Chikapigen

Han skal flytte.... brug for hjælp.

40 indlæg i dette emne

Hej

 

Jeg ved godt at det måske ikke er det helt rette forum at spørge om gode råd og hjælp til det her, men er efterhånden ved at være desperat.

 

Det forholder sig sådan at jeg i slutningen af august sagde til min mand at jeg ville skilles. Vi blev enige om at jeg skulle have vores fælles børn det meste af tiden og blive i vores fælles lejebolig så deres hverdag i daginstitution og skole ikke ville blive forandret oven i den store forandring det er at mor og far ikke er sammen mere og han skulle så have dem hver anden uge fra torsdag til søndag når han var flyttet.

 

Jeg ville egentlig godt have haft at han var flyttet med det samme men han skulle jo også have en chance for at finde noget nogenlunde at bo i så han kunne have børnene på besøg også. Vi har forsøgt at holde det hele på et roligt niveau for børnenes skyld. I midten af december fik vi så den endelig afgørelse på at skilsmissen var gået igennem og samtidigt stod der på den erklæring at vores fælles lejebolig tilfalder mig. Jeg har gentagende gange i perioden prøvet at snakke med ham om at han altså godt snart måtte tage at flytte så vi begge kunne komme videre og der kunne komme en stabil hverdag op at køre for børnene. Men hver gang jeg nævner det får jeg tilbage i hovedet at jeg da bare kan flytte. Og hvorfor han skal flytte når det også er hans lejlighed osv.

 

Men nu er der gået næsten 5 mdr siden at jeg sagde at jeg ikke ville mere og han er stadig ikke flyttet. Han skrev under på i forbindelse med skilsmissen at jeg skulle beholde boligen og det betyder at hans navn kan slettes fra lejekontrakten.

 

Nu kommer jeg så til mit spørgsmål. Er der nogen der ved om jeg kan give ham et varsel hvor han skal være ude inden når nu hans navn ikke er på lejekontrakten mere og i så fald hvor langt skal det varsel så være?

 

Jeg vil bare virkelig gerne have ham ud så vi alle kan komme videre. Børnene ved godt at mor og far ikke skal bo sammen mere og den store har flere gange spurgt hvornår far flytter og det er frustrerende ikke at kunne give ham et svar. Vi lever alle i et limbo hvor vi er låst. Jeg gik ned med stress og var sygemeldt en måned efter at jeg havde sagt stop og jeg kan mærke at hvis der ikke snart sker noget så ender jeg der igen. Så hvis der er nogen der har noget god viden eller ved hvor jeg kan undersøge det eller bare gode råd så vil jeg tage imod det med kys hånd.

 

På forhånd mange tak

 

- En meget presset mor.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg kender desværre ikke reglerne men vil ikke forlade tråden uden lige at give et :kram med på vejen.

Jeg kan godt forstå du ikke synes det er holdbart og bare gerne vil videre.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Mange tak. :) Det er bare en utrolig svær situation at være i. For han er jo deres far og jeg vil ikke bare smide nogen på gaden. Men min tålmodighed er ved at være brugt op. :(

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Har desværre heller ikke nogle gode råd men ville ikke forlade tråden uden at give dig et stort :kram

Det må godt nok være en svær situation :boo Både for dig og for børnene

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nu ved jeg ikke hvor i bor henne af, men i flere kommuner kan man få hjælp til at finde en ny bolig efter brudt samliv (krav at man har boet sammen i 2 år eller været gift, mener jeg)

Så var det ikke en mulighed at prøve? Hvis han først bliver tilbudt en bolig har han vel ingen mulighed for rigtig at sige nej og blive boende.

Helt officielt, hvis han ikke står på lejekontrakten, mener jeg at han må gælde som en der har lejet et værelse i din lejlighed, og så kan han opsiges med løbende måned + 1 måneds varsel i følge lejeloven.... Må jeres boligselskab også kunne oplyse jer om... Jeg er dog ikke 100 på om det er så simpelt når i har været gift.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg ved det desværre heller ikke.

 

Men - prøv at høre din udlejer. Især hvis det er et større udlejningsselskab, så må de have været ude for det masser af gange og vide, hvad du skal/kan gøre. Alternativt se om der ikke skulle være en advokathjælp der hvor du bor. Evt. på det lokale bibliotek eller noget i den stil. 

 

Pøj pøj - det er ikke nogen sjov situation at stå i. Og btw - næste gang han siger hvorfor du ikke bare selv flytter, så er svaret, at han har skrevet under på, at boligen er din, så derfor skal han ud! NU!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Øv øv øv en træls situation! :kram2 :( Det er da også underligt han ikke selv er interesseret i at komme hurtigt videre? Det må da ikke være rart at bo sammen med en søm man er blevet afvist af. Hvad ville der ske hvis du prøvede at finde et sted til ham, printede det ud og gav ham papirerne?

Jeg håber nogen herinde ved noget om det, for jeg gør desværre ikke. Men kram og medfølelse har jeg ihvertfald!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Mange tak. :)

Jeg var inde ved retshjælpen i tirsdags der sagde at jeg til at starte med skulle sørge for at lejekontrakten også var i mit navn og så kunne man tage den derfra. Men fik ikke noget konkret at vide om hvad der så ville ske efterfølgende.

Jeg har også flere gange fundet indtil flere boliger som kunne være passende men enten finder han en fejl ved dem eller også får han ikke gjort noget ved det. Han sagde han ville tage ind til kommunen i denne uge og snakke med dem men indtil videre er det ikke sket og sker nok heller ikke i morgen. Og han nægter pure at flytte hjem til sine forældre selvom de ikke bor særlig langt væk. Det har jeg også foreslået for så har han også mulighed for at få sparet lidt penge sammen.

Det er lidt derfor at jeg efterhånden er ved at undersøge mine muligheder for at sige at nu er det bare ud makker. Jeg vil bare gerne være sikker på at have rettigheder til det. Det er bare rigtig ærgerligt da vi jo skal have et samarbejde omkring børnene op at stå.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvad med lejernes landsorganisation? De må da kunne hjælpe dig med det :) de kan i hvert vejlede dig i lejeloven og må kunne hjælpe med, hvor lang tids frist du skal give ham, og konkret, hvordan du skal gøre det. :)

Håber det lykkes, for det lyder godt nok som en rigtig :numse situation

:kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Æv en situation :(

Har du en fornemmelse af hvorfor han ikke vil flytte? Håber han i finder sammen igen, vil/kan han ikke investere i en flytning, synes han det er uoverskueligt? Andet?

Jeg tænker at det (som du har prøvet indtil nu) er optimal at han flytter uden (udefrakommende) tvang, da jeres kommende samarbejde kan bliver påvirket af hvis du reelt smider ham ud.

Ved han hvor meget det betyder/fylder for dig, at han stadig bor der?

:kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Emilie - det kan være jeg skal prøve at kontakte dem så for alt hvad jeg har fundet når jeg har søgt på det er hvis udlejeren vil smide en ud og det er det jo ikke på den måde.

Tia - jeg tror bare at han synes at han har det nemt her. Nogen der handler og laver mad og sørger for at tøjet bliver vasket osv og så er børnene der også. Tror han er bange for at de glemmer ham hvis han flytter og det gør de jo på ingen måde. Men det er nemlig også det jeg er bange for at det skal påvirke vores samarbejde fremadrettet. Men det duer bare heller ikke hvis jeg går ned med stress igen over den her situation.

Det sjove er at jeg var bange for at han ville storme ud af døren med det samme men det blev o hvert fald ikke problemet. ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Emilie - det kan være jeg skal prøve at kontakte dem så for alt hvad jeg har fundet når jeg har søgt på det er hvis udlejeren vil smide en ud og det er det jo ikke på den måde.

Tia - jeg tror bare at han synes at han har det nemt her. Nogen der handler og laver mad og sørger for at tøjet bliver vasket osv og så er børnene der også. Tror han er bange for at de glemmer ham hvis han flytter og det gør de jo på ingen måde. Men det er nemlig også det jeg er bange for at det skal påvirke vores samarbejde fremadrettet. Men det duer bare heller ikke hvis jeg går ned med stress igen over den her situation.

Det sjove er at jeg var bange for at han ville storme ud af døren med det samme men det blev o hvert fald ikke problemet. ;)

Tager du dig stadig af ham? :O

Så flytter han da aldrig. Prøv at se det som en roommate. Der ville du ikke lave mad osv til denne person. Sørg for at Han selv skal sørge for sig selv, så bliver det mindre hyggeligt for ham.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja det har jeg haft gjort. Men synes bare også det er svært med hensyn til maden for det er jo godt for børnene at sidde sammen til måltiderne og hvorfor får far så noget andet end vi gør osv. Det er det der gør det ekstra svært bare at splitte op. Men ja det er nok noget der gør det behageligt at være her.

Jeg er dig begyndt nu at kigge efter nye møbler og så må han jo bare flytte sine efterhånden som jeg finder noget andet. Det kan være at det forhåbentligt også hjælper.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kan godt forstå du synes det er svært mht aftensmaden, da det også går ud over ungerne. Det skal jo ikke være sådan at i ikke kan sidde ved samme bord.

 

Men jeg tror ikke jeg ville vaske hans tøj og hvad der kun er til hans fordel. (sover i i samme seng/rum?) Ellers ville jeg helt sikkert ikke skifte sengetøj/lufte ud/rydde op hvis han har gæsteværelset.

Hvordan med økonomi? Er der forskel på hvad i deles om at betale nu i forhold til da i var gift?

 

Er den eneste forskel at i ikke længere er intime og ikke længere har papir på hinanden, eller er der reelt sket andre ting?

 

Jeg ville bruge børnene som argumentation: "Du bliver nødt til aktivt at kigge efter en lejlighed nu. Det er ikke fair overfor børnene at de skal blive ved med at trækkes i langdrag. Det er nu x antal måneder siden vi fortalte at du skulle flytte og der er stadig ikke sket noget. De kan også mærke at det tærer på mig (os?) at vi ikke kommer videre. Hvis de skal komme godt igennem det her, så skal der snart ske noget håndgribeligt, ellers bliver det for fjernt og så kommer det først til at gøre ondt, når det endelig sker."

 

Og så ville jeg en uge eller to senere sige noget a la "Jeg synes det er rigtig hårdt, at du ikke tager dette alvorligt. Det er hårdt for mig stadig at have dig boende selvom vi aftalte at du skulle flytte og jeg skulle overtage lejligheden. Jeg er begyndt at lege med tanken om hvordan jeg får det til at ske - om en advokat eller kommunen kan hjælpe mig. Jeg ønsker ikke at vi skal blive uvenner over det, men min grænse er faktisk allerede overskredet for længst."

 

:kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Han er røget ud af soveværelset og sover på sofaen nu og har gjort det de sidste 3-4 måneder. Kunne slet ikke håndtere at vi sov i samme seng.

Vores økonomi har indtil videre ikke været skilt men jeg har planer om at vi skal i banken i næste uge så det kan blive skilt. Det er endnu ikke helt gået op for ham at jeg faktisk har en større indkomst end ham og derfor har et større økonomisk frirum til at gøre sin jeg synes end ham. Så efter den tur i banken skal det være sådan at vi begge lægger et beløb til mad og bleer osv om ugen og så må vi selv disponere over overskuddet på vores egne konti.

Jeg har desværre prøvet de metoder du nævner af også med at nævne at han jo har overdraget lejligheden til mig og det var en af mine helt store bekymringer at børnene nemlig ikke ville forstå at der ikke rigtigt sker noget. Men det er bare som om argumenterne preller af på ham og han skaber sine egne argumenter for at det ikke er sådan alligevel. Det er også derfor at jeg virkelig godt kunne bruge noget sort på hvidt hvor han ikke kan smyge sig uden om at sådan er det bare.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg havde seriøst fundet en lejlighed til ham, fået flyttemænd ud og så havde jeg skiftet låsen..

Det er IKKE fair overfor dig, at han "hævner sig" med den opførsel, det gør kun indt værre og det er død egoistisk!

Det er måske lidt en overreaktion, men ja.. når andet ikke virker? :rolleyes

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Må man overhovedet bo sammen når man bliver skildt? Jeg mente ellers der var en regel for det, noget med at skilsmissen bliver annulleret hvis man bliver boende sammen?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Må man overhovedet bo sammen når man bliver skildt? Jeg mente ellers der var en regel for det, noget med at skilsmissen bliver annulleret hvis man bliver boende sammen?

Det mener jeg faktisk også.

Jeg valgte at flytte selv, hurtigt for at der ikke skulle opstå den slags problemer

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja det er lige før man skulle gøre det. Men desværre kræver det et indskud der ikke altid er helt lavt når man er nødt til at leje privat. Det lægger jeg ikke lige ud. ;)

Det er kun når man bliver separeret at man har 3 måneder til at flytte og ellers vil det blive annulleret. Det gælder desværre ikke når man bliver skilt. Det har jeg også undersøgt. Troede det gjaldt for begge dele. Derfor ville jeg bare skilles med det samme og få det overstået. Men har godt nok overvejet et par gange at en separation måske havde været bedre med den situation jeg er havnet i.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg troede kun man kunne blive skilt direkte hvis der var vold eller utroskab indover, da jeg blev skilt fra min første mand skulle vi begge plus gimpen han havde været sammen med skrive under på at det var pga utroskab vi skulle skilles for ellers var der 1 års tvungen seperation...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Sådan har det også været. Men det er nemlig blevet lavet om. Og jeg syntes ikke at der var grund til først at betale 900 kr for en separation for så et år senere at betale det samme for skilsmissen. Så kunne det jo lige så godt blive helt overstået med det samme.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kan du ikke varsle at du skifter låsen om fx 2 mdr. Og så kommer xxx og hjælper med at flytte hans ting ud. Så hvis han ikke vil have at de ender i gården så må han finde sig et andet sted til dem!

Selvfølgelig med en diplomatisk indledning A la det TiaK skrev. Din grænse er overskredet for længst og nu bliver du NØD til at sige stop!!!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ved hans forældre og jeres venner at I er gået fra hinanden? Tænker at der måske var nogen andre der kunne sige til ham at nu er det vist på tid at komme videre...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det lyder til, at han skal have det paa den lidt mere korte og kontante maade... Jeg ville ogsaa appellere til venner og familie for stoette, hvis muligt! 

 

Oev!  :kiss

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det kan være jeg skulle prøve det. Men synes godt nok også at to måneder er lang tid.

Jamen alle ved det. Både familie og venner og på vores store søns skole osv men det hjælper bare ikke. Jeg ved hans søster tilbød at høre nogen i hendes omgangskredsom der var nogen der enten havde et værelse eller kendte til noget. Hvor han takkede nej. Men jeg tænker lidt at jeg bliver nødt til at snakke med hans forældre om eventuelt at begynde at presse lidt på for at han skal videre. Men jeg ved bare ikke om de vil det. :/

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER