Guest

Er det okay?

43 indlæg i dette emne

Hej alle sammen :).

 

Jeg sad lige og læste i et blad, at ca. 10 % af de danske kvinder finder det unaturligt/forkert at homoseksuelle kvinder får børn. Da jeg jo selv er lesbisk og gravid med vores første søn, synes jeg egentlig det er lidt interessant.

 

Så jeg vil spørge jer om jeres holdning? Og jeg vil gerne pointere, at jeg ikke vil komme med bidske svar, hvis I er skeptiske. Jeg synes, alle har lov til deres mening, også selvom de ikke er enige i min livsstil. Det er ikke alle, der synes homoseksuelle skal have børn, og der er mange forskellige argumenter. Jeg er simpelthen bare interesseret.

 

Jeg vil også gerne opfordre andre til ikke at kaste sig over dem, der ikke bryder sig om det. Ikke at folk plejer det herinde, men bare for en sikkerheds skyld :). Jeg synes alle skal kunne sige deres mening i fred :).

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg synes ikke at forældreevnen sidder i kønnet. Det vigtigste for mig er at et barn vokser op i kærlige og trygge rammer, og så er jeg sådan set ligeglad med, om det er far/mor far/far mor/mor mor/far/medmor etc.

Det eneste jeg synes er forkert, er at der er noget der hedder "medmor", men ikke "medfar".

Jeg synes dog også, at man bør overveje hvordan barnets hverdag hænger sammen, hvis man får et regnbuebarn eller lignende, hvor barnet bliver født ind i 2 familier. Det er jo et barn, der får 2 hjem fra starten. Ikke at jeg siger, at man ikke skal gøre det, men jeg synes man bør gennemtænke det fra start af, sådan så man har en plan for, hvis man bliver uvenner med den anden familie, hvis de vil flytte til den anden ende af verden, hvilke holdninger man har til opdragelse etc. Så man er nogenlunde på bølgelængde.

Jeg tror personligt jeg ville have det svært med ikke at komme til at være mere knyttet til det barn, jeg selv har båret, end det barn min kæreste havde født, hvis det var mig, der skulle have børn med en kvindelig kæreste. Er man mest mor, hvis man selv har været gravid? Jeg tror jeg ville være bange for at føle det på den måde.

Hvis man vælger donor, er der også en del overvejelser man bør gøre fx om det skal være en anonym far eller ej.

Homosexuelle forældre er ikke noget jeg rynker på næsen over, overhovedet. Jeg er bestemt fortaler for at homosexuelle er lige så gode forældre som heteroseksuelle er det. Men beslutningen om at få børn må være mere kompliceret, så det giver flere ting at overveje. :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det bliver lige kort: Jeg synes det er 100% i orden. :) (men er faktisk overrasket over at "kun" 10% synes, at det ikke er)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Også kort version - 100% for!

Har en homoseksuel veninde der sammen med hende (nu X-)kone har 2 skønne drenge :) Drengene har samme donorfar :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes det er helt fint. :) så længe børnene har det godt er jeg ligeglad med hvordan deres familie hænger sammen.

Må indrømme, at jeg i starten, da jeg hørte om det, havde det lidt anstrengt med det, da jeg havde en idé om, at børn har brug for både en mor og en far.

Nu er jeg af den holdning, at der jo er masser af børn, som mangler den ene af sine forældre, og som alligevel ikke mangler noget, så det argument holder ikke længere i min verden.

Man vælger jo ikke selv om man er homoseksuel eller heteroseksuel, og selvom jeg bestemt ikke mener at det er en ret at få børn, så kan jeg ikke se noget galt i at homoseksuelle par får børn. Personligt ville jeg elske at have to mødre :loveshower: og har faktisk på mange måder haft det som barn, da min mor og hendes nære veninde gik fælles om rigtig mange ting i forhold til børneopdragelse (hendes mand arbejdede på boreplatform og mine forældre var skilt).

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Sim Pumpkins bekymrer jeg mig nok udelukkende om de overvejelser der må være omkring at få et barn fx om man bevidst vælger at få et barn med 2 hjem fra start! Jeg er ikke imod, men det skal GODT NOK overvejes nøje hvordan det skal køre. Men som ved skilsmisse går det jo ;) man skal bare være bevidst om hvordan man giver barnet de bedst mulige vilkår.

Jeg tror ikke det med at den der bærer barnet elsker barnet højere! En adoptant elsker jo sit barn lige så højt som en biologisk så ud fra det perspektiv tror jeg ikke der er noget at bekymre sig om. Er man mor er man mor, er man far er man far! Bum!

Og så er jeg da skide ligeglad med om man har 1 eller 2 forældre af samme køn!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er klart for. Jeg synes, det er vigtigt, at man som homoseksuelt par, der får barn, tænker over, hvordan man sikrer, at der både er mandlige og kvindelige rollemodeller for barnet og på at give barnet en stabil hverdag - men det er bestemt også mit indtryk, at det er noget, der er blevet tænkt meget over, når homoseksuelle får børn. Det er jo lutter ønskebørn, der er blevet planlagt nøje. Jeg mener, jeg at have læst, at hvis man sammenligner børn af homoseksuelle par og øvrige børn, så klarer den første kategori sig gennemsnitligt lidt bedre netop fordi der ikke er "smuttere" i den kategori. Der kan selvfølgelig godt opstå nogle lidt akavede situationer for barnet, men det skyldes ofte voksnes manglende tolerance og ikke børns manglende forståelse. Og i forhold til den problematik, der tror/håber jeg, at vi som samfund bevæger os i retning af mere rummelighed overfor anderledes familiestrukturer og livsvalg :) 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

I dag synes jeg det er ganske "naturligt".. Der er RIGTIG mange børn der har to mødre eller to fædre.. Der er ikke så mange hvor de to mødre kysser hinanden, men det er trods alt stadigvæk to mødre :)

Dog bryder jeg mig ikke om hvis man frarøver sit barn deres "biologi".. Altså, et barn HAR en far.. Der er en mand "et sted", og jeg synes barnet har krav på at kunne få at vide hvor de biologisk kommer fra.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Årh, jeg er jo så imod. Men det er 100% pga min tro. Jeg tror på, at Gud har skabt os sammen som mand og kvinde til at leve sammen og få børn sammen.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min kusine og hendes kone har to skønne drenge, og de er fantastiske forældre, som jeg spejler mig i! :loveshower

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er helt okay for mig :)

Det eneste problematiske jeg kan se, er spørgsmålet omkring, hvorvidt børnene kan finde tilbage til deres biologiske far. Det handler jo så ikke kun om homoseksuelle, men også om enlige, der vælger donerbørn.

Jeg synes efterhånden jeg har set mange dokumentarer om donerbørn, der søger efter deres far, og er ulykkelige over ikke at kunne finde ham.

Men spændende at høre om jeres valg :) Er det en kendt/ukendt doner? Har du din egen tråd?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Åh... Hvis man nu i den traditionelle konstellation var sikret, at hvert barn så altid voksede op med både mor og far (mandlig og kvindelig rollemodel), der godt kan lide hinanden, i tryghed og stabilitet - så ville jeg nok hånden på hjertet være tilbøjelig til at tænke, at det var lige to procent bedre end andet (pga de typer rollemodeller)... Men herregud sådan som familiemønstre osv ser ud i dag (og jeg er ikke fortaler for at leve skidt sammen, så hellere ud af vagten), så kan det vel være ligegyldigt, hvilken konstellation der er tale om, bare den fungerer.

Og tillykke med graviditeten :yay :yay :yay Det er skønt at være mor :loveshower

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Altså, livet er jo mangfoldigt :) Der har sikkert været virkelig mange mærkelig familiekonstellationer også før i tiden, hvor kun et mand/kvinde ægteskab har været muligt og accepteret. Vi vidste det bare ikke. Sjældent er noget for alvor nyt under solen, så... ;) Jeg kender et par stykker, hvis far pludselig efter 20 års ægteskab "har fundet ud af", at han er bøsse. Selvom forklaringerne kunne være gode og mange, ville jeg som kone - og også som barn tror jeg - være meget, meget vred over, at mit liv er blevet brugt til HANS eksperiment, om jeg så må sige. Men det andet - njarh - det betyder da ikke noget! :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Jeg har meget enig med pumpkins :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes at det er 100% ok. Jeg tænker ikke engang så meget over om børnene nu får "et af hvert" køn som rollemodeller derhjemme, for det er der jo i lige så høj grad mange børn af enlige forældre, der ikke har. Så får børnene nogle i den umiddelbare familie i stedet, tænker jeg, eller via pædagog eller lærere osv. Det aspekt ville jeg egentlig ikke bekymre mig så meget om.

 

Det eneste der ville bekymre mig, var den respons mit barn (hvis det var mig i den situation) ville få fra omverdenen, på en situation som de ikke selv havde valgt. Men det siger jo egentlig ikke noget om at det er situationen i sig selv der er "forkert", men omverdenens mulige måde at reagere på. Altså alle de andre forældres måde at opdrage deres børn og lære dem åbenhed og tolerance overfor forskelligheder på.

 

Min mand og jeg har da eksempelvis talt om, hvordan vi ville reagere, hvis vores barn en dag kom og fortalte at han/hun var homoseksuel. Og det ville vi have det helt ok med og støtte dem i. Det ville ikke gøre nogen som helst forskel for os. Min eneste "sorg" på deres vegne over det, ville igen være de fordomme de eventuelt ville risikere at blive mødt med. Det ville gøre mig ondt for dem, hvis det var noget de skulle kæmpe med. Sådan helt på samme plan, som hvis de havde alle mulige andre udfordringer og risikerede at blive drillet eller føle sig udenfor, af den ene eller anden årsag. Man ønsker jo aldrig den slags for sine børn og vil gerne beskytte dem fra alt ondt, men man ved jo også godt at de kommer til at møde udfordringer i livet. Hvis det ikke bliver det ene, så bliver det det andet :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

I dag er vores samfund, især i forhold til børn, jo heldigvis bygget op så man ikke oplever at "mangle" en forælder..

Jeg synes ikke man behøver have kontakt til den biologiske mor/far.. Som der bliver skrevet, så skal barnet nok få de rollemodeller der er behov for. Jeg synes bare det er vigtigt som barn at kunne finde ud af "hvor man kommer fra".. Lærte først selv min biologiske far at kende da jeg var 15, og det havde jeg altså brug for!

Men tror ikke børn som sådan bliver mobbeofre pga to mødre/fædre..

Børn mobber med ALT, og de udset sig ofte og finder noget.. Og ærligt hellere mobbe med to mødre, end med at være tyk eller rødhåret tænker jeg :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej igen :).

 

Mange tak for alle jeres besvarelser!

 

Alle de gode kommentarer fortjener en forklaring på, hvordan vi har indrettet os, synes jeg. Så her kommer det:

 

For ca. 1 1/2 år siden besluttede min kæreste og jeg os til, vi ville prøve at finde en donor. Vi ville som udgangspunkt gerne have en "med-far" eller et bøssepar, så barnet kunne vokse op med både far og mor.
Vi meldte os ind på det udemærkede site "regnbuebarn.dk". som er et slags "datingsite" primært for bøsser og lesbiske, men også for enlige kvinder og enlige mænd, som gerne vil donere/have et barn. Vi mødtes med 3 stk. mulige fædre, men det gik ikke, som vi håbede. Det er svært nok at finde en person, man elsker højt nok til at turde sætte et barn i verden sammen. At møde en, man overhovedet ikke kender og absolut ingen følelser har for, og med det samme skulle tale om at stifte familie og opdrage et barn sammen er meget, meget svært. For os var det umuligt.

Den første af de fyre vi mødte var vældig sød, men meget umoden. Han havde de mest urealistiske forestillinger om, hvad der ville kunne lade sig gøre, og hvad der ikke kunne.
Den anden fyr var en del af et bøssepar. Han viste sig at være psykolog hos flyvevåbnet og var ret interesseret i os: Men han analyserede os begge konstant, hvilket var så irriterende, at jeg havde lyst til at flå håret af ham efter en halv time. Så det var der ikke rigtigt nogen fremtid i...

Den tredje fyr troede vi, vi havde skudt papegøjen med. Sød, pæn, begavet - the works! Indtil han fortalte, han syntes vi skulle vide, han havde en betinget dom for at have været "kærester" med en trettenårig, da han selv var 29. Der døde den så...

 

Nu var der gået lidt under et år, og jeg blev jo ikke yngre (er 36). Vi ville stadig ikke have en ukendt donor, vi var også blevet mere og mere enige om, hele scenariet ville blive alt for uoverskueligt for os og alt for forvirrende for barnet. Så vi besluttede os for at vælge en fyr, der ville nøjes med være kendt donor. Det tog lidt under et halvt år at finde ham, men så lykkedes det! Han var på besøg hos os 3-4 gange (hvor han blev ret længe og vi hyggede og sludrede), og så tog vi beslutningen at det skulle være ham! Det var en meget følelsesladet dag, vi var simpelthen så glade for vores beslutning - og er det stadigvæk :).

 

Ordningen ser ud således: Min kæreste og jeg har fuld forældremyndighed, og der skal stå "ukendt" på faderskabsattesten. Når forvaltningen spørger, får de at vide, lille Blyb er resultatet af et engangsknald (derfor jeg fjerner billedet på min profil). Derved frasiger han sig alle rettigheder og vi frasiger os børnepenge fra hans side.

 

Men han vil gerne være med i barnets liv på en biofar-vi-ser-3-5-gange-om-året måde. Han er selv gift og har to børn, og hans kone er indforstået med ordningen. På den måde får Blyb lov at kende sin biofar, og vi har fået en god kammerat med i købet. Det er ikke fordi, vi ikke mener det er okay at bruge anonym donor - der er bare ikke for os :).

 

Det var så vores historie :).

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er sørme stort af den mand og hans kone :super

Jeg synes I har gjort jer nogle rigtig gode overvejelser.

Er der dog ikke noget med, at man får en bøde, hvis man ikke kan skrive en far på? :help

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvis I reelt set kender faderen(og i ved jo hvem han er!) er det faktisk jeres pligt at oplyse det, og man kan ikke ligesom i "gamle" dage bare skrive ukendt

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er sørme stort af den mand og hans kone :super

Jeg synes I har gjort jer nogle rigtig gode overvejelser.

Er der dog ikke noget med, at man får en bøde, hvis man ikke kan skrive en far på? :help

Man er forpligtet ved lov til at oplyse mulige fædre og oplyse hvad man ved. Det anses for at være barnets ret at have kendt far, derfor er det ret svært at "få lov" til at skrive at faderen er ukendt.

 

Jeg sad også og tænkte, at du som mor, hvis der ikke er en kendt far, selvfølgelig får den fulde forældremyndighed. Men hvordan får din partner del i forældremyndigheden...? Og er det ikke en mulighed at I kan stå sammen på fødselsattesten, og simpelthen skrive anonym donor? Spørger fordi jeg tænker at det ville være bedre og mere sandt, selvom I jo så kender "donoren". I øvrigt syns jeg det lyder som en fantastisk løsning på et ikke helt nemt valg. Håber det kommer til at fungere godt for alle parter.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Man er forpligtet ved lov til at oplyse mulige fædre og oplyse hvad man ved. Det anses for at være barnets ret at have kendt far, derfor er det ret svært at "få lov" til at skrive at faderen er ukendt.

Jeg sad også og tænkte, at du som mor, hvis der ikke er en kendt far, selvfølgelig får den fulde forældremyndighed. Men hvordan får din partner del i forældremyndigheden...? Og er det ikke en mulighed at I kan stå sammen på fødselsattesten, og simpelthen skrive anonym donor? Spørger fordi jeg tænker at det ville være bedre og mere sandt, selvom I jo så kender "donoren". I øvrigt syns jeg det lyder som en fantastisk løsning på et ikke helt nemt valg. Håber det kommer til at fungere godt for alle parter.

Jeg mener bare, at der findes jo reelt situationer, hvor kvinden ikke kender faderen og ikke har mulighed for at finde ud af, hvem han er. Og der synes jeg at have hørt, at man så får en bøde, når man ikke kan skrive én på? :chin:

I øvrigt BSB: jeg er nysgerrig ;) Hvordan blev du gjort gravid?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi har brugt 1 1/2 år på at undersøge det, og der er ikke noget i vejen for at skrive ukendt far. Min kæreste adopterer senest 3 måneder efter fødslen (der er vist lige lavet nye regler, så muligvis kan hun adoptere lige fra fødslen), vi kunne aldrig finde på at snyde med børnepengene.

 

Hold da op, jeg er lige kommet fra et andet forum, hvor folk bare kastede sig over mig på grund af vores historie. Jeg havde faktisk glædet mig til at fortælle den, og så har jeg lige fået SÅ meget møg smidt i hovedet med beskyldninger om at ville snyde systemet økonomisk, hvilket vi overhovedet ikke vil og ej heller kommer til. Sidder og ryster over hele kroppen og har mest lyst til at tude.

 

Vi inseminerede derhjemme med en sprøjte. Min kæreste gjorde det.

 

Helt ærligt, jeg er så rystet, at jeg simpelthen slet ikke har lyst til at skrive noget nogen steder mere. Er så ked af det. Er glad for I ikke var lige så slemme herinde.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg vil gerne lige fastslå der absolut INGEN økonomiske motiver er bag at skrive ukendt far på faderskabsattesten. Vores donor skal ikke betale børnepenge, da han ikke er andet end biologisk far til barnet. Vi vil ikke have ekstra børnepenge fra staten i de få måneder, jeg muligvis skal være enlig forsørger på papiret. Vi har en advokat inde over det hele, som hjælper os med det juridiske.

 

Som jeg har skrevet andre steder, har jeg aldrig i mit liv snydt med min økonomi. Og jeg har da bestemt ikke tænkt mig at begynde nu, da det involverer mit lille ønskebarn. Øv at nogen kan tro det.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes i håndterer det rigtig flot :kram2 Jeg tror folk glemmer, at det er noget andet på den måde som I gør det :kiss Også selvom I skriver ukendt far, jeg aner ikke hvordan min veninde og hende kone har gjort det, men de har da i hvert fald også fælles forældremyndighed over deres drenge :) Jeg aner ikke hvordan de har udfyldt papirerne, men jeg synes nu ikke det virker som snyd- og når I har advokat inde over, så har de styr på det hele :kram2

Jeg har fuld respekt for du fortæller om jeres valg og beslutning, håber ikke alt for negative kommentarer lader dig skræmme :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER