Barbamama

Skolereform - hvad er det nu gevinsten er?

38 indlæg i dette emne

Den med at lærerne "lukker ned" fra fredag til mandag, og ikke giver deres private nummer synes jeg er super. Det går udover min fantasi, hvorfor forældre skal have fat i lærere i weekenden, og jeg synes lærerne skal have lov at have deres fritid i fred. Så det er jeg varm fortaler for.

Jeg kan også godt tro på, at reformen bliver god for fagligheden, i hvert fald med tiden. Men med de lange dage og skemalagte sociale aktiviteter, kan jeg godt blive bekymret for familielivet og for børnenes stress-niveau.

Jeg får sådan associationer til kinesiske tilstande, hvor børnene er ude fra 7 morgen til 22 aften, og bliver små strømlinede robotter, der er sindssygt dygtige til violin og bukker overfor deres forældre. Ej ok, det bliver lidt karikeret og jeg ved godt, at vi SLET ikke er der. Men jeg synes skridtet går imod en meget skemalagt tilværelse hvor man er PÅ hele tiden. Og har jeg personligt ikke lyst til :(

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

En anden ting er at det måske også kunne blive en udfordring for mange forældre at komme til forældremøder, fordi de nu skal ligge indenfor lærernes arbejdstid. Der vil være mulighed for nogle enkelte møder kan lægges om aftenen (lærerne har fået 14 timer som kan lægges på tirsdage aftener - på min skole ihvertfald - fordelt ud på et år til forskellige ting, men de rækker jo ikke så langt).

 

 

Lyder som et spændende projekt :-)

Men de mennesker som er opsagt fra tidligere tilbud mangler veæ arbejde?

Jeg er ikke helt sikker på hvordan pædagogernes tider bliver, men de bliver jo inddraget meget mere i selve undervisningen nu, så mange af deres timer kommer til at ligge først på dagen fremfor om eftermiddagen som før.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er meget enig med det Mette A skriver ift. den nye reform.

Målet med hele den her reform er at flytte en stor del af middelgruppe eleverne op i "elite"-gruppen ift. forbedring af testresultater.

Jeg synes at idéen med tidligere sprogstart i tysk og engelsk er god. MEN modsat af hvad mange tror, betyder det ikke at eleverne får flere undervisningslektioner i Tysk. De timer eleverne får i tysk i 5. og 6. klasse bliver nemlig taget fra de timer de senere skulle have haft i 8. og 9. klasse. Men det at man starter tidligere giver jo i højere grad mulighed for at lege noget læring ind og åbner måske op for at tysk kan være sjovt :)

Angående de lange skoledage. Så har det hidtil været lidt en udfordring, at skulle motivere eleverne i undervisningen i 7. Lektion, fordi de er trætte og ukoncentrerede. Så hvordan det bliver at skulle undervise i 8.+9. Lektion, har jeg svært ved at forestille mig...

Jeg så nogle eksempler på mine kollegaers skemaer, inden jeg gik på ferie. Flere lærere skal have undervisningsdage med 9 lektioner, andre dage har de til gengæld kun to. Kan ikke se, hvornår og hvordan man skal kunne forberede sig ordentligt til den kommende arbejdsdag når man lige har undervist 9 lektioner i træk. Man har godt nok en del forberedelsestid de dage man kun underviser 2-3 lektioner, men personligt føler jeg mig bedst forberedt til min undervisning, hvis jeg har siddet og arbejdet med det og forberedt mig dagen før jeg skal bruge det i min undervisning.

Jeg er egentlig ikke så meget imod at man skal have tilstedeværelse på skolen uden for undervisningen, det havde vi i forvejen to dage om ugen på den skole jeg arbejdede på. Men af og til synes jeg også, at det er svært at koncentrere sig om forberedelsen efter en dag med mange undervisningslektioner, her er det rart at kunne sætte sig med det en time om aftenen, når man har haft det lidt på afstand, i stedet for.

Reformen skulle give mere kvalitet i undervisningen, men jeg tænker at kvalitet ikke nødvendigvis forbedres gennem kvantitet.

Jeg er meget enig i dit indlæg. Specielt det sidste har jeg tænkt meget. Det virker på mig som om man tror kvantitet er lig kvalitet og sådan behøver det jo på ingen måde at være.

Her i Bayern skulle vi have en skole der score ret højt, om det er på europæisk eller verdensplan er jeg i tvivl om. Men ihvertfald en god skole. Min søn starter i 1 klasse til september og der går de kun i skole fra 8-11.

I 5 klasse deler man så nogle kommer i gymnasiet, nogle i realskole og andre et tredje sted. Men selv ihvertfald de første klasser i gymnasiet går de kun til kl 12.30-13 tiden.

Er de lange dage fyldt med indhold og man ikke sidder fuldstændig udbombet både lærere og elever, så kan det da gå med de lange dage, men det synes jeg ikke virker særlig realistisk.

Jeg har meget svært ved at se, at reformen skulle højne fagligheden. Det eneste positive jeg kan se, er sproget som man får tidligere, men at man så ikke får flere timer på sigt, det er jeg skuffet over at høre.

Inklusion er jeg ikke den store fortaler for. Jeg har det fint med at der er nogle med diagnoser, men det skal gøres med omtanke og det er ikke mit indtryk at det sker idag.

Lektier ville jeg godt nok også være ked af skulle laves i skolen og ikke hjemme også for fremtidigt studie og lære af kunne lave det hjemme.

Jeg må sige jeg er enormt glad for ikke at skulle have børn i den danske folkeskole, specielt da min søn, har en alder som vil gøre at han havde været prøveklud.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er meget enig med Maj85, der fint slår hovedet på sømmet ved at fremhæve, at den største udfordring ikke nødvendigvis ligger i selve reformen, men i at den blandes sammen med inklusion, der lyder rart men er meget problematisk i praksis, og en voldsom arbejdstidsreform (som kulmination på, at man har kørt hetz mod folkeskolelærere og gymnasielærere i offentligheden gennem længere tid), så mange lærere sidder tilbage med en grim smag i munden og stor usikkerhed for, hvad de kan forvente fremover.

Og usikkerhed er gift. Det kender jeg som gymnasielærer desværre alt til. Vi har også fået en omfattende arbejdstidsreform, og vores trådte allerede i kraft sidste skoleår. Dette kombineret med, at vi for 2 år siden blev presset til at udvide kapaciteten enormt og allerede nu frygter nedskæringer og fyringer, fordi regeringen ønsker at sluse mange elever over i andre ungdomsuddannelser, betyder enormt meget frygt og modstand. Dette kombineret med usikre ledelser, der flere gange har måttet ændre kurs radikalt betyder, at lærerne stejler over ting, vi kunne have løst fredeligt tidligere, og det er dræbende for arbejdsklimaet.

På sigt skal vi undervisere nok lægge vores bekymringer og sårede stolthed til side og få det til at fungere. Det er vi flere, der allerede kæmper for. Så jeg ville ikke være så bekymret, hvis der er nogle år endnu til skolestart, men vi har et massivt behov for at blive mødt med lytten, anerkendelse og respekt såvel i hverdagen som i den offentlige debat, efter vi blev "kørt ned" for lidt over et år siden...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Som lærer bekymrer jeg mig meget omkring den understøttende undervisning.

En af de lokalbestemte løsninger på skolerne kan være, at en anden end klassens lærer i det pågældende fag varetager den understøttende undervisning, der som ordet lægger op til på en eller anden måde arbejder med faget. Der gives ikke forberedelsestid til dend er skal have timerne, og ansvaret for planlægningen og udførelsen (!!) ligger alene hos læreren i faget. Dvs. Jeg skal fortælle en pædagog/falckredder/lokal sportsmand/præst/vikar/hvem som helst HVAD der skal ske, HVORDAN det skal foregå, HVILKET formål og sigte undervisningen har, og HAVE TILLID til at det er det der sker, fordi den falder tilbage på mig selv. Det mener jeg er urimeligt og utopisk at få til at blive en succes på een gang ;-)

Skolereformens positive udbytte er at det bliver billigere på sigt at drive skole.

Jeg er usikker på hvorvidt engelsk i 1. Klasse vil gavne alle, men så længe det er læring gennem leg og i mundtlig form er det ganske fint. Jeg er engelsk og dansklærer. Jeg bekymrer mig om skriftligheden i dansk, og jeg bekymrer mig om, om vores elever når til et punkt hvor vi skal terpe grammatik og spøjse engelske regler før de danske er på plads.

En af de ting der har gjort mig vred ved reformen er, at bevægelse i undervisningen, lege og spil og aktiviteter, der giver breaks i røv til bænk arbejdet og gør det mere interessant at lære er en meget langvarig tradition i lærerfaget. Det billede undervisningsministeriet har givet på skolen i dag svarer til den skole jeg selv gik i, og som er meget langt fra den skole jeg arbejder i. I min seminarietid var læring gennem brug af sanser, gennem kroppen og æstetikken og lege, spil, småpauser, nye vinkler på samme emne er ganske simpelt gammel lærdom for de fleste lærere i dag. Faktum er at det er den undervisning der ofte kræver lidt ekstra praktisk forberedelse (producere materialer selv, hænge poster op, finde spil frem og dele ud, hente bolde i gymnastiksalen, gå i formning efer papir og farver, gå ud i naturen og finde noget i sin fritid etc) og måske derfor bliver det ikke implementeret i hver eneste time. Men især i de små klasser er det ofte et helt fast element i undervisningen og materialerne dertil fylder et par hylder i reolen derhjemme, og er naturligvis ofte produceret af mig selv.

Men på trods af den mangeårige tradition på området, så præsenteres det som en ny ide og vi skæres i forberedelsestiden så det bliver endnu sværere at nå at levere god kvalitet i undervisningen. Jeg er glad for at jeg ikke er nyuddannet men trods alt har nået at opbygge et lille lager af erfaringer og aktiviteter.

Jeg vil gerne være med til at lave en rigtig god skole. Men teori. Og praksis hænger ikke helt sammen :-)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Som lærer bekymrer jeg mig meget omkring den understøttende undervisning.

En af de lokalbestemte løsninger på skolerne kan være, at en anden end klassens lærer i det pågældende fag varetager den understøttende undervisning, der som ordet lægger op til på en eller anden måde arbejder med faget. Der gives ikke forberedelsestid til dend er skal have timerne, og ansvaret for planlægningen og udførelsen (!!) ligger alene hos læreren i faget. Dvs. Jeg skal fortælle en pædagog/falckredder/lokal sportsmand/præst/vikar/hvem som helst HVAD der skal ske, HVORDAN det skal foregå, HVILKET formål og sigte undervisningen har, og HAVE TILLID til at det er det der sker, fordi den falder tilbage på mig selv. Det mener jeg er urimeligt og utopisk at få til at blive en succes på een gang ;-)

Skolereformens positive udbytte er at det bliver billigere på sigt at drive skole.

Jeg er usikker på hvorvidt engelsk i 1. Klasse vil gavne alle, men så længe det er læring gennem leg og i mundtlig form er det ganske fint. Jeg er engelsk og dansklærer. Jeg bekymrer mig om skriftligheden i dansk, og jeg bekymrer mig om, om vores elever når til et punkt hvor vi skal terpe grammatik og spøjse engelske regler før de danske er på plads.

En af de ting der har gjort mig vred ved reformen er, at bevægelse i undervisningen, lege og spil og aktiviteter, der giver breaks i røv til bænk arbejdet og gør det mere interessant at lære er en meget langvarig tradition i lærerfaget. Det billede undervisningsministeriet har givet på skolen i dag svarer til den skole jeg selv gik i, og som er meget langt fra den skole jeg arbejder i. I min seminarietid var læring gennem brug af sanser, gennem kroppen og æstetikken og lege, spil, småpauser, nye vinkler på samme emne er ganske simpelt gammel lærdom for de fleste lærere i dag. Faktum er at det er den undervisning der ofte kræver lidt ekstra praktisk forberedelse (producere materialer selv, hænge poster op, finde spil frem og dele ud, hente bolde i gymnastiksalen, gå i formning efer papir og farver, gå ud i naturen og finde noget i sin fritid etc) og måske derfor bliver det ikke implementeret i hver eneste time. Men især i de små klasser er det ofte et helt fast element i undervisningen og materialerne dertil fylder et par hylder i reolen derhjemme, og er naturligvis ofte produceret af mig selv.

Men på trods af den mangeårige tradition på området, så præsenteres det som en ny ide og vi skæres i forberedelsestiden så det bliver endnu sværere at nå at levere god kvalitet i undervisningen. Jeg er glad for at jeg ikke er nyuddannet men trods alt har nået at opbygge et lille lager af erfaringer og aktiviteter.

Jeg vil gerne være med til at lave en rigtig god skole. Men teori. Og praksis hænger ikke helt sammen :-)

Amen! Bortset fra at jeg er engelsk og matematiklærer

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Som lærer bekymrer jeg mig meget omkring den understøttende undervisning.

En af de lokalbestemte løsninger på skolerne kan være, at en anden end klassens lærer i det pågældende fag varetager den understøttende undervisning, der som ordet lægger op til på en eller anden måde arbejder med faget. Der gives ikke forberedelsestid til dend er skal have timerne, og ansvaret for planlægningen og udførelsen (!!) ligger alene hos læreren i faget. Dvs. Jeg skal fortælle en pædagog/falckredder/lokal sportsmand/præst/vikar/hvem som helst HVAD der skal ske, HVORDAN det skal foregå, HVILKET formål og sigte undervisningen har, og HAVE TILLID til at det er det der sker, fordi den falder tilbage på mig selv. Det mener jeg er urimeligt og utopisk at få til at blive en succes på een gang ;-)

Skolereformens positive udbytte er at det bliver billigere på sigt at drive skole.

Jeg er usikker på hvorvidt engelsk i 1. Klasse vil gavne alle, men så længe det er læring gennem leg og i mundtlig form er det ganske fint. Jeg er engelsk og dansklærer. Jeg bekymrer mig om skriftligheden i dansk, og jeg bekymrer mig om, om vores elever når til et punkt hvor vi skal terpe grammatik og spøjse engelske regler før de danske er på plads.

En af de ting der har gjort mig vred ved reformen er, at bevægelse i undervisningen, lege og spil og aktiviteter, der giver breaks i røv til bænk arbejdet og gør det mere interessant at lære er en meget langvarig tradition i lærerfaget. Det billede undervisningsministeriet har givet på skolen i dag svarer til den skole jeg selv gik i, og som er meget langt fra den skole jeg arbejder i. I min seminarietid var læring gennem brug af sanser, gennem kroppen og æstetikken og lege, spil, småpauser, nye vinkler på samme emne er ganske simpelt gammel lærdom for de fleste lærere i dag. Faktum er at det er den undervisning der ofte kræver lidt ekstra praktisk forberedelse (producere materialer selv, hænge poster op, finde spil frem og dele ud, hente bolde i gymnastiksalen, gå i formning efer papir og farver, gå ud i naturen og finde noget i sin fritid etc) og måske derfor bliver det ikke implementeret i hver eneste time. Men især i de små klasser er det ofte et helt fast element i undervisningen og materialerne dertil fylder et par hylder i reolen derhjemme, og er naturligvis ofte produceret af mig selv.

Men på trods af den mangeårige tradition på området, så præsenteres det som en ny ide og vi skæres i forberedelsestiden så det bliver endnu sværere at nå at levere god kvalitet i undervisningen. Jeg er glad for at jeg ikke er nyuddannet men trods alt har nået at opbygge et lille lager af erfaringer og aktiviteter.

Jeg vil gerne være med til at lave en rigtig god skole. Men teori. Og praksis hænger ikke helt sammen :-)

:ditto Fuldstændig enig!

Bortset fra at jeg så må betegnes som forholdsvis nyuddannet, selvom det er 4 år siden, så har jeg kun undervist 1 år i folkeskolen.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Som lærer bekymrer jeg mig meget omkring den understøttende undervisning.

En af de lokalbestemte løsninger på skolerne kan være, at en anden end klassens lærer i det pågældende fag varetager den understøttende undervisning, der som ordet lægger op til på en eller anden måde arbejder med faget. Der gives ikke forberedelsestid til dend er skal have timerne, og ansvaret for planlægningen og udførelsen (!!) ligger alene hos læreren i faget. Dvs. Jeg skal fortælle en pædagog/falckredder/lokal sportsmand/præst/vikar/hvem som helst HVAD der skal ske, HVORDAN det skal foregå, HVILKET formål og sigte undervisningen har, og HAVE TILLID til at det er det der sker, fordi den falder tilbage på mig selv. Det mener jeg er urimeligt og utopisk at få til at blive en succes på een gang ;-)

Skolereformens positive udbytte er at det bliver billigere på sigt at drive skole.

Jeg er usikker på hvorvidt engelsk i 1. Klasse vil gavne alle, men så længe det er læring gennem leg og i mundtlig form er det ganske fint. Jeg er engelsk og dansklærer. Jeg bekymrer mig om skriftligheden i dansk, og jeg bekymrer mig om, om vores elever når til et punkt hvor vi skal terpe grammatik og spøjse engelske regler før de danske er på plads.

En af de ting der har gjort mig vred ved reformen er, at bevægelse i undervisningen, lege og spil og aktiviteter, der giver breaks i røv til bænk arbejdet og gør det mere interessant at lære er en meget langvarig tradition i lærerfaget. Det billede undervisningsministeriet har givet på skolen i dag svarer til den skole jeg selv gik i, og som er meget langt fra den skole jeg arbejder i. I min seminarietid var læring gennem brug af sanser, gennem kroppen og æstetikken og lege, spil, småpauser, nye vinkler på samme emne er ganske simpelt gammel lærdom for de fleste lærere i dag. Faktum er at det er den undervisning der ofte kræver lidt ekstra praktisk forberedelse (producere materialer selv, hænge poster op, finde spil frem og dele ud, hente bolde i gymnastiksalen, gå i formning efer papir og farver, gå ud i naturen og finde noget i sin fritid etc) og måske derfor bliver det ikke implementeret i hver eneste time. Men især i de små klasser er det ofte et helt fast element i undervisningen og materialerne dertil fylder et par hylder i reolen derhjemme, og er naturligvis ofte produceret af mig selv.

Men på trods af den mangeårige tradition på området, så præsenteres det som en ny ide og vi skæres i forberedelsestiden så det bliver endnu sværere at nå at levere god kvalitet i undervisningen. Jeg er glad for at jeg ikke er nyuddannet men trods alt har nået at opbygge et lille lager af erfaringer og aktiviteter.

Jeg vil gerne være med til at lave en rigtig god skole. Men teori. Og praksis hænger ikke helt sammen :-)

Fuldstændig enig. Bortset fra at jeg kun har undervist i et år og stadigvæk er ny i det.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tjah, jeg ved heller ikke ret meget om det. Og jeg er så egoistisk nok til at tænke, at jeg nægter at tro på, at reformen består i sin nuværende form, når VItus skal til at begynde i skole. Så derfor tager jeg lidt let på det...

 

Min egen personlige erfaring med folkeskolen, stammer tilbage fra 80'erne og det var sgu ikke noget at råbe hurra for. Der skulle man dæleme sørge for at blive ved sin læst og ikke have ambitioner udover hvad lærerne synes var passende! Så tanken om, at man kan styrke fagligheden og også have plads til de dygtige børn, er jeg varm fortaler for.

 

Nutidens folkeskole kender jeg som sagt ikke meget til, men jeg er forundret over, at min i øvrigt meget gode veninde, er forfærdet over, at hun nu skal til at undervise i sit linjefag for første gang i 12 år. Hvad er så overhovedet pointen med linjefag, hvis man ikke bruger dem? Så jeg tænker, at folkeskolen på nogle områder har haft god brug for en overhaling - men om dette er svaret? Tjah....

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Med risikoen for at være flabet (er ikke meningen!!!) men I som er lærere og som absolut er uenige i reformen - hvordan håndterer I så det faktum at skolereformen ER en realitet, med alt hvad det indebærer af tilstedeværelse på skolen, skolelederen 'bestemmer' over arbejdstiden, heldagsskolen osv?

Jeg hørte fra en kollega hvis dreng går i 7. klasse at en (gammel sur) lærer havde sagt på første skoledag, at ja, nu var denne lorte reform jo blevet en virkelighed, og det ville bare blive noget rigtig lort, og ja så kunne børnene jo så lære hvor hårdt livet er...

DET synes jeg sgi ikke er okay.

Faktum er jo at reformen er en realitet - så hvad gør I for at skille jeres utilfredshed fra mødet med eleverne, hvor jeg da som forældre ville forvente at mine børn blev mødt med optimisme og høj faglighed?

Jeg er offentligt ansat, og har da mange goder ved det. En af dem er flekstid, og det er jeg absolut begejstret for, fordi ellers så ville jeg i perioder have et problem. Ikke til hverdag, for der har vi jo indrettet os, men fx når børn skal til læge osv. Men samtidig er det en fast del af min hverdag at der bliver trukket beslutninger ned over mit hoved som jeg absolut ikke er enig i, men jeg skal stadig forvalte dem overfor borgerne fordi det er det jeg er ansat til. Jeg kan sagtens forstå frustrationen - men jeg er bare nysgerrig på hvordan man som lærer så helt konkret vil håndtere den utilfredshed i krydsfeltet mellem at man er skide utilfreds, men også har ansvaret for nogle børn - som jo er 100 % uskyldige i reformen?

Jeg tænker det samme! Det er slet ikke møntet på nogen her, men synes man hører meget negativ omtale af reformen, men har en ide om at det måske KAN blive godt, hvis alle, både forældre og lærere gør en indsats..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Altså jeg tager imod reformen med åbne arme. Men der er som sagt tidligere nogle ting jeg frygter ved den. Især fordi jeg er ansat i en kommune der har valgt at sparer meget væk, sammen med reformen(fx SFO og ressourcer til inklusion af diagnosebørn).

Nu har jeg heller ikke undervist i mere en et år, så for mig kræver det ikke så meget tilvænning/afvænning. Men jeg ved da allerede nu at jeg ikke kan nøjes med de forberedelsestimer der er indlagt i skemaet(der er indlagt 7 til en hel uge) hvilket giver mig cirka 6 minutters forberedelse til hver 45 minutters lektion.

Jeg glæder mig dog til at når jeg går hjem fra arbejde, så er der ingen forældre der ringer, de må ringe i min telefontid.

Jeg er spændt på hvad forældre vil gøre, når forældremøderne(når de skal holdes) kommer til af ligge fra 14-16(i hvert fald på den skole jeg er ansat på)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

På min skole, hvor vi så ikke er omfattet af skolereformen, men de nye arbejdstider, så er vi alle mødt glade på arbejde :)

For som justme skriver, så er det jo vigtigt at kunne omstille sig. Nu er vi lærere normaliseret, og hvis man ikke kan lide det, må man jo finde noget andet at lave - groft sagt ;)

Nå, men jeg er glad for mine nye arbejdstider. Jeg kommer til at arbejde væsentligt mindre :D måske undervisningen bliver dårligere? Men det er da så ikke noget at gøre ved.

Men har her i min planlægning forsøgt at tænke nye strukturer ind, behøver elverne at aflevere x antal stile, kan de nøjes med mindre osv osv osv. Så nytænke det. Og inddrage vores ledelse på en anden måde. De er jo ikke interesserede i ringere undervisning, så er sikker på, de nok skal finde løsninger..

Vi har fået et kæmpe arbejdsrum med eget skrivebord (hurra for at jeg ikke længere skal have alt herhjemme længere :D ), nye computer mv... Altså vi har gode forhold her :)

De sidste par dage har vi da snakket om at man skal vænne sig til det nye: vænne sig til ikke at tjekke mails om morgenen, om aftenen, snakke med forældre kl 22 osv.. Ja, jeg er ganske tilfreds.. (Og jeg ved der er kæmpe udfordringer og nogle øv-ting ved de nye tider, men vil hellere se på det gode end på det negative :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

De sidste par dage har vi da snakket om at man skal vænne sig til det nye: vænne sig til ikke at tjekke mails om morgenen, om aftenen, snakke med forældre kl 22 osv.. Ja, jeg er ganske tilfreds.. (Og jeg ved der er kæmpe udfordringer og nogle øv-ting ved de nye tider, men vil hellere se på det gode end på det negative :)

Helt enig i det her

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER