Guest

navngivning eller barnedåb??

25 indlæg i dette emne

hejsa

Efter tråden om navngivningsfest forslag, så kommer jeg til at tænke på, hvad vælger i til jeres børn og hvorfor?

Jeg er selv døbt, konfirmeret og viet i kirken. Min far er atiest og derfor blev jeg ikke døbt som spæd. Jeg skulle selv tage valget, om jeg ville døbes og konfirmeres. Kravet var dog, at jeg gik til præst det første halve år, og derefter kunne jeg fravælge, at blive konfirmeret. Jeg tilvalgte det, da jeg troede på de ting, som vi lærte. Derfor skulle jeg som 13 årig døbes. Og kan sige, at det var ikke den fedeste oplevelse, men den skulle jo med, for at jeg kunne konfirmeres.

Derfor er vi hjemme hos os enige om, at vores børn skal døbes, for de skal ikke stå i samme situation som jeg gjorde, at skulle døbes som 13-14 årig. Vores børn skal dog have valget ligesom jeg fik efter et ½ års konfirmationsforberedelse om de vil konfirmeres eller ej. Men døbes det skal de.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Vores datter skal døbes og det blev vores første datter også :) Både jeg og min mand er konfirmeret og jeg har egentlig aldrig været i tvivl om andet end, at vores børn skal døbes.. Vi er desuden begge kristne og betaler kirkeskat og går til diverse gudstjenester ( vi har kirken lige 100 meter fra hvor vi bor, så der er ikke så langt )

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi har ikke taget en egentlig snak om det herhjemme endnu, eftersom vi ikke er gravide endnu, men hvis jeg nu bare går ud fra hvad JEG synes, så skal vores børn helt klart døbes. Jeg tror ikke på gud, og det gør min kæreste heller ikke, men den præst jeg gik til konfirmationsforberedelse ved holdt på at konfirmation ikke kun handlede om at sige ja til gud, men også om at tro på det gode i livet og at viderebringe en tradition.

Ikke dermed sagt, at folk, der ikke bliver konfirmeret tror på "det onde" i livet eller sådan noget :P

Men jeg synes det er nogle smukke milepæle i et liv og nogle dejlige tradtioner. Så jeg vil gerne have vores børn døbt. Den med at lade børnene blive døbt når de blev større for at de selv kunne vælge, ville jeg kun bruge, hvis jeg helst var fri for at de blev døbt... Altså så de tilvalgte dåb/konfirmation... Fordi ellers synes jeg jo netop at det er ved konfirmationen at man vælger selv. Argh, det bliver kludret formuleret, men altså... Jeg synes lidt at pointen med dåb, er at man ikke selv tager valget, det gør forældrene. :)

Jeg håber, at vores børn vil konfirmeres og jeg glæder mig faktisk allerede nu til at gøre en maaaaaasse ud af det, men hvis de ikke vil konfirmeres, så er det bare helt okay, og de behøver for min skyld heller ikke tage kirkeforberedelsen så. MEN DER ER HELLER INGEN FEST ELLER GAVER SÅ! Non-firmation findes ikke i min verden, ligesom mine børn heller ikke skal non-bar mitzvatses eller non-omskæres eller non-ditten-og-datten. ;) En sweet-sixteen kunne evt. komme på tale (for at mor kan få stillet sit behov for at fejre, sine unger, haha) men nonfirmation er jeg altså modstander af. :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Manden og jeg er begge døbt, konfirmeret og gift i kirken. Vores børn er også blevet døbt, om de skal/vil konfirmeres må vi så snakke om til den tid. Men manden og jeg er ret enig i, at vil de ikke konfirmeres så er der ikke nogle fest.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min søn er døbt.

