Det aller værste skete.

[UNGMOR18]

Hej alle i skønne damer, jeg var overlykkelig da jeg fandt ud af, at jeg var gravid i uge 4+0. Min kæreste og jeg glædet os helt vildt til at være forældre, og begge familier var glade. Mandag d. 13 april begyndte jeg at bløde og det blev mere og mere, jeg kom til undersøgelse hvor lægen kiggede med en kikkert, og der var ingen blødninger fra livmoderen. Jeg blødte stadigvæk og fik virkelig ondt i lænden, så jeg ringede til vagtlægen men han kunne ikke gøre så meget. Jeg var hos min egen læge, og det skal lige siges at jeg havde fået konstateret blærebetændelse, så min læge mente at det var der blødningen kom fra, og der smerterne i lænden stammede fra. Men jeg syntes bare det hele var så mærkeligt og jeg vidste, at der var et eller andet galt. Fredag d. 17 kom jeg til scanning på Næstved sygehus, og de kunne kun se en sort plet, så de mente bare at jeg ikke var så langt henne som jeg troede, og de fandt ud af, at blødningen kom fra min livmoderhals, da 'flapperne' bøjede indenad istedet ude af. Så min kæreste og jeg tog hjem med ro i sindet, men så om aftenen ved 22.30 tiden, gik jeg på toilettet og der kom en ordenlig klump ud, min kæreste ringede til 112, og de kom og hentede mig. Jeg kom på Næstved og de scannede mig igen, men min livmoder var helt tom. Jeg havde aborteret, det er så hårdt at snakke om, da det virkelig var et ønskebarn.. jeg var 7+5 da jeg mistede. Var til en ekstra scanning i dag, og fik taget nogen blodprøver, for at se hvordan mit HCG var, og der var intet tilbage i livmoderen og prøverne så fine ud. Nu skal vi bare igang igen, nu ved vi ihvertfald, at vi kan blive gravide sammen. I må meget gerne fortælle om jeres historie, og hvor hurtigt i blev gravide igen, hvis i har lyst. :/
 

[akrotøsen]

Åh det er jeg ked af høre :boo  :kram :kram

Jeg undrede mig også over hvor du blev af inde i terminsgruppen... Jeg har ikke selv prøvet en SA, men ønsker jer held og lykke på jeres vej mod en spire som blir siddende  :kram2

[HenrietteHall]

:kram

[Guest]

Kæmpe kæmpe :kram til dig!!! Jeg har mistet 2 gange! En missed abortion (MA) hvor min krop holdte på fosteret i 5-6 uger og jeg endte med at få en medicinsk abort og så har jeg prøvet en spontan 4 dage over tid.

Det er PISSE HÅRDT, jo længere man er jo være!

Men snak med nogen der forstår dig og som selv har mistet. En abort er en personlig sorg, man deler den lidt med sin partner men ikke helt alligevel, de mister en ide og en Forestilling (min mands egne ord) mens moren mister et lille liv.

Så jeg brugte mine veninder der selv havde været igennem en abort til at komme videre og jeg skrev et brev til min lille spire!

Jeg blev gravid efter 4 mdr. Mistede igen men fik derefter kun mens 1 gang før der var 2 streger og der er en lille livlig baby i min mave nu :kuller det har været vildt hårdt at nå her til. Men nu er jeg her og bortset fra at jeg er vildt nervøs for at miste igen så føles det hele mindre hårdt nu hvor der er et lille levedygtigt væsen i mig som jeg skal møde til oktober :loveshower

[Dons]

Det jeg ked af at høre  :boo ​ :kram

Jeg havde en spontan abort i august og blev gravid igen i februar. Det skal så også siges at vi har ladet tingene komme. Jeg lagde det fra mig, udregnede ikke ægløsning. 

Den skal nok være der næste gang  :kram  :kram

[Mistel]

Har prøvet en MA hvor jeg fik en medicinsk abort. Jeg blev gravid i næste cyklus.

[Elisamus]

Jeg havde en SA i marts, havde en biokemisk graviditet i juni og blev gravid i juli og fødte vores smukke datter her i marts.

[Håbetsglæde]

Jeg vil starte med at sige, at jeg er rigtig ked af det på jeres vegne. Jeg har selv lige stået i en lign situation. Så jeg håber at du kan bruge min erfaring til noget. :)

Jeg stod med en positiv test 3+6 som blev tydligere dagene efter. Og som det test monster jeg nu var, så kunne jeg ikke stoppe med at teste engang imellem. Men så omkring 5-6+? Så blev testene mere og mere utydelige. Og jeg ringede jo selvfølgelig til lægen, som sagde at hun intet kunne gøre, enten så var jeg ved at miste eller så måtte jeg bare se tiden an. Ikke super fedt at få

Afvide, et par dage efter begyndte jeg at bløde, jeg ringede igen og fik samme svar, at det nok var en tidlig abort, og jeg måtte se tiden an. Hmm

Da jeg så stopper med at bløde, tager jeg en test, som er bragene negativ. Vi var selvfølgelig rigtig kede af det. Og heldigvis stod vi med en ny positiv test en måned senere, som stadig hænger ved. :)

Jeg håber at du bliver hurtig gravid igen, og at den lille spire hænger ved næste gang :)

[Sofiee]

Kram til dig, det er aldrig sjovt at miste! :kram

Jeg mistede i november, hvor jeg var ca lige så langt henne som dig. Og det var rigtig hårdt, selvom jeg var glad for det var så forholdsvis tidligt, og ikk helt henne ved uge 12. Men det er en process man skal igennem, og man skal have bearbejdet tabet. Og det skal man tage sig tid til!

Jeg blev gravid igen 3 mdr efter, og er nu 14+3 :)

Jeg håber for dig at du hurtigt bliver gravid igen :)

:kram

[UNGMOR18]

Tusind tak for alle de dejlige historier og gode råd, vi er nogenlunde kommet ovenpå igen