Tanker fra en præmatur-mor

[Guddi]

Hej alle.

 

i dag er det chokoladedag.

Det betyder, at jeg har allieret mig med en stoooor plade marabou og ligger her i sengen med den og computeren.

Det er lige, hvad jeg har lyst til i dag.

Jeg talte med lægen både fredag og igår - og det er lidt indviklet med alt det streptokokker, men alt i alt sagde hun, at det var så vigtigt, at jeg fik slappet af.

Så nu ligger jeg her.

 

I weekenden har jeg været med pigerne hos mine forældre.

Christian ville bygge lidt videre på vores toilet, så jeg tog derned for at få lidt aflastning.

Det var dejligt.

 

Jeg snakkede med min far om alle de tanker, jeg går med, som mor til Viola, der er født i uge 32.

Og om at vide, at denne graviditet om muligt er endnu mere kompliceret og jeg med stor sandsynlighed kommer til at føde for tidligt igen - spørgsmålet er bare hvornår.

 

I dag er jeg i uge 27+0.

Jeg kan huske min første graviditet med Vanilla. 

Det var en stor ting at nå til en uge mere i graviditeten, jeg læste bøger og blade om, hvad der skete hvornår. Og så vidste jeg, at der var eksempelvis ca 13 uger, til hun kom.

Sådan var min graviditet med Viola stort set også - for jeg vidste jo ikke, at jeg skulle føde for tidligt. Jeg havde en sær fornemmelse af, at skulle føde før tid, pga. tyngdefornemmelse - men havde alligevel ikke set alvoren i det.

 

Det her er en helt anden graviditet.

Den har fra dag et været fyldt med angst for komplikationer - som desværre blev bekræftet allerede i uge 8 med styrtblødning, og derfra er det gået over stok og sten med blødninger, scanninger, potentiel spontan abort af tvilling, stor muskelknude der kan risikere for tidlig fødsel, dårligt tal til nakkefold - derfor moderkagebiopsi, 4 x streptokokinfektion (kan også fremkalde for tidlig fødsel) med efterfølgende pencillin, nyrebækkenbetændelse med behandling af sulfapræparat - var der mere?

Når jeg når en ny uge, som i dag - er det med en følelse af lettelse. Så nåede jeg også den uge med.

Samtidig er det så mærkeligt ikke at kunne sige; 'nu er der 13 uger til.'

Er det imorgen, mit vand går - eller er det i næste uge - eller om 13 uger?

Jeg føler ikke, at jeg på samme måde kan gå og forberede mig, ligesom alle andre gravide. For jeg ved ikke, hvad jeg skal forberede mig på.

Det er nok det, der gør mest ondt.

 

Jeg forsøger virkelig at tage ja-hatten på, men føler også lidt, at jeg står i ingenmandsland.

Speciallægen mener ikke, at jeg skal på pencillin igen, medmindre jeg har deciderede blærebetændelsessymptomer eller feber.

Og samtidig har jeg jo streptokokker i min urin - men det er nok fordi, jeg er streptokokbærer.

Med Viola havde jeg ingen symptomer på blærebetændelse. Mit vand gik pludselig bare.

 

Så jeg er meget i en afventende situation, og det belaster sgu psykisk.

 

Det blev (igen) meget langt.

 

Kh Ann 

 

 

[Mille-pigen]

:kram

Tror vi alle her i terminsgruppen har tænkt meget på dig Guddi og det må være svært at håndtere alle de ting du har været igennem. Du gik fra ikke at tro på at graviditeten ville vare ved til nu at stå i uge 27, hvor chancen for overlevelse ved for tidlig fødsel er meget stor, så ingen tvivl om du har en viljestærk baby i maven :gravid Men stor krammer herfra og håber det hjælper at skrive om dine tanker. Krydser fingre for den sidste del af din graviditet bliver en god tid  :kram2 

[me2]

Årh guddi *knus*

Du har sørme haft dit at tænke på. Det må være rigtig hårdt!

Uvisheden må være det værste, og der er ingen der ved hvornår baby kommer. Jeg kan godt forstå at du tæller uger, og nu er du heldigvis nået rigtig langt :-)

Det lyder til at du er god til at blive aflastet, og nyder hver dag der går. Og så under jeg dig så meget en hygge chokolade dag, hvor du blot nyder dig selv og maven.

Jeg håber at han bliver derinde i nogle uger endnu - Og at du efter 32. Uge måske kan slappe mere af.

Brug endelig os herinde og luft alle dine tanker - det hjælper ofte at få sat ord på følelserne.

Kram

[me2]

Guddi - hvordan går det?

[Guddi]

Hej me2.

Tak for tanken.

Det går ok nu.

Har lige haft et par dumme uger med tudeture, fordi jeg lige pludselig er så bange for fødslen.

Når man først en fang har oplevet, at det kan gå galt, så sidder det bare i en.

Speciallæge og jordemoder vil rigtig gerne have mig til at føde normalt, og det vil jeg også allerhelst. Men jeg er så bange, at jeg ikke kan slappe af i det.

Jeg blev henvist til en psykolog og i mandags havde vi en god lang snak.

Ud fra mine tanker, sagde hun, at hvis vi havde haft et halvt år til at arbejde med min angst, ville hun have rådet mig til naturlig fødsel, som jeg helst vil.

Men nu, hvor der kun er 3,5 uge endnu, synes hin jeg skulle vælge det, jeg er mest tryg i.

Og det er nok kejsersnittet. Men det er min nødløsning og det har været svært at nå til beslutningen.

Da jeg har termin d 6.januar, bliver det jo nok et sted mellem jul og nytår.

Men jeg kan dælme godt mærke, at der sker noget i mit bækken for tiden. Tænker, om han måske har vendt sig ;-)

Alt vel hos dig?

[me2]

Jeg kan ikke huske - hvordan var din fødsel sidst? Du lyder meget traumatiseret. Du skal gøre det du finder der er rigtigt :kram2

Jeg har det fint - og jeg er SÅ klar til at føde. I morgen er jeg inden for termin 37+0, og han må komme hvornår han vil.

Alligevel har jeg en fornemmelse af, at der går lææænge endnu :rolleyes

[Guddi]

Me2 - tak for tanken.

Jeg skrev en meget lang og følelsesladet besked den anden dag, hvor jeg forklarede det hele. Da jeg skulle tilføje, loggede den mig konstant af.

Jeg blev så irriteret over at ha' brugt så meget tid og energi på det, så jeg bare droppede det.

Men nu kan jeg da sige, at jeg i dag er 37+0 og ikke længere i risiko for at føde for tidligt. Og mit planlagte kejsersnit er bestilt ;-)

Har du det godt?

[Solberg]

Dejligt du er nået så langt og at du og lægerne har fundet frem til et planlagt kejsersnit er det bedste for Jer.

[me2]

Jeg har det godt, tak :) Jeg er godt nok ved at være spændt omkring det hele, om jeg virkelig kan føde selv...

Selv om at din besked forsvandt, så har det måske været godt for dig at få det fortalt og gennemlevet, imens du har skrevet det :kram2

Hvor er det top-spændende med PKS! :D Jeg har kun gode oplevelser med KS - det har været helt igennem fantastisk!!

Tillykke med at du nu er inden for termin :toot :kram2