Jeg er medlem af folkekirken dog af tradition, jeg er ikke kristen. Min mand er ikke medlem af folkekirken. Vi er begge døbt og konfirmeret, men vi er borgerligt viet (på et slot :-) )

Det betød meget for mig at få vores søn døbt, min mand var helst fri. cermonien og traditionen betød noget for mig og at give mit barn en gudmor, og derved vise min dejlige veninde hvor meget hun betyder for mig.

Jeg synes at det vil blive nemmere for Sebastian at tilvælge/fravælge konfirmation når den tid nærmer sig, når han er døbt på forhånd. Det er helt op til ham om han vil konfirmeres og fest skal der nok være lige meget hvad han vælger.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Dejligt at se, der stadig er danskere, der holder de gamle traditioner i hævd.

Min søn er døbt - og skal konfirmeres på sin 14 års fødselsdag. Hos min søns far og mig var der ingen som helst tvivl: Naturligvis skulle vores søn døbes.

De år der er gået, hvor det blev tydeligt, at min søn er psykisk udviklingshæmmet, syntes jeg det var utrolig vigtigt, at han fik guds velsignelse af sin dåb - netop for at markere, at for Gud er vi alle lige :glad

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Man kan altså også blive knæsat her i Danmark - det er ifølge Asetroen at barnet bliver knæsat. Navngivningfest eller barndåb. Længe leve traditionerne, for det er vel i mange tilfælde derfor børn døbes og konfirmeres. Jeg elsker vores danske traditioner - men kristne er de langt fra. Vidste I at konfirmationen faktisk blev afskaffet i 1539 i forbindelse med den danske reformation. Men så blev den igen indført i 1736 sammen med en form for eksam, som skulle beståes inden man blev 19 år, eller blev man straffet ved fængsel. Igen en 'fin' måde at opdrage det danske folk gennem loven til at være kristne. Og det gør man så stadig den dag i dag. Alle vores børn 'opdrages'til den kristne tro gennem samtlige skoleår med kristendomskundskab. Hvorfor ikke kalde det fag livssyn - og lærer lidt om livet - menneskesyn - religioner?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Her skal kommende børn døbes - mest pga traditionerne, men også fordi at jeg synes ikke at de skal stå som 13 årig og beslutte sig for at konfirmeres og så først sku døbes.

Nej, så hellere tag beslutningen om at de døbes og så må de selv vælge konfirmation eller ej.

Vi er begge medlemmer af folkekirken og blev gift i kirken. Begge er døbt og konfirmeret.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Magnus er døbt, hvis vi få flere børn skal de også døbes.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vores søn (der forhåbentlig snart gider komme ud! :)) skal ikke døbes. Hverken min mand eller jeg er kristne, og vi har begge meldt os ud af folkekirken, så det valg traf vi jo sådan set dengang, vi valgte at melde os ud hver især (havde vi ønsket at få vores børn døbt eller selv at blive gift i kirken af rene traditionelle årsager, som nogle jo også gør, havde det jo været lidt dumt at melde sig ud, da det så ikke kan lade sig gøre uden at melde sig ind igen). Og vores holdninger har ikke ændret sig.

Vi - nok især jeg - synes sådan set, at det rent traditionsmæssige i sådan noget som dåb og konfirmation, og den måde, hvorpå den slags fester markerer milepæle i livet, er noget virkelig fint. Jeg er personligt af den holdning, at vi som mennesker (set generelt; specifikke personer kan naturligvis have det anderledes) har et behov for den slags ritualer i livet, og at de er rigtig gode af den grund. Derfor vil vi også holde en navngivningsfest - hvor vi i øvrigt kommer til at bruge min families gamle dåbskjole, som jeg selv i sin tid er døbt i, til knægten. Vi vil bare ikke blande ind i det, at vi skal lade som om, vi tror på noget, vi i virkeligheden slet ikke tror på, når vi fint kan gøre det uden. Jeg har intet imod det, når andre holder barnedåb (eller bliver gift i kirken eller lignende) og selv siger, at det er for traditionen, og at de ikke tror på kristendommen - men helt personligt ville jeg føle mig underligt tilpas ved det.

Når vi når til konforimationsalderen engang, må vores søn naturligvis selv bestemme. Han skal nok få en fest uanset hvad - igen er den slags milepæle-fester noget, jeg finder vigtigt, så jeg vil gerne have en fejring af, at han er ved at gå fra barn til voksen, uanset hvad (altså, hvis nu han selv skulle ønske ikke at holde fest, får han naturligvis også lov til det; ingen tvansgfejringer :)) Vi vil næppe insistere på, at han går til konfirmationsforberedelsen alligevel, men vi vil sandsynligvis opfordre ham til at gøre enten det eller sætte sig lidt mere ind i religioner på en anden måde (min mand ærgrer sig selv over, at han ikke tog konfirmationsforberedelsen med for at sætte sig mere ind i emnet, selvom han allerede var afklaret med ikke at ville konfirmeres).

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Dejligt at se, der stadig er danskere, der holder de gamle traditioner i hævd. :blink Øhhh hvorfor er det skidt at skabe nye traditioner og måske "tænke ude af boksen" hvis man ikke synes gamle traditioner er noget for en selV? Hvorfor følge flokken? Hvis gamle traditioner ikke giver mening for en selv, så er de da ikke værd at følge. Der er rigtig mange gamle danske traditioner vi ikke følger eller holder, men gør det så os til ringere mennesker? Beklager men jeg synes det var noget at en firkantet udmelding. Måske den er misforstået?

Min søn er døbt - og skal konfirmeres på sin 14 års fødselsdag. Hos min søns far og mig var der ingen som helst tvivl: Naturligvis skulle vores søn døbes.

De år der er gået, hvor det blev tydeligt, at min søn er psykisk udviklingshæmmet, syntes jeg det var utrolig vigtigt, at han fik guds velsignelse af sin dåb - netop for at markere, at for Gud er vi alle lige :glad

Ja hvis man tror på Gud er alle lige....men i ren praksis i dagens dk er vi det jo ikke hvis man blander gud udenom. Desuden er der mange kirker der mener at homoseksualitet ikke er acceptabelt - så for Gud er vi alle vist ikke lige alligevel? Måske det bare er et fortolkningsspørgsmål?

Min mand og jeg er begge ateister og udmeldt af folkekirken og vi synes det er en spøjs tradition, at man siger ja til ens spædbarn tror på Gud og Jesus "for hyggens skyld" eller fordi "det gør man".....Hvor ved man fra ens barn tror på det? Måske man skulle lave formuleringen om og så sige ja til man vil opdrage

barnet i den kristne tro og så håbe på barnet er enig 14 år senere! ;)

I øvrigt er det en katolsk skik at døbe sit barn...det udspringer så også af kristendommen, men det er da lidt spøjst at tænke på...

Nå men vores børn er naturligvis ikke døbt og må selv vælge om det er noget for dem når de bliver 13-14 år og det er deres tur.....Jeg tror næppe min søn gider det pjat, som vi synes det er, ikke for at træde andre over tæerne, men jeg tror også det mere eller mindre er afskaffet når Emilie bliver 14...eller håber det! Vi holder gerne en fest for dem uanset - men det er deres valg hvad de vil tro på.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

jeg er jo en af dem, som tilvalgte gud og den lutherske kristendom, da jeg gik til konfirmationsforberedelser, da jeg selv skulle vælge om jeg ville døbes og konfimeres. Og på hf da jeg havde religion, gik det faktisk op for mig, at jeg er mere kristen end jeg gik og troede. Vi gennemgik kristendommen og dens tro, og oplevede, at jeg kunne nikke genkendende til nogle af de tanker som er bag.

Derfor er valget at vores barn skal døbes ret naturlig, men mand er også kristen, men ikke i helt så stor omfang som jeg egentlig er.

Grunden til at jeg senere vil kræve, at mit barn skal gå til konfitmationsforberedelse i det første halve år, handler om, at jeg mener for at kunne tage beslutningen, om det vil konfirmeres eller ej kræver, at man har sat sig ind i, hvad man tilskriver eller fraskriver sig. Men også fordi, at hvis nu barnet skulle fortryde sit valg senere, det tror jeg man undgår ved, at de har sat sig ind i det.

Vores barn er jo ca. 1 år + -, når vi får det, fordi vi jo går adoptionsvejen, og derfor er barnet også ældre end normalt, når det skal døbes, men det tager vi med, når vi kommer så langt...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vores den lille skal døbes. Vi er begge døbt, konfirmeret, gift i kirke og den store er også blevet døbt. Jeg elsker at komme i folkekirken og de traditioner som er forbundet hermed. Vi er ikke nogle som går meget i kirke i det daglige. Men jeg nyder det i forbindelse med højtider og elsker salmerne og ritualerne.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vores søn (der forhåbentlig snart gider komme ud! :)) skal ikke døbes. Hverken min mand eller jeg er kristne, og vi har begge meldt os ud af folkekirken, så det valg traf vi jo sådan set dengang, vi valgte at melde os ud hver især (havde vi ønsket at få vores børn døbt eller selv at blive gift i kirken af rene traditionelle årsager, som nogle jo også gør, havde det jo været lidt dumt at melde sig ud, da det så ikke kan lade sig gøre uden at melde sig ind igen). Og vores holdninger har ikke ændret sig.

Vi - nok især jeg - synes sådan set, at det rent traditionsmæssige i sådan noget som dåb og konfirmation, og den måde, hvorpå den slags fester markerer milepæle i livet, er noget virkelig fint. Jeg er personligt af den holdning, at vi som mennesker (set generelt; specifikke personer kan naturligvis have det anderledes) har et behov for den slags ritualer i livet, og at de er rigtig gode af den grund. Derfor vil vi også holde en navngivningsfest - hvor vi i øvrigt kommer til at bruge min families gamle dåbskjole, som jeg selv i sin tid er døbt i, til knægten. Vi vil bare ikke blande ind i det, at vi skal lade som om, vi tror på noget, vi i virkeligheden slet ikke tror på, når vi fint kan gøre det uden. Jeg har intet imod det, når andre holder barnedåb (eller bliver gift i kirken eller lignende) og selv siger, at det er for traditionen, og at de ikke tror på kristendommen - men helt personligt ville jeg føle mig underligt tilpas ved det.

Når vi når til konforimationsalderen engang, må vores søn naturligvis selv bestemme. Han skal nok få en fest uanset hvad - igen er den slags milepæle-fester noget, jeg finder vigtigt, så jeg vil gerne have en fejring af, at han er ved at gå fra barn til voksen, uanset hvad (altså, hvis nu han selv skulle ønske ikke at holde fest, får han naturligvis også lov til det; ingen tvansgfejringer :)) Vi vil næppe insistere på, at han går til konfirmationsforberedelsen alligevel, men vi vil sandsynligvis opfordre ham til at gøre enten det eller sætte sig lidt mere ind i religioner på en anden måde (min mand ærgrer sig selv over, at han ikke tog konfirmationsforberedelsen med for at sætte sig mere ind i emnet, selvom han allerede var afklaret med ikke at ville konfirmeres).

Det er præcist den holdning min mand og jeg deler herhjemme, og vi er også begge meldt ud af folkekirken. Vi er dog gift i kirken, hvilket var min mands ønske, og da det tilsyneladende var vigtigt for ham (pga. tradition) fik han gennemtrumfet det. Efterfølgende har han så meldt dig ud af kirken, og faktisk fortrudt at vi blev gift i kirken. Derfor ved jeg også, at vi ikke igen, vil følge bruge folkekirken bare pga. traditionerne, da vi ikke har troen med os :). (Man behøver ikke være medlem af kirken for at få ens barn døbt, men det kræver nok en god forklaring, da man jo også siger ja til at opdrage barnet i den kristne tro.)

Vi har overvejet, om det ville være træls for barnet mht. konfirmationen, men tror på, at det ikke bliver et stort problem. Barnet skal stadig kun vælge en gang, da man jo automatisk siger ja til dåben, hvis man gerne vil konfirmationen. Dåben kan man så gøre en lille særlig hyggedag ud af, hvis det er. Min bedste veninde dengang blev døbt, og hun havde en rigtig hyggelig dag med hendes forældre, brødre og mig :). Det var aldrig en problem for hende at hun blev døbt senere, men hvis det forholder sig anderledes for vores kommende barn/børn, må vi støtte dem igennem.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vores kommende søn skal døbes, da det er meget vigtigt for min mand, som er (irsk) katolik. Dog har han bestemt sig for, at vores barn skal døbes i den danske folkekirke, da han faktisk bedre kan med menneskesynet i den lutherske kirke end den katolske.

Jeg er døbt inden konfirmation, og jeg kan slet ikke nikke genkendende til, at det ikke var en god oplevelse. Det var det for mig. Superskøn præst og dåb i Århus Domkirke med efterfølgende frokost for 8 personer.

Jeg kunne sagtens leve med, at vores søn selv fik lov at vælge inden konfirmation, men som sagt er det vigtigt for min mand, og når det nu skal være, er jeg glad for, at det bliver i folkekirken.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hos os er manden hverken døbt, konfirmeret eller medlem af folkekirken. Jeg er alle tre ting. Vi er dog viet borgerligt i vores have. Jeg har efter jeg er blevet ældre fundet ud af at jeg ikke rigtig tror på alt det med Gud mv. Jeg har også længe overvejet at melde mig ud af folkekirken for jeg tror ikke på det.

Vores børn kommer ikke til at blive døbt, men hvis de gerne vil konfirmeres og dermed døbes til den tid, så står vi ikke i vejen for det.

Jeg vidste egentlig ikke det var muligt at starte med konfirmationsforberedelser og så vælge fra hvis man ikke vil konfirmeres alligevel. Det synes jeg egentlig er en god ide for så er valget baseret på viden omkring det hele og ikke kun på opdragelse. I mandens familie har de altid brugt at holde en stor 14-15-års fødselsdag i stedet for en konfirmation så det vil vi formentlig også komme til at gøre, så man stadig kommer til at fejre overgangen til de voksnes rækker.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Her ville et kommende barn ikke blive døbt

Intet sted i bibelen står der at et barn bliver døbt, de bliver velsignet og det vil vores eventuelle barn også blive i den frikirke jeg er tilknyttet..

Hvis barnet senere vælger at det vil konfirmeres med sine klassekammerater tager vi den derfra, men ellers er der ungdomsvelsignelse.. Da man heller ikke finder konfirmationen i bibelen..

Dåben er et valg man tager når man er gammel nok til selv at tage stilling til om man tror på den levende Gud.

Jeg er forresten selv barnedøbt, konfirmeret i folkekirken, voksendøbt og gift i min frikirke

David er hverken døbt eller konfirmeret..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi er begge ateister, og ikke medlemmer af folkekirken. Vi er viet på rådhuset, og børnene er ikke døbt. For mig giver det ingen mening af døbe sine børn, hvis man ikke tror på gud. Børnene må selvfølgelig gerne tro på gud, hvis de mener det er det rigtige. Det er op til dem selv. Men de bliver helt sikkert konfronteret med deres valg. De kommer til at skule tage stilling til hvorfor de vil være kristne eller hvorfor ikke. Deres far har BA i religion, og tager gerne en diskussion både for og i mod.

For mig handler det også meget om, at jeg synes dét at være kristen er, at man tror på og bruger biblen. Og man tror på de vigtigste begivenheder, så som at gud sagde "lad der blive lys" (og lys kom der). Det kan godt være, at der ligger nogle værdier i biblen og helt sikkert i kristendommen, men derfra og så til at kalde sig troende og kristen fordi man tror på værdierne, er jeg ikke enig i. Efter min mening, kan man ikke bare udplukke de ting man synes er gode og fine, og så ikke tro på resten. For så kunne man vælge en hvilken som helst religion, for mange af de grundlæggende værdier og tankegange er de samme. Vi har ofte en diskussion herhjemme for og imod, selvom ingen af os er kristne- eller andet for den sags skyld :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

hejsa

Efter tråden om navngivningsfest forslag, så kommer jeg til at tænke på, hvad vælger i til jeres børn og hvorfor?

Jeg er selv døbt, konfirmeret og viet i kirken. Min far er atiest og derfor blev jeg ikke døbt som spæd. Jeg skulle selv tage valget, om jeg ville døbes og konfirmeres. Kravet var dog, at jeg gik til præst det første halve år, og derefter kunne jeg fravælge, at blive konfirmeret. Jeg tilvalgte det, da jeg troede på de ting, som vi lærte. Derfor skulle jeg som 13 årig døbes. Og kan sige, at det var ikke den fedeste oplevelse, men den skulle jo med, for at jeg kunne konfirmeres.

Derfor er vi hjemme hos os enige om, at vores børn skal døbes, for de skal ikke stå i samme situation som jeg gjorde, at skulle døbes som 13-14 årig. Vores børn skal dog have valget ligesom jeg fik efter et ½ års konfirmationsforberedelse om de vil konfirmeres eller ej. Men døbes det skal de.

Jeg har en veninde, som lige som dig blev døbt kort tid før hendes konfirmation og hun synes bestemt heller ikke at det var fedt, så af samme grund som dig har jeg døbt begge mine, så kan de selv tage valget om konfirmation når den tid kommer

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Her ville et kommende barn ikke blive døbt

Intet sted i bibelen står der at et barn bliver døbt, de bliver velsignet og det vil vores eventuelle barn også blive i den frikirke jeg er tilknyttet..

Hvis barnet senere vælger at det vil konfirmeres med sine klassekammerater tager vi den derfra, men ellers er der ungdomsvelsignelse.. Da man heller ikke finder konfirmationen i bibelen..

Dåben er et valg man tager når man er gammel nok til selv at tage stilling til om man tror på den levende Gud.

Jeg er forresten selv barnedøbt, konfirmeret i folkekirken, voksendøbt og gift i min frikirke

David er hverken døbt eller konfirmeret..

Det er ikke helt korrekt :)

Hvad med eks denne linje i Bibelen :

Dåben er en renselse af kroppen for at symbolisere den indre renselse. Et par dråber vand fra en velnæret præstehånd forslår slet ikke. Synderne skal skylles af. Som der står i Bibelen: »lad dig døbe og få dine synder vasket af« (Apostlenes Gerninger 22,16)

Og hvad med Johannes døberen der døber bla Jesus ..

Johannes Døberen stod i Jordanfloden og døbte folk (Markus 1,5), Jesus »blev døbt af Johannes i Jordan« (Markus 1,9), hvorefter Jesus »steg op af vandet« (Markus 1,10). Folk, der blev døbt, gik »ned i vandet« (Apostlenes Gerninger 8,38), og bagefter kom de »op af vandet« (Apostlenes Gerninger 8,39)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi er døbt, konfirmeret og viet i kirken og vi er medlemmer af den danske folkekirke. Vi er vel ikke som sådan troende, men vi er kristne og ville ikke være foruden. Tradition? Måske, men nok også pga. tanken om at der måske er mere mellem himmel og jord.

Vores børn siger aftenbøn og vi taler om gud, når de spørger, og fortæller at de dødes sjæl kommer i himlen, så det er af betydning for os at holde fast i kristendommen på en eller anden måde. Jeg føler, det giver børnene en tryghed at "vide" gud passer på os.

