tazdiginez

Må man snakke med andres børn?

14 indlæg i dette emne

Inspiration fra en tråd et andet sted.

 

Lad os sige at lille Nikolaj er blevet mobbet i skolen og han fortæller sin mor om det.

Hun lytter og underetter skolelederen om sagen, men støder så ind i de drenge der mobbede, morgenen efter.

Hun spørger dem venligt om hvad der er sket og om Nikolajs historie er sand, og hun har en simpel og kort samtale med dem, intet mere og intet mindre.

 

Er det okay?

Er det i orden at moderen tager en snak med børnene dagen efter, eller er det no-go eftersom hun ikke så situationen ske og kun har sin søns udtalelser at gå ud fra?

 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hun må gerne tage en snak - og havde det været mit barn havde jeg 100% sikkert gjort det.

 

Men hun må naturligvis ikke på nogen være udadfarende overfor barnet/børnene og huske på, at hun ikke på samme måde som en skolelærer, de kender, er en person, de har tillid til.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tror faktisk ikke at jeg synes det er ok :unsure medmindre hun kender børnene EKSTREMT godt!

Hvis mit barn kom hjem og fortalte at xx's mor havde taget en snak om hvorvidt hun havde mobbet et barn, så ville jeg blive stram i betrækket. Det er min opgave som forældre at snakke med mit barn om sådanne ting. Jeg tror heller ikke det gør noget godt for barnets forhold til klassekammeraterne, at moderen indvolverer sig så direkte i en konflikt der måske/måske ikke har fundet sted.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hmm, jeg tror, jeg synes, det kommer an på motivet. Hvis moderen snakker med barnet ud fra "børnene har haft en konflikt. Jeg vil gerne høre det andet barns side og lære det at kende", så tænker jeg, at det kan være ok. Hvis det er ud fra "Det barn har mobbet mit barn, jeg vil gerne vide, hvad der er sket", så synes jeg, det er uhensigtsmæssigt.

Uanset hvad, så synes jeg nok, det er bedst at snakke sammen forældre imellem, i stedet for som voksen at gå til det andet barn.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kan i evt. forklarer mig, hvorfor det skal gå voksen-voksen imellem?

 

Og moderen snakker bare - ikke noget truende eller med bagtanker. Hun snakker med børnene og høre versionerne og går til skolelederen.

 

Vi kan også bringe et andet scenarie på banen.

Moderen snakker med mobberne - hører deres version af historien og siger derefter "man skal behandle andre som man selv vil behandles. Gjorde i det, da i kaldet Nikolaj for *****?" 

Altså hun irettesætter dem - er det ok?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det skal IMO være voksen med voksen, fordi så er magtbalancen (mere) lige.

Børn - også dem der mobber - skal IMO forholde sig til deres forældre og deres lærere og pædagoger, ikke alle mulige andre børns forældre (i den her situation - hvis det er venners forældre, som man har det godt med, kan det være noget andet.)

Desuden kan det let blive noget værre mudder, hvis forældrene blander sig, uden at de andre forældre eller en pædagog eller lærer er med. Måske kan nogen forholde sig neutrale og upartiske, men næppe alle. Og hvem siger, at Nikolaj fortalte hele sandheden og ikke selv havde været med til at drille mobberne den anden vej også?

Det handler også om, at gå ud fra, at børnene som udgangspunkt er uskyldige, og at det er de voksne, der ikke har formået at bremse/forebygge konflikten. Og derfor ville jeg gå til den voksne først (og så evt forældre og børn sammen efterfølgende, hvis det var nødvendigt).

Forældre kan/skal selvfølgelig skride ind, hvis de ser noget, der er i gang. "Hov stop, vi skal være søde ved hinanden. Hvad sker der her?"

Men hvis det er en hændelse, der ER sket, så kan der være rigtig meget ord-mod-ord, og det synes jeg ikke at børn skal stå til regnskab overfor fremmede voksne med.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Btw så har jeg svært ved at se, hvad en forælder skulle få ud af at tale med børn, der mobber hendes barn, sådan på egen hånd. Jeg tror ikke nødvendigvis at det giver stor respekt på legepladsen, at mor kommer og kæmper ens kampe. Jeg tror, der er mindst lige så stor risiko for, at det kan føre til hævnlyst overfor "sladrehanken".

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Altså, lige i den situation hvor mit barn er blevet drillet/mobbet, der tror jeg, man som forældre skal være meget forsigtige med at henvende sig til de andre børn, fordi man meget nemt kan komme til at fremmedgøre sit barn endnu mere over for de andre. Der skal helt klart tages hånd om situationen, men nok i et andet forum.

 

I forhold til at "opdrage" eller irettesætte andres børn, der er jeg helt frygtelig. Jeg siger altid nej, stop, jeg vil ikke have, lad være med at afbryd, du må ikke hoppe i sofaen alt muligt. Det kommer helt pr. refleks. Der er formentlig mange en mor eller far, der synes jeg er pænt træls! ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Altså, lige i den situation hvor mit barn er blevet drillet/mobbet, der tror jeg, man som forældre skal være meget forsigtige med at henvende sig til de andre børn, fordi man meget nemt kan komme til at fremmedgøre sit barn endnu mere over for de andre. Der skal helt klart tages hånd om situationen, men nok i et andet forum.

I forhold til at "opdrage" eller irettesætte andres børn, der er jeg helt frygtelig. Jeg siger altid nej, stop, jeg vil ikke have, lad være med at afbryd, du må ikke hoppe i sofaen alt muligt. Det kommer helt pr. refleks. Der er formentlig mange en mor eller far, der synes jeg er pænt træls! ;)

Jeg synes faktisk at nej, stop, lad være, jeg vil ikke have osv., er 100% ok, når det er dine grænser, der overskrides (fx din sofa, eller dig, der bliver afbrudt). :) For mig er det først et problem, hvis nogen siger til mit barn, hvordan han skal opføre sig i vores hjem, fx.

Men når det er noget, der fx sker i skolen, så tror jeg, at jeg ville blive ret sur, hvis en forælder havde konfronteret mit barn med, at han havde mobbet. SELVFØLGELIG skal der tages hånd om det, men det skal gå gennem voksne, som han kender og er trygge ved, også så der er bedst mulig chance for, at han forstår, hvad han har gjort galt, i stedet for at han bare føler sig skældt ud af en eller anden fremmed.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes faktisk at nej, stop, lad være, jeg vil ikke have osv., er 100% ok, når det er dine grænser, der overskrides (fx din sofa, eller dig, der bliver afbrudt). :) For mig er det først et problem, hvis nogen siger til mit barn, hvordan han skal opføre sig i vores hjem, fx.

Men når det er noget, der fx sker i skolen, så tror jeg, at jeg ville blive ret sur, hvis en forælder havde konfronteret mit barn med, at han havde mobbet. SELVFØLGELIG skal der tages hånd om det, men det skal gå gennem voksne, som han kender og er trygge ved, også så der er bedst mulig chance for, at han forstår, hvad han har gjort galt, i stedet for at han bare føler sig skældt ud af en eller anden fremmed.

Enig!

Hvis mit barn mobbede ville jeg faktisk blive glad hvis den mobbedes forældre kontaktede mig - eller jeg ville blive skuffet over at det ville være nødvendigt, men jeg vil gerne selv have lov til at tage snakken med mit barn om hvad det gør ved andre, for det ved de jo ikke! Og håndtere det på MIN måde!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes det kommer an på situationen. 

 

Jeg har det helt fint med, at en forælder griber ind, hvis de ser eller hører noget, det vil jeg faktisk blive glad for. Hvis en forælder (eller anden person) ser mit barn mobbe eller lignende, så synes jeg det er helt i orden, hvis de siger "hey, synes du selv det er i orden, det du har gang i?". Det er en fin grænse, og de skal ikke gribe fat i mit barn, og skælde det ud, men de må godt gribe ind og sige stop, hvis det er helt uacceptabelt, og jeg ikke selv er der til at gøre noget. 

 

Eksempeltvis var vi til sommerfest i området, hvor nogle børn besluttede at kaste sten ned i en "rist", der skærmede for en trappe, hvor der af og til kom mennesker ud. Jeg tror ikke deres forældre var lige i nærheden, men C stod lige ved siden af, og bad dem om at stoppe, simpelthen fordi det var så farligt, at det ikke kunne vente på, at forældrene selv opdagede det. 

 

Jeg har også sagt fra overfor børn i vuggestuen, når jeg har hentet Karla, hvis de skulle til/ var ved at slå eller lignende. Også selv om det ikke var Karla det ville gå ud over. 

 

Så at afværge en farlig eller uacceptabel situation, synes jeg er helt fint. 

 

Men at komme efter børn for at få en forklaring, eller forklare dem om en bagudliggende episode synes jeg ikke er ok. Den må man tage voksne imellem. 

Jeg må også indrømme, at jeg har det lidt anstrengt med forældre, der ringer på vegne af deres børn, hvis der er konflikter mellem børnene. Det er i orden at ringe for lige at drøfte, hvad man kan gøre i fællesskab for at forbedre situationen, men jeg husker ret tydeligt fra folkeskolen, at der var 2 forældre, der altid ringede til de andre forældre og "sladrede", når deres børn havde været ude for noget, de ikke kunne lide. Den ene pige brugte helt bevidst "så siger jeg det til min mor, og så ringer hun til din mor" som en måde at presse hendes klassekammerater til at få sin vilje, og det er ikke ok i mine øjne. 

 

Hvis det foregår på skolen/ i børnehaven/ i sportsklubben etc., så synes jeg man bør snakke med stedet først, for det er ligesom deres domæne. 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Enig med de andre. Stoppe adfærd man ikke synes er acceptabelt mens det sker. Er det sket må man tage det med en voksen nær barnet

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er da helt i orden - så får hun jo mulighed for at høre historien fra en anden vinkel også. Efter min mening er kommunikation netop vejen frem i kampen mod mobning.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Der vil jeg sigt jeg er enig med BSB. Hvis miseren taler pænt til børnene og spørger ind deres version af historien på en ordenlig måde, så de ikke føler sig angrebet, kan jeg ikke se problemet. Jeg synes også man bør kontakte forældrene hvis deres børn har en uacceptabel opførsel over for andre børn, for hvordan skulle forældrene ellers vide, at deres børn mobber de andre børn.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER