder og tæt på mig.

 

Jeg følte mig som utilstrækkelig mor, jeg følte at jeg forlod mit barn, da han havde mest brug for mig og at jeg svigtede hans tillid til mig. Jeg var faktisk i en overgang inde og virkelig regne på, om jeg skulle sige mit job op og blive hjemmegående.

 

Der gik LANG tid før jeg følte at han også fik noget ud af det. Han var vel 1,5 år da jeg sådan begyndte at føle at nu var han gammel nok til at være sammen med andre børn og have noget ud af det. Jeg har aldrig følt at en pædagog eller en dagplejemor var bedre til at stimulere mit barn end mig - ligegyldigt hvor dygtige og engagerede de har været.

 

Så jeg har ikke rigtig noget trøst... Du er ikke alene.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi har faktisk valgt, at jeg skal være hjemmegående. Jeg skak læse fjernstudie, netop for at undgå at afleverer. Vi er ikke klar til hun skal afsted og det føler vi heller ikke hun er. Vi har taget en beslutning om, at jeg skal gå hjemme til den yngste er 3 år hvis jeg kan holde det ud, men det tror jeg bestemt jeg kan.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now
Sign in to follow this  
Followers 0