Bekymringer

[Lovelyblond]

Jeg har lige noget jeg gerne vil dele med jer. 

 

Jeg har udsigt til at blive alenemor som det ser ud lige pt. Faren til barnet er orienteret men umiddelbart er han ikke interesseret i at være med i vores liv. Jeg har valgt ikke at få en abort da jeg altid har vidst jeg skulle være mor og som single (uden en mand ventende lige om hjørnet) og 30 årig har jeg på ingen måde lyst til at skulle afslutte denne graviditet frivilligt. Plus det føles bare rigtig at beholde barnet og jeg mener jeg har en masse at tilbyde mit kommende barn.

 

Men da jeg fortalt min mor og stedfar at jeg var gravid og ville beholde barnet flippede de begge fuldstændig ud og da jeg bor hjemme ved dem for en kort bemærkning (flytter d. 15/7 igen - Behøver jeg sige at jeg glæder mig voldsomt? ;-)) er det ved at gå mig ret meget på. Min mor vendt sådan at hun nu er "med på vognen" og vil gerne deltage i alt det jeg vil lade hende men min stedfar er stadig på tværs og prøver at fryse mig ud efter han har fundet ud af at jeg ikke bare retter ind til højre efter hvad det er han mener der er det rigtige for mig. Indtil nu har jeg kunne skubbe det væk men nu begynder det at påvirke mig og jeg tvivler ind i mellem på om jeg virkelig ikke har noget at tilbyde et barn (min stedfars mening) og vil ende i det sociale system med tvangsfjernelse og alt muligt (igen min stedfars ord). 

 

Hele resten af min omgangskreds (venner, min far og moster) støtter mig meget og det er rigtig dejligt men ja måske er det også fordi jeg går op og ned af min stedfar hverdag at det fylder så meget for mig lige nu. Eller så er det hormoner der begynder at spille ind også det ved jeg ikke. Men faktum er at det sørme opslidende at gå i. :-/

[Watson]

Øv en øv bøv reaktion fra din stedfars side.. jeg er klart med dine venner, far og moster, hvis du selv føler at det du gør er det rigtige så er det da klart det :) du skal da bare gå for det du mener er bedst, og så må stedfar da rette ind til højere den her gang :) er helt sikker på at man sagtens kan være en god mor selvom man er alene.. jeg står Selv lige pt til at blive alene mor, med en far til barnet der efter eget ønske intet vil have noget med os at gøre og faktisk helst ønsker jeg ikke får det barn.. men det kommer vi da heldigvis til at være flere om at bestemme :)

[Lovelyblond]

Ja... Det er også den holdning jeg har det meste af tiden men indimellem så kommer tvivlen bare op i mig alligevel...:-/ faren til mit har også meddelt at hvis han skulle bestemme havde jeg fået en abort... Mit svar dertil var - det kommer du slet ikke til at have indflydelse på! Og så blev han sur... Men mange tak for dit svar/kommentar... Det er rart at vide jeg ikke er den eneste i verden der har valgt at få barnet "på trods" af udsigten til at blive alenemor... :-)

[Little Miss]

Øv at du har fået sådan en reaktion :(

 

Kan da godt forstå at du begynder at tvivle om du kan klare det når du bliver punket med sådanne beskeder.

 

Hold fast i din følelse af at du selvfølgelig kan klare det. Især når du har opbakning fra venner og resten af familien. Jeg er helt igennem overbevist om det skal du nok klare :)

 

Derudover ved jeg fra en veninde som også er alenemor at der er mange tilbud til aleneforældre. Prøv at søge lidt rundt på nettet.

 

(p.s hvor var det du boede henne?)

[Pix15]

Hej, jeg er lige på besøg fra decembergruppen og kan fortælle vi er i samme båd. Er 29 og havde et "lille" uheld, som nu har resulteret i en skøn lille spire. Der er ingen far involveret og kommer der heller aldrig. Mht faren har jeg det lidt sån, at kan man sige A kan man også sige B. Hold slangen i buret hvis du ikke vil tage konsekvenserne. Ligesom dig har jeg også den følelse at man ikke længere bare kan få en abort selvom det måske ikke er det bedste tidspunkt eller den bedste situation. Men jeg ved, sikkert som du, at barnet nok skal blive elsket og værdsat.

Mht. Stedfar, så skal han blande sig fuldstændig uden om, du er 30 og så kan han sgu holde sine dumme meninger for sig selv. Synes det er dybt ubehøvlet at opføre sig sådan, du er et voksent menneske. Hold du dig til resten af familien og stol på du nok skal klare det. Kvinder har i mange generationer stået for hjem og familien når manden var længe på havet eller forlod dem og det gjorde de udemærket, så hvorfor skulle du ikke også kunne uden at blive et af de sociale tilfælde eller få dit barn fjernet?!!

Håber du finder fred omkring det og at du får lov at få en rigtig dejlig normal graviditet :)

Kæmpe kram

[Lovelyblond]

Tak for jeres svar!

[Guest]

Jeg synes det er godt du har valgt at beholde barnet:) du skal nok klare det, og det meste af dine venner og familie er jo også med dig... Hold ud, snart flytter du væk fra din stedfar...:) de kommenterer han har givet dig hører ingen steder hjemme.... :(