Tumlepigen

Baby - smalltalk II

12,499 indlæg i dette emne

Hver gang Eigil spiser idag, så gylper han det hele op :(

Og han plejer aldrig at gylpe.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg gider ikke engang tage den med ham. Vi snakkede jo længe om arbejdsfordeling osv igår. :(

Arh øv, han var da godt nok dårlig hukommelse så :( :kram

Bare nysgerrighed: "Hvordan" snakkede i? Jeg var lidt erfaret mig, at:

- Den MINDSTE smule sur/skuffet/fornærmet = 0% ryger ind

- Neutral/fornuftig, primært mig, der taler = 10-40% ryger ind, men det glemmes nemt igen

- Neutral/fornuftig, vi taler lige meget = 20-60% ryger ind, en smule huskes

- Jeg er ked af det, og fortæller roligt og ikke-bebrejdende, men med tårer i øjnene, at jeg har det skidt = 50-110% ryger ind og en god del huskes

Ikke at jeg vil heppe på krokodille-tårer, men altså, jeg tror måske at mænd har deres egen usagte retfærdighedssans, som overruler kvinders fornuftige formuleringer, men at de er lidt mere lydhør, hvis kvinden er ked. Altså sådan lidt "Det er ikke lige fordelt, men nu kan jeg være helten"-agtigt.

Ved ikke om du kan bruge det, for jeg kan godt læse at du virkelig har kæmpet :kram2 Men det er da en tanke :)

(og så vil jeg forresten sige, at tid og tid alene har reddet meget her. Da V var mindre havde B og jeg nogle skrækkelige perioder, hvor jeg var sikker på, at jeg aldrig igen blev lykkelig i mit ægteskab, fordi det var uoverskueligt at snakke om og rette op på. Og det er væk nu. Sådan helt oprigtigt og ikke bare fortrængt, men VÆK. Også selvom det ikke alt sammen er blevet snakket om og bearbejdet. Så nogle gange kommer det med tiden og søvnen :kram)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Fru mor: jeg er simpelthen så ked af at læse hvor hårdt du har det... Og det har bl.a også været med til at jeg i brokketråden har lyst til at brokke mig over mig selv... For jeg har "opdraget" Torben godt efterhånden - han gør simpelthen så meget herhjemme - og hvad gør jeg: jeg kræver mere af ham... Det er skisme sådan at jeg har lyst til at slå mig selv nogen gange. Hvorfor accepterer jeg ik bare at det er godt det han gør og så gør jeg resten...

Jeg kan godt forstå hvis du føler at din "opdragelse" ikke giver pote - han nægter åbenbart "at ville rydde op på sit værelse" bare for at blive i den forståelsesramme. Og hvis ik han vil det, så er der heller ingen "dessert"...

Problemet er bare at der i længden ik kommer noget godt ud af straf. Sådan er det også i den pædagogiske verden. Derimod skal man have fokus på den adfærd man gerne vil se og anerkende røven ud af bukserne når der er et splitsekund af noget godt...

For at runde alt det pædagog snak af, vil jeg høre om han har gjort noget godt i dag? Eller hvis han gør det i dag eller i morgen, så prøv at virkelig anerkende det (også selvom det er en selvfølge at han smider tøjet til vask f.eks) og sig til ham, hvor er det dejligt at du gør det der - for det hjælper mig rigtig meget. Tak!

Det er pisse svært, for jeg har selv stået der og virkelig ik følt at det var fortjent med det ros - for jeg fik jo aldrig ros eller anerkendelse for alt det jeg gjorde.. Men hold op hvor får jeg meget ros nu.. Og det betyder alverden ... Giver det mening overhovedet?

Til sidst vil jeg blot sige at jeg så godt forstår dig, det har været Torben og mig. ..

Og kæmpe krammer :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

PS vi tager nogle ture herhjemme lige i tiden, ik fordi Torben ik prioriterer børnene. Men fordi jeg er træt af at stå for alt det praktiske og have det overordnede overblik. Det er pisse hårdt for parforholdet at få børn. Specielt hvis barnet ind imellem er meget krævende...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Arh øv, han var da godt nok dårlig hukommelse så :( :kram

Bare nysgerrighed: "Hvordan" snakkede i? Jeg var lidt erfaret mig, at:

- Den MINDSTE smule sur/skuffet/fornærmet = 0% ryger ind

- Neutral/fornuftig, primært mig, der taler = 10-40% ryger ind, men det glemmes nemt igen

- Neutral/fornuftig, vi taler lige meget = 20-60% ryger ind, en smule huskes

- Jeg er ked af det, og fortæller roligt og ikke-bebrejdende, men med tårer i øjnene, at jeg har det skidt = 50-110% ryger ind og en god del huskes

Ikke at jeg vil heppe på krokodille-tårer, men altså, jeg tror måske at mænd har deres egen usagte retfærdighedssans, som overruler kvinders fornuftige formuleringer, men at de er lidt mere lydhør, hvis kvinden er ked. Altså sådan lidt "Det er ikke lige fordelt, men nu kan jeg være helten"-agtigt.

Ved ikke om du kan bruge det, for jeg kan godt læse at du virkelig har kæmpet :kram2 Men det er da en tanke :)

(og så vil jeg forresten sige, at tid og tid alene har reddet meget her. Da V var mindre havde B og jeg nogle skrækkelige perioder, hvor jeg var sikker på, at jeg aldrig igen blev lykkelig i mit ægteskab, fordi det var uoverskueligt at snakke om og rette op på. Og det er væk nu. Sådan helt oprigtigt og ikke bare fortrængt, men VÆK. Også selvom det ikke alt sammen er blevet snakket om og bearbejdet. Så nogle gange kommer det med tiden og søvnen :kram)

Åh, ved du hvad? Samtlige metoder er brugt. I dag havde jeg tårer i øjnene, da han kom hjem, fordi jeg var så frustreret over A. Han listede på toilettet og lod vistnok, som om han ikke så det. Han forstår slet ikke, hvad jeg siger! Og jeg forstår ikke hans "argumenter".

I går græd jeg en del under vores snak, men der er sgu ikke meget helte-følelse at finde.

Tak for dine tanker og kram. Jeg håber virkelig, tiden arbejder sammen med os. Lige nu har jeg godtnok svært ved at se, at vi nogensinde finder hinanden igen. Det er ret meget en ændring ift i går. I dag har jeg rent faktisk tænkt, at det kunne give mening at flytte :(

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Fru mor: jeg er simpelthen så ked af at læse hvor hårdt du har det... Og det har bl.a også været med til at jeg i brokketråden har lyst til at brokke mig over mig selv... For jeg har "opdraget" Torben godt efterhånden - han gør simpelthen så meget herhjemme - og hvad gør jeg: jeg kræver mere af ham... Det er skisme sådan at jeg har lyst til at slå mig selv nogen gange. Hvorfor accepterer jeg ik bare at det er godt det han gør og så gør jeg resten...

Jeg kan godt forstå hvis du føler at din "opdragelse" ikke giver pote - han nægter åbenbart "at ville rydde op på sit værelse" bare for at blive i den forståelsesramme. Og hvis ik han vil det, så er der heller ingen "dessert"...

Problemet er bare at der i længden ik kommer noget godt ud af straf. Sådan er det også i den pædagogiske verden. Derimod skal man have fokus på den adfærd man gerne vil se og anerkende røven ud af bukserne når der er et splitsekund af noget godt...

For at runde alt det pædagog snak af, vil jeg høre om han har gjort noget godt i dag? Eller hvis han gør det i dag eller i morgen, så prøv at virkelig anerkende det (også selvom det er en selvfølge at han smider tøjet til vask f.eks) og sig til ham, hvor er det dejligt at du gør det der - for det hjælper mig rigtig meget. Tak!

Det er pisse svært, for jeg har selv stået der og virkelig ik følt at det var fortjent med det ros - for jeg fik jo aldrig ros eller anerkendelse for alt det jeg gjorde.. Men hold op hvor får jeg meget ros nu.. Og det betyder alverden ... Giver det mening overhovedet?

Til sidst vil jeg blot sige at jeg så godt forstår dig, det har været Torben og mig. ..

Og kæmpe krammer :kram

Åh, søde Tina! Du kan jo godt have det hårdt, selvom jeg er på herrens mark pt ;)

Du rammer lige midt i mit pædagogiske hjerte :D Jeg anerkender, anerkender, anerkender. Hver eneste dag siger jeg "jeg er så glad for, du ordner flaskerne" fx. Ved du, hvad resultatet er? Her fire mdr senere bliver der ikke længere ordnet flasker om aftenen :blink Jeg kan simpelthen ikke rose og anerkende mere, uden det bliver for sukkersødt.

Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre for at få ham til at forstå noget som helst.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Åh, søde Tina! Du kan jo godt have det hårdt, selvom jeg er på herrens mark pt ;)

Du rammer lige midt i mit pædagogiske hjerte :D Jeg anerkender, anerkender, anerkender. Hver eneste dag siger jeg "jeg er så glad for, du ordner flaskerne" fx. Ved du, hvad resultatet er? Her fire mdr senere bliver der ikke længere ordnet flasker om aftenen :blink Jeg kan simpelthen ikke rose og anerkende mere, uden det bliver for sukkersødt.

Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre for at få ham til at forstå noget som helst.

Hvor bor du??!! For jeg er så tæt på at sige til Torben at jeg kører en tur og så tager jeg en snak med hr mand... Jeg er virkelig målløs efterhånden som du skriver hvad du har gjort...

Jeg synes virkelig at han er unfair overfor dig...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvor bor du??!! For jeg er så tæt på at sige til Torben at jeg kører en tur og så tager jeg en snak med hr mand... Jeg er virkelig målløs efterhånden som du skriver hvad du har gjort...

Jeg synes virkelig at han er unfair overfor dig...

Du er meget velkommen, men jeg bor desværre på den anden side af broen ;)

Jeg er simpelthen så glad for det du skriver. Det betyder så meget, at blive hørt og forstået :)

:kiss

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Er der andre der har oplevet madlede efter fødsel i forbindelse med amning? Jeg har simpelthen så svært ved at få mad ned og bare tanken om det får min hals til at snørre sig sammen. Men jeg vil for alt i verden undgå, at der ikke er nok kalorier og energi til mælkeproduktionen.

Nogle gode råd?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er bare så overrasket over ham. Jeg troede virkelig, han ville være helt anderledes. Men sådan havde jeg det selvfølgelig også under graviditeten, så whats New :(

Jeg har ikke lige overskud til et langt svar, men jeg sætter virkelig pris på det, du skriver :kiss

 

Og så gør det bare ekstra ondt ikk.. Når ham man regnede med skulle være ens klippe, ikke helt lever op til det :(

Du skal vide du er i mine tanker og øj hvor jeg håber det vender for jer (ham) snart :kiss

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Er der andre der har oplevet madlede efter fødsel i forbindelse med amning? Jeg har simpelthen så svært ved at få mad ned og bare tanken om det får min hals til at snørre sig sammen. Men jeg vil for alt i verden undgå, at der ikke er nok kalorier og energi til mælkeproduktionen.

Nogle gode råd?

Jeg syntes det var nemmere at drikke kalorierne, så kakao, smoothie mv hjalp her

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Og så gør det bare ekstra ondt ikk.. Når ham man regnede med skulle være ens klippe, ikke helt lever op til det :(

Du skal vide du er i mine tanker og øj hvor jeg håber det vender for jer (ham) snart :kiss

Præcis! Jeg havde virkelig aldrig troet, at jeg skulle skrive de her ting herinde. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at vi ville stå her nu. Vi var sådan et godt par før, som virkelig var gode sammen. Nu, tja...

Tak, søde! :kiss Jeg håber det også.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Du er da fantastisk! :kiss

Jeg har faktisk tit tænkt på, at vores historier er lidt "ens". Jeg håber, vi følger i jeres fodspor og finder hinanden igen. Lige nu føles det helt urealistisk :(

Jeg glæder mig så meget til at møde dig :kiss

Vi var i hvert fald ret meget på bunden!!! Jeg HAR kigget på lejlighed og det siger altså ikke så lidt om en der 'ikke tror på skilsmisse'.

I lige måde søde :kiss

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi var i hvert fald ret meget på bunden!!! Jeg HAR kigget på lejlighed og det siger altså ikke så lidt om en der 'ikke tror på skilsmisse'.

I lige måde søde :kiss

:ditto

Har stået i dine sko, præcis samme tid i Ms liv som hvor I er nu med A. Med snakke og dagen efter sker der ikke en skid.

Jeg har råbt, grædt, truet, været rolig, saglig, ignorerede osv osv osv. Til sidst på en eller anden måde da jeg for tusinde gang tog samtalen = mig der prøvede at råbe ham op - fattede han det endelig. Vi er stadig ved at finde helt tilbage til hinanden, men vi har haft det godt i flere måneder og blev et godt team. Nu bygger vi på gnisten at huske og pleje den.

Jeg håber virkelig I finder hinanden igen og ikke mindst at han finder sit far jeg frem.

Det var nok der jeg ramte og trængte mest igennem, da jeg fortalte hvor skuffet jeg var over ham som far, at han forspildte sit livs chance, for at få en fantastiske familie,og være den far og mand jeg vidste han havde potentiale til at være. At han som han opførte sig nu, ikke var den mand jeg havde giftet mig med, og at vi havde været fælles om at ville have et barn, og enten så deltog han og vi var en familie, eller han kunne blive single og leve fuldstændig som han selv ville.

Han kunne ikke få både familien herhjemme når han gad og lystede, og så ellers gøre som det passede ham, og så var baby og udgifter dertil mit problem alene.

:kram og :kiss søde. Bliver så ked af når andre er der hvor jeg selv har været. :boo

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes ik at du skal dunke dig selv i hovedet - for det er skisme svært at læse dem. Specielt i starten hvor man ik kan forvente nogen rytme. Nu er jeg begyndt at holde øje med tiden - blir han pylret efter 45 min skærmer jeg ham af i dynen og med hans sut - så får han lige en pause fra alle indtryk - og det hjælper, for bagefter er han lige klar igen. Og så passer det nogen gange med at når han har været vågen 11/2 - 2 timer, og blir pylret, så prøver jeg at putte i bv.

Men det er altså på gode dage... De dage hvor det virker til at han er tigerbaby får han lov til at sove ved mig...

God ide med er ur. Julius er 7 mdr i morgen og jeg bruger stadig uret meget. Om morgenen er han kun vågen 1,5 time, så 2 timer og til sidst 3-4 timer og så nat. Han er virkelig træt om morgenen!

Så jeg synes 1,5-2 timer er flot/længe i Augusts alder?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Meeeh <_< Tror Tullen har fået trøske <_<

Øv! Julius og mig har haft det 3 gange. Det nåede aldrig at blive slemt, men man skal (vi sku hvert fald ifølge SP), smøre med brentan creme 4 gange om dagen i 4 uger - også selvom det ikke længere kan ses. Mega besværligt!!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvor ville det altså klæde min mand at skrue lidt ned for sine egne projekter og op for familien. Han ringede 14.30; brandalarmen var gået, aå alle blev sendt ud af kontoret. Inden jeg nåede at tænke "fedt, han kommer tidligt hjem", sagde han, at han lige ville køre hjem til en kammerat og derefter mødes med en anden kammerat. Det er fandme flot! Man kunne også have overvejet at køre hjem og være sammen med sin søn, mens moren tog sig en lur, efter at have sovet sammenlagt 2,5 time i nat. Men det er åbenbart ikke en overvejelse for ham. Jeg er TRÆT! Jeg orker ikke kæmpe mere med skrigende baby, der ikke kan spise et eneste måltid bare nogenlunde normalt, og som har besluttet, at lange lure er fortid.

Og jeg hader, at jeg skriver alle de her brokkeindlæg! Det er slet ikke hende, jeg gerne vil være.

Efter din dag i dag, har du da vidst brug for et :kram2

Håber dagen i morgen er bedre ift spisesituationen og at manden prioriterer mere tid hjemme..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Åh, ved du hvad? Samtlige metoder er brugt. I dag havde jeg tårer i øjnene, da han kom hjem, fordi jeg var så frustreret over A. Han listede på toilettet og lod vistnok, som om han ikke så det. Han forstår slet ikke, hvad jeg siger! Og jeg forstår ikke hans "argumenter".

I går græd jeg en del under vores snak, men der er sgu ikke meget helte-følelse at finde.

Tak for dine tanker og kram. Jeg håber virkelig, tiden arbejder sammen med os. Lige nu har jeg godtnok svært ved at se, at vi nogensinde finder hinanden igen. Det er ret meget en ændring ift i går. I dag har jeg rent faktisk tænkt, at det kunne give mening at flytte :(

Kæmpe kram! Når alt andet fejler, så husk det gode råd "Bliv sammen det første år uanset hvad". Tiden og den søvn, som du vil få mere af med tiden, skal nok gøre noget også :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Efter din dag i dag, har du da vidst brug for et :kram2

Håber dagen i morgen er bedre ift spisesituationen og at manden prioriterer mere tid hjemme..

Tak! :) Det håber jeg også.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kæmpe kram! Når alt andet fejler, så husk det gode råd "Bliv sammen det første år uanset hvad". Tiden og den søvn, som du vil få mere af med tiden, skal nok gøre noget også :kram2

Jeg går heller ikke fra ham. Selvom det kan føles som den nemme løsning nu, er det det ikke. Vi har lovet hinanden til døden, og det er altså kun 1,5 år siden. Rent praktisk ville det så heller ikke kunne lade sig gøre ;)

Forhåbentlig er det hele meget værre i mit hoved, fordi jeg er så voldsomt bagud på søvnen.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi var i hvert fald ret meget på bunden!!! Jeg HAR kigget på lejlighed og det siger altså ikke så lidt om en der 'ikke tror på skilsmisse'.

I lige måde søde :kiss

Jeg tror heller ikke på skilsmisse, så det er lidt det samme for mig. Man kan ikke bare smutte, når det ikke er lutter lagkage, og jeg er heller ikke sikker på, det ville gøre noget som helst lettere.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Var ved lægen i dag. M fik igen stor ros og navlen blev penslet uden problemer

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

:ditto

Har stået i dine sko, præcis samme tid i Ms liv som hvor I er nu med A. Med snakke og dagen efter sker der ikke en skid.

Jeg har råbt, grædt, truet, været rolig, saglig, ignorerede osv osv osv. Til sidst på en eller anden måde da jeg for tusinde gang tog samtalen = mig der prøvede at råbe ham op - fattede han det endelig. Vi er stadig ved at finde helt tilbage til hinanden, men vi har haft det godt i flere måneder og blev et godt team. Nu bygger vi på gnisten at huske og pleje den.

Jeg håber virkelig I finder hinanden igen og ikke mindst at han finder sit far jeg frem.

Det var nok der jeg ramte og trængte mest igennem, da jeg fortalte hvor skuffet jeg var over ham som far, at han forspildte sit livs chance, for at få en fantastiske familie,og være den far og mand jeg vidste han havde potentiale til at være. At han som han opførte sig nu, ikke var den mand jeg havde giftet mig med, og at vi havde været fælles om at ville have et barn, og enten så deltog han og vi var en familie, eller han kunne blive single og leve fuldstændig som han selv ville.

Han kunne ikke få både familien herhjemme når han gad og lystede, og så ellers gøre som det passede ham, og så var baby og udgifter dertil mit problem alene.

:kram og :kiss søde. Bliver så ked af når andre er der hvor jeg selv har været. :boo

Jeg elsker dine lange svar :)

Jeg sagde tidligere i dag, at jeg var ked af, han ikke havde A som absolutte førsteprioritet. Det mener han så, at han har :blink Det siger mig noget om, hvor langt vi er fra hinanden lige nu. Hvis jeg sagde, jeg var skuffet over ham som far og mand, ville det være voldsomt konfliktoptrappende. Han ville mildest talt blive gal.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg går heller ikke fra ham. Selvom det kan føles som den nemme løsning nu, er det det ikke. Vi har lovet hinanden til døden, og det er altså kun 1,5 år siden. Rent praktisk ville det så heller ikke kunne lade sig gøre ;)

Forhåbentlig er det hele meget værre i mit hoved, fordi jeg er så voldsomt bagud på søvnen.

Manglende søvn har i hvert fald aldrig hjulpet på noget :kram2 Håber for dig, det snart bliver bedre :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Var ved lægen i dag. M fik igen stor ros og navlen blev penslet uden problemer

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites
Guest
This topic is now closed to further replies.