MariaPiesen

Hvor meget ?

10 posts in this topic

Hvor meget hjælper jeres tumlinger med i det huslige derhjemme ??

Ida hjælper altid med at lave mad, dække bord, tage af bordet og give mig pinde til brændeovnen. Derudover hjælper hun med at fodre dyr, give dem vand og sætte hegn op.

Men min mor og min veninde siger at det er alt for meget hun hjælper til. Det hele hun gør er noget hun frivilligt gør, så jeg kan ikke se noget problem med det overhovedet.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvis hun gør det frivilligt kan jeg slet ikke se problemet, det er da bare skønt :)

Vi har ikke nogle "aftalte" pligter, men Valdemar hjælper altid med at dække bord, rydde ud, sætte varer på plads når vi handler, og så ELSKER han at hjælpe med vasketøj :) Vi er ikke så gode til at inddrage ham i madlavningen, så det er ikke fast, men det sker da, og han vil altid gerne, hvis vi spørger :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Alt efter hendes lyst, så hjælper hun med det hun vil. Nogle gange vil hun bare germe lege alene, og så er det også ok. Det er slet ikke hverdag at hun dækker bord. Men i dag har hun hjulpet med at lave mad og dække bord.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er da bare med at nyde at de gerne vil hjælpe... Så længe hun gider.. faste pligter kommer jo først til senere, i hvert fald i min verden, og der skal skam nok komme et tidspunkt hvor det ikke er så spændende mere som det er nu, og så er det da bare fedt at have lært hende at man hjælpes ad med pligterne :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Når hun selv har lyst, kan jeg slet ikke se problemet. Det er da bare dejligt hun gerne hjælper :)

 

Cassandra har ingen faste opgaver, men laver hvad hun vil og hun vil som regel gerne være med. Hun vil rigtig gerne hjælpe til og hjælper ofte med at lave mad, på det niveau hun nu engang kan være med på. Hjælper med vasketøj, omend det nogen gange ender mere I tøjskift end hjælp :) men hun forsøger da. Rydder op, forsøger at støvsuge, tørre af, vaskegulv. Ikke at det er fantastisk, men viljen er der.

Hun dækker ofte bord, men ikke altid, men vil især gerne tage bestikket frem og lægger det.

Hun sætter altid bordskånere på bordet  og bliver meget sur hvis vi har gjort det. Sætter selv tallerken krus m.m. I køkkenet. Hun hjælper med vare når vi kommer hjem og har godt styr på hvor alt skal være og er her en rigtig god hjælp :) og sørger selv for at tage tøj på om morgenen.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tror W ville være meget ked af ikke at få lov til at være med. Frivilligt deltager han (ofte) med: at dække bord, Ryde af bordet, tømme opvaskemaskinen, smide tøj i vaskemaskinen og tænde den, småting som at lukke opvaskemaskinen og skrællerum, tømme poser når vi har handlet, bære ting fra cykelvognen, støvsuge, feje, lave mad, bage, tørre støv af fx skabslåger, vande, Ryde ukrudt. Totalt børnearbejde :lol

Sådan er det vidst for mange hjemmeunger. Han er bare med til alt!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hehe :lol

8YhAhEJ.jpg

9IX6EsO.jpg

H7yA5s4.jpg

:P

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja, hvis hun selv vil, så er det da bare rigtig fint!

 

 

Der hvor det stritter lidt på mig, er hvor børnene skal "have pligter" for at blive hjælpsomme og fordi "at det har børn godt af", ellers bliver de dovne.

 

 

Hvis man ønsker oprigtigt hjælpsomme børn, og børn der føler, de har værdi for familien, så skal gerninger osv. være noget børnene selv tilbyder, fordi de kan se det giver værdi til familien.

 

Jeg er godt klar over, at mange tænker nu, at  større børn da aldrig vil tilbyde sin hjælp af egen fri vilje, men så er det fordi de ikke kan se meningen med at hjælpe og bidrage - det er der forældrene skal være gode forbilleder - dvs. hjælpe hinanden og udtrykke taknemmelighed og glæde ved andre familiemedlemmers hjælp. Så vil det komme af sig selv.

 

 

Men i alt for mange familier bliver der mere kritiseret over andres velmenende hjælp end der bliver rost og smilt. Der bliver hakket mere end der bliver holdt sammen, og derfor viger børn væk fra husgerninger og alt hvad der normalt giver anledning til en utryg stemning.

 

 

 

At Ida hjælper allerede nu af egen fri vilje, er blot et kado til dig/jer, for hun føler sig værdifuld, når hun hjælper, og kan se du bliver glad for hendes hjælp, hvilket er et rigtig godt udgangspunkt.

 

Så snart man skal tvinge/tvinger, anvende trusler mv. så er vi allerede så langt fra udvikling og socialisering, som vi kan være...så nej, pligter er jeg ikke fan af, men hjælpsomhed derimod er jo altid berigende for en familie :)

 

Nå, det blev en længere smøre ;)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Ja, hvis hun selv vil, så er det da bare rigtig fint!

 

 

Der hvor det stritter lidt på mig, er hvor børnene skal "have pligter" for at blive hjælpsomme og fordi "at det har børn godt af", ellers bliver de dovne.

 

 

Hvis man ønsker oprigtigt hjælpsomme børn, og børn der føler, de har værdi for familien, så skal gerninger osv. være noget børnene selv tilbyder, fordi de kan se det giver værdi til familien.

 

Jeg er godt klar over, at mange tænker nu, at  større børn da aldrig vil tilbyde sin hjælp af egen fri vilje, men så er det fordi de ikke kan se meningen med at hjælpe og bidrage - det er der forældrene skal være gode forbilleder - dvs. hjælpe hinanden og udtrykke taknemmelighed og glæde ved andre familiemedlemmers hjælp. Så vil det komme af sig selv.

 

 

Men i alt for mange familier bliver der mere kritiseret over andres velmenende hjælp end der bliver rost og smilt. Der bliver hakket mere end der bliver holdt sammen, og derfor viger børn væk fra husgerninger og alt hvad der normalt giver anledning til en utryg stemning.

 

 

 

At Ida hjælper allerede nu af egen fri vilje, er blot et kado til dig/jer, for hun føler sig værdifuld, når hun hjælper, og kan se du bliver glad for hendes hjælp, hvilket er et rigtig godt udgangspunkt.

 

Så snart man skal tvinge/tvinger, anvende trusler mv. så er vi allerede så langt fra udvikling og socialisering, som vi kan være...så nej, pligter er jeg ikke fan af, men hjælpsomhed derimod er jo altid berigende for en familie :)

 

Nå, det blev en længere smøre ;)

Jeg er faktisk helt enig!! Jeg havde faktisk aldrig pligter, men vi havde en fælles aftale om i vores familie, at den der kom først hjem tømte opvaskeren, og hvis man blev bedt om hjælp, måtte man aldrig sige nej. Og jeg synes da altid, at jeg har hjulpet til og fundet hygge i fx at skrælle kartofler, mens min mor lavede mad, og jeg var heller ikke ret stor, før jeg kunne se, at min mor blev glad, hvis jeg gik ud med skralderen, havde støvsuget når hun kom hjem eller lignende. Og jeg tænker, at det er samme mønster, vi vil opdrage Inger og hendes eventuelle søskende efter.

Inger hjælper MAJET gerne med - det er så ikke altid, at hjælpen er så kvalificeret, men jeg øver mig i at lade hende hjælpe, da det jo er sådan man lærer, hvordan tingene hænger sammen. Hun elsker at "vagke op" og "ordne grøngsager"... og så hjælper hun med at dække bord og ordne "vagketøj". 

Men jeg synes da SLET ikke, at det lyder til, at din (TS) datter hjælper for meget til. Hun gør det jo netop som en del af et hyggeligt samvær med jer og som noget sjovt!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvor er det skønt af hører at det ikke kun er mig der mener at så længe hun gør det frivilligt, og at hun kan se at drt gør os glade at hun hjælper os. Så er der intet problem.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now

Annonce ♥