NadiaDP

Fødselsdepression hos begge forældre?

43 indlæg i dette emne

Det kan godt være at denne post egentlig mest er for at få lidt luft.

I dag er vores datter 14 dage gammel og det er hårdt at være forælder. Rigtig hårdt.

På sådan en måde at det ikke føles som om det er normalt, eller som om det kommer til at ændre sig før vi gør noget ved det.

 

I nat havde vi en periode på 6 timer hvor vores datter var vågen, græd sig selv hæs, stoppede med at trække vejret fordi hun hev så meget efter det, og hun ville bare ingenting. Når vi endelig får lagt hende, går der som regel kun et par minutter før hun vågner igen og begynder at græde.

Vi er på randen til at give op begge to, og vi ender oftest med at græde med vores datter og gå i panik fordi ingenting hjælper.

 

Min mand tog et stort skridt i nat, og indrømmede at han fortrød at vi havde fået hende, og sagde at han faktisk mest af alt havde lyst til at give hende væk. Og jeg tænker faktisk lidt de samme tanker. Jeg ville ønske at jeg bare kunne gå, og ikke se mig tilbage.

 

Her til morgen har min mand ikke haft lyst til at holde vores datter, fordi han er bange for hvad han kunne finde på at gøre ved hende når hun græder. Sådan tænker jeg dog ikke. Jeg er ikke bange for at gøre hende fortræd - jeg ville bare ønske at vi ikke havde hende.

 

Og her sidder jeg igen og hyler, fordi jeg føler mig som verdens dårligste mor og menneske for at sige sådan.

Jeg er bare i tvivl om hvorvidt det er trætheden der får os til at tale sådan, eller om hvorvidt vi rent faktisk har fødselsdepression begge to.

 

Jeg ved at jeg burde ringe til min læge, men jeg kan ærlig talt ikke overskue det. Jeg kan ikke overskue at skulle tale med nogen om det. Jeg plejer kun at skulle til lægen pga kedelige og ligegyldige ting, som blodprøver. Og hvis jeg tjekker lægevejen.dk for at se om jeg kan booke tid dér, er den tidligste tid på mandag. Og jeg ved ikke om jeg kan holde det her ud så længe.

Så er det nemmere at udskyde det lidt mere og så bare ligge sig til at sove lidt istedet. Hvis jeg kan - for jeg kæmper selvfølgelig også med at falde i søvn.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Åh, det lyder ikke som en rar situation :kram

Jeg ville tænke, at du skal ringe til sundhedsplejersken og ikke lægen. Både fordi, det ikke lyder godt med eventuel fødselsdepression ved begge forældre, men ligeså meget fordi hun må kunne give dig/jer nogle redskaber til at hjælpe jeres datter. Det lyder helt vildt, at hun græder så meget, mon hun har ondt? Det kan sundhedsplejersken også tjekke..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Først og fremmest et stort kram herfra....

Det er hårdt at få et grædebarn, tro mig, jeg har været der! William havde kolik og græd fra kl ca 5 om eftermiddagen til vi kom i seng. Derudover skreg han sig selv i søvn i sin Barnevogn :( og sov kun kort tid af gangen om dagen, jeg var kvæstet og når min mand kom hjem var jeg nærmest desperat efter at kaste han overi hans arme så jeg kunne få ro. Han sov dog nogenlunde om natten. Men oplevede også nætter hvor jeg til sidst måtte ud og gå med barnevognen af ren desperation efter at få ro.

Vi havde også stunder hvor vi nærmet fortrød. Jeg følte mig som den dårligste mor og det var så flov at gå med den skrigende barnevogn. Og han skreg virkelig højt. Jeg isolerede mig fuldstændig med ham de første 6 måneder, kunne ingen steder tage hen med ham. Fordi han også sugede alt omkring sig til sig, så han blev overstimuleret.

Om I er der hvor i har en fødselsdepression... Har du haft besøg af SP? For I skal på et tidspunkt udfylde et skema om du/I har det. Ellers skal du bede hende om det. For hvis det er så slemt, skal der nogen indover og hjælpe jer. Det er sindssygt hårdt med et grædebarn, oveni omvæltningen af at blive forældre. Da vi fik vores datter, ventede jeg bare på hun også begyndte skrigeturene, men de kom aldrig. Virkelig mærkeligt at prøve det så meget i den anden grøft. Har hun kolik? Har I prøvet at bære hende rundt på maven på jeres arm? Eller er der bare intet det hjælper? Her skulle William sove på sin mave på min mave for vi fik ro.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Sødeste ven... I skal have noget hjælp/aflastning med det samme!

 

Ring til lægen og til sundhedsplejersken og lav nogle aftaler, der er tidligere end mandag. Hvis din mand har det sådan med at holde hende, så skal der gøres noget med det samme!!! Derudover så ville jeg også vende med lægen, hvorvidt hun har nogle problemer - ondt i led eller lignende efter fødslen.

 

Har I nogen i jeres omgangskreds, der kan aflaste jer? Evt. tage sig af hende i nogle timer, så I kan få noget sammenhængende søvn?

 

Det er en stor omvæltning at blive forældre, og jeg kan huske de første tre uger som kaos - og det på trods af, at vi aldrig havde et barn, der græd mere end normalt. Tro mig, når jeg siger, at der kommer rutine over det og det hele nok skal falde til ro. Nu skal I lige have noget aflastning af en art, sådan at I kan stå op igen.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Puha, hvor lyder det bare møg-hårdt :kram2

 

Jeres reaktion er helt normal og det gør dig bestemt IKKE til en dårlig mor! :kram2 Vi har alle haft lignende tanker i mere eller mindre grad - du i højere grad fordi du simpelthen har haft det hårdere! Ingen af mine børn har nogensinde grædt ret meget og alligevel har jeg i situationer, hvor det var værst tænkt grimme tanker - som fx at kyle baby ud af vinduet :P Eller været vred på baby/barnet, fordi det bare ikke kunne holde kæft! Eller følt trang til at ruske/slå for at stoppe den infernalske gråd. Det som gør os til GODE mødre er, at på trods af hvor meget de kære små udsætter os for så HANDLER vi ikke på disse tanker!

Det har til tider hjulpet mig til at udholde gråden at tænke på, at baby ikke gør det af ond vilje. De gør det ikke for at genere os. Det er deres eneste måde, som de kan fortælle os at de har ondt, er sultne eller andet der kan være galt.

Og så har det hjulpet mig at tænke på, at set i forhold til resten af ens liv med børnene, så er dette ikke andet end et splitsekund - det er bare en fase, som I skal igennem!

 

Når det er sagt, er det ikke normalt at en baby græder SÅ meget som jeres, så jeg tror også at jeres lille prinsesse har ondt. Måske kolik eller noget der sidder i klemme et sted. Jeg ville prøve at tage Nova til en spædbarnskiropraktor - jeg har selv rigtig gode erfaringer med dette og kender et hav af andre, inklusiv størstedelen af min mødregruppe, som ligeledes har haft stor succes med dette. Nogen havde en grædebaby som din, hvor de fik en helt anden baby efter et par besøg hos kiropraktoren.

Og så skal I skynde jer at ringe til sundhedsplejersken, så I kan blive udredt for depression og få noget hjælp!

 

I har sikkert allerede prøvet en masse, men hos mine børn hjalp det at ligge dem på maven på min underarm med hovedet op imod min albue. Med Simon tog det lige nogle gange før han købte stillingen helt, men nu er det klart den bedste måde at få ham til at falde til ro og falde i søvn på - nøjagtig som med hans søster. Måske du kan prøve det.

 

Tilsidst skal I have et stort kram - og så ville jeg inderligt ønske at jeg kunne sende noget overskud i jeres retning! :kram :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Først og fremmest masser af :kram til jer!

 

Jeg tror umiddelbart, at det er for tidligt at diagnostisere noget efter 14 dage. Det ER en omvæltning og når det så er så hårdt, som det er for jer, så kommer der også kraftige reaktioner. Men derfor er det IKKE sjovt at stå hvor I står lige nu. Da vi fik vores store datter for 3½ år siden blev vi også begge to RAMT af virkeligheden med en baby, der viste sig at være sulten, fordi min mælk ikke løb til og derfor blev sløv og sov, sov, sov, når hun ikke græd. Efter nogle dage kom min mand ovenpå igen, men jeg kæmpede længe med at finde glæde og ro med min nye rolle som mor.

 

Jeg vil ikke gøre mig klog på, hvad der er med jeres datter. Men mit bedste råd er at få ringet til sundhedsplejersken. Hun ved en masse og vil kunne hjælpe jer. Fx blev vi henvist til barselsgangen med vores datter og fik hende tjekket igennem. Hun kan vurdere om I har brug for at søge lægehjælp til jeres datter og måske også til jer. Det kan også være, at hun har nogle råd, der kan afhjælpe jeres datters gråd og hun kan følge jer tættere. Vores SP kom lidt oftere i starten, for at følge både mig og vores datter. Jeg valgte selv efter et par måneder at gå til lægen og fik en henvisning til en psykolog, som kaldte det en fødselsREAKtion, ikke depression. Der er forskel og sætter man ind i tide, kan man hindre, at det når ud i depression.

 

De bedste ønsker til jeres lille familie! :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg vil sige som mange af de andre - ring til din sundhedsplejerske. :)

 

Selvom du ikke har lyst, så skal du tale med nogen om det her. Jeg er ret sikker på at din sundhedsplejerske har hørt og oplevet dine tanker og følelser før. :)

 

Det lyder helt sikkert som om jeres pige prøver at fortælle jer noget. Jeg tænker også, om hun kunne have ondt. Det bør du selvfølgelig også fortælle din sundhedsplejerske.

 

Det lyder rigtig hårdt det i går igennem - også mere end hvad der er "normalen". Det er vigtigt at få gjort noget nu, inden i begge får berøringsangst med hende. Det kan hun jo selvfølgelig også mærke.

 

Op med humøret. Prøv at fokusere på de gode ting. Det varer ikke ved - små spædbørn kan ændre sig over natten  :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ring til sundhedsplejersken!

Har i noget familie eller nogen venner tæt på? Spørg om de vil komme og passe et par timer, også kan i få sovet og slappet lidt af.

Der er helt sikkert nogen der gerne vil passe den lille prop :)

Det er STORT at du/i "tør" sige det. Og det er så almindeligt!! Kæmpe kram!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er SÅ godt at du står frem! Øv hvor er jeg ked af, at I har fået sådan en hård start :(

Men jeg siger også, at du skal have fat i sundhedsplejersken nu! Og skriv evt. en mail til din læge. Du kan jo næsten kopiere det, du har skrevet her.

Kæmpe :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja se at få ringet! Se om lægen har en akut tid og også gerne til sp.

Mht fødselsdepression kan hos dig ikke diagnosticere så tidligt pga hormoner. Det er først efter øh 8 eller 10 uger. Kan ikke lige huske det.

Jeg kan se jeg kommer til at gentage de andre kloge damer ;-) få noget aflastning så I lige kan få sovet. Kan det ikke lade sig gøre må I sove på skift.

Jeg synes også det tyder på hun har ondt.

Og tanker om at man har fortrudt gør ikke dig til en dårlig mor eller din mand til en dårlig far!

:Kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hos os screener de ved 2 mdr efter fødslen normalt.

Det er dræbende ikke at få sin søvn. Man fortryder tit nogle ting når man hænger i kanten pga manglende søvn. Det er i ikke alene om men når Asger smiler sødt op til mig kan man ikke andet end at elske ham. Her er det dog sjældent vi har rigtig dårlige nætter. Jeg er dog stadig påvirket af min krise. Derfor er søvn vigtig hver nat ellers ramler hverdagen for mig.

Har I fået hende tjekket ved en kiropraktor eller lignende?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ammer du?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Fratagelse af søvn er et hyppigt brugt torturmiddel! Som de andre siger: tal m SP, få evt undersøgt Nova, og bed om hjælp i form af noget aflastning, så I kan få sovet. Håber Denne nat bliver meget bedre :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for alle jeres svar og opmuntrende ord. De er alle læst - også af min mand, og er værdsat. Meget!

Vi kæmper igen denne nat, for tredje time i træk pt. SP ringer i morgen for at høre hvordan natten er gået og kigger nok forbi torsdag. Lægetider er bestilt til mandag. Begge dage virker som en evighed væk.

Ja, jeg ammer og vi prøver nu sukkervand, som virker i ca 15 min ad gangen.

Hun er så hæs når hun græder, at hun kæmper for at få vejret og det skærer i mit hjerte.

Jeg har så ondt af den stakkels pige!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Prøv at spørge på Facebook i en gruppe der hedder ammenet :) De er virkelig gode. Im havde kolik, det tager bare så hårdt på en. Jeg er først ved at elske ham nu, 7 mdr gammel. Det er okay ikke at være fyldt med kærlighed. Har det været sådan hele tiden også inden dinmælk løb til? Men få hende undersøgt ved en kiropraktor, især når hun ikke selv startede fødslen ! Kæmpe kram, det er så hårdt, men flot at I står frem!!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Først - stort kram!!

Med min datter, var det kun farmand der duede nåe hun var ked..

Nu er jeres pige ikke så gammel.. Prøv begge når i går med hende, at have trøjen af..

Prøv at læg hende på armen, med maven ned af - også nærmest "hop" hende :)

De kan IKKE være "forkælet", når de er så små.. Så alt der virker, skal udnyttes!

Hvis det kun er mors babs, så bare sid med hende! Hvis det er at blive svøbt eller at blive Gynget i liften, så gør det!

I skal "bare" have ro, og have søvn..

Hvis du evt kan tage hende, og lade din kæreste sove er par timer.. Så lad ham, eller omvendt! Det er HÅRDT at være alene.. Men i trænger til søvn begge to.. Kram kram!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for alle jeres svar og opmuntrende ord. De er alle læst - også af min mand, og er værdsat. Meget!

Vi kæmper igen denne nat, for tredje time i træk pt. SP ringer i morgen for at høre hvordan natten er gået og kigger nok forbi torsdag. Lægetider er bestilt til mandag. Begge dage virker som en evighed væk.

Ja, jeg ammer og vi prøver nu sukkervand, som virker i ca 15 min ad gangen.

Hun er så hæs når hun græder, at hun kæmper for at få vejret og det skærer i mit hjerte.

Jeg har så ondt af den stakkels pige!

 

Godt at høre, at det har hjulpet lidt at skrive herinde. Jeg sidder selv og drømmer om at få lov til at sove, men vi har endnu en gang nattefest, hvor lille-fisen kun sover 30 min. før hun vågner. Men vi håber på, at hun går kold om nogle timer, som hun plejer at gøre på ét eller andet tidspunkt *suk*. Åhhh, det er så hjerteskærende, når de græder og græder. Der har vi heldigvis været ret heldige, så det bliver ikke til såeh meget på den front her. Men det er frygteligt, når hun græder over ondt i maven og hikke....

 

Jeg tænker lidt...de der lægetider. Er det nogle, I selv har bestilt online? For jeg tænker, at de jo som regel har nogle akuttider, som der ikke ligger online til booking. Måske var det muligt at få noget før weekenden, hvis I ringer og fortæller, hvor vigtigt det er for jer at få snakket om tingene? Jeg tænker også, at det kunne være en idé at ringe og få en snak med SP? 

 

:kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvor er det ærgerligt, at I har fået sådan en hård start. :kram2 jeg kan godt forstå i tænker som i gør, det er bare hårdt at blive forældre, nok især, når man har et barn, der græder så meget. Kærligheden skal nok komme, jeg tror det tog mig 3 uger, før jeg kunne mærke den rigtigt.

Jeg har mange tænkt "så hold dog k*ft møgunge!", når hun græd og græd, og har helt sikkert sagt/råbt det et par gange. Hendes babysutter havde en ring til at holde dem i, og vi havde nogle til pænt brug og til hjemmebrug. Dem til hjemmebrug havde ret mange bidmærker i ringen, fordi jeg tit måtte holde sutten med tænderne, fordi hun var så gal, at hun sputtede sutten ud hele tiden. Og når jeg måtte bide tænderne sammen for ikke at råbe/ ruske/ smide hende fra mig, så var def altså sutten det gik ud over. Og jeg havde ikke et grædebarn.

Går I begge hjemme? Vi indførte "vagtskifte" efter en periode, hvor ingen af os sov særligt godt om natten. Jeg gik tidligt i seng (så tidligt som jeg kunne) og så blev min mand oppe til hun vågnede første gang, ordnede ble og gav flaske, smuttede i seng, når hun sov, og såmtog jeg hende om morgenen. Måske kan I indføre noget lignende, sige "de næste 2 time har du hende, så får jeg sovet, og så bytter vi"? Det er selvfølgelig svært, hvis han ikke vil holde hende, men så kan han måske gå en tur med hende i barnevognen eller tage hende sammen med en I kender.

Ellers så lad nullermænd være nullermænd, fyld fryseren med frysepizza, skabene med hurtige snacks, sig nej til gæster, der bare gerne vil se hende, hvad end der gør det nemmere for jer.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kan kun tilslutte mig det de andre skriver!

Og dejligt I har fået sat gang i noget med sundhedsplejerske og læge!

En ting slår mig dog lige, du skriver at hun sover 30 min hvorefter hun så vågner, og jeg går ud fra hun så græder, og så starter kampen. Jeg kan læse du ammer, virker hun mæt? Jeg spørger fordi Laura (foruden skrige jeg har ondt ture, hvor det hjalp med en Kranio-sakral, hun havde tiende kranienerve i klemme), så græd hun meget hele tiden de første tre uger og det eneste der hjalp var at ligge hende til! Det vidste sig at hun faktisk var enorm sulten og mine bryster kunne ikke følge med, efter tre 3 uger fik hun en flaske med MME (på SPs opfordring) fordi hun havde tabt sig og var så sulten! Hun åd 80 ml og sov i to timer! (Det havde hun dertil ikke gjort om dagen før).

Blot lige en tanke :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ammer du kun eller supplerer du med flaske?

Vi fandt ud af at min yngste (min søn Logan) græd fordi han var sulten.

Ikke fordi jeg ikke havde nok mælk, jeg havde RIGELIGT - men fordi min mælk ikke var mættende nok for ham.

Han var simpelthen sulten.

Så jeg ammede og ammede og så hver aften inde sengetid - så fik han en flaske og sov 4 timer i streg ( :yay )

En dag gad han så ikke babserne mere, men det er en anden historie - jeg ved bare at jeg fik et gladere barn ud af flasken og vi blev bedre forældre fordi vi sov.

 

Min 1. SP sagde det så basalt dengang med Maliva: "Babyer græder af 4 grunde: sult, bleskift, tryghed og ondt. 

Tjek først de 2 basale, ble og mad. Græder barnet stadig efter disse er forsøgt, har det nok ondt eller mangler tryghed."

 

Det fik mig til at tænke lidt i de lange nætter og gav mig en ro - JEG gjorde ikke noget forkert eller tænkte noget forkert, det var fordi han prøvede at fortælle mig noget og jeg skulle hjælpe ham.

 

Så ja, mit råd er nok som de andres.

Tjek dit barns behov - og få evt. en kiropraktor ind over.

Og ja, snak med både SP og lægen, selvom jeg nu ikke tror at der er noget i vejen med jer ;) :kram2 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Et stort knus til jer! :kram

Min søn har siden fødslen haft brug for meget tryghed og kun armene med vuggende bevægelser som i livmoderen eller bryst hjalp. Ellers græd han. Og især fra eftermiddagen til sovetid var hård. Barnevognen gik heller ikke, kun når den var i bevægelse. Så jeg har brugt og bruger min slynge hver dag for på den måde kan han føle sig tryg, slapper af og stresser af, når han er ved at være træt. (Og jeg kan bruge mine arme :-)  I starten prøvede jeg at lægge ham til at sove i sengen f.eks men han vågnede og græd efter 5 min og så kunne jeg ellers rende frem og til tilbage i en time, til sidst gav jeg op, og brugte kun slyngen hvor han kan sove en 1-2 :yay  Jeg tror at det er ret vigtigt her i starten at I holder hende tæt for det giver pote på længere sigt. Og så ikke meget stimulation hos sensitive børn for de suger alt til sig. I mit tilfælde blev det bedre da jeg forstod hans rutine og ikke stimulerede så meget, men det tog mig da også et par måneder at finde ud af !!!

 

Jeg har også hørt godt om sansegyngen. Jeg har den ikke selv (desværre) men det kunne være en mulighed :yay

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Puha en omgang - jeg kan kun tilslutte mig koret at det skal tjekkes, om der er noget galt med Nova. Vores nabos søn skreg i vilden sky de første måneder - hele tiden så de var også ved at gå ud af deres gode skind. Så gik de til en kiropraktor og det viste sig at ungen var skæv i nakken. Det fik de rettet ud og så holdt han op med at skrige.

 

Håber så meget at vinden vender for jer snart så I kan nyde at være blevet forældre  :7himmel

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvordan gik det med sundhedsplejeresken? :kram det lyder som noget af en omgang I er igennem :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Ja, jeg har brygget på et svar i en uges tid, men det er ikke så ofte jeg får tid til at sætte mig ved computeren, når vi er så heldige at have fået et kolik-barn.

Men jeg håber at jeg lige kan få svaret alle jeres fantastiske besvarelser snarest muligt :) De er alle læst og virkelig, virkelig værdsat.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER