Sign in to follow this  
Followers 0
metten86

"Manglende interesse" fra far.

10 posts in this topic

Jeg kalder det "manglende interesse" men det er ikke helt så slemt som det lyder.

Jeg er sikker på Karlas far er meget interesseret i hende, men jeg må indrømme at jeg synes ikke helt nok.

En ting er, at han ikke er så god til hende når hun skriger. Jeg er sikker på at han nok føler at han ikke kan berolige hende, men jeg synes lidt at han ikke prøver nok og han opgiver for let. F.eks her til aften hvor hun skriger og tydeligvis er træt. Her spørger han om han skal tage hende lidt. Det gør han så og går rundt med hende i 5 minutters tid uden resultat, hvorefter han siger: "ja, jeg kan jo bare gå rundt med hende sådan her, men hun falder ikke i søvn før hun kommer over til dig."

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg kalder det "manglende interesse" men det er ikke helt så slemt som det lyder.

Jeg er sikker på Karlas far er meget interesseret i hende, men jeg må indrømme at jeg synes ikke helt nok.

En ting er, at han ikke er så god til hende når hun skriger. Jeg er sikker på at han nok føler at han ikke kan berolige hende, men jeg synes lidt at han ikke prøver nok og han opgiver for let. F.eks her til aften hvor hun skriger og tydeligvis er træt. Her spørger han om han skal tage hende lidt. Det gør han så og går rundt med hende i 5 minutters tid uden resultat, hvorefter han siger: "ja, jeg kan jo bare gå rundt med hende sådan her, men hun falder ikke i søvn før hun kommer over til dig."

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har oplevet det samme med min kæreste. Men efter at jeg tog snakken med ham, så blev det noget helt andet. Han vidste nemlig slet ikke hvad han skulle sige eller gøre, med vores søn. Men jeg gav ham nogle ideer til hvad han kunne, f.eks synge, snakke, lave ansigter o.s.v. Så nu er TV'et slet ikke spændende mere :)

 

Men som MorAnja siger, så kommer det med alderen af barnet.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Sådan har min mand det til dels også - han er så ramt af en voldsom fødselsreaktion (depression i mild grad). Han vil gerne men føler ikke rigtig han kan bidrage eller ved hvad han skal gøre.

Det vi gør her for han skal være mere med er at han pusler alle de bleer der er når han er hjemme og vågen. Så knyttet de bånd der og han er blevet bedre til at snakke med hende og gøre det til en hygge stund. Han går også med barnevognen og kan holde hende lidt når hun er rolig.

Ved gråd er det stadig mig og det samme ved leg. Han kan ikke kapere det endnu og siger hver dag han glæder sig til hun kan noget mere.

Han har bare ikke det bånd med baby som jeg har. Og han siger han føler sig dum og akavet ved fx legetid når hun bare ligger der og ikke kan noget rigtig endnu.

Det skal forhåbentlig nok blive bedre. Som jordemoderen sagde til os til fødselsforberedelse så forestille fædre sig altid baby som værende 2 år eller ældre og en de kan lege med der reagere hvor mødre forestiller sig lille baby de vugger.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Mener at man siger at de første 6 mdr er kedelige for mænd pga baby er så lille

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Problemet er nok også at jeg godt kunne bruge hans hjælp. Hun har lidt mild kolik. Lægen siger kolik - jeg har nu selv indtryk af at decideret kolik er noget værre. Men vi har i hvert fald nogle hårde aftener, hvor Karla skal være i arm konstant og det kunne være rart, hvis det ikke altid var min arm.

Desuden kunne det være rart hvis jeg kunne være hjemmefra lidt og vide at far nok skal klare ærterne. Men når jeg har været væk, så er hun altid ulykkelig når jeg kommer tilbage. Det er ikke fordi at han ikke prøver, men jeg føler ikke rigtig han kender hende og kan tyde hendes tegn.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tænker, at det er helt normalt, men at det ikke er det samme, som at man nødvendigvis skal acceptere det ;)

Jeg ville tage en snak, og anstrenge mig for hverken at lyde bebrejdende eller belærende (altså jeg ved godt, at du selvfølgelig ikke er det med vilje, men hvis han bliver fornærmet er det måske sådan, han oplever det), men alligevel være tydelig i, at du vil have en ændring.

En snak handler nok også meget om at lytte til ham og spørge, hvad han tænker om, at holde jeres datter, når hun er ked af det. Jeg synes, det lyder som om, at han har forventning om, at hun skal holde op med at græde, hvis han holder hende, ellers "virker det ikke", og det synes jeg er en misforståelse. Det handler ikke om, at han skal fikse hende, det handler om, at han skal rumme hende og være der for hende, når hun er ked. Han han sagtens gøre det helt rigtige, selvom hun stadig græder. Og det synes jeg fx fint at man kan italesætte.

Måske kan I også snakke om, at øjenkontakt er vigtig, men at det også er ok, at han ser tv engang imellem, når han har hende hos sig. Så I lissom finder et kompromis. Baby orker sikkert heller ikke øjenkontakt hele tiden, men selvfølgelig skal de også have noget øjenkontakt. En anden vej at gå, kunne være, at I som familie aftalte nogle tv-fri perioder, for jeres alles skyld. Så bliver det ikke så rettet imod ham, men tv'et er væk, og så bliver han måske mere tilstede allerede der. Måske har han også brug for et "mål" eller noget at lave med hende? Nogle øvelser eller lege eller whatever som kræver øjenkontakt, men så det ikke bliver "bare at kigge på hinanden"? :)

Og mht at tage afsted, så vil jeg sige: Tag afsted! Det er sikkert hårdt for jer alle tre, men jeg tror, han lærer meget, når han "er nødt til det" :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tænker, at det er helt normalt, men at det ikke er det samme, som at man nødvendigvis skal acceptere det ;)

Jeg ville tage en snak, og anstrenge mig for hverken at lyde bebrejdende eller belærende (altså jeg ved godt, at du selvfølgelig ikke er det med vilje, men hvis han bliver fornærmet er det måske sådan, han oplever det), men alligevel være tydelig i, at du vil have en ændring.

En snak handler nok også meget om at lytte til ham og spørge, hvad han tænker om, at holde jeres datter, når hun er ked af det. Jeg synes, det lyder som om, at han har forventning om, at hun skal holde op med at græde, hvis han holder hende, ellers "virker det ikke", og det synes jeg er en misforståelse. Det handler ikke om, at han skal fikse hende, det handler om, at han skal rumme hende og være der for hende, når hun er ked. Han han sagtens gøre det helt rigtige, selvom hun stadig græder. Og det synes jeg fx fint at man kan italesætte.

Måske kan I også snakke om, at øjenkontakt er vigtig, men at det også er ok, at han ser tv engang imellem, når han har hende hos sig. Så I lissom finder et kompromis. Baby orker sikkert heller ikke øjenkontakt hele tiden, men selvfølgelig skal de også have noget øjenkontakt. En anden vej at gå, kunne være, at I som familie aftalte nogle tv-fri perioder, for jeres alles skyld. Så bliver det ikke så rettet imod ham, men tv'et er væk, og så bliver han måske mere tilstede allerede der. Måske har han også brug for et "mål" eller noget at lave med hende? Nogle øvelser eller lege eller whatever som kræver øjenkontakt, men så det ikke bliver "bare at kigge på hinanden"? :)

Og mht at tage afsted, så vil jeg sige: Tag afsted! Det er sikkert hårdt for jer alle tre, men jeg tror, han lærer meget, når han "er nødt til det" :)

Jeg kunne ikke ha sagt det bedre! :ditto Den følelse havde jeg også den første tid, men det blev bedre da han blev lidt større og de kunne pludre og grine sammen.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kunne ikke ha sagt det bedre! :ditto Den følelse havde jeg også den første tid, men det blev bedre da han blev lidt større og de kunne pludre og grine sammen.

:ditto til det hele

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg oplevede noget ala det samme med min mand.

Jeg synes BBM's råd er rigtig gode! :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now
Sign in to follow this  
Followers 0