Og ja, de er alle 3 døbt og vi håber også de vil konfirmeres, men de bestemmer selv. Dog skal de gå til konfirmationsforberedelse inden de beslutter sig for om de vælger til eller fra. Og der er kun fest, hvis de vælger konfirmationen, vi gider ikke nonfirmations-pjat. Enten er der noget at fejre eller også er der ikke!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er ikke helt korrekt :)

Hvad med eks denne linje i Bibelen :

Dåben er en renselse af kroppen for at symbolisere den indre renselse. Et par dråber vand fra en velnæret præstehånd forslår slet ikke. Synderne skal skylles af. Som der står i Bibelen: »lad dig døbe og få dine synder vasket af« (Apostlenes Gerninger 22,16)

Og hvad med Johannes døberen der døber bla Jesus ..

Johannes Døberen stod i Jordanfloden og døbte folk (Markus 1,5), Jesus »blev døbt af Johannes i Jordan« (Markus 1,9), hvorefter Jesus »steg op af vandet« (Markus 1,10). Folk, der blev døbt, gik »ned i vandet« (Apostlenes Gerninger 8,38), og bagefter kom de »op af vandet« (Apostlenes Gerninger 8,39)

Ja han døbte voksne mennesker, ikke småbørn

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kan ikke huske skriftstedet, men et sted står der

Jesus sagde "lad de små børn komme til mig" og han lagde hænderne på dem og velsignede dem.. Det er nok ikke helt ordret, men deromkring

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Både min mand og jeg er døbt og konfirmeret. Jeg blev ikke døbt som spæd, men tog selv valget, da jeg gerne ville konfirmeres. Den dag i dag, fortryder jeg faktisk, at jeg overhovedet blev konfirmeret. Hele min klasse blev konfirmeret, så derfor ville jeg også konfirmeres. Jeg har aldrig været kristen, men dengang ville jeg ikke være udenfor, så derfor ville jeg konfirmeres. Jeg har sidenhen fortrudt det fordi, jeg ikke var klar over, hvad det var jeg sagde ja til.

Min mand er meldt ud af Folkekirken, og han er desuden også asatroende. Jeg er selv i færd med at melde mig ud af Folkekirken igen. Jeg er af den holdning, at kirke og stat skal skilles totalt ad.

Vores kommende børn skal ikke døbes, og jeg ville også blive skuffet, hvis de ville konfirmeres (det blev min mor også). Jeg ved endnu ikke, om vi skal holde en navngivningsfest for dem.

Jeg er agnostiker. Jeg er jo så også ateist, men jeg synes at agnostiker dækker bredere. Jeg tror ikke på Gud. Altså man kan jo i princippet aldrig vide, hvad der er, og ikke er. Men hvis, der eksisterer en eller anden form for dømmende kraft efter dette liv, så tror jeg vedkommende er ligeglad med, om jeg er døbt eller ej. I mine øjne er disse traditioner noget, som menneskeheden selv har skabt.

Jeg tror på Jesus, Muhammed og Siddharta Gautama (Buddha) på samme måde som jeg tror på Platon, Nietzsche og Kierkegaard. De var filosoffer og meningsdannere og udbredte den filosofi de havde om, hvordan livet skulle leves og hvad livet var og er. Og det samme vil jeg forsøge at opdrage mine børn til.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej,

Vores 2 piger er navngivet. Jeg selv og min mand er begge døbt, men blev i tvivl da vores døtre blev født. Både min dåb og konfirmation var bare noget 'man gjorde' og vi har aldrig talt om tankerne bag - det blev bare for traditionen og gavernes skyld. Og sådan ville jeg ikke have det skulle være for vores piger, så vi valgte at navngive dem og så kan vi tage snakken med dem om Gud og kirken når de bliver lidt ældre.

KH//RIKKE

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER