MrsMom

Prævention???

43 indlæg i dette emne

Okay, den kendte min læge ikke da jeg skulle starte op i sin tid... eller nu ved jeg jo ikke hvad "meget lang tid" er i læge sprog, men tænker at en 18-årig med op mod 90 dage godt kan betragtes som meget lang tid :P

Det er heller ikke optimalt, men man kan jo blive nødt til det. Og læger er jo forskellige, så der er nok forskel på, hvad man får af informationer :)

Her er cyklus op mod 124 dage, så det er vel nogenlunde det samme.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Er jeg den eneste, der tænker 'ingen prævention'? Vi var gennem ICSI for at lave den baby, der er nu er på vej. Når han er kommet, vil jeg gerne se, hvordan det kommer til at gå med min naturlige cyklus. Og så skal vi vel lave en baby 2 på et tidspunkt. Hvis dette mod alt forventning skulle ske naturligt, så er det da bare fantastisk :) Men det jeg tror nu ikke, at der er de store chancer for ;)

 

Når vi en gang er helt færdige med at få børn, så overvejer jeg, at min mand skal steriliseres (ved dog ikke helt, om min mand er med på din, hehe). Så slipper vi for alt det bøvl med prævention (selvom jeg nu har været glad for p-pillernes virkning på min fedtede hud) :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Er jeg den eneste, der tænker 'ingen prævention'? Vi var gennem ICSI for at lave den baby, der er nu er på vej. Når han er kommet, vil jeg gerne se, hvordan det kommer til at gå med min naturlige cyklus. Og så skal vi vel lave en baby 2 på et tidspunkt. Hvis dette mod alt forventning skulle ske naturligt, så er det da bare fantastisk :) Men det jeg tror nu ikke, at der er de store chancer for ;)

 

Når vi en gang er helt færdige med at få børn, så overvejer jeg, at min mand skal steriliseres (ved dog ikke helt, om min mand er med på din, hehe). Så slipper vi for alt det bøvl med prævention :)

 

Den var min svoger og svigerinde igennem. De troede, at det var fysisk umuligt for hende at blive gravid på naturlig vis, fordi hun har PCO i en meget svært grad. Hun snakkede om, at naturligt får hun kun menstruation omkring tre gange om året. Sidste sommer stod de dog pludselig med en positiv graviditetstest et år inden de egentlig havde planlagt, at nummer to skulle laves. Selvfølgelig var de ovenud lykkelige for, at det var lykkedes dem at blive gravide på naturlig vis, men samtidig var det vist noget af et chok :)

 

Personligt er jeg nok mest på en spiral, når jeg har født. Om det skal være kobber- eller hormonspiral har jeg ikke besluttet endnu, men jeg hælder nok mest til hormon :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Den var min svoger og svigerinde igennem. De troede, at det var fysisk umuligt for hende at blive gravid på naturlig vis, fordi hun har PCO i en meget svært grad. Hun snakkede om, at naturligt får hun kun menstruation omkring tre gange om året. Sidste sommer stod de dog pludselig med en positiv graviditetstest et år inden de egentlig havde planlagt, at nummer to skulle laves. Selvfølgelig var de ovenud lykkelige for, at det var lykkedes dem at blive gravide på naturlig vis, men samtidig var det vist noget af et chok :)

 

Personligt er jeg nok mest på en spiral, når jeg har født. Om det skal være kobber- eller hormonspiral har jeg ikke besluttet endnu, men jeg hælder nok mest til hormon :)

 

Vild historie, men skønt for dem selv om det var en overraskelse :) Det er selvfølgelig den chance, vi skal overveje, om vi vil tage. Men eftersom vi ikke bliver yngre (er nu 35 og 38 år), så vil vi alligevel ikke vente for længe med baby2 (med mindre baby1 bliver vildt krævende, hehe :D). Jeg tror, vi ser situationen lidt an, når først fødslen er veloverstået, og vi har overskud til at begynde sexieret igen :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vild historie, men skønt for dem selv om det var en overraskelse :) Det er selvfølgelig den chance, vi skal overveje, om vi vil tage. Men eftersom vi ikke bliver yngre (er nu 35 og 38 år), så vil vi alligevel ikke vente for længe med baby2 (med mindre baby1 bliver vildt krævende, hehe :D). Jeg tror, vi ser situationen lidt an, når først fødslen er veloverstået, og vi har overskud til at begynde sexieret igen :)

 

Ja, det er ret vildt! Men nok også en ret enestående historie :)

 

Jeg kan sagtens forstå jeres tanker omkring det slet ikke at bruge prævention - især når I umiddelbart ikke vil vente for længe, og I jo har haft svært ved det her første gang. Men ja, der er jo også et stykke tid til at det egentlig er helt aktuelt at vælge noget til eller fra :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Er jeg den eneste, der tænker 'ingen prævention'? Vi var gennem ICSI for at lave den baby, der er nu er på vej. Når han er kommet, vil jeg gerne se, hvordan det kommer til at gå med min naturlige cyklus. Og så skal vi vel lave en baby 2 på et tidspunkt. Hvis dette mod alt forventning skulle ske naturligt, så er det da bare fantastisk :) Men det jeg tror nu ikke, at der er de store chancer for ;)

 

Når vi en gang er helt færdige med at få børn, så overvejer jeg, at min mand skal steriliseres (ved dog ikke helt, om min mand er med på din, hehe). Så slipper vi for alt det bøvl med prævention (selvom jeg nu har været glad for p-pillernes virkning på min fedtede hud) :)

 

Hvorfor er det din mand der skal det? Altså to af mine brødre er, og det var fælles beslutning hvor mændene selv synes at det kunne de lige så godt frem for deres kone skulle, men jeg er nysgerrig på hvorfor DU synes DIN MAND skal, hvis ikke han selv har tænkt tanken...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvorfor er det din mand der skal det? Altså to af mine brødre er, og det var fælles beslutning hvor mændene selv synes at det kunne de lige så godt frem for deres kone skulle, men jeg er nysgerrig på hvorfor DU synes DIN MAND skal, hvis ikke han selv har tænkt tanken...

Er det ikke noget med, at det er lettere at gøre om for manden, hvis det nu skulle være? :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Er det ikke noget med, at det er lettere at gøre om for manden, hvis det nu skulle være? :)

 

pas, lidt derfor jeg spørger, fordi jeg er nysgerrig :) min søster og to svigerinder har også fået det gjort (ja, jeg har en kæmpe familie, for ingen af svigerinderne der har fået det gjort er gift med de brødre der har fået det gjort :P ) men hvor stort det indgreb er ved jeg ikke, da man alligevel var derinde i forbindelse med kejsersnit, men om ikke det også kunne have været lavet med et lille kikkert-indgreb ved jeg ikke...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvorfor er det din mand der skal det? Altså to af mine brødre er, og det var fælles beslutning hvor mændene selv synes at det kunne de lige så godt frem for deres kone skulle, men jeg er nysgerrig på hvorfor DU synes DIN MAND skal, hvis ikke han selv har tænkt tanken...

 

Puha, jeg har vist udtrykt mig forkert, hvis det opfattes på den måde :unsure

 

Helt ærligt, så ved jeg ikke, hvad min mand tænker om sagen. Da problemet med prævention først ligger langt ude i fremtiden, så har vi ikke talt om det endnu, og dette er blot overvejelser fra min side. Det er naturligvis en fælles beslutning, hvor den der lægger krop til har det sidste ord. Jeg har aldrig tænkt andet.

 

Når det kommer til sterilisation, så er det klinisk en langt mindre invasiv procedure for manden end det er for kvinden. Jeg har personligt en del bekendte i 40'erne og 50'erne, der er færdige med at få børn, og hvor manden er blevet steriliseret, De udtrykker, at de er rigtigt glade for den beslutning, og at det har fungeret super godt for dem. Der er her i blandt også en del tilfælde, hvor kvinderne har haft mange bivirkninger ved at tage hormoner i forskellig form (som fx p-piller). Jeg har derfor ladet mine tanker inspirere heraf.

 

I vores tilfælde fungerer kondomer dårligt, så det bliver aldrig en permanent løsning. Derudover kunne jeg godt tænke mig at være ude af hormonræset, når den tid kommer. Indtil PB gik i gang, har jeg taget p-piller i rigtigt mange år. Herefter har jeg været gennem 4 x IUI og 1 x ICSI med dertilhørende ÆU og ÆO samt en hulens masse hormoner og underlivsundersøgelser (hvilket jeg har gjort med glæde, da det resulterede i en graviditet :)). Men jeg synes også, at det er rimeligt, at vi overvejer, hvilke muligheder der er for os begge to, når det kommer til fremtidig prævention. Jeg synes ikke, at det som udgangspunkt udelukkende er 'kvindens lod' stå for præventionen, fx i form af p-piller, spiral etc :) Men lad os nu se, hvad vi synes, når tiden kommer :) Vi har ikke lukket nogle døre endnu.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Puha, jeg har vist udtrykt mig forkert, hvis det opfattes på den måde :unsure

 

Helt ærligt, så ved jeg ikke, hvad min mand tænker om sagen. Da problemet med prævention først ligger langt ude i fremtiden, så har vi ikke talt om det endnu, og dette er blot overvejelser fra min side. Det er naturligvis en fælles beslutning, hvor den der lægger krop til har det sidste ord. Jeg har aldrig tænkt andet.

 

Når det kommer til sterilisation, så er det klinisk en langt mindre invasiv procedure for manden end det er for kvinden. Jeg har personligt en del bekendte i 40'erne og 50'erne, der er færdige med at få børn, og hvor manden er blevet steriliseret, De udtrykker, at de er rigtigt glade for den beslutning, og at det har fungeret super godt for dem. Der er her i blandt også en del tilfælde, hvor kvinderne har haft mange bivirkninger ved at tage hormoner i forskellig form (som fx p-piller). Jeg har derfor ladet mine tanker inspirere heraf.

 

I vores tilfælde fungerer kondomer dårligt, så det bliver aldrig en permanent løsning. Derudover kunne jeg godt tænke mig at være ude af hormonræset, når den tid kommer. Indtil PB gik i gang, har jeg taget p-piller i rigtigt mange år. Herefter har jeg været gennem 4 x IUI og 1 x ICSI med dertilhørende ÆU og ÆO samt en hulens masse hormoner og underlivsundersøgelser (hvilket jeg har gjort med glæde, da det resulterede i en graviditet :)). Men jeg synes også, at det er rimeligt, at vi overvejer, hvilke muligheder der er for os begge to, når det kommer til fremtidig prævention. Jeg synes ikke, at det som udgangspunkt udelukkende er 'kvindens lod' stå for præventionen, fx i form af p-piller, spiral etc :) Men lad os nu se, hvad vi synes, når tiden kommer :) Vi har ikke lukket nogle døre endnu.

 

Hov at jeg fremhævede DU og DIN MAND på den måde var ikke ment som noget negativt, bare at det var dig der tænkte at ahn skulle have det gjort, frem for at det var dig der skulle under kniven... som jeg skrev til BBM så kender jeg ikke indgrebets størrelse for en kvinde, da de kvinder jeg kender der har fået det gjort, netop har været i forbindelse med at de var åbnede i forvejen pga ks... men min tanke er da at det jo nok kan klares med et kikkert-indgreb...

 

min ene bror fortalte at hans grundlag for at få det gjort var at de var enige om at de ikke skulle have flere børn, men hans alder var grunden til at det skulle være ham... han var så gammel at selvom de skulle gå fra hinanden ville han ikke have flere, selvom han skulle gå hen og møde en yngre kvinde... hvor han mente at konen kunne jo godt få lov at ombestemme sig hvis hun skulle finde en ny...

min svigerinde havde lidt samme holdning (ikke samme par), men at det var hendes krop der ikke kunne holde til flere graviditeter, så skulle de gå fra hinanden, skulle manden have mulighed for at få en med en evt ny kone...

 

Helt enig i at det skal være en fælles beslutning og at den der skal have det gjort har sidste ord, og også at det ikke nødvendigvis skal være kvinden der skal stå for præventionen...

 

Men som sagt, var det også bare nysgerrighed på hvad du egentlig tænkte :D

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hov at jeg fremhævede DU og DIN MAND på den måde var ikke ment som noget negativt, bare at det var dig der tænkte at ahn skulle have det gjort, frem for at det var dig der skulle under kniven... som jeg skrev til BBM så kender jeg ikke indgrebets størrelse for en kvinde, da de kvinder jeg kender der har fået det gjort, netop har været i forbindelse med at de var åbnede i forvejen pga ks... men min tanke er da at det jo nok kan klares med et kikkert-indgreb...

 

min ene bror fortalte at hans grundlag for at få det gjort var at de var enige om at de ikke skulle have flere børn, men hans alder var grunden til at det skulle være ham... han var så gammel at selvom de skulle gå fra hinanden ville han ikke have flere, selvom han skulle gå hen og møde en yngre kvinde... hvor han mente at konen kunne jo godt få lov at ombestemme sig hvis hun skulle finde en ny...

min svigerinde havde lidt samme holdning (ikke samme par), men at det var hendes krop der ikke kunne holde til flere graviditeter, så skulle de gå fra hinanden, skulle manden have mulighed for at få en med en evt ny kone...

 

Helt enig i at det skal være en fælles beslutning og at den der skal have det gjort har sidste ord, og også at det ikke nødvendigvis skal være kvinden der skal stå for præventionen...

 

Men som sagt, var det også bare nysgerrighed på hvad du egentlig tænkte :D

 

Ahh, OK, så misforstod jeg dig nok :P

 

Selvom det (måske?? jeg ved det ikke), kan klares laparoskopisk hos kvinden, så er det stadigt meget mindre indgribende hos manden. Det er det, jeg baserer mit 'ham og ikke mig' på :)

 

Det med om det er reversibelt eller ej, synes jeg er en svær tanke. Jeg har respekt for, at skilsmisse statistikkerne er tårnhøje. Men jeg synes ikke rigtigt, at vi kan planlægge vores liv efter, 'hvad nu hvis, 1) vi bliver skilt, 2) en af os møder en ny, og 3) så vil disse to gerne have et barn'. Det er bare meget langt ud i min tankerække, at det skulle blive relevant. Derudover, så så vil vi nok være 39 og 42 år eller måske ældre, når vi er færdige med at få børn (med hinanden, hehe). Og så er det (i min optik) ikke så logisk, at vi skulle få lyst til flere børn, hvis vi gik fra hinanden. Men altså, respekt for dem, der kan tænke denne tanke til ende :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vil lige pippe at for en mand er det et ambulant indgreb i lokalbedøvelse, og han skal være sygemeldt i 48 timer (mener jeg det er). For kvinden skal hun under fuld narkose, og skal være sygemeldt - jeg mener faktisk det er 3 uger! 

 

Vi overvejer meget hvad vi skal efter Baby... Vi har snakket om at manden skal snippes, fordi det ikke er noget stort indgreb for ham. Men ender det med pks for mig, så vil jeg bede om at de lukker mig af når de alligevel er derinde...

Ahh, tak :) Lyder meget rigtigt ift. hvad jeg har hørt. Men altid godt med facts :) Kan godt forstå dine tanker om pks, når de nu alligevel er derinde.... Ellers lyder det ret voldsomt for kvinden, synes jeg.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Er jeg den eneste, der tænker 'ingen prævention'? Vi var gennem ICSI for at lave den baby, der er nu er på vej. Når han er kommet, vil jeg gerne se, hvordan det kommer til at gå med min naturlige cyklus. Og så skal vi vel lave en baby 2 på et tidspunkt. Hvis dette mod alt forventning skulle ske naturligt, så er det da bare fantastisk :) Men det jeg tror nu ikke, at der er de store chancer for ;)

Når vi en gang er helt færdige med at få børn, så overvejer jeg, at min mand skal steriliseres (ved dog ikke helt, om min mand er med på din, hehe). Så slipper vi for alt det bøvl med prævention (selvom jeg nu har været glad for p-pillernes virkning på min fedtede hud) :)

Vi undlod helt bevidst prævention efter første barn, der er ivf-barn. Vi var rørende enige om, at en spontan lillesøskend ville være en velsignelse, uanset hvor hurtig det evt kunne risikere at blive.

Realiteten blev, at der gik halvandet år, og vi havde været i inseminationsbehandlinger og ventede på at starte på ivf istedet. Men SÅ udeblev min menstruation sq pludselig ! :-D

Nu skal vi ikke have flere børn, så efter denne graviditet skal vi se på prævention. Jeg tror, at min mand ville være ked af at skulle steriliseres, så der er vist lagt op til, at jeg får en hormonspiral :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg blev gravid på 3 måneder uden hjælp til trods for min PCOS så jeg tror ikke vi tør kører uden safety..... Meget afhænger af hvordan min PCOS opfører sig efter fødslen for jeg orker simpelthen ikke mere kvalme, hvor jeg når at ramme et år med konstant kvalme 24/7 til termin....

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

M bliver 7 måneder på torsdag og pt bruger vi kun kondom. Jeg er virkelig ikke til spiral på nogen måde - ikke om jeg vil have et fremmedlegeme op i min krop. De P piller jeg tidligere tog er 4. Generation og med forhøjet risiko for blodprop, som min far døde af har jeg ikke lyst til at vende tilbage til. Har prøvet andre mærker tidligere men synes slet ikke de hjalp på smerter, tværtimod var det kun ved ægløsnings tid det ikke gjorde ondt, og mine hormoner fløj ustyrligt afsted.

Har ikke tager mig sammen at snakke med lægen endnu, men samtidig har vi det sådan at det er skørt at fylde kroppen med alt muligt, for at smide det igen om 6 måneder til pb2

Så regnfrakke pt, selvom vi hader det begge to, tør vi alligevel ikke tage chancen uden, da m er lavet i første forsøg ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Er det ikke noget med, at det er lettere at gøre om for manden, hvis det nu skulle være? :)

Jeg blev steriliseret for 3 uger siden og jo det er nemmere med manden. Han skal lokalbedøves og et klip. Jeg var i fuld narkose og kikkert operation. Der er altid fare for at de beskadiger noget unødvendigt ved en fejl. Til gengæld virker min med det samme og ikke først efter flere måneder. Og jeg kanalisere gravid igen ved behandling. Men shit jeg var dårlig da jeg vågnede og var øm de førstedagen efter.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja, det er ret vildt! Men nok også en ret enestående historie :)

Jeg kan sagtens forstå jeres tanker omkring det slet ikke at bruge prævention - især når I umiddelbart ikke vil vente for længe, og I jo har haft svært ved det her første gang. Men ja, der er jo også et stykke tid til at det egentlig er helt aktuelt at vælge noget til eller fra :)

Jeg kender mannnnge af de historier, hvor par som ikke kan få børn (eller har svært ved det) bliver gravide med nr 2 helt ud af det blå. Og det er jo bare dejligt! Det er bare slet ikke sjældent i min opfattelse.

Vil dog gerne lige understrege, at jeg personligt tror der 'sker noget' med kroppen og måske hovedet, som man slet ikke selv er herre over, og som derfor ikke kan fikses på forhånd eller er nogens skyld. Naturen er bare...en værre én :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg startede med minipiller efter min 8 ugers undersøgelse. Jeg er dog lige skiftet over til p-piller nu. Med minipillerne fik jeg blødninger hver halvanden uge. Ikke meget og maks tre dage, men det var godt nok træls. Min læge sagde at sådan er der nogle der reagerer på minipiller, og hun satte mig derfor på p-piller, som jeg også var på før jeg blev gravid.

Det fungerer fint for mig - har gjort det til vane at tage dem om morgenen når jeg alligevel er tørstig efter natten.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER