Aganini

Er jeg babyskør eller hvad?

13 indlæg i dette emne

Hej alle dejige mødre og mødre-in-spe!

 

Jeg har fået en vidunderlig datter d. 25/1 og er nu på barsel. Bristede en del, så manden og jeg er ikke kommet igang igen med den del af samlivet, men jeg kan simpelthen ikke slippe tanken om barn nr. 2 nu!

Aner ikke om det bare er fordi den første er så guddommeligt bedårende? Og jeg er sikker på at når hun er 3-4 mdr, bliver det virkelig virkelig hårdt arbejde at være på barsel...

Så til jer der har prøvet noget lignende, er den her baby-craving bare en fase der dør ud lige om lidt? Eller har I oplevet at blive klar så hurtigt ?

 

De bedste hilsner Katrine og lille Prik :7himmel

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Øj - hold da op :)

Jeg vidste også at vi skulle have flere.. Men jeg fordybede mig meget i Alexander og traf forholdsvis hurtigt beslutningen om, at han ihvertfald skulle have sin mor "for sig selv" indtil han blev to år - og at han helst skulle op og gå inden jeg blev gravid igen (det er TUNGT at bære!)

Det fungerede helt fint - og nu venter vi så nr. 2 med ankomst når Alexander er 2 år og 3 måneder.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det lyder som god timing! Jeg har læst mig frem til at børn faktisk ikke rigtig er klar til at dele deres primære omsorgspersoner før de er omkring 2 - hvilket jeg synes er ret fornuftigt når jeg tænker over det.

Ps: Var min datter blevet en dreng havde hun heddet Alexander - smukt navn!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg bristede også en del, og jeg syntes, at den første tid var møghård, fordi jeg selv havde det skidt fysisk og fordi vi havde en sulten baby uden rytme. Nu fylder hun 3 måneder i morgen, og med nogle ting kræver hun mere, for hun er mere vågen og kan mere, men til gengæld så kender vi hende jo bedre, og hun har lært at sove bedre om natten - så der kan selvfølgelig være forskel afhængig af ens situation, men jeg tror nu, at mange vil opleve, at det bliver "nemmere" omkring de 3 måneder. Derudover må jeg indrømme, at jeg synes, det er lidt vildt, at du allerede er så skruk, men jeg vil omvendt også sige, at min mand og jeg begge har tænkt meget på en 2'er og snakket om hvornår. Det kommer lidt i bølger, synes jeg, og det når man har så lækker en baby, så er det sgu nok ret naturligt, at man tænker over en 2'er, selvom det ikke nødvendigvis er på den super-skrukke "det skal være nu"-agtige måde :wub Jeg tror, vi venter mindst 6 måneder endnu, før vi går i gang :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for dit supergode svar, Snublefod!

Var det den første tid der var hårdest for jer? Og hvad gjorde det lettere omkring 3 månedersalderen?

 

Jeg har det nu på samme måde som dig, med at det skrukke kommer og går. Men mest fordi jeg synes det er synd for Ea, hvis hun ikke får det bedste vi kan tilbyde hende. Som jeg igen logisk set synes er at have sine forældre for sig selv en tid. På den anden side vil eventuelle børn nr. 2 og 3 aldrig opleve at have deres forældre alene...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for dit supergode svar, Snublefod!

Var det den første tid der var hårdest for jer? Og hvad gjorde det lettere omkring 3 månedersalderen?

 

Jeg har det nu på samme måde som dig, med at det skrukke kommer og går. Men mest fordi jeg synes det er synd for Ea, hvis hun ikke får det bedste vi kan tilbyde hende. Som jeg igen logisk set synes er at have sine forældre for sig selv en tid. På den anden side vil eventuelle børn nr. 2 og 3 aldrig opleve at have deres forældre alene...

 

Velbekomme da :) Ja, de første to uger var mega hårde. Nok ikke såeh meget pga hende, men fordi jeg stadigvæk havde mega meget vand i kroppen den første uge og fordi jeg styrtblødte og var mega øm i de nedre regioner og havde en lav blodprocent. Så der gik nogle uger før jeg turde løfte hende og derefter gik det langsomt fremad, men jeg kunne først gå en lille tur efter en måneds tid, så derfor var det mentale overskud i bund, og hun var jo sulten og træt alligevel, og vi vidste ikke altid, om hun blev urolig fordi hun var sulten eller om det skyldtes noget andet, fx en bøvs. Det har vi meget bedre styr på nu, og i det hele taget har en del været nemmere siden hun var ca. 2 måneder, hvor hun begyndte at sove længere stræk og jeg også var kommet mere ovenpå igen. Det gør også det hele sjovere, at hun sender bevidste smil og grin og pludrer med én :wub Jeg vil ligesom dig gerne have lov at nyde baby men også sikre, at hun er lidt selvhjulpen inden nr. 2 ankommer, men du har ret i, at nr. 2 og evt. 3 aldrig vil have forældrene for sig selv, og så går det jo alligevel :) Min mand er dog meget skruk, så derfor går vi nok lidt tidligere i gang, end jeg ellers havde forestillet mig :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej

 

I min verden er der ikke noget galt i at være babyskør allerede.... jeg var klar til nr. 2 få dage efter jeg havde født... havde så også en virkelig nem fødsels... fødte 2 timer efter vandet blev taget (blev sat i gang 36+6 og nåede lige at kommer på 37+0) og fik ikke så meget som en rift... skal så også siges at min lille datter kun vejede 2530g, så stor var hun bestemt ikke. Det er nu lidt over 6 måneder siden og er i gang med baby projekt 2,0 :rolleyes vi tænker lidt at vi forsøgte i over 4 år på at blive gravid inden det lykkedes at få vores lille guldklump og det er jo ikke til at vide hvor lang leveringstid der kan blive på nr 2 så vi kan lige så godt forsøge :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det kan jeg sagtens sætte mig ind i. Jeg tænker også, at man alligevel ikke kan vide hvornår den første ægløsning melder sig - for nogle går der jo faktisk et helt år! Og dertil kommer at graviditet stadig handler om biologisk timing :) En ting man aldrig kan være herre over.

Men kan forestille mig - no offense - at det er lettere at føde så lille en bebs. Min datter vejede 3,6 kg og jeg bristede i en grad 2 der var rimelig voldsom. Så vi må nok i det hele taget vente på at min krop bliver i stand til at genoptage samlivet, uanset som jeg mentalt er klar! :rolleyes

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det kan jeg sagtens sætte mig ind i. Jeg tænker også, at man alligevel ikke kan vide hvornår den første ægløsning melder sig - for nogle går der jo faktisk et helt år! Og dertil kommer at graviditet stadig handler om biologisk timing :) En ting man aldrig kan være herre over.

Men kan forestille mig - no offense - at det er lettere at føde så lille en bebs. Min datter vejede 3,6 kg og jeg bristede i en grad 2 der var rimelig voldsom. Så vi må nok i det hele taget vente på at min krop bliver i stand til at genoptage samlivet, uanset som jeg mentalt er klar! :rolleyes

 

De kloge (de jordemødre jeg har talt med) påstår hårdnakket at det (inden for normalens rammer) er fuldstændigt ligegyldigt om det er en 2,5 kg baby eller en 4 kg baby. Det største, der skal igennem, er hovedet og det skulle være forholdsvist ens.

Mht. at nr. 2 og 3 jo aldrig har forældrene for sig selv - så synes jeg at du både har ret og uret. Selvfølgelig når de aldrig at blive enebørn - men når de større søskende når en vis alder, så kan de så meget mere selv, at man får ressourcer til en baby igen...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Du har ret. Og ressourcerne er jo det som virkelig tæller. Når de første søskende er større kan de også komme i pasning - og der bliver bedre mulighed for at fordele tid og kræfter.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Der er forskel på størrelsen på hovedet på en som vejer 2,5 kg og en på 3,6 kg - kom til at ligge på stue med en som fik et barn på 3,5 kg og hun virkede mega stor i forhold til mit lille nips! Men skal også siges at min jordemoder var virkelig dygtig til lige at gøre så der ikke skete noget... Nåede hun da heldigvis selvom det kom total bag på hende at jeg var så tæt på at føde

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det var heldigt for dig! Mine jordemødre var ved at tage en blodprøve da Ea kom (meget pludseligt, på én ve!) så de nåede ikke at holde igen nogen steder og vævet havde ikke en fair chance for at give sig!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det var heldigt for dig! Mine jordemødre var ved at tage en blodprøve da Ea kom (meget pludseligt, på én ve!) så de nåede ikke at holde igen nogen steder og vævet havde ikke en fair chance for at give sig!

Av av av... Får helt ondt bare ved tanken

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER