Aeye

Chefen..

12 indlæg i dette emne

Fik lige den her kommentar idag af chefen.

Ja nu har jeg jo snakket med grafisk arbejdsgiverforening. Og altså graviditet er jo ikke en sygdom.

*Skal lige siges jeg overhovedet ikke har brokket mig, eller haft sygemeldinger p.g.a. Graviditeten endnu. Har kun nævnt at der nok kommer et tidspunkt hvor jeg ikke kan løfte de 30 kg kasser vi har at gøre med til hver dag, for at vi kunne finde en løsning.

Hvorefter han følger op med at evt. Sygemelding og barsel ikke var noget han var nødsaget til at forlænge min uddannelseskontrakt efter hvis han ikke havde lyst (Er elev).

Bum..

Han tog det ellers fint nok i starten. Men han er sær, og hans humør er meget fra dag til dag, og hans måde at sige det på er bare så nedladende som om han lige skal sætte en på plads. Syntes bare det er unødvendige åndssvage kommentarer midt i arbejdet. Eller er det bare mig der tager det for hårdt?

Har i andre fortalt chefen det og hvordan tog de det?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Har ikke fortalt det og han får det først at vide i januar.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej, 

 

Jeg kender det alt for godt. Jeg har for nyligt fortalt det til min chef og hun kommer med mange kommentarer.

 

Bl.a. i dag, hvor hun siger til nogle af mine kolleger, om de står og taler 'med hende den tykke' - Der refererer hun så til mig. Jeg er på ingen måde tyk, men jeg synes overhovedet ikke det er sjovt. Vi har ikke et ret nært forhold. Jeg håber virkelig ikke det fortsætter sådan. Det er næsten ikke til at holde ud. 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Uha det er nogle trælse chefer. :(

Har ikke fortalt min nye chef at jeg er gravid. Arbejder nu meget alene. Og tissepauser og korte break bliver ikke opdaget. Men hun får det først at vide i marts hvis hun forlænger mit vikariat.

Men vil lige dele en træls oplevelse med min tidligere chef.

Jeg faldt i januar da jeg var i 9 uge. Slog lænden rigtig meget på isen, og gik og haltede. Det føltes som da jeg havde bækkenløsning, og da jeg havde et job hvor jeg stod op i nogle gange op mod 13 timer af gangen følte jeg at jeg var nød til at sige at jeg var gravid. Så jeg ligesom kunne gå væk og sætte mig lidt hvis det gik helt galt.

Min chef var forstående da jeg fortalte om graviditeten.

I 10 uge begyndte jeg at pletbløde lidt. Var urolig men da jeg havde en 13 timers vagt havde jeg ikke muligheden for at kontakte lægen. Pletblødte hen over weekenden og var nu rigtig bange. Og mandag i en wc pause ringede jeg til lægen. Lægen sagde at jeg skulle sygemældes pga truende abort.

Da jeg fortalte dette til min chef, sagde hun meget koldt. "Er du så sygemældt resten af graviditeten?" Det viste jeg jo ikke noget om, men gættede på at det bare var et par dage, for ikke at miste barnet.

Til dette svarede hun blot at "det skulle jeg finde ud af hurtigst muligt, for hun havde en jobsamtale kl 13, og hvis jeg blev sygemældt mere i graviditeten, så var der jo en anden der skulle ha mit job."

Så pludselig stod jeg til både at miste barnet og mit job.

Jeg aborterede 2 dage senere.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ej hvor frygteligt. Jeg bliver så chokeret over, at chefer kan være sådan! Især når det drejer sig om kvindelige chefer. Man skulle tro de havde en vis forståelse for den situation man er i. 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Uha det er nogle trælse chefer. :(

Har ikke fortalt min nye chef at jeg er gravid. Arbejder nu meget alene. Og tissepauser og korte break bliver ikke opdaget. Men hun får det først at vide i marts hvis hun forlænger mit vikariat.

Men vil lige dele en træls oplevelse med min tidligere chef.

Jeg faldt i januar da jeg var i 9 uge. Slog lænden rigtig meget på isen, og gik og haltede. Det føltes som da jeg havde bækkenløsning, og da jeg havde et job hvor jeg stod op i nogle gange op mod 13 timer af gangen følte jeg at jeg var nød til at sige at jeg var gravid. Så jeg ligesom kunne gå væk og sætte mig lidt hvis det gik helt galt.

Min chef var forstående da jeg fortalte om graviditeten.

I 10 uge begyndte jeg at pletbløde lidt. Var urolig men da jeg havde en 13 timers vagt havde jeg ikke muligheden for at kontakte lægen. Pletblødte hen over weekenden og var nu rigtig bange. Og mandag i en wc pause ringede jeg til lægen. Lægen sagde at jeg skulle sygemældes pga truende abort.

Da jeg fortalte dette til min chef, sagde hun meget koldt. "Er du så sygemældt resten af graviditeten?" Det viste jeg jo ikke noget om, men gættede på at det bare var et par dage, for ikke at miste barnet.

Til dette svarede hun blot at "det skulle jeg finde ud af hurtigst muligt, for hun havde en jobsamtale kl 13, og hvis jeg blev sygemældt mere i graviditeten, så var der jo en anden der skulle ha mit job."

Så pludselig stod jeg til både at miste barnet og mit job.

Jeg aborterede 2 dage senere.

Det er jeg ked af at høre Haarup det er barsk.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er jeg ked af at høre Haarup det er barsk.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Øv en kommentar! :kram Graviditet er ikke sygdom nej, men det er jo hårdt arbejde for kroppen, og det begrænser lidt i, hvad man ellers kan. Sådan er det bare!

Har ikke fortalt det og han får det først at vide i januar.

:ditto Vil lige til NF først :) Men tror (håber) ikke, at der bliver nogle problemer i det :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg var til jobsamtale i går, og skal starte i virksomhedspraktik 5. januar.

 

Jeg fortalte det med det samme, dels fordi at det har jeg det bedst med, og dels fordi at når ansættelsen skal genovervejes er jeg ca i uge 19, og der er det nok alligevel ret synligt her 2. gang. Min kommende chef sagde bare tillykke, og nævnte at de holder juletræsfest og et eller andet andet for de ansattes børn.

-men altså han har jo heller ikke noget i klemme, for hvis det er et problem så kan de undlade at ansætte mig, eller give mig en tidsbegrænset kontrakt.

 

Det lyder rigtig træls, og til at i har (har haft) nogle ualmindeligt uanstændige chefer!

Aeye, har du tjekket min din fagforening? Jeg tror ikke din chef har ret i at han må opsige dig som elev pga graviditet. Derudover så skal du med det samme fritages for tunge løft! 

 

Under min første graviditet hørte jeg også den med "at det er jo ikke en sygdom" et par gange. Ofte blev den fulgt op med "i gamle dage klarede gravide den uden al den hjælp/de fødte på det bare gulv". Hvis det lige tog mig svarede jeg et eller andet ala "ja, og i gamle dage så døde der en del mødre og børn". Det fik de fleste til at holde lidt igen. :badgirl 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja graviditet er ikke en sygdom. Men kroppen udsættes stadig for noget ekstremt. Og graviditet kan føre til sygdomme, som bækkenløsning og svangerskabsforgiftning.

Tror mange glemmer dette. Og bare holder fast i "graviditet er ikke en sygdom."

Hader den kommentar.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja graviditet er ikke en sygdom. Men kroppen udsættes stadig for noget ekstremt. Og graviditet kan føre til sygdomme, som bækkenløsning og svangerskabsforgiftning.

Tror mange glemmer dette. Og bare holder fast i "graviditet er ikke en sygdom."

Hader den kommentar.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er en rigtig dum og uvidende kommentar ja.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER