Fru_Simonsen

At føde hjemme - sammen med familien?

9 indlæg i dette emne

Hej piger,

 

Nu begynder fødslen så småt at nærme sig, og jeg får gjort mig en masse tanker omkring det hele.

Jeg har født 3 børn på normal vis. Ingen af fødslerne har været kompliceret og den sidste af dem var en hjemmefødsel - de har dog været meget forskellige i længde og intensitet! :)

 

Nu til mit spørgsmål. Er der nogen af jer herinde der har født i hjemmet, imens jeres andre børn var tilstede?

 

Tanken om, at skulle ind på hospitalet tiltaler mig bare slet ikke. Jeg bryder mig ikke om at skulle tage en taxa ind til hospitalet og føde, for så at blive "smidt ud" 3 timer efter. Det er stressende, og ikke spor hyggeligt.
Jeg ved heller ikke hvordan vi lige skal få passet børnene (de er 1½, 2½ og 8 år.) Altså - for hvis jeg føder hjemme, og skal have dem afsted, så skal de til at være hos nogen som de ikke umiddelbart plejer at være hos. Vi har vitterligt kun min mands mor, som kan passe dem - og hun bor 45 min væk i bil, og har en spastisk lammese i benene der gør at hun går med krykker. Desuden kan hun ikke magte 3 så små børn selv. Så det er ikke en mulighed at de kan tage op til hende. Hun skal have min 1 anden person der kan hjælpe hende, til at løfte børnene og ordne praktiske ting osv.

 

Derfor overvejer jeg nu, om det ikke er en mulighed bare at være herhjemme. Allesammen. Jeg ser 3 scenarier for mig:
1) Jeg føder om dagen, og børnene skal her blot følges i vuggestue sammen (ham på 8 bliver hentet og bragt med taxa 07-16.45 man-fre)

2) Jeg føder om natten, og børnene sover alligevel

3) Jeg føder i en weekend om dagen og alle er vågne

 

De 2 første scenarier er ikke så slemme. Alt efter hvor jeg er i fødslen, så kan han hente/bringe børnene selv. De er ude af huset imellem kl. 7.30-15.30 hver dag. Her kan han evt. få hjælp af min veninde (hvis hun har lyst- har ikke engang luftet det for hende endnu)

 

Det sidste scenarie er mere "krævende", og jeg forestiller mig at vi ringer efter bedstemor, som kan være legeonkel og min veninde (forudsat at hun vil) som så kan tage sig af de praktiske ting ifht. bleskift, putning og madning af de andre børn.

 

Det skal lige nævnes at vi bor i et 2 etagers rækkehus. Min plan er at flyde rundt i et fødekar i stueetagen, som huser vores køkken og soveværelse. På overetagen findes børneværelserne, toilettet og stuen- så der er fin mulighed for at være adskilt under selve fødslen- dog kan vi jo alle "høre" hinanden.

 

Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke har tænkt på det noget før. Det virker som den mindst stressende løsning af dem alle.

Personligt så føler jeg ikke den her fødsel er "noget særligt", som kræver at jeg har total ro omkring mig og at det er "min, oplevelse". Jeg betragter det som noget der skal overståes, så vi kan få vores babypige i armene og begynde på alt det spændende og dejlige sammen. Så på dén måde, har jeg ikke en masse fantasier om hvor romantisk og "no stress" jeg kan føde. Men jeg har en klar forventning til at fødslen skal foregå på en rolig og "afslappende" måde. Der skal være e klar plan for, hvem gør hvad, og vi skal sef. være ordenlig forberedt ifht. mad og andre praktiske foranstaltninger.

 

Jeg tror ikke jeg bliver generet af at der er lyde i huset (hvis man kan føde på en fødegang, køre i bil og lytte til andre der skriger imens man ligger på en skriggul stue med slanger og apperater over det hele) så kan man også tåle at man kan høre sine børn lege og tumle, og evt. græde.

Ifht. at forberede børnene på at mor føder, og råber lidt til sidst, så tænker jeg at det er noget jeg vil vende med jordemoderen meget grundigt inden. Ham den store bliver intet problem- han sidder med sin Ipad, og er ikke specielt nem at hyle ud af den. Ham den mindste fatter ingenting alligevel- og har han bare en voksen der kan "berolige" ham, og sin sut, så er han glad. - Jeg tænker mest på vores datter på 2½ år. Hun er stor nok til at vide at noget forgår og kan blive påvirket negativt hvis hun ser mig have meget ondt og råbe lidt - med mindre vi sef. får forberedt hende ordenligt, og at der er en voksen til at fortælle hende at det er ok, og det bare er fordi mor har ondt i maven- fordi baby kommer ud.

 

Jeg har ikke brug for at min mand er lige ved siden af mig under fødslen. Han må hjertens gerne hjælpe til med vores andre børn. Særligt hvis vores datter behøver det - men jeg ved egentlig ikke om han har lyst til det. Om han helst bare vil sidde sammen med mig og vente på at jeg får hende ud, ligesom han har gjort det de andre gange.

 

Hvad tænker i?

Det endte med at blive en hel roman.. Undskyld hvis det blev rodet :balloons

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej. Jeg overvejer også hjemmefødsel og mine børn er 5 og 8. Jeg havde egentlig tænkt at min mor bare skulle tage dem ud af huset, men hun har selv luftet, at de da bare skal være derhjemme. Den er jeg lidt loren ved selv. Ham på 8 har sagt at han rigtig gerne vil være til stede, og det tror jeg faktisk sagtens han ville kunne klare og ville få en oplevelse ud af. Det forholder sig dog helt anderledes med den lille. Jeg ved faktisk slet ikke hvad jeg skal forvente i forhold til hvordan han kan reagere. Han kan være meget morsyg og kan have svært ved at forstå at mor ikke lige kan være der for ham. Men hvis storebror må være der er det klart lillebror også vil.

Og så er der lige det med min mor. Hun kan virkelig være dårlig til at håndtere ungerne når de kommer op at skændes eller slås, det er som om hun nogen gange får skærpet konflikterne. Det ved jeg ikke lige om jeg vil kunne abstrahere fra i situationen, og jeg ville være ked af at skulle undvære min mand fordi han skal konfliktmægle med ungerne eller redde min mor ud af en situation hun har rodet sig ud i.

På den anden side forventer jeg ikke at have en lang periode med stærke veer, højst et par timer, og så vil vi jo sagtens kunne pacificere ungerne foran tv'et så længe.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tænker da at i sagtens kan have ungerne hjemme imens hvis i føler for det. Se video med ungerne om fødsel og forklar dem om det og fortæl at de selv bestemmer hvor meget de vil se og være med.

Jeg har født hjemme 2 gange og valgt ikke at have de store hjemme. Det er bare mit personlige valg at jeg ikke har lyst til at skulle koncentrere mig om dem el have flere mennesker til stede end højst nødvendigt.

Men hvis i vælger at have ungerne hjemme så skal i have en ekstra person til stede til at tage sig af dem. Selvom far godt kan tage sig af dem også så er i nød til at have nogen der hvis der skulle være komplikationer under el efter fødsel og i skal til sygehuset.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min datter er på alder med din.. Jeg tror hun ville tackle det dårligt! Hun bliver ked hvis jeg er ked, og det påvirker hende meget..

Så det skulle en del forberedelse til!

Men udover det, tror jeg faktisk det er "fint nok".. :)

Personligt vil jeg dog altid selv vælge sygehuset :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min datter er på alder med din.. Jeg tror hun ville tackle det dårligt! Hun bliver ked hvis jeg er ked, og det påvirker hende meget..

Så det skulle en del forberedelse til!

Men udover det, tror jeg faktisk det er "fint nok".. :)

Personligt vil jeg dog altid selv vælge sygehuset :)

:ditto Bare med søn i stedet for datter. Og jeg tror ikke, at jeg ville kunne forberede ham på en fødsel uanset hvor meget, vi snakkede om det.

Jeg ville forsøge at undgå at de små var i huset. Eller også tage på sygehuset mens børnene var hjemme sammen med bedstemor og veninde. Jeg synes bare at en fødsel er så "dramatisk", at det synes jeg ikke at små børn skal kigge/høre på :unsure Men det kommer måske an på ens fødsler, jeg kender jo kun til den, jeg selv har præsteret.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg så min lillesøster blive født. Der var jeg ti år. Jeg brød mig ikke om at se min mor i smerte. Selvom jeg var ti år og sad med anders and blade og min mor havde andre hjælpere, så brød jeg mig ikke om det.

 

Det kan godt være det er noget andet hvis mor føder derhjemme, og man som barn kan gå på værelset eller ud mv.

 

Min pointe er bare at selvom jeg "gerne" ville med på fødegangen, så var jeg ikke gammel nok til at træffe den bedste beslutning, selvom jeg var ti år.

 

 

Så jeg tænker i hvert fald at det er vigtigt at få "styr" på at børnene har nogle gode voksenpersoner der evt. kan tage dem med ud ect., når fødslen er på sit højeste. De små kan jo slet ikke vurdere om de "har lyst", og den store skal måske slet ikke have den valgmulighed...

 

Jeg tænker også, at når det allerede for mange voksne mænd kan være stressende og voldsomt at overvære deres partner i smerte, så skal det måske overvejes om børn er i stand til at tackle det. :)

 

I skal gøre, som i føler bedst for jeres familie. Jeg synes det lyder som en god idé at din mand kan tage sig primært af børnene og så evt. have en anden voksenperson til at tage over i ny og næ. :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har født hjemme og vil også gøre det næste gang. Sikkert også med junior til stede i en eller anden form.

Det er dog vigtigt at have en person udelukkende til børnene fordi far og mor ER optagede i situationen og ikke kan tage over. Husk også altid at have en plan B med ungerne hvis du nu skal overflyttes til sygehuset alligevel. Og så skal børnene have en mulighed for at "komme væk" når/hvis de får brug for det..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Udover at jeg ville vaelge at foede paa sygehuset, saa ville jeg ikke oenske for mit barn at skulle overvaere min foedsel af en lille ny. Det er voldsomt at se paa en anden person i smerte og og forestiller mig ikke at opleve ens mor i saa stor smerte, selvom en foedsel er er ganske naturlig og kan vaere smuk og fredelig. 

 

Og du ved jo ikke, hvordan det vil gaa... Jeg er ikke bange for at foede hjemme som i hovsa, det gik hurtigt, men jeg ved, at det trods nemme og ukomplicerede foedsler kan blive en ny foedsel med komplikationer. Isaer den del ville jeg godt nok vaere ked af at baade mig selv, min mand OG da isaer mit barn sullel opleve. 

 

Jeg har ioevrigt fuld respekt for, at du oensker at foede hjemme. Jeg havde det paa samme maade foer jeg foedte min dreng, men min mand ville ikke vaere med til hjemmefoedsel. Jeg oensker dig en vidunderlig foedsel og at du faar det, sm du vil have det!  :7himmel 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har spurgt min meget gode veninde om hun vil agerer praktisk hjælper/barnepige til fødslen- og det tygger hun nu på.

 

Jeg har talt meget med faderen omkring det, efter jeg oprettede denne tråd, og han er fuldstændig afslappet og synes det lyder som en rigtig god løsning - hvilket jeg er lettet over. Vi har talt om hvor meget han skal være ved mig og hvor meget han skal tage sig af praktiske ting, og børnene- og der er vi heldigvis enige om, at det ikke er nødvendigt at han sidder ved siden af mig før til aller sidst i fødslen, når det bliver rigtig slemt og jeg skal presse barnet ud. - Vi har trods alt født 2 børn sammen nu, og ved hvordan hinanden reagerer :) Desuden har jeg JM helt for mig selv- så jeg kommer ikke til på noget tidspunkt at være alene.

 

Ifht. at forberede børnene, så er det bare vigtigt at de bliver forberedt i børnehøjde. Jeg vil på ingen måde involverer dem en helt masse, og at de skal sidde på række og kigge på (jeg ved ikke helt hvad i hver især tænker at en hjemefødsel inkl. ældre børn indebærer). De kan være i huset som normalt, indtil vi når et til et hvist punkt i fødslen- så skal de fortrække op på førstesalen, så jeg kan føde i fred. Jeg vil self. tale med dem om at jeg får ondt i maven, og måske råber lidt - at der er blod når en baby bliver født og alt sådan noget. Jeg skal nok finde ud af hvordan jeg bedst får dem forberedt, så de ikke kommer ud med "traumer" over det- for det er sef. slet ikke interresseret i. Men jeg forestiller mig vitterligt en ret ukompliceret vandfødsel, imens børnene sidder og ser tegnefilm el. lign. Man kán godt lukke døren til børneværelset hvis jeg bliver lidt højlydt osv. så jeg tror egentlig ikke, at de vil opleve det som en negativ situation.

Skulle der opstå en akut situation, så har vi barnepigen sammen med børnene. og de skal sef. bare blive herhjemme i trygge omgivelser imens vi tager ind på hospitalet og føder- eller jeg bliver lappet, alt efter hvad situation vi havner i. Det tænker jeg ikke der er nogen "ben" i.

 

Jeg kan mærke at det her bare er det rigtige at gøre- og jeg glæder mig rigtig meget til at tale med en JM om det. Jeg krydser fingre for at jeg kan komme til at føde med den samme hjemmefødselsJM igen <3

